Kystpraksis Strandbeskyttelse Guldborgsund Kommune

Dispensation, delvist imødekommet Strandbeskyttelse

Afgørelse om plantning af vin

Delvist afslag, fordi der ikke var særlig begrundelse for at tilplante vin inden for den oprindelige 100 m-zone.

Afgjort 23. marts 2020  · Journalnummer 20-00385-3  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at tilplante ca. 6.050 m² af en beboelsesejendom i landzone i Guldborgsund Kommune med vin til erhvervsmæssig produktion. Ca. 2.300 m² af den ønskede vinmark lå inden for den oprindelige 100 m-zone, resten i den udvidede strandbeskyttelseszone. Kystdirektoratet gav dispensation til den del, der ligger inden for 30 m fra ejendommens vestlige skel (ca. 5.000 m²), og gav afslag på de østligste ca. 1.000 m². Direktoratet lagde vægt på, at erhvervsmæssig tilplantning i den udvidede zone efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 4, skal tillades, medmindre tungtvejende kystlandskabelige hensyn taler imod, mens der ikke forelå en særlig begrundelse for tilplantning inden for den oprindelige 100 m-zone, og at dette ville skabe uønsket præcedens. En mindre del af 100 m-zonen blev dog medtaget på grund af usikkerhed om linjens oprindelige placering.

Fakta

Ejendom
Helårsbolig
Ansøger
Privat
Zone
Strandbeskyttelseszone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Beplantning

Praksisflag

  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Afgørelse om plantning af vin inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse]. Guldborgsund Kommune

Ansøgning

Du har den 27. januar 2020 ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til til plantning af vin i forbindelse med etablering af erhvervsmæssig produktion af vin på [matrikel], [adresse]. Guldborgsund Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1 og 4, jf. § 15, til plantning af vin, dog således at der alene dispenseres til plantning af vin indtil en afstand af 30 m fra ejendommens vestlige skel (svarende til ca. 5000 m²).

Der meddeles således afslag på plantning af de østligste ca. 1000 m²af den ansøgte tilplantning.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en beboelsesejendom beliggende i landzone med et jordtilliggende på ca. 1,75 ha. Ejendommen er i sin helhed beliggende inden for den udvidede

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2 strandbeskyttelseslinje og hovedparten ligger inden for den oprindelige 100 m linje, bortset fra ca. 3750 m² vestligst på ejendommen der ligger uden for denne. Ansøger ønsker at tilplante de vestligste ca. 6050 m² med vin, med henblik på erhvervsmæssig produktion. Ca. 2.300 m² af den ansøgte vinmark ligger inden for den oprindelige 100 m linje.

I ansøgningen anføres:

Da jeg pr. 01-05-2020 har erhvervet ovennævnte ejendom i Guldborgsund Kommune, og ønsker at etablere erhvervsmæssig produktion af vin på ejendommen, ansøger jeg om dispensation for beplantning af 0,6 ha, med lave vinplanter bagerst på grunden. Som vist på nedenstående luftfoto. Da vinplanterne vil blive plantet bagerst på matriklen, vil de blive helt gemt væk bag matriklens bygninger samt eksisterende tætvoksende høje træer, vinplanterne vil derfor ikke kunne ses fra kysten. Ved opnået dispensation vil tilplantningen starte i sæsonen 2020/2021, og første høst vil derfor først finde sted i 2023. Alle relevante godkendelser vedrørende fødevareproduktion vil være på plads på det tidspunkt.

Ansøgt vinmark

Blå markering – del af ansøgt vinmark der ligger inde for den registrerede 100 m zonen

3

100 m strandbeskyttelseslinjen var defineret ud fra en basislinje, der kunne variere afhængig af kystens udvikling. Ud for den omhandlede ejendom med strandeng/ rørskov, blev basislinjen defineret ud fra hvor vegetationen overvejende bestod af ”landvegetation”.

Ved fastlæggelsen af 300 m linjen – der er konkret fastlagt og således ikke varierer efter kystens ændringer – tog man udgangspunkt af de daværende forhold. Kystdirektoratet vurderer, at ovenstående indtegnede 100 m linje reelt har været beliggende 4-5 m længere mod øst, når denne udmåles ud fra 300 m linjen.

Ejendommen er beliggende i/op til Natura 2000-område nr. 173 - Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand (habitatområde nr. 152, fuglebeskyttelsesområde nr. 86), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Udpegningsgrundlag for områderne:

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne

4 og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65b stk. 4, meddeles der dispensation til erhvervsmæssig tilplantning med bærbuske og frugttræer indenfor den udvidede strandbeskyttelseslinje, selvom der ikke er tale om særlige tilfælde, medmindre tilplantningen strider mod tungtvejende kystlandskabelige hensyn.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.]

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Dyrkning af vin i Danmark blev godkendt som landbrugsproduktion af EU i 2000. Drueproducenter skal være registreret i Landbrugsindberetningen som andre primærproducenter, der dyrker afgrøder til anvendelse som fødevarer.

En forudsætning for produktion af vin til salg er således, at der foreligger en anmeldelse. Kystdirektoratet bemærker, at ejer har oplyst, at vil ske registrering hvorfor Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at tilplantningen anmeldes til myndighederne som forudsat efter reglerne herom.

Herved vil der være tale om erhvervsmæssig tilplantning omfattet af § 65b, stk. 4, for den del af vinmarken, der er beliggende inden for den udvidede del af

5 strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder ikke, at der er tungtvejende kystlandskabelige hensyn, som taler imod en sådan dispensation.

Den østligste del af vinmarken ligger inden for den oprindelige 100 m strandbe- skyttelseslinje, hvorfor en dispensation hertil forudsætter en særlig begrundelse, jf. § 65 b, stk. 1. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke foreligger en sådan begrundelse, som kan medfører en dispensation til det at ansøgte i sin helhed efterkommes. At vinmarken vanskeligt kan ses fra kysten ændrer ikke herved. Det er endvidere vurderingen, at en dispensation vil medføre en uønsket præcedens i andre tilsvarende sager.

Ud fra en samlet vurdering af sagen, herunder det i redegørelsen anførte om baggrunden for fastlæggelsens af 100 m linjen, finder Kystdirektoratet at dette forhold kan begrunde en reduktion markens afgrænsning mod øst med 6 m – svarende til en reduktion af arealet med ca. 1000 m². Herved begrænses marken til stort set at være beliggende i den udvidede del med et skønsmæssigt tillæg for den usikkerhed er knyttede sig til den oprindelige 100 m linje, således som denne er registreret på kortbilag.

Kystdirektoratet meddeler således efter en samlet vurdering af sagen, dispensation til plantning af vin på den del af ejendommen, der ligger inden for en anstand af 30 m fra det vestlige skel.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og

6

 landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

Afdelingschef

Afgørelsen er sendt til:

 Guldborgsund Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Guldborgsund, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

7

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00385-3 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2812.