Tilladelse til udskiftning af broanlæg i Bisserup Havn, Slagelse Kommune

Bisserup Sejlklub c/o [navn] [adresse] Pr. mail Kystdirektoratet J.nr. 21/06459-15 Ref. [navn] 27-09-[postnr by] til udskiftning af broanlæg i Bisserup Havn, Slagelse Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at udskiftning af træbroer til flydebroer i Bisserup Havn, herunder tilhørende fortøjningsanlæg. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af flydebrosanlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 973 af 25/06/2020 med senere ændringer). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. e, i henhold til pkt. 13, nr. 1a.

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

3

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at modernisere den eksisterende lystbådehavn. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at flydebroer er mindre anlægskonstruktioner, som overordnet set berører mindre havbund end traditionelle pælebroer. Anlæggets dimensioner bliver begrænset ændret, og det er uden betydning for afgørelsen. Der lægges også vægt på, at flydebroen kan understøtte vinterbaderne. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø). Der er kortlagt Kystlaguner og strandsøer (1150) i projektområdet.

4

Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet har også tillagt det betydning, at lagune (1150) er stabil i udbredelse. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at renoveringen ikke medfører væsentlige påvirkninger af miljøet. Screeningen fremgår af bilag 2. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af 2 broer udlagt i T form. Broerne er ca. 50 meter lange og op til 2,4 meter bredde. Anlægget etableres i Bisserup Havn ud for [adresse], [matrikel].

5

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Slagelse Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 16. juni 2021 følgende:

”Søfartsstyrelsen bemærker til høringen at den sydlige bro der skal flyttes vestover ligger i et område, der i søkortene er markeret som naturbeskyttelsesområde. Den sydlige mole er ikke markeret i søkort eller nautiske publikationer som liggende inden for lystbådehavnens grænser. Herudover skal vi anmode om at følgende kommer til at fremgå af en eventuel tilladelse. BEK nr. 1351 af 29/11/2013 Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, skal følges. Vurderingsskema for vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs, anvendes i relevant omfang. Midlertidig og permanent afmærkning skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Eventuelle restriktionsområder skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Arbejderne varsles til Efterretninger for Søfarende([email]), senest 4 uger før arbejdernes påbegyndelse. Efter færdiggørelse indsendes oplysninger med nøjagtige positioner til Efterretninger for Søfarende samt Geodatastyrelsen([email]).

Bekendtgørelse og vurderingsskema kan tilgås på Søfartsstyrelsens hjemmeside:

https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til- soes/sejladssikkerhed/entreprenoeropgaver-til-soes”.

6

Miljøstyrelsen skrev den 25. juni 2021 og senere bl.a. følgende: ”Vandmiljø og Friluftsliv gør opmærksom på de anbefalinger der findes omkring anvendelse af fx trykimprægneret træ bl.a. i forbindelse med vandmiljøet https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/groenne- tips/hjemmet/trykimpraegneret-trae-og-valg-af-naturligt-trae/. Af ansøgningen fremgår skitser af flydebroer, hvor det er angivet, at der bl.a. benyttes trykimprægneret træ, men materialerne er ikke nærmere specificeret. Der bør ikke benyttes materialer, som kan medføre en betydelig påvirkning af vandmiljøet med miljøfarlige forurenende stoffer” ”Dele af havnen er placeret ovenpå udpeget marin habitatnatur, Lagune (1150) og ved den mere vestlig placering af de nye flydebroer, vil disse også overlappe med fuglebeskyttelsesområdet, farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø (nr. 96). Ved renoveringen/vedligeholdelsen af havnen mener Miljøstyrelsen, at der skal der laves en væsentlighedsvurdering, grundet at havnen er placeret i et Natura 2000- område, og overlapper med både habitatnatur og et fuglebeskyttelsesområde. Væsentlighedsvurderingen skal kunne fastslå, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af det nærtliggende Natura 2000-område, og hvis det ikke kan udelukkes, at det pågældende projekt kan påvirke Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger væsentligt, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. Miljøstyrelsen bemærker, at før der kan træffes en afgørelse, så skal det vurderes om, der vil være væsentlig påvirkning i forbindelse med forhold om ændrede strømforhold, overskygning af habitatnatur, grundet de nye og større flydebroer, påvirkninger af udpegede fugle på det nærtliggende fuglebeskyttelsesområde fra aktiviteter grundet havnen, herunder sejlads, samt støj- og sedimentspåvirkninger i forbindelse med anlægsfasen”.

Fiskeristyrelsen skrev den 23. juni 2021 følgende:

”Fiskeristyrelsen har ingen kommentarer til sagen”.

Vikingeskibsmuseet skrev den 2. juni 2021 følgende:

”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standes.”

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog bl.a. følgende bemærkninger:

”Vedr. at havnen er placeret i et Natura 2000-område, og overlapper med både habitatnatur og et fuglebeskyttelsesområde. Den nord – sydgående flydebro kommer efter planen 7 m længere mod vest.

7

Mellem de 2 orange pletter på nedenstående detaljerede kort er der (målt på Google Earth) 157 m. Mellem de 2 røde pletter er der 107 m. Grænsen for habitatnatur og fuglebeskyttelsesområde går langs med den nuværende nord- sydgående bro. Det må formodentlig skyldes at broen var der, da områderne blev markeret på kortet. De 2 små græsøer bliver oversvømmet ved højvande. Reder med æg bliver dermed ødelagt. Måske er det derfor, at der sjældent er reder på dem. Resultatet af at placere den projekterede flydebro 7 m mod vest vil stadig efterlader en afstand på henholdsvis 150 og 100 m til de nærmeste små græsøer. En sådan ændring burde på ingen måde påvirke Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger. Specielt taget i betragtning at yngleområdet er koncentreret på Østerfed, der er endnu længere væk (se næste figur) At der så over de seneste år er sket en meget betydelig reduktion blandt ynglende fugle på Østerfed skyldes at øen er blevet ”invaderet” af ræve og formentlig andre rovdyr. Denne reduktion af ynglende fugle må, så vidt jeg er orienteret, være Miljøstyrelsen bekendt fra de optællinger der foretages af Miljøstyrelsen i yngletiden. Derudover har jeg gennem kontakt til vildtkonsulenten gjort opmærksom på problemet flere gange Det er heller ikke lykkedes jagtejeren at ”få has på problemet” selv om det, som jeg har forstået, er tilladt at jagte rovdyrene 24/7. Når strømmen løber indad, bøjes den af mod vest af asfaltmolen, og der er tidevande og næsten ingen strøm inde i havnen. Når strømmen løber ud af noret, kommer den ind i havnen nord fra og ledes til sidst uden om asfaltmolen. Den ledes ikke så langt vestover af molen, når den løber ud, fordi løbet er relativt smalt på vejen ud mod Smålandshavet. For at forhindre, at strømforholdene påvirkes af flydebroerne er følgende besluttet: Den øst – vestgående bro bliver en træ- og betonbro med mellemrum mellem flyde- kasserne jf. tidligere fremsendte materiale. På den måde opnås, at strømmen generes mindst muligt og dermed kan løbe frit. Sammenlignet med den nuværende pælebro forventes mindst den samme eller snarere større mulighed for gennemstrømning. Den nord- sydgående bro bliver en betonbro, fordi den også skal fungere som bølgebryder. Men da den kommer til at ligge i samme retning som strømmen med væsentlig færre pæle giver det ikke nogen bemærkelsesværdig hindring for strømmen og ej heller ændring af strømretningen. Det er endeligt oplagt, at det træ, der måtte anvendes på flydebroerne bliver træ, der er godkendt til formålet – altså certificeret. Vedr. overskygning af habitatforhold. Flydebroernes areal er på omkring 220 m2 mod pælebroernes ca. 144 m2, så der bliver en større overskygning.

8

Det er så prisen for at etablere et mere sikkert miljø for de personer, der færdes på broerne. Hertil skal bemærkes, at undertegnede gennem mange års erfaring fra min færden på havnen har observeret, at fiskeyngel såvel som f.eks. havørreder holder til i skyggefulde områder, frem for i mere frit solbeskinnet farvand omkring havnen. Vedr. støjgener og påvirkning af udpegede fugle på det nærtliggende fuglebeskyttelsesområde fra aktiviteter grundet havnen, herunder sejlads i anlægsfasen. De nuværende broer bliver demonteret og pælene, der holder broerne, bliver trukket op. Det vi alt i alt ikke medføre støjgener, da demonteringen foretages manuelt og da optrækningen foretages af en bundgarnskutter ved hjælp af hydraulisk spil. Selve optrækningen af pæle vil kun påvirke sedimentet minimalt. Flydebroerne kommer jo stort set færdigmonteret, så det er kun når ramningen af de relativt få pæle sker, der kan opleves støjgener. Endelig skal det bemærkes at anlægsfasen bliver kortvarig og kommer til at foregå i vinterhalvåret – uden for yngletiden, hvor også mange trækfugle vil have taget ophold længere sydpå.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM)

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

9

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man

10 ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Slagelse Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

11

Bilag 1

Bilag 2 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt vil blive etableret inden for den eksisterende lystbådehavns dækkende værker. Det samlede antal bådepladser forsøges som følge af det ansøgte projekt.

Projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 13 a, nr. 1, og skal under visse betingelser screenes jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

Lystbådehavn er på bilag 2, nr. 12 c og anvendes hovedsageligt ved nyanlæg af lystbådehavne eller væsentlige ændringer af en havns fysiske udformning.

I henhold til bilag 2 i miljøvurderingsloven, så er det på baggrund af rådgivers ansøgning, samt Kystdirektoratets egen vurdering af ansøgningsmaterialet, vurderet, at det ansøgte skal screenes i henhold til bilag 2, nr. 13 a, nr. 1, idet det ikke på baggrund af det ansøgte kan udelukkes, at projektet kan have væsentlig skadelig indvirkning på miljøet.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

12

13

14