Kystpraksis Søterritoriet Køge Kommune
Tilladelse til flydebrosanlæg til gæstehavn for Køge Marina
Sagen kort
Køge Kommune søgte på vegne af Køge Marina om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til at etablere en gæstehavn i den inderste del af Køge Erhvervshavn. Gæstehavnen består af en flydebro på ca. 61,6 x 3 m med fortøjningspæle, adgangsrampe, eludtag og vandføring og får ca. 30 pladser til korte ophold. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår blandt andet om vedligeholdelse, færdigmelding og fjernelse. Direktoratet lagde vægt på, at projektet øger den rekreative anvendelse af et bynært havneområde, at der i forvejen sejles med fritidsfartøjer i området, og at projektet sker efter ønske fra kommunen, marinaen og andre aktører. Direktoratet vurderede desuden, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering eller en miljøkonsekvensvurdering. Begrundelsen var projektets begrænsede omfang, den korte anlægsperiode og placeringen inderst i havnen ca. 1 km fra Natura 2000-område.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Kommune
- Zone
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejerens regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes. Ved fjernelse skal området så vidt muligt reetableres og reetableringen dokumenteres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til gæstehavn for Køge Marina i Køge [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.
Lovgrundlag
Etablering af flydebroanlæg til lystbåde på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 973 af 25/06/2020 med senere ændringer). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 12, pkt. b.
2
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.
3
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på, at eventuelle ændringer af ordensreglementet skal adresseres til Trafikstyrelsen.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt at projektet medvirker til øget rekreativ anvendelse af et bynært havneområde, til formål som understøtter marine eller maritime aktiviteter. Vi har også i afgørelsen lagt vægt på, at projektet er en gæstehavn, som med sin bynære placering giver andre muligheder for nærhed til byen, end den lidt mere afsides marina, som naturligvis også kan benyttes til kortere ophold, men ellers som fast ophold eller længerevarende ophold. Der er i forvejen sejllads med fritidsfartøjer til den inderste del af havneområde, hvor å-havnen er placeret. Selvom der vil ske en øge sejllads til den nye gæstehavn, så vurderes det ikke, at være en ny aktivitet, som der ikke er erfaring med at håndtere gennem erhvervshavnens søområde. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er, at skabe en gæstehavn i en del af havnens område, som henligger til rekreativ brug. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at projektet sker efter udtalt ønske fra kommune, marina og andre aktører. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til den ansøgte gæstehavn i form af flydebro med fortøjningsanlæg.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er
4 udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder eller der er kendskab til forekomst af bilag IV arter i området, så vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering inderst i havnens område.
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at etableringen af flydebroen sker i et område af havnen, hvor der i forvejen besejles med fritidsfartøjer og derfor ændrer området ikke væsentlig karakter. Placeringen af gæstehavnen sker ligeledes ved eksisterende kajanlæg. Anlægsperioden er meget begrænset og vil ikke medføre gener. I drift vil vandområdet fremstå mere benyttet, men da kajstrækningen er offentlig, så vurderes det ikke, at der sker en væsentlig ændret benyttelse af strækningen, herunder i intensitet. Natura-2000 området eller bilag IV arter vurderes ikke at være relevante i forhold til projektet.
5
Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter anlæg af flydebro på ca. 61,6 m x 3 meter med tilhørende fortøjningspæle og adgangsrampe. Tilhørende anlægget er også eludtag og vandføring på broen. Anlægget etableres ud for [matrikel].
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Køge Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen, Køge Havn og Køge Kyst P/S. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Søfartsstyrelsen skrev den 5. juli 2021 følgende:
”Søfartsstyrelsen har som sådan ingen indvendinger imod, at der etableres gæstepladser for fritidsfartøjer i den inderste del af Køge Havn. Af ansøgningen fremgår også et udkast til "Ordensreglement for Køge Marina Gæstehavn". Dette udkast bør også indarbejdes i Køge Havns ordensreglement.
6
Det kan muligvis være en udfordring, hvis Køge Marina Gæstehavn skal have selvstændigt søområde inden for Køge Havns søområde. Søfartsstyrelsen afventer således egentlig høring om ordensreglementer for "Gæstehavn" og "Køge Havn". Søfartsstyrelsen skal også bede om, at der udarbejdes en redegørelse for, hvorvidt en gæstehavn for xx antal fritidsfartøjer i en erhvervshavn evt. påvirker sejladssikkerheden.”.
Køge Havn skrev den 24. juni 2021 følgende:
”Køge Havns bemærkninger er:
Bilag E: Fjerde afsnit: Kajen bruges i dag til TS-skibe og militærfartøjer og andre skibe der er for store til Køge Marina.
Ordensreglementet:
§ 13 … hævning af båden skal foretages snarest muligt, dog senest indenfor 24 timer efter uheldet. § 14 … forudgående godkendelse af Køge Kommune og Køge Havn.”.
- Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog bl.a. følgende bemærkninger (gengivet i uddrag):
”Gæstehavnen vil få en kapacitet på ca. 30 pladser. Den vil ikke blive anvendt til faste pladser for hjemmehørende både. I ordensreglementet fastlægges at pladserne max. kan benyttes i sammenhængende 3 døgn. Det vil alene være muligt at anløbe det udlagt broanlæg. Det vurderes at gæstehavnen primært vil blive besøgt i højsæsonen for lyst-sejlads, fra ultimo juni til primo august og i weekender maj – september. I højsæsonen vurderes det gennemsnitlige antal daglige anløb at blive ca. 20 – 30. I vinterhalvåret vurderes besejlingen at være af meget begrænset omfang. Der er ikke tællinger på hvor mange ud/indsejlinger, der er fra Åhavnen, men det skønnes af Køge Havn og Køge Marina, at der er op til ca. 5 – 10 daglige ud/indsejlinger i sommerhalvåret. Køge Havn og Køge Marina oplyser, at der ikke er kendskab til ulykker eller hændelser imellem den traditionelle lystsejlads med motor/sejlbåde og den erhvervsmæssige trafik i Køge Havn, inden for de dækkende værker eller i sejlrenden ind til havnen. Med en præcisering af hastighedsbegrænsning og hvordan den rekreative sejlads skal ske gennem Gammel Havn, Nordhavn og indsejling og sejlrende til Køge Havn, og oplysninger herom med skiltning, Havnelods og Ordensreglement, vurderes det ikke, at den forøgede rekreative trafik væsentligt vil øge en risiko for ’hændelser’ eller ulykker.”
7
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
8
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning
9
Kopi: Hasløv & Kjærsgaard, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Køge Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen, Køge Havn og Køge Kyst P/S. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Bilag 1 - VVM screeningsskema
Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 12, pkt. b og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.
VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.
Vurdering af miljøpåvirkning
Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1. Projektets karakteristika: | ||
| Dimensioner | Nej | Det samlede projekt omfatter flydebro på 61,6 m x 3,0 m med tilhørende fortøjningspæle. Det er Kystdirektoratets vurdering, at anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på at anlægsarbejdet er kortvarigt og støjgener er meget begrænset. |
| Kumulation med andre projekter | Nej | Rådgiver har oplyst, at der ikke er andre projektet. KDI har ikke kendskab til andre projektet. |
| Anvendelse af naturressourcer | Nej | Der benyttes således almindelige materialer til havnekonstruktionsanlæg og der benyttes ikke knappe ressourcer. Materialerne der benyttes er beton til flydebroer, træ til pæle og galvaniseret stål til adgangsrampe. |
| Affaldsproduktion | Nej | Rådgiver forventer ingen affaldsproduktion |
| Forurening og gener | Nej | Ingen forurening. Der kan være støjpåvirkning ved pilotering af pæle i anlægsfasen. Varighed er ca. 1 dag. Støjgener i driftsperioden vil være meget begrænset i forhold til nuværende anvendelse. |
| Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier | Nej | Anlægsfasen anses som almindeligt anlægsarbejde med det normale risici, der må forventes ved den slags anlægsarbejde. |
| 2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: | ||
| - nuværende arealanvendelse | Nej | Erhvervshavneområde som med gæstehavnens etablering udgår og området bliver til byhavnsområde under Køge Marina. |
| -naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området | Nej | Ingen – området er beliggende i by. |
10
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| - det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: | ||
| a) vådområder | Nej | Ikke relevant |
| b) kystområder | Nej | Ikke relevant |
| c) bjerg- og skovområder | Nej | Ikke relevant |
| d) reservater og naturparker | Nej | Ikke relevant |
| e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF | Nej | Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 1 km fra Natura 2000-område. Der er endvidere kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin. Det er Kystdirektoratets vurdering, at udpegningsgrundet for området ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet, grundet projektets begrænsede omfang, og placering inderst i havnebassinnet, samt at etableringen af gæstehavnen forventes at tage ca. 1 dag. Benyttelsen af gæstehavnen medfører ikke væsentligt ændret intensitet i området, idet både gæstehavnen har begrænsede pladser og der i forvejen er en stor marina med mange pladser. |
| f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet | Nej | Projektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget anvendelse. |
| g) tætbefolkede områder | Nej | Anlægget placeres ved kajkant, som er i byzone. Der er offentlig adgang langs kajstrækningen ud for gæstehavnen. |
| h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt. | Nej | Ikke relevant |
11
12
Det forventes ikke, at projektet vil medføre væsentlige negative påvirkninger på miljøet. Den samlede påvirkning vurderes som minimal. Derfor vurderes det, at der ikke skal foretages en VVM-undersøgelse for det pågældende projekt. Dette vurderes på baggrund af ovenstående screeningsskema, der er udarbejdet ved hjælp af interne og eksterne høringer, samt ud fra de oplysningerne der fremgår af indsendte ansøgningsmateriale, udtalelser fra relevante myndigheder modtaget i høringsperioden samt egen vurdering.
Etableringen af flydebroen sker i et område af havnen, hvor der i forvejen besejles med fritidsfartøjer og derfor ændrer området ikke væsentlig karakter. Placeringen af gæstehavnen sker ligeledes ved eksisterende kajanlæg. Anlægsperioden er meget begrænset og vil ikke medføre gener. I drift vil vandområdet fremstå mere benyttet, men da kajstrækningen er offentlig, så vurderes det ikke, at der sker en væsentlig ændret benyttelse af strækningen, herunder i intensitet.
Natura-2000 området eller bilag IV arter vurderes ikke at være relevante i forhold til projektet.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-12218-10 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2625.