Kystpraksis Søterritoriet Syddjurs Kommune
Tilladelse til etablering af en badebådebro med 5 fortøjningspæle ved Helgenæs Naturefterskole, Syddjurs kommune
Sagen kort
En naturefterskole på Helgenæs i Syddjurs Kommune søgte om tilladelse til at etablere en ca. 92 m lang badebådebro i aluminium med kajakplatforme, badestiger og 5 fortøjningspæle til joller og mindre både på søterritoriet i Ebeltoft Vig. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår om bl.a. soft-start-procedure og sælskræmmer ved ramning. Direktoratet lagde vægt på, at der ikke var væsentlige hensyn imod projektet, at broen skal styrke skolens marine undervisning og derfor kan begrunde den forholdsvis store længde, og at broen er tilgængelig for offentligheden. En lokal naturfredningsforening var imod projektet, men direktoratet vurderede, at der på grund af fri vandgennemstrømning under broen ikke ville ske væsentlig påvirkning af det nærliggende Natura 2000-område, og at bilag IV-arten marsvin skånes med vilkårene.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Ukendt
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Ingen udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne uden Kystdirektoratets tilladelse
- Der skal anvendes soft-start-procedure og sælskræmmer ved ramning
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning ved ophørt anvendelse, manglende vedligeholdelse eller vilkårsbrud, og området skal i så fald retableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Helgenæs Naturefterskole
[adresse]
Naturstyrelsen
J.nr. 20/05260-12
Ref. [navn]
26-07-[postnr by] til etablering af en badebådebro med 5 fortøjningspæle ved Helgenæs Naturefterskole, [matrikel], [adresse], Syddjurs Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etablering af en badebådebro med 5 fortøjningspæle ved Helgenæs Naturefterskole, Syddjurs Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.
Lovgrundlag
Etablering af en badebådebro på søterritoriet som ansøgt kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 973 af 25/06/2020 med senere ændringer).
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
2
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Der skal anvendes soft-startprocedure ved ramning, samt sælskræmmer.
- 5. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
3
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt at formålet med badebådebroen er at højne de marina fag, som Helgenæs Naturefterskole holder for de elever som går på skolen. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at adgang til badebådebroen er tilladt for den brede offentlighed. Endeligt har Kystdirektoratet vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet. Høringsfasen har vist, at der også er modstand mod badebådebroens tilstedeværelse. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der er berettigelse for badebådebroens forholdsvis lange længde, da Helgenæs Naturefterskole har et større fokus på marine fag og derfor har brug for at flere både og kajakker. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til etableringen af en badebådebro Helgenæs Naturefterskole.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 200 m fra Natura 2000-område nr. 51 ”Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs”. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder og med vilkår om brug af soft-startprocedure og sælskræmmer ved ramning vil bilag IV arten marsvin blive skånet. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
4 naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af kendskab til marsvin, høringssvar og vurdering af Natura-2000 områder. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. der er fri gennemstrømning under badebådebroen og at der derved ikke vil kunne opstå læsideerosion eller ophobning af sediment opstrøms til skade for det nærliggende Natura 2000-område pga. projektet. Den frie vandgennemstrømning under broen gør at vandstrømme i området ikke vil blive påvirket i høj grad.
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven
Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter etableringen af en ny badebådebro. Badebådebro udføres i aluminium med en længde på ca. 92 m. Dens højde er sat til ca. 1,3 m og bredde på ca. 2 m. Der monteres kajakplatform midt på broens nordside, forsynet med en trappe. Platformen måler 4 x 1,4 m. Der udføres tilsvarende to stk. kajakplatforme for enden af broen, med en mindre trappe ned til begge platforme. Der monteres 2 stk. badestier der henholdsvis placeres for enden og midt for på broen. Gelænder og håndliste udføres på sydsiden af broen. Der opsættes 5 fortøjningspæle til joller og mindre både. Anlægsfasen er anslået til ca. 2 måneder. Anlægget etableres ved Helgenæs Naturefterskole, [matrikel], [adresse], Syddjurs Kommune. De nedenstående illustrationer viser anlægget nærmere.
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
5
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaards Museum, Syddjurs Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Søfartsstyrelsen skrev den 7. juni 2021 bl.a. følgende:
”Søfartsstyrelsen har ikke sejladsmæssige bemærkninger til opførsel af bade- og bådebro ved Helgenæs Naturefterskole i Ebeltoft Vig. Yderste del af broen og fortøjningspælene markeres øverst med gule eller hvide refleksbånd af mi[..]um 6 cm bredde. Ved en tilladelse til projektet kan arbejdet med etablering af broanlægget, i det omfang det findes relevant i forhold til sejladsen i området, anmeldes til Efterretninger for Søfarende ved at følge disse retningslinjer: Med henvisning til sag nr. 2021 - 52924 indsendes følgende til Efterretninger for Søfarende - [email]:
- Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning.
- Koordinater for broanlægget oplyses herunder skæringspunkt på kysten og endepunkt.
- Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres
- Oplysninger om evt. midlertidig og permanent afmærkning.
- Evt. oplysning om oprettelse af midlertidige forbuds-/arbejdsområder
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
6
Når broanlægget er endelig etableret færdigmeldes igen til [email] og tegninger fremsendes til Geodatastyrelsen med henblik på indtegning i søkort mv.”.
Miljøstyrelsen skrev den 28. juni 2021 bl.a. følgende:
”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materialer vedr. ansøgning om tilladelse til etablering af en ny bro ved Helgenæs Naturefterskole i Syddjurs Kommune, og har ingen bemærkninger til projektet”.
Danmarks Naturfredningsforening skrev den 14. juli 2021 bl.a. følgende:
”DN Syddjurs sig tak for at få muligheden til at komme med bemærkninger til det ansøgte forud for en afgørelse fra Kystdirektoratet. Grundlæggende er det bestyrelsens opfattelse, at lokalplan nr. 191 er gældende med hensyn til hvad der må etableres på ejendommen, herunder også i det kystnære vandområde. I relation hertil henvises til planlovens § 11 a nr. 1, stk.20. En eventuel tilladelse til at etablere en bade – og bådebro bør derfor gives på samme grundlag og betingelser, som fremgår af Kystdirektoratets tilsagn af 6. januar 1999, j.nr. 4311 -701-374-8. DN Syddjurs vurderer, at det foreliggende projekt såvel som et modificeret projekt vil kræve en ændring af lokalplan 191. Begrundelser. Det er bestyrelsens vurdering, at det ansøgte, i højere grad har karakter af forstadiet til en marine end en bade – og bådebro. Ikke langt fra efterskolen, i Kongsgårde, er der gode havnefaciliteter, som efterskolen kan henvises til at benytte til skolens aktiviteter med større sejl- og motorbåde. Et anlæg i den ansøgte størrelse, med mulighed for fortøjning af større sejl og motorbåde ved et moleanlæg, vil såvel fra landsiden som fra søsiden, virke meget dominerende i landskabet, som er omfattet både af natur- og landskabsinteresser samt historiske interesser. Broen placeres i nærheden af Natura 2000 område nr. 51. Det vurderes, at det foreliggende projekt kan få væsentlig indflydelse på miljøet bl.a. medvirke til ændrede strømforhold samt aflejring af sand og tang. Syddjurs Kommune er omfattet af miljøvurderingsloven og DN Syddjurs vil i forhold til det foreliggende projekt stille krav om screening/VVM. DN Syddjurs prioriterer varetagelse af offentlighedens rekreative interesser, som i det pågældende område omfatter muligheden for at opleve et enestående kystland- og naturlandskab med fred og ro, hvilket det ansøgte anlæg og benyttelsen af et sådant anlæg markant kan ændre på. I en kystkommune som Syddjurs er der stor interesse for at etablere forskellige former for anlæg til rekreativt brug ved kysterne - ikke mindst bad-og bådebroer. Af hensyn til den kumulative effekt ser DN Syddjurs og for så vidt også kommunen både kritisk og restriktivt på ansøgninger vedrørende sådanne faciliteter”.
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
7
-
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter Natura 2000-bekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
8
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
AC-fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
Naturstyrelsen • [adresse] • Gjøddinggård • [postnr by]
9
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaards Museum, Syddjurs Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Bilag 1.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-05260-12 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2595.