Kystpraksis Søterritoriet Lyngby-Taarbæk Kommune
Tilladelse til renovering af skråningsbeskyttelse
Sagen kort
Naturstyrelsen søgte om tilladelse til at reparere og forstærke en nedbrudt skråningsbeskyttelse fra 1920 på to delstrækninger på 110 m og 260 m ved Øresundskysten nord for Taarbæk Havn i Lyngby-Taarbæk Kommune. Skråningsbeskyttelsen beskytter en kyststi, der giver offentligheden adgang til kysten. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, og tilladelsen erstatter samtidig dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet lagde vægt på, at der er behov for et nødvendigt reparationsarbejde, så den rekreative udnyttelse og adgangen langs kysten opretholdes. Direktoratet lagde også vægt på, at læsideeffekten bliver begrænset, fordi strækningen i forvejen har hård kystbeskyttelse, og at kravet om kompenserende sandfodring fra en tidligere tilladelse fastholdes. Direktoratet vurderede desuden, at hverken en konsekvensvurdering efter habitatreglerne eller en miljøkonsekvensvurdering (VVM) var nødvendig.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Stat
- Bygningen er fra
- 1920
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 3 år
- Kystdirektoratet skal orienteres ved afslutning, og der skal sendes færdigmelding med anlæggets endelige position
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal da retableres
- Den eksisterende kompenserende fodring med op til 200 m³ sand/ral pr. år (mindst 2.000 m³ hvert 10. år) efter tilladelsen fra 2015 fastholdes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at reparere og forstærke dele af en [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af Naturstyrelsen Hovedstaden. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.
Lovgrundlag
Etablering af kystbeskyttelse, der udføres med staten som bygherre kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 3, stk. 1 og stk. 5 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 3 stk. 6, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 1976 af 27/10/2021). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.
2
En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3 erstatter i overensstemmelse med reglerne herom i naturbeskyttelsesloven, lov om skove og lov om jagt og vildtforvaltning og regler fastsat i medfør af disse love tilladelser, godkendelser m.v., som ville være nødvendige for at gennemføre foranstaltninger omfattet af tilladelsen efter § 3. En tilladelse efter lovens § 3 skal indeholde oplysninger om, hvilke afgørelser efter anden lovgivning tilladelsen erstatter. Projektstrækningen grænser op til fredskov, fredning og ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Denne afgørelse erstatter jf. kystbeskyttelseslovens § 3 a, stk. 3 en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65 b (lbk. nr. 1392 af
4. oktober 2022).
Kystdirektoratet vurderer ikke, at projektet kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven ift. fredningen, da projekt- og arbejdsområdet ligger uden for fredet areal. Endvidere opføres der ikke inden for arealet omfattet af fredskov bygninger, anlæg eller gennemføres terrænændringer, som ville kræve dispensation ift. skovloven.
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) orienteres herom, og der skal snarest herefter sendes en færdigmelding, som dokumenterer, at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
3
Kystdirektoratet ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]) dokumentation for reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på bemærkninger fra Søfartsstyrelsen og Vikingeskibsmuseet, se side 8.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står:
§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:
- 1) Behovet for kystbeskyttelse.
- 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a.
- 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
- 4) Rekreativ udnyttelse af kysten.
- 5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten.
- 6) Andre forhold.
I Kystdirektoratets konkrete vurdering af ansøgningen om tilladelse til erosionsbeskyttelse har behovet, adgangen langs kysten og den tekniske og miljømæssige kvalitet vægtet højest.
Med hensyn til behovet fremgår det af ansøgningen, at skråningsbeskyttelsen er nedbrudt, og der er behov for reparation og mindre forstærkning, da der ellers er risiko for, at det bagvedliggende stianlæg vælter ud i vandet. Kystdirektoratet finder, at der er behov for reparationen. Stien, der beskyttes, er knyttet til
4
Springforbifredningen, hvis grundlæggende idé er at skabe adgang til kysten for almindheden, samt at skabe sammenhæng mellem Dyrehaven og kysten.
Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet i sin praksis vægt på, at kystbeskyttelse ikke må have negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt nabostrækninger. Alle former for passiv kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) har en indvirkning på sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Årsagen er, at anlæggene reducerer sedimenttilførsel til kysten nedstrøms, hvilket medfører læsideerosion.
Projektstrækningen, som består af to delstrækninger på hhv. 110 m og 260 m ligger ud til en kyst, hvor der mellem Taarbæk Havn og 2 km mod nord er betonmure med en skråningsbeskyttelse af sten foran. På selve projektstrækningen er der også i dag mur og skråningsbeskyttelse.
Det fremgår af bemærkninger til kystbeskyttelsesloven (lov nr. 46 af 23. januar 2018), at der på strækninger, hvor der i forvejen er intensivt beskyttet med hård kystbeskyttelse, vil der normalt være videre mulighed for anvendelse af hård kystbeskyttelse uden vilkår om yderligere kompenserende sandfodring, da der her vil være begrænsede skader på naboejendomme. Kystdirektoratet finder derfor, at der ikke skal stilles vilkår om yderligere kompenserende fodring, men fastholder, at der skal fodres med op til 200 m3 sand/ral pr. år. Dette skal som minimum tilføres i en mængde på 2.000 m3 hvert 10. år. Sandet må placeres som anført i ansøgningen af 23. september 2015 (bilag DHI). Der henvises til gældende tilladelse af 23. september 2015 (dok. nr. 15/00671-49) vilkår 4-7. Dimensionering af skråningsbeskyttelsen tager udgangspunkt i DHI rapport, 27. august 2015, som blev anvendt til den tidligere renovering i 2015, som ligger på samme strækning.
Ift. fredningen og fredskov er det Kystdirektoratets vurdering, at disse ikke bliver påvirket af projektet, da skråningsbeskyttelsen ligger søværts kyststien. Arbejdspladsen ligger uden for fredningen, dog inden for fredskov. Det lægges dog vægt på, at arbejdspladsen er midlertidig, og det ikke bliver opført bygninger eller gennemført andre terrænændringer. Ansøgningen har været sendt i høring hos Miljøstyrelsen Sjælland, som ikke har haft bemærkninger. Ift. strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet ikke, at der er en naturmæssig og landskabelig påvirkning, da det drejer sig om reparationer og forstærkninger af et eksisterende anlæg, som ligger på en strækning, hvor der er hård kystbeskyttelse i forvejen.
Projektet ligger i vandområde 6, Nordlige Øresund. Vandområdet går fra Helsingør i nord til Dragør i syd og omfatter vandet omkring Peberholm og Saltholm. Miljømålet for områdets kemisk tilstand er ”god kemisk tilstand” og samlet økologisk tilstand er ”god økologisk” tilstand. Kystdirektoratet vurderer, at projektets kystnære placering og omfang ikke vil påvirke tilstanden i vandområdet. Det er lagt til grund, at der ikke foretages uddybningsaktiviteter, og at anlægsarbejdet udføres fra landsiden.
5
I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Samlet set har Kystdirektoratet i sin afgørelse lagt vægt på, at der er tale om et nødvendigt reparationsarbejde af en skråningsbeskyttelse, således at den rekreative udnyttelse og adgangen langs kysten er opretholdt. Kystdirektoratet har også lagt vægt på, at der vil være en begrænset læsideeffekt, idet der i forvejen er hård kystbeskyttelse og at kravet om den eksisterende kompenserende fodring fastholdes.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 250 m fra Natura 2000-område nr. 144, Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave. Projektet finder sted ved kysten øst for området. Der er jernbane og vej imellem projektområdet og Natura 2000-området. Udpegningsgrundlaget er følgende:
Der er 15 km til det marine Natura 2000-område nr. 142, Saltholm og omliggende hav.
6
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets karakter, omfang og placering.
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at det drejer sig om en kortere strækning, begrænset anlægsperiode, og at der er tale om reparationer af et eksisterende anlæg, så det flugter med de tidligere renoverede anlæg. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter reparation og forstærkning af en skråningsbeskyttelse på to delstrækninger på hhv. 110 m og 260 m. Anlægget er oprindelig fra 1920. Der udlægges ca. 25-50 stk. dæksten (300-600 kg) og ca. 150-250 stk. filtersten (20-80 kg) pr. løbende meter samt ral (0,5 kg). Topkoten af anlægget bliver i +2 m DVR90 og opbygges af to lag dæksten og et lag filtersten. Hældning er 1:2.
7
Skråningsbeskyttelsen bliver efter renoveringen 8 m bred, som det renoverede anlæg fra 2015, der ligger nord for projektstrækningen. Samtidig bliver der udlagt 2000 m3 sand som krævet i medfør af tilladelsen i 2015 for perioden 2015-2025. Projektet ved blive udført fra landsiden med byggeplads/depot som vist på nendenstående figur, se markering med B.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Sjælland, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Fredningsnævnet for Nordsjælland og Lyngby-Taarbæk Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Søfartsstyrelsen skrev den 15. marts 2024 bl.a. følgende:
8
”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på at ved arbejder på søterritoriet, skal bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges.” Relevant information kan også finde på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Se også https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til- soes/sejladssikkerhed/entreprenoeropgaver-til-soes ”.
Vikingeskibsmuseet skrev den 10. april 2024 bl.a. følgende:
”Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standses.”.
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
afgørelse om at give tilladelse til projektet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
9
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.
10
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen Sjælland, Fredningsnævnet for Nordsjælland, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Bilag 1 - VVM screeningsskema
Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.
Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.
VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.
Vurdering af miljøpåvirkning
Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1. Projektets karakteristika: | ||
| Dimensioner | Nej | Det samlede projekt omfatter et areal på (110 m x 8 og 260 x 8) 2960 m2. Topkoten er +2 m DVR90. Anlægsarbejdet foregår fra land. Det er Kystdirektoratets vurdering, at anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at det drejer sig om reparationer af et eksisterende anlæg, så det flugter med de tidligere renoverede anlæg. Det er et afgrænset projektområde og en begrænset anlægsperiode. |
| Kumulation med andre projekter | Nej | KDI har ikke kendskab til igangværende projekter i området. |
| Anvendelse af naturressourcer | Nej | Der benyttes således almindelige materialer til skråningsbeskyttelsen, og der benyttes ikke knappe ressourcer. Der tilføres nye sten på de strækninger, der renoveres. Der bliver lagt 25-50 stk. dæksten og ca. 150-250 stk. filtersten pr. lbm. |
| Affaldsproduktion | – | Det oplyses, at der ingen affaldsproduktion i forbindelse med anlægget. Evt. byggeaffald vil blive håndteret efter kommunens forskrifter. |
11
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Forurening og gener | Nej | Den anslåede anlægsperiode er to måneder. Anlægsperioden kommer til at ligge fra ultimo september til ultimo november. Der er kort arbejdskørsel mellem depot og projektområdet. Metoden er udlægning fra land og dermed kørsel/udlægning med dumpere og kranudlæggere. Såfremt der er støvgener vil det udelukkende være af lokal karakter og i en begrænset periode, mens anlægsarbejdet udføres. Anlægsarbejdet gennemføres som udgangspunkt i dagtimerne inden for normal arbejdstid. |
| Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier | Nej | Anlægsfasen anses som almindeligt anlægsarbejde med det normale risici, der må forventes ved den slags anlægsarbejde. |
| 2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: | ||
| - nuværende arealanvendelse | Nej | Skråningsbeskyttelse og havbund |
| -naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området | Nej | Da det drejer sig om reparation og mindre forstærkning af et eksisterende anlæg, vurderes der ikke at være naturressourcer i området som vil blive væsentligt negativt påvirket af projektet. |
| - det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: | ||
| a) vådområder | Nej | Ikke relevant |
| b) kystområder | Nej | Projektet ligger i vandområde 6, Nordlige Øresund. Der er i forvejen kystbeskyttelse i området, og det drejer sig om reparation af eksisterende skråningsbeskyttelse |
12
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| c) bjerg- og skovområder | Nej | Ikke relevant |
| d) reservater og naturparker | Nej | Ikke relevant |
| e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF | – | Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 250 m fra Natura 2000-område nr. 144, Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave. Projektet finder sted ved kysten øst for området. Der er jernbane og vej imellem projektområdet og Natura 2000- området. Der er 15 km til det marine Natura 2000-område nr. 142, Saltholm og omliggende. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten marsvin. Det er Kystdirektoratets vurdering, at udpegningsgrundet for området ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet, grundet projektets begrænsede omfang, og placering. |
| f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet | – | Projektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget anvendelse. |
| g) tætbefolkede områder | – | Der er boliger i tæt på projektområdet, hvor der også er en gennemgående vej og jernbane. KDI vurderer ikke, at den begrænsede anlægsperiode vil påvirke beboelserne væsentligt. |
| h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt. | – | Stien, der beskyttes er knyttet til Springforbifredningen, hvis grundlæggende idé er at skabe adgang til kysten for almindheden, samt at skabe sammenhæng mellem Dyrehaven og kysten. |
13
14
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-00641-22 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 255.