Kystpraksis Søterritoriet Lemvig Kommune
Tilladelse til kystnær sandfodring på dele af strækningen Lodbjerg-Nymindegab, Lemvig og Ringkøbing-Skjern Kommuner
Sagen kort
Der blev søgt om tilladelse til kystnær sandfodring med ca. 1,3 mio. m³ sand på to delstrækninger mellem Lodbjerg og Nymindegab i Lemvig og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Projektet er en del af fællesaftalen mellem staten og de to kommuner. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven på vilkår om bl.a. en maksimal sandmængde, rent sand, AIS-overvågning af fartøjerne og forbud mod fodring i stavsildens gydeperiode i maj-juni. Direktoratet lagde vægt på behovet for en stærk kyst i lyset af klimaforandringerne og en erosion på en til otte meter om året uden fodring. Det lagde også vægt på, at fodringen er kortvarig og foregår omkring 6 m-kurven uden væsentlige gener for natur, miljø og rekreative interesser. Der blev hverken krævet konsekvensvurdering eller miljøvurdering (VVM), og en klage får ikke opsættende virkning.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Ukendt
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Ingen udvidelser eller ændringer af det godkendte projekt uden Kystdirektoratets tilladelse
- Der må fodres med op til 1,3 mio. m³ sand på de ansøgte delstrækninger
- Fodringsmaterialet skal være rent sand svarende til det naturligt forekommende materiale på strækningen
- Tilladelsen gælder til og med 31.12.2019
- Af hensyn til stavsild må der ikke fodres i maj og juni, medmindre det dokumenteres, at arten ikke påvirkes væsentligt
- Fartøjerne skal have elektronisk positionering og AIS klasse A tændt under fodringen; fartøjets navn og MMSI-nummer skal indsendes senest 5 hverdage før fodring, og fodringen skal standses ved nedbrud af AIS
- Projektet kan kræves stoppet ved uautoriserede ændringer, uforudsete skadelige virkninger eller manglende overholdelse af vilkår
- Der skal indsendes færdigmelding, når fodringen afsluttes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystbeskyttelse, Drift og Anlæg
Kystdirektoratet
J.nr. 19/00537-11
Ref. [navn]
22-03-[postnr by] til sandfodring fra Lodbjerg til Nymindegab
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at udføre kystnær sandfodring på dele af strækningen Lodbjerg – Nymindegab i Lemvig og Ringkøbing-Skjern Kommuner, på de vilkår som fremgår nedenfor. Den kystnære sandfodring er planlagt på to mindre dele af strækningen (se bilag 1). Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvens- vurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering (VVM) af projektet. Kystdirektoratet har bestemt, at en eventuel klage ikke skal have opsættende virkning, hvorfor tilladelsen kan udnyttes straks, jf. kystbeskyttelsesloven § 18a, stk. 10.
Lovgrundlag
Sandfodring kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 5 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 57 af 21/01/2019).
Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).
Kystdirektoratet skal samtidig vurdere om projektet kræver en miljøvurdering
(VVM), jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 1225 af 25/10/2018). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k. Tilladelsen gives på følgende vilkår:
2
- 1. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af det godkendte projekt.
- 2. Der må fodres med op til 1.3 mio. m3 sand. Sandet må placeres på de delstrækninger, der er anført i ansøgningen (se venligst bilag i ansøgningsmaterialet).
- 3. Fodringsmaterialet skal bestå af rent sand og svare til det på strækningen naturligt forekommende materiale.
- 4. Tilladelsen er gyldig til og med 31.12.2019.
- 5. Af hensyn til stavsild må der ikke foretages fodring i maj og juni måned, med mindre der indsendes dokumentation for, at den ansøgte aktivitet ikke påvirker dem i væsentlig grad.
- 6. De fartøjer, der udfører fodringen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS i klasse A. Senest 5 hverdage før der foretages fodring skal der til Kystdirektoratet på mail til [email] fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI nummer). AIS udstyret skal til enhver tid være tændt, så længde der foretages fodring. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret skal fodringerne standes og Kystdirektoratet underrettes.
- 7. Projektet kan kræves stoppet, såfremt: at der uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af den godkendte fodringsmængde, der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af fodringen, eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
- 8. Samtidig med at fodringen afsluttes, skal der indsendes en færdigmelding, der bekræfter at fodringen er opført i overensstemmelse med tilladelsen, til Kystdirektoratet ([email]).
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af projektet for et, i forbindelse med projektets tilstedeværelse, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for det projekterede projekts sikkerhed eller stabilitet.
Begrundelse for tilladelsen
3
Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal en række hensyn varetages jf. kystbeskyttelseslovens § 1: ”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:
- 1) Behovet for kystbeskyttelse.
- 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a.
- 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
- 4) Rekreativ udnyttelse af kysten.
- 5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten.
- 6) Andre forhold.”
Kystdirektoratet har lagt vægt på, at formålet med den kystnære sandfodring er at sikre en stærk kyst, især set i lyset af øget trusselsniveau fra klimaforandringer mod kystnære strækninger. Det er videre vægtet, at en øget kystbeskyttelsesindsats er nødvendig, da kysten er udsat for erosion, der vil medføre en kysttilbagerykning på mellem en og otte meter om året uden fodring. Der er kendskab til forekomst af stavsild i projektområdet, der er beskyttet, jf. habitatdirektivets bilag II og V. Projektet kan potentielt påvirke stavsild, når de i perioden maj-juni vandrer op i fjordene for at gyde. Kystdirektoratet har derfor valgt at indsætte vilkår nr. 5, der siger, at der ikke må fodres i gydeperioden maj- juni. Vilkåret kan alene fraviges, såfremt der indsendes dokumentation for at fodringen ikke vil påvirke arten væsentligt. Vi har lagt vægt på, at projektet ikke vil medføre væsentlige gener for natur og miljø, idet fodringen er kortvarig, og der ikke fodres i stavsilds gydeperiode. Det er videre vægtet, at det anvendte fodringsmateriale er vurderet til at være brugbart til en effektiv kystnær fodring. Det er desuden vægtet, at projektet ikke vil medføre væsentlige gener for den rekreative udnyttelse af kysten, idet fodringen foregår kystnært omkring 6 m kurven. Da der er en betydelig risikofaktor for erosion på kyststrækningen, har Kystdirektoratet bestemt, at en eventuel rettidig klage ikke skal have opsættende virkning. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Det ansøgte projekt vil finde sted 1,5 km Natura 2000-område nr. 220 ”Sandbakker ud for Thorsminde”. Der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området.
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
4
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder, eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arterne markfirben og marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvur- dering, skyldes bl.a. afstanden til Natura 2000 området, samt projektets karakter og tidsbegrænsede omfang. Endvidere er det i vurderingen vægtet, at vestkysten i forvejen er meget dynamisk, hvorfor flora og fauna er tilpassede et meget omskifteligt miljø. Af hensyn til bilag II og V arten stavsild har Kystdirektoratet valgt at indsætte vilkår nr. 5, der siger, at der ikke må fodres i gydeperioden maj-juni. Vilkåret kan alene fraviges, såfremt der indsendes dokumentation for at fodringen ikke vil påvirke arten væsentligt. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af ansøgningsmaterialet, indkomne høringssvar samt egen vurdering.
Begrundelse for ikke at kræve en miljøvurdering (VVM)
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøvurdering af projektet. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets karakter og tidsbegrænsede omfang. Der er lagt vægt på, at fodringen foregår kystnært (omkring 6 m kurven), hvorfor projektet ikke vil medføre væsentligt gener for rekreative interesser. Endvidere er det i vurderingen vægtet, at vestkysten i forvejen er meget dynamisk, hvorfor flora og fauna er tilpassede et meget omskifteligt miljø. Af hensyn til bilag II og V arten stavsild har Kystdirektoratet valgt at indsætte vilkår nr. 5, der siger, at der ikke må fodres i gydeperioden maj-juni. Vilkåret kan
5 alene fraviges, såfremt der indsendes dokumentation for at fodringen ikke vil påvirke arten væsentligt.
Projektbeskrivelse
Der udføres kystnær sandfodring på to delstrækninger mellem Lodbjerg og Nymindegab, beliggende i Lemvig- og Ringkøbing-Skjern Kommune (se bilag 1). Der vil blive fodret med ca. 1,3 mio. m3 sand fra tilladte indvendingsområder. Det anvendte fodringsmateriale er vurderet til at være brugbart til en effektiv kystnær sandfodring, der ikke forsager negative påvirkninger for miljøet i området. Tidsmæssigt vil den kystnære fodring tage ca. 200 døgn. Den kystnære fodring udføres ved split eller rainbow metoden alt efter, hvilke type fartøj der benyttes til sandfodringsopgaven. I planlægningen af den kystnære sandfodring er der taget hensyn til kendte fortidsminder og en fladdækkende opmåling af strækningen er foretaget. Den kystnære fodring forventes at kunne have en påvirkningsudstrækning fra 7 meter kurven og ind til 150 meter landværts 5 meter kurven. Projektet er en del af fællesaftalen mellem staten og Lemvig og Ringkøbing- Skjern Kommuner. Fællesaftalen for 2014-2018 er forlænget til og med 2019. Grundlaget for aftalerne er en målsætning om, hvordan kystprofilet fra klittop til seks meters dybde skal udvikle sig. Det er en sideordnet målsætning, at sikkerheden mod gennembrud af klit eller dige til de lavtliggende områder i baglandet skal være høj. Målsætningen nås ved at tilføre kystprofilet sand som erstatning for det sand, som bølger og strøm fjerner. Det vil sige, at erosionen så sker i fodringssand og ikke i den bagvedliggende kyst.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Ringkøbing-Skjern Kommune, Lemvig Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Ringkøbing - Skjern Kommune skrev den 26. februar 2019 følgende: ”Ringkøbing-Skjern Kommune har ingen bemærkninger til det ansøgte”.
Søfartsstyrelsen skrev den 4. marts 2019 følgende:
”Som det bl.a. fremgår af søkortet gøres opmærksomt, at der langs de pågældende strækninger er advarsel mod ankring, fiskeri med bundslæbende redskaber og arbejder på havbunden på grund af formodning om
6 tilstedeværelse af bundminer eller andre sprængstofholdige genstande
(herunder krigsgas). Udføres arbejder i havbunden mv. i forbindelse med kystbeskyttelse, bør det aftales med Marinestaben på forhånd ved at følge disse retningslinjer: Det område der ønskes dispensation til at arbejde i havbunden mv. i, skal indledningsvis forundersøges og kontrolleres for udlagte miner og andre sprængstofholdige genstande. En plan for denne forundersøgelse og arbejdsmetode skal sendes til Marinestaben/Minørtjenesten for godkendelse med kopi til Søfartsstyrelsen. Koordinaterne for korridoren skal angives i datum WGS 84, og der skal gives oplysninger om det til formålet anvendte skib eller fartøj. Når Marinestaben/Minørtjenesten skriftligt har godkendt forundersøgelsesplanen, med kopi til Søfartsstyrelsen, kan der gives tilladelse til, at der sejles i korridoren med det formål at foretage en undersøgelse for udlagte miner og andre sprængstofholdige genstande. Ved fund af eventuelle genstande følges retningslinjerne fra Marinestaben/Minørtjenesten. Forundersøgelsen skal endvidere anføre i hvilken dybde under havbunden, der er undersøgt. Resultaterne af forundersøgelsen sendes til Marinestaben/Minørtjenesten som herefter skal godkende, at der efterfølgende kan foretages arbejder i havbunden til den undersøgte dybde. Søfartsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til projektet vedr. kystbeskyt- telse. Søfartsstyrelsen henviser til bekendtgørelse 1351 af 5. december 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, som er vedhæftet sammen vurderingsskema for sejladssikkerhed”.
Miljøstyrelsen skrev den 8. marts 2019 bl.a. følgende:
”Miljøstyrelsen har ingen indvendinger til projektet forudsat, at der ved projektets udførelse, tages hensyn til opgangstiden for Stavsild”.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 11. marts 2019 bl.a. følgende:
”Forsvarskommandoen gør opmærksom på, at områderne ved Bovbjerg og Ringkøbing befinder sig inden for et område, hvor ankring, fiskeri og arbejde på havbunden frarådes på grund af risikoen for Unexploded Ordnance (UXO). Området ved Hvide Sande befinder sig på kanten af en zone, hvor samme forholdsregler gælder. Der skal gøres opmærksom på, at såfremt der i forbindelse med arbejdet på eller i havbunden, konstateres rester af ammunition eller genstande, der kan være farlige (UXO), skal arbejdet straks indstilles og der tages kontakt til Forsvarets Operationscenter, jf. BEK 1351 af
29. november 2013 § 14 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre aktiviteter mv. i danske farvande”.
Slots- og Kulturstyrrelsen (via Moesgaard Museum) skrev den 12. december [postnr by] • [adresse] • [postnr by] 7
”Den nærmeste registrering er 401101-52 Vrag ukendt fartøj. Afstand til korridor 240 m. Disse oplysninger og denne afstand gør, at Slots- og Kulturstyrelsen også her vil udtale et ”Intet at bemærke”.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
afgørelse om at give tilladelse til projektet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering (VVM)
Begge afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af en berørt natio- nalparkfond eller landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller vare- tagelse af væsentlige rekreative interesser eller brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af:
- 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
- 2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
8
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Med venlig hilsen
[navn]
AC-fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
Kopi til: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgaard Museum, Ringkøbing-Skjern Kommune, Lemvig Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
9
Bilag 1. Projektændringerne
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-00537-11 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2314.