Kystpraksis Søterritoriet Halsnæs Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til etablering af anlæg på søterritoriet i form af en forbindelsestunnel, ankomstplatforme, uddybning mv. i Hundested Havn

Afgjort 2. april 2019  · Journalnummer 18-02614-17  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Hundested Havn i Halsnæs Kommune søgte om tilladelse til at etablere anlæg på søterritoriet i lystbådehavnens sydlige bassin. Projektet omfatter en forbindelsestunnel mellem Midtermolen og Sydhavnen, seks ankomstplatforme på pæle langs den nordlige mole, en flydebro på 83 m, to pælebroer på 58 m og 34 m samt en uddybning på ca. 325 m³ sediment. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår, blandt andet om miljømæssigt forsvarlig håndtering af det opgravede sediment, som kommunen vurderede kunne være forurenet. Direktoratet lagde vægt på høringssvarene, på at der ikke var væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet, og på at anlægget er tilgængeligt for alle borgere. Det vurderede også, at projektet på grund af dets begrænsede omfang og placering inden for havnens dækkende værker ikke påvirker Natura 2000-område nr. 153 eller bilag IV-arten marsvin væsentligt, og at der derfor ikke skal laves en konsekvensvurdering.

Fakta

Ejendom
Havn
Ansøger
Ukendt
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Bro eller badebroHavneanlægUddybning eller bypass

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Det opgravede sediment fra uddybningen skal håndteres, så det ikke skader miljøet på deponeringsstedet
  • Anlægget skal udformes og etableres som ansøgt, og udvidelser eller ændringer kræver tilladelse
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Anlægsarbejdet skal være afsluttet inden for to år
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget, og tilladelsen må ikke overdrages uden tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke bruges som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Hundested Havn

[adresse]

Kystdirektoratet

J.nr. 18/02614-17

Ref. [navn]

02-04-[postnr by] til etablering af forbindelsestunnel, ankomstplatform mv. i Hundested Havn

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at opføre ansøgte forbindelsestunnel adkomstplatforme mv., på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Lovgrundlag

Etablering af de ansøgte anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 og nr. 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 57 af 21/01/2019). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).

Tilladelsen gives på følgende vilkår:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
  • 3. Det sediment som opgraves i forbindelse med uddybningen af projektområdet skal håndteres så det ikke er til skade for miljøet på den placering, hvor det deponeres.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor to år fra udstedelsen af denne tilladelse.

2

  • 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. og Geodatastyrelsen ([email]) dokumentation for reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Begrundelse for tilladelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at vil medføre en negativ visuel påvirkning på strækningen. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at det ansøgte projekt er tilgængeligt for alle borgere. Kystdirektoratet har på baggrund af et ønske om at undgå alt risiko for negativ påvirkning for miljøet valgt at indsætte vilkår nr. 3. Kystdirektoratet finder at der kan gives tilladelse til, at etablere de ansøgte anlæg på søterritoriet.

3

Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 153 ”Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig”. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 1.

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af indkomne høringssvar og egne vurderinger. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af forbindelsestunnel mellem Midtermolen og Sydhavnen. Langs den nordlige mole opføres 6 stk. ankomstplatforme. Disse udføres ved nedbankning af to pæle og monteres på molen. Beklædningen udføres i træ. Målene for ankomstplatformene er 6 meter i længden og 3 meter i bredden. Fra den sydlige kajkant opføres der en flydebro med længde 83 meter og 2 meter i bredde. Desuden anlægges der en pælebro med målene: længde 58 meter, bredde: 2 meter, samt en pælebro med målene: længde 34 meter, bredde: 2 meter. I forbindelse med projektet vil der blive fortaget uddybning af projektområdet på ca. 325 m3 sediment.

Projektets udformning vises visuelt på nedenstående billede.

4

Anlægget etableres ved Hundested Havn - [matrikel] og [matrikel], [adresse], Lystbådehavn, det sydlige bassin.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Halsnæs Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Halsnæs Kommune skrev den 20. februar 2019 følgende:

”Byggetilladelse

Tunnel projektet vil, efter kommunens vurdering, kræve byggetilladelse efter byggelovens § 2. I forbindelse med byggetilladelsen skal det vurderes om tunnellen har den tilstrækkelige tilgængelighed for vanskeligt gående, og de sikkerhedsmæssige aspekter skal vurderes af politiet.

VVM-screening

Projektet bør VVM-screenes, da der er risiko for at aktiviteter under anlægsfasen, kan påvirke det nærliggende Natura 2000 område.

Miljø

Tunellen etableres delvist nedgravet og nær beddingspladsen. Man må derfor formode, at det opgravede materiale vil indeholde forurenende stoffer i væsentlige koncentrationer. Det betyder, at der i anlægsfasen og ved håndteringen af det bortgravede, skal tages særlige forholdsregler for at sikre miljøet (spredningen til øvrige havnebassiner), og arbejdsmiljøet for de involverede medarbejdere.

Miljøstyrelsen skrev den 30. januar 2019 følgende:

”Da det ansøgte projekt opføres indenfor havnens dækkende værker, forventer Miljøstyrelsen ikke, at det ansøgte projekt vil medføre væsentlige påvirkninger på det nærtliggende Natura 2000-område nr. 153” Desuden skrev Miljøstyrelsen følgende den 30. januar 2019 ”Bemærkningen fra Miljøstyrelsen er, at vi tilråder at fisk som benyttes, i den i projektet omtalte akvakultur, vil være hjemmehørende”.

Søfartsstyrelsen skrev den 6. februar 2019 følgende:

”Søfartsstyrelsen ser intet sejladssikkerhedsmæssigt til hinder for det ansøgte”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 27. februar 2019 følgende:

”Såfremt der i forbindelse med arbejdet på eller i havbunden konstateres rester af ammunition eller genstande, der kan være farlige (UXO), skal arbejdet straks indstilles og der tages kontakt til Forsvarets Operationscenter, jf. BEK 1351 af 29. november 2013 § 14 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre aktiviteter mv. i danske farvande”.

5

Vikingeskibsmuseet skrev den 13. februar 2019 følgende:

”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det fremsendte”.

Alle bemærkninger blev den 5. marts 2019 sendt i partshøring til dig. I dine bemærkninger af 18 og 25 marts 2019 skrev du følgende: ”Det ansøgte projekt opføres indenfor dækkende værker, og dermed at Miljøstyrelsen ikke forventer det ansøgte projekt vil medføre væsentlige påvirkninger på Natura 2000 området. At der således ikke behøver en VVM- screening. Der vil blive taget prøver af sedimentet, inden der indhentes tilbud på arbejdet. Det vil sandsynligvis skulle bortkøres til deponi eller rensning”.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder 2 afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af en berørt nationalparkfond eller landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige rekreative interesser eller brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af:
  • 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
  • 2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter

6 anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Med venlig hilsen

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Halsnæs Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1.

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 18-02614-17 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2300.