Dispensation til udskiftning af 2 afspærringsskure ved Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til udskiftning af 2 afspærringsskure ved Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel] og [matrikel]. Varde Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 af bekendtgørelse om klitfredning.

2

Redegørelse for sagen

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse planlægger at udskifte 6 afspærringsskure i Oksbøl Skydeterræn af hvilke 2 skure - Vejers Strand og Blåvand - er beliggende inden for klitredningslinjen.

De eksisterende skure står på grundmur og har et areal på ca. 12 m². De ny skure opføres med et areal på ca. 16 m² og på punktfundament. I forbindelse med fjernelse af de gamle skure bortgraves og fjernes fundamenterne og arbejdet foregår fra eksisterende vej.

Udformning af de nye skure

Blåvand (over) og Vejers Strand under

3

I ansøgningen anføres bl.a:

Projektarealerne er alle beliggende i landzone. Areal 1 og 4 er beliggende indenfor Natura 2000-området nr. 84 (Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage). Naturstyrelsen som ejer projektareal 1 (Vejers Strand) er indforstået med at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ansøger om dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven og de andre fornødne tilladelser til udskiftning af afspærringsskuret.

Formålet med afspærringsskurene er at sikre, at ingen civile, som færdes i periferien af skydeområdet, bevæger sig ind i skydeterrænets sikkerhedsområde under skydninger, da dette er livsfarligt.

Overvågningen fra udsigtsposten er udelukkende visuel og foretages af militært personale.

Med den ønskede fornyelse af afspærringsskure er det muligt, at overholde arbejdsmiljølovgivningen, samt give det nødvendige overblik over indgangene til øvelsesområdet, og dermed forhindre civiles indtrængen på det militære sikkerhedsområde, hvilket kan være livsfarligt.

Udskiftningen af afspærringsskurene bliver udført fra vejene. De eksisterende afspærringsskure frigøres fra fundamenterne og flyttes væk, og det resterende fundamentet nedbrydes og bortskaffes.

Skurene opføres på punktfundament og der indlægges strøm men ikke vand og afløb.

NATURVURDERING

Fælles for alle afspærringsskure er at de er placeret i udkanten af Natura 2000- området nr. 84 (Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage), tæt på beboede områder som Blåvand, Nørre Oksby og sommerhusområdet ved Vejers Strand – Der er dermed minimalt ophold og arbejde indenfor selve Natura 2000-området.

Potentielle arter på Habitatdirektivets bilag IV i området omkring Oksbøl Skydeområde er flagermus, markfirben, stor vandsalamander, Spidssnudet frø og strandtudse. Grundet skurenes placering i de mest forbarmede arealer af Natura 2000-området (tæt ved veje, bebyggelse installationer og udkanten af Natura 2000-området), byggearbejdets midlertidige karakter og samme anvendelsesgrad af områderne, før/efter færdigt byggeri, vurderer det ansøgte ikke at skade Bilag IV-arterne.

Det vurderes endvidere, at disse arter ikke har yngle- eller rastested inden for projektområdet, da der som regel er rigelig menneskelig aktivitet. Samlet vurderes projektet ikke at påvirke udpegningsgrundlagt for Natura 2000 området væsentligt, og det vurderes ligeledes ikke at yngle- og rastesteder for Bilag IV-arter påvirkes, således at den økologiske funktionalitet for arten forværres.

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000- området, idet direktoratet ikke finder grundlag for at tilsidesætte ansøger vurdering heraf. Der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/øde- læggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelses- lovens § 8 om klitfredning til – efter nedrivning - at genopføre et nyt skur, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis – uanset der er tale om en mindre forøgelse af bygningens areal - og at der derfor kan dispenseres fra klitfredningen.

Kystdirektoratet har således vurderet, at det ansøgte er et nødvendigt bygger i forhold til det militært øvelsesområdes funktion, samt at den ansøgte udvidelse af den ny bebyggelses areal dels er beskeden og dels grunder sig i arbejdsmiljømæs- sige krav. Der ses således ikke at være forhold som taler imod en dispensation.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opførelse af skurene som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

5

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Varde Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Naturstyrelsen Blåvandshuk, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 af bekendtgørelse om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.