Tilladelse til etablering af skråningsbeskyttelse af sten med kompenserende strandfodring

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en skråningsbeskyttelse med [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af A1 Consult A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af kystbeskyttelse, der udføres med staten som bygherre kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 3, stk. 1 og stk. 5 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 3 stk. 6, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3. En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3 erstatter i overensstemmelse med reglerne herom i naturbeskyttelsesloven, lov om skove og lov om jagt og vildtforvaltning og regler fastsat i medfør af disse love tilladelser, godkendelser m.v., som ville være nødvendige for at gennemføre foranstaltninger omfattet af tilladelsen efter § 3. En tilladelse efter lovens § 3 skal indeholde oplysninger om, hvilke afgørelser efter anden lovgivning tilladelsen erstatter. Denne afgørelse erstatter jf. kystbeskyttelseslovens § 3 a, stk. 3 en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 (lbk. nr. 1392 af 4. oktober 2022).

2

Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Der skal foretages en initialfodring på 2.400 m3 (løsvolumen) straks, når den hårde kystbeskyttelse etableres. Fodringsmængden skal dokumenteres vha. faktura fra entreprenøren, som udfører arbejdet. Sandet må placeres som anført i tværsnitstegningen 10110-030-13, af 11. oktober 2024.
• 5. Ved den kompenserende fodring skal der i gennemsnit over 5 år fodres med 2.400 m3 pr. år (løsvolumen). Sandet må placeres som anført i tværsnitstegningen 10110-030-13, af 11. oktober 2024). Fodringsmængden skal dokumenteres vha. faktura fra entreprenøren, som udfører arbejdet.
• 6. Efter hver kompensationsfodring skal der indsendes oplysninger om fodringsmængder, fodringstidspunkt samt sedimentets herkomst og grovhed, f.eks. udtrykt ved middelkorndiameter. Indberetning skal ske på mail til [email] Husk at påføre journalnummer 23/09132.
• 7. Fodringsmaterialet skal bestå af materiale indhentet fra godkendt indvindingsområde eller tilladelse efter kystbeskyttelsesloven § 16 b.
• 8. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af den godkendte fodringsmængde.
• 9. Samtidig med at anlægsarbejdet af den hårde kystbeskyttelse afsluttes, skal Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at

3 projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.

• 10. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 11. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

12. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. For at begrænse transportgener ift. de omboende forudsættes det, at bygherre overholder den udarbejdede trafikafviklings- og skilteplan for materialelevering, som Langeland Kommune har godkendt (se bilag 3). Ifølge planen vil der være en hastighedsbegrænsning på 40 km/timen i området. Endvidere ensrettet kørsel med lastbiler, hvor det er muligt.

4

Det forudsættes endvidere, at der indgås en aftale ifm. etablering af depotet på [matrikel]. Kystdirektoratet har modtaget en samtykkeerklæring fra grundejeren som er gældende indtil 1. oktober 2025. Som oplyst i ansøgningen kommer materialet til kystbeskyttelsesanlægget fra grusgrav og stenbrud, og det forudsættes, at materialet er uforurenet og fodringsmaterialet er naturligt forekommende for strækningen. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges. Kystdirektoratet gør også opmærksom på Langelands Museum supplerende høringsvar, hvor det fremgår, at i fald depotet opbygges med geotekstil ovenpå eksisterende terræn, har museet intet at bemærke i sagen. Det er ansøger indforstået med.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står: § 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

• 1) Behovet for kystbeskyttelse.
• 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a.
• 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
• 4) Rekreativ udnyttelse af kysten.
• 5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten.
• 6) Andre forhold.

I Kystdirektoratets konkrete vurdering af ansøgningen om tilladelse til oversvømmelsesbeskyttelse har behovet og den tekniske og miljømæssige kvalitet vægtet højest.

Behov

Formålet er at beskytte en kystudkigsstation. Det anføres, at der i dag er ca. 13 m fra det sydøstlige bygningshjørne til toppen af skråningen. Andre konstruktioner ligger ca. 3 m fra skrænten. Bygningen på ejendommen har fuld kælder, og fundament ligger forventeligt ca. 3 m under terræn, mens tårnet er funderet ovenpå en gammel bunker med ukendt funderingsdybde. Formentlig mindst 3 m under terræn. Det fremgår af ansøgningen, at strækningen blev udsat for kraftig erosion i forbindelse med storm- og højvandshændelsen i oktober 2023. Kystskrænten blev efter stormen gennemgået og bygningernes fundering blev vurderet. Kystskrænten var præget af erosion og friske skred. Ansøgers vurdering var, at skræntfoden flere steder var eroderet 3-4 m tilbage. Endvidere, at der enkelte steder var yderligere

5 hulrum ind i skrænten, som ca. var 1-2 m dybe. Det oplyses, at erosionen var værst i den sydlige ende af området, hvor der stedvist var lodrette jordflader, som er op til ca. 4-5 m høje. Ud for bygningen, hvor skrænten består af ler, var skreddene mindre, typisk 1-2 m. Kystdirektoratet er enig i den beregnede fare under den voldsomme stormhændelse den 20.-21. oktober 2023. Generelt har 2023/2024 været en kraftig stormsæson, hvor specielt de indre danske kyster er blevet påvirket. Kystdirektoratet vurderer, at der er et behov for kystbeskyttelse ift. den meget kystnære beliggenhed af bygningen og øvrige konstruktioner ift. primært den akutte erosion.

Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet. Det fremgår af ansøgningen, at skråningsbeskyttelsen langs skrænten ikke dimensioneres efter en specifik levetid, men ud fra en storm- og højvandshændelse. I projektet tages der udgangspunkt i en 100 års højvandshændelse i kombination med storm. Højvandshændelsen fremskrives med den forventede havvandsstigning (klimtillæg) for perioden år 2071-2100. Ift. dimensionering af skråningsbeskyttelsen har ansøger forholdt sig til topkote af anlægget, hældning af skråningen, stenstørrelse, opbygning (filterkriteriet) samt geoteknikske forhold. Mht. vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet (hensyn nr. 3) lægger Kystdirektoratet i sin praksis generelt vægt på, at kystbeskyttelse ikke må have en negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt nabostrækninger. Alle former for passiv kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) har en indvirkning på sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Årsagen er, at anlæggene reducerer sedimenttilførsel til kysten nedstrøms, hvilket medfører læsideerosion. Af den årsag har Kystdirektoratet stillet vilkår om kompenserende fodring, som er beregnet ud fra følgende parametre 𝐹=𝑙∙(ℎ+𝑑)∙𝑠∙𝑡

𝐹: Fodringsmængde [m3 i fast mål] 𝑙: længde af strækning [m] ℎ: kote til terræn inden for skrænten [m] 𝑑: aktiv dybde – der hvor bølger og strøm flytter sediment [m] 𝑠: periode [år] 𝑡: tilbagerykning/erosion [m/år]

Der skal hvert 5. år foretages en kompenserende fodring på 2.400 m3 (svarende til ca. 5 års erosion) i driftsfasen. Der skal initialfodres med ca. 2.400 m3 sediment foran stenskråningen, når anlægget etableres. Kystdirektoratet vurderer, at initialfodringen og den kompenserende fodring vil begrænse læssideerosionen, hvilket har været en bekymring i høringssvarene. Derudover har ansøger tilpasset projektet efter Kystdirektoratets anvisning, således at anlægget trækkes mest mulig tilbage, hvor det teknisk er muligt. Endvidere at

6 der etableres dæksten oven på tåen af skråningsbeskyttelsen. Dette før at gøre anlægget mere stabilt. Kystdirektoratet vurderer, at hensynet til den tekniske, natur- og miljømæssige kvaltiet her tilgodeset. Dette vil også have en afledt effekt ift. at bevare adgangen langs kysten det meste af tiden.

Andre hensyn

Kystdirektoratet vurderer ift. landskab, at en kombination af en tilbagetrukket skråningsbeskyttelse med en kompenserende fodring, som består af et materiale, der er naturligt forekommende på kysten, også vil betyde, at den landskabelige påvirkning minimeres, hvilket også er et hensyn, som skal afvejes ift. strandbeskyttelseslinjen. Ifølge § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (BEK nr. 797 af 13/06/2023) kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand. Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 3, kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand, samt ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Projektet ligger i vandområde nr. 95 Storebælt, SV. Vandområdet går fra den nordøstlige del af Fynshoved til sydspidsen af Langeland. Målsætningen for vandområdet er jf. Vandområde plan 2021-2027 ”god kemisk tilstand” og ”god økologisk tilstand”. Tilstandsvurderingen viser samlet ”Moderat økologisk tilstand” og ”ikke god kemisk tilstand”. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. I forhold til den kemiske tilstand er miljøkvalitetskravene (MKK) for bly (biota) og kviksølv (biota) overskredet. Den samlede økologiske tilstand er i basisanalysen vurderet til at være ringe. Dette skyldes at målet for kvalitetselementet fytoplankton. Det oplyses i ansøgningen, at der er en mindre risiko for en lettere ophvirvling af sediment i forbindelse med opgravningsarbejdet. Da der forventeligt graves i friktionsmateriale vurderes spredningen at være minimal og vil primært begrænses til det helt kystnære. Af hensyn til skråningsbeskyttelsens stabilitet genindbygges det opgravede materiale hhv. bag og foran stenskråningen. Der udlægges ligeledes tilført materiale som kystfodring for at kompensere for den naturlige erosion af skrænten, som fremadrettet forhindres Da anlægget skal etableres hurtigst mulig, vil arbejdet udføres, når de rodfæstede planter er mindre aktive, hvorved påvirkningen af disse også er mindre. Det vurderes derfor ikke, at projektet er til hindre for, at målene for kvalitetsemnerne fytoplankton og rodfæstede planter kan opnås. Det oplyses endvidere, at sten og friktionsmateriale er materialer som forekommer naturligt i det marine miljø, og som ikke afgiver miljøfarlige forurenende stoffer til

7 omgivelserne. Stenmaterialer leveres fra stenbrud mens øvrige friktionsmaterialer bliver leveret fra grusgrav. Kystdirektoratet har stillet vilkår om, at materialet skal komme fra godkendte områder. Kystdirektoratet vurderer, at der ikke vil være risiko for at der sker udvaskning af miljøfarlige forurenende stoffer fra sten eller friktionsmaterialer, og dermed er der heller ikke risiko for overskridelse af miljøkvalitetskriterierne eller en yderligere forringelse af miljøtilstanden. Endvidere vurderer Kystdirektoratet ikke, at der i forbindelse med anlægsarbejdet sker en tilførsel af næringsstoffer. Formålet med havstrategidirektivet er at sikre god miljøtilstand i havet. I strategien behandles 11 såkaldte deskriptorer: D1) Biodiversitet, D2) Ikkehjemmehørende arter, D3) Erhvervsmæssigt udnyttede fisk, D4) Havets fødenet, D5) Eutrofiering, D6) Havbundens integritet, D7) Hydrografiske ændringer, D8) Forurenende stoffer, D9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum, D10) Marint affald og D11) Undervandsstøj. Ansøger har vurderet projektet ift. de 11 deskriptorer. Ansøger oplyser ift. biodiversitet (nr. 1) og havets fødenet (nr. 4), at projektet lokalt beslaglægger ca. 230 m2 havbund foran stenskråningen, til nedgravning af tå. Derudover udlægges der dæksten og strandfodring foran stenskråningen for at modvirke forstejling af kystprofil, og evt. læsideerosion af nabostrækninger. Dette vurderes ikke at påvirke mulighederne for at opnå en god biodiversitet. Ift. til ikke-hjemmehørende arter (nr. 2) og erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande (nr. 3) oplyses, at projektet ikke indebærer en risiko. Ift. eutrofiering (nr. 5) oplyses, at der er en mindre risiko for en lettere ophvirvling af sediment i forbindelse med gravearbejdet. Ud fra de udtagne prøver af materialet på stranden, forventes det primært at bestå af sand. Materialet vil muligvis have et mindre organisk indhold fra opskyllet tang mm. Dette kan evt. frigive mindre mængder næringssalte. Dette vurderes at være minimalt og vil primært begrænses til det kystnære. Ift. havbundens integritet (nr. 6) anføres, at det indebærer en opgravning af havbund foran stenskråningen, ifm. nedgravning af tåen. Derudover udlægges der dæksten og strandfodring foran stenskråningen for at modvirke forstejling af kystprofilet, og evt. påvirkning af nabostrækninger. Strandfordringen udlægges bedst muligt som den eksisterende bund. Dette vil medføre et lille tab af havbund ved kystlinjen, det vurderes at tabet samlet set ikke vil påvirke mulighederne for at opnå en god miljøtilstand for denne deskriptor. Ift. hydrografiske ændringer (nr. 7) vurderes også, at strandfodring ved skråningsbeskyttelsen ikke vil påvirke de marine økosystemer. Ift. forurendede stoffer (nr. 9+10) fremgår, at projektet ikke indebærer udledning eller frigivelse af forurenende stoffer, og dermed heller ikke en risiko for at fastsatte grænseværdier overskrides. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor. Ift. undervandsstøj (nr. 11) anføres, at der udføres udelukkende arbejde med gravemaskine i vandkanten. Der vil fremkomme en begrænset og kortvarig støjpåvirkning, når stenene udlægges. Stenen bliver placeret med gravemaskine og først sluppet under vandspejlet, der vil derfor ikke fremkomme så høj støj, som hvis stenen ville blive ”dumpet” fra et niveau over vandspejlet. Samlet set vurderes det

8 ikke, at projektet støjforhold vil påvirke nogen arter i negativ retning. Projektet vil dermed ikke påvirke mulighederne for at opnå en god miljøstilstand for denne deskriptor. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet derfor, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet vurderer, at projektets kystnære placering samt anvendelse af ikke forurenede materiale ikke vil påvirke tilstanden i vandområdet. Strandfodringen vil endvidere begrænse forstejling af kystprofilet. I forbindelse med Kystdirektoratets samlede vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at beskytte forsvarets aktiviteter. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at der udarbejdes en trafikafviklingsplan, og at der er stillet vilkår om kompenserende fodring. Dette vil være en forudsætning for udnyttelse af tilladelsen. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at et etablere en skråningsbeskyttelse af sten med kompenserende fodring.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i ca. 300 m og 375 m fra henholdsvis Natura 2000-områderne nr. 126 Stenrev sydøst for Langeland og nr. 127 Sydfynske øhav. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 2. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV arterne marsvin, skærv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, klokkefrø, stor vandsalamander samt flagermusarter. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arterne. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering skyldes bl.a., at projektområdet ikke udgør yngle- og rasteområde for arterne. Ift. flagermus lægges der også vægt på, at disse ikke er registeret i nærheden, og at

9 anlægsarbejdet foregår i dagtimerne ift. fouragerende flagermus. Ift. stenrev vil disse ikke påvirkes, da den kompenserende fodring erstatter det sediment, som ellers vil blive eroderet. Derudover omfatter den kompenserende fodring en strandfodring, mens stenrevene er udpeget ca. 550 m fra kysten på 6 meters dybde. Pga. afstanden til og dybden af revene vurderes det, at revene ikke bliver påvirket. Den kompenserede fodring vil indgå i den naturlige sedimenttransport på samme måde, som hvis der skete erosion i skrænten.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at, at kystbeskyttelsesanlægget etableres så tilbagetrukket, som det teknisk er muligt, og at der gennemføres en kompenserende sandfodring. Endvidere, at der anvendes ikke forurenede materialer. Endvidere at transporten af materialer skal overholde en trafikafviklignsplan. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af en ca. 140 m skråningsbeskyttelse af sten op ad en eksisterende kystskrænt, se bilag 4. Stenskråningen afsluttes med en 2 m bred krone med topkote i ca. +6,0 m DVR90. Ved etableringen af skråningsbeskyttelsens tå, vil det være nødvendigt at grave i den eksisterende strand. Det overskydende sand fra etableringen af tåen genindbygges bag kystbeskyttelsen eller planeres over skråningsbeskyttelsen på stranden. Det afhænger af skræntens udformning. Skråningsbeskyttelsen opbygges af dæksten, filtersten og fiberdug samt tåsikring.

10

Projektet omfatter endvidere strandfodring på ca. 160 m. Der etableres en oplagsplads på ca. 3500 m2 i den sydligste del af [matrikel] samt en midlertidig arbejdsvej via en grusvej til stranden. Materialer køres til projektlokaliteten med lastbil og deponeres midlertidig på et oplagspladsen oven for skrænten. Arbejdet forventes udført med hydraulisk gravemaskine, gummiged og dumper fra land. Der udgraves gradvist og sandet sideflyttes og genindbygges efter stenene er lagt.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgård Museum, Langeland Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 24. juli 2024 bl.a. følgende:

”Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges.”

Miljøstyrelsen skrev den 29. august 2024 bl.a. følgende:

”Erhverv

Miljøstyrelsen vil gøre opmærksom på, at der skal ansøges om tilladelse til klapning (genplacering af havbundsmateriale) hos Miljøstyrelsen, skulle behovet for klapning opstå ifm. projektet. Dette kan gøres via vores hjemmeside https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/klapning/ansoegning-om- tilladelse-til-genplacering-af-havbundsmaterialer. Det samme gælder ved behov for nyttiggørelse af havbundsmateriale.”

Arter og Naturbeskyttelse

Miljøstyrelsens enhed Arter & Naturbeskyttelse bemærker, at ansøger ikke har forholdt sig til projektets påvirkning på arter på habitatdirektivets bilag IV, herunder om der findes bilag IV-arter og egnede levesteder for bilag IV-arter inden for projektområdet. Miljøstyrelsen bemærker at der bør foretages en vurdering i forhold til projektets påvirkning på bilag IV-arten marsvin.

Hav- og Vandmiljø

11

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at tilladelse til projektet skal være i overensstemmelse med vandplanlægningen for berørte målsatte vandforekomster og havstrategien for de berørte havområder. Miljøstyrelsen mener ikke, at det fremsendte materiale tilstrækkeligt belyser projektets påvirkning på berørte målsatte vandforekomster og berørte havområder. Miljøstyrelsen mener, at der er behov for yderligere vurderinger og redegørelser. Da projektets påvirkninger ikke er tilstrækkeligt belyst, kan Miljøstyrelsen på det foreliggende grundlag ikke sikkert vurdere, om tilladelse til projektet er i overensstemmelse med:

• § 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, herunder om tilladelse til projektet kan indebære risiko for tilstandsforringelse og ikke målopfyldelse for berørte vandforekomster,
• § 18 i lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024 om havstrategi, herunder om tilladelse til projektet kan indebære at god miljøtilstand ikke kan opnås eller opretholdes for berørte havområder.

Dokument

Sidetal

Bemærkning

Generel mangel

I det fremsendte materiale mangler der en vurdering af hvorvidt hav- og kystvandområder vil kunne blive direkte og/eller indirekte påvirket af projektets aktiviteter, jf. Lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024 om lov om havstrategi. Havstrategien gælder fra basislinjen og ud til den eksklusive økonomiske zone. I vurderingen af projektets potentielle påvirkninger af havstrategiens 11 deskriptorer skal der inkluderes en vurdering af, om projektets miljøpåvirkning vil være til hinder or opnåelse af god miljøtilstand for de relevante deskriptorer. Såfremt det vurderes at en eller flere af deskriptorerne ikke påvirkes væsentligt i forbindelse med projektet, skal argumenter for dette fremgå i materialet. Det skal ligeledes fremgå, hvad argumentationen er for evt. ikke at vurdere potentielle miljøpåvirkninger på de øvrige af havstrategiens deskriptorer.

3 Bilag A -

Væsentlighedsvurdering, Viborg Ingeniørerne, Bagenkop, Kystsikring_A_7_OK 8 Det fremgår, at: "Der er en mindre risiko for en lettere ophvirvling af sediment i forbindelse med opgravningsarbejdet. Da der forventeligt graves i friktionsmateriale vurderes spredningen at være minimal og vil primært begrænses til det helt kystnære."

12

Dokument

Sidetal

Bemærkning

Der mangler en redegørelse af hvorvidt sediment ophvirvlingen kan indeholde og give anledning til frigivelse af miljøfarlige forurenede stoffer samt næringsstoffer til vandområdet, samt en vurdering af om ophvirvling indebærer risiko for overskridelse af miljøkvalitetskravet eller forringelse af den økologiske eller kemisk tilstand.

3 Bilag A -

Væsentlighedsvurdering, Viborg Ingeniørerne, Bagenkop, Kystsikring_A_7_OK 8 Det fremgår, at: "Eftersom, at stenskråningen er opbygget af rene materialer, vurderes det at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand." Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at de nævnte materialer kan have et indhold af miljøfarlige forurenende stoffer. Der mangler en redegørelse for hvordan det sikres, at materialerne ikke indeholder MFS i mængder som ved udvaskning til det omkringliggende vandmiljø vil kunne give anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene eller en yderligere forringelse af miljøtilstanden for både kemisk og økologisk tilstand (jf. bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand). Dette angår både nye og opgravede materialer og både for anlægsfasen (stenskråningen og initialfodring) og driftsfasen (strandfodring hvert 5. år).

Fiskeristyrelsen skrev den 23. august 2024 følgende:

”Fiskeristyrelsens afdeling i Kolding har modtaget denne høring og har ingen bemærkninger til sagen.

Jeg har hørt Bælternes Fiskeriforening og Skånsomt Kystfiskeri

Producentorganisation. Der er ikke modtaget bemærkninger fra Bælternes Fiskeriforening.

Der er ikke modtaget bemærkninger fra Skånsomt Kystfiskeri

Producentorganisation.”.

Langeland Kommune skrev den 27. august 2024 følgende:

”Vandløbsmyndighedens bemærkninger:

13

Projektet må ikke hindre udløb fra vandløb og dræn langs kyststrækningen.

Planloven:

Hvis skråningsbeskyttelsen udføres på land (Landzone) vil der være krav om landzonetilladelse.

Vejmyndighed:

Grundet det øgede trafiktryk med tunge køretøjer, der skal færdes på de relativt smalle veje og som dermed vi have svært ved at passere hinanden uden at gøre skade på vejkanter, grøfter og lignende, så skal der udarbejdes en trafikafviklingsplan der sikrer at trafikken ind til området sker fra nord via [adresse] og at denne ledes væk igen via [adresse]/[adresse].

Langelands Museum skrev den 27. august 2024 bl.a. følgende:

”Etablering af kystsikring og bortgravning af sedimenter skal ske umiddelbart neden for en bakke/hatbakke under nedbrydning fra kysten. Anlægsområdet ligger umiddelbart neden for en op til 15 m høj skrænt, primært bestående af moræneler. Det vurderes derfor at der i anlægsområdet ikke er sandsynlighed for at støde på evt. ukendte fortidsminder i oprindeligt leje. Langelands Museum har med hensyn til kulturarv på søterritoriet, ikke yderligere bemærkninger til det ansøgte I det omfang der skal graves og forstyrres i de bevarede muldlag øverst i skrænten (hvilket det i ansøgningsmaterialet ikke umiddelbart ser ud til at være tilfældet), skal Langelands Museum kontaktes for at vurdere hensynet til evt landfast kulturarv i skrænten. Der er ikke i umiddelbar nærhed til anlægsområdet tidligere været registreret fortidsminder. Det bedes derudover oplyst til Langelands Museum om der ved jorddepotet (tegning 10110-030-11) skal afrømmes muld, eller om det på anden vis kan forventes at der i forbindelse med anlægsarbejdet forstyrres i jorden under nuværende pløjelags dybde (ca. 20-30 tykkelse).”

Borger 1 skrev den 6. august 2024 bl.a. følgende:

”1. Vi har tidligere lært, at hvis vi kystsikrer ét sted, begynder havet at gnave et andet sted. Jeg vil gerne have, at Kystinspektoratet giver en garanti på, at dette ikke vil ske. Området/diget nord for for Fiskehuset, [adresse] er registreret som forurenet. Hvad vil Kystinspektoratet gøre hvis diget forsvinder i havet med sin forurening. Hvem har ansvaret?

• 2. Vi undrer os meget over, at forsvaret sætter et så stort projekt i gang med 6000 m3 store sten og 2000 m3 sand. Det er for mig som at skyde gråspurve med kanoner. (…) Stensætningen skal helt op i kote + 6,0 m. (…)
• 3. Endvidere har borgerne bemærkninger til dimensioneringen af anlægget, opbygningen med fibertex og fodringsmængden. Endvidere, hvad der sker, hvis der ikke kompenseres med sand, og hvordan det sikres, at det bliver gjort.

14

Det anføres endvidere, at det ikke er nævnt, at der har været en digesvale/mursejlerkoloni 3 m over det planlagte dige. Koloniens huler er godt nok skyllet i vandet ved stormfloden den 20 oktober 2023 og er tilsyneladende ikke kommet tilbage.

4. Faktuel fejl ”Der beskrives i materialet at der er 500 m til en forurening.

Der er ca. 200 m til en registreret forurening af Region Syd. Det drejer sig området lige nord for Fiskehuset, [adresse]. Denne registrering er ikke tinglyst -kun registreret”.

Borger 2 skrev den 17. juli 2024 bl.a. følgende:

”Jeg har egentlig ikke det fjerneste imod at man sikre kyster i Danmark, men har dog et lille problem med at [adresse] er en meget smal vej, og er i forvejen belastede, både af busser og landbrug og lastvogne, stilles der garanti af entreprenør at reetablere f.eks. min gårdsplads og kommunens kloak net. (…)

Beboere og ejere for 14 ejendomme skrev den 28. august 2024 bl.a. følgende Vedr. Transport af materiale. [adresse] er på størstedelen af strækningen fra hovedvejen frem til nr.17, så smal at 2 personbiler ikke kan passere hinanden. En af partnerne må trække ind til siden ved en indkørsel for at tillade passage. Ved de større lastbiler kan dette ikke lade sig gøre på en stor del af strækningen. De ca. 470 transporter med tilhørende returkørsel vil medføre passageproblemer, hvilket betyder forsøg på lastvognskørsel ud i vejens sider med efterfølgende skader på indkørsler, rabat, hæk og stendiger. Det må forventes, at der opstår "aflæsnings ventetid" for transporterne i perioder, hvilket betyder, at vejen vil være helt blokeret. Vejens asfalt kvalitet er ikke til tung trafik. Hertil skal tilføjes at rabatten er blød, nogle gange meget blød, på begge sider af vejen. Rabatten bliver opkørt og ødelagt hvert forår og efterår af landbrugskøretøjer på vej til og fra markerne omkring vejen, netop på grund af vejens bredde. Tung, tæt lastvognstrafik vil forværre dette yderligere. [adresse] er en del af "Herregårdsruten", der markedsføres nationalt og internationalt, på grund af dens smukke udsigtspunkter og beliggenhed ud for Langelands bæltet. Det betyder en hel del trafik af både biler og bløde trafikanter. Vejen benyttes udover beboer adgang, endvidere af både cykelturister, løbere, ryttere og gående m.fl. [adresse] betjener ligeledes den kommunale skolebus i skoleåret med transport af skolebørn mellem hjem og skole. Skolebussen er af bybus størrelse. Vejen kan ikke benyttes af skolebus og lastbil på samme tid. Der er ingen mulighed for at "køre til siden" for at to store køretøjer kan passere hinanden. [adresse] er Naturskole med arrangementer året rundt for børn og unge. Trafik til og fra skolen kommer fra hovedvejen som både kørende, cyklende og gående trafik. I perioder- gennem hele året spadserer/cykler børn og unge i flok

15 langs hele vejen, til og fra Naturskolen og fra busstoppestedet i krydset hovedvejen/ [adresse]. [adresse] er adgangsvej til Museum Langelandsfortet. Museet har åbent frem til 31. oktober og har over 30.000 besøgende årligt, hvilket medfører en del trafik på vejen. Via vort overvågningskamera, kan vi se at der gennemsnitligt i døgnet, er mellem 150-200+ passerende, gående, cyklende og kørende m.fl. på strækningen, fra landevejen, frem til [adresse]. Der er ikke hastighed regulering på [adresse]. Biler, busser og lastbiler på vejen kører typisk med de tilladte max 80 kilometer i timen. Det må forventes at de nævnte ca. 470 transporter- samt de tilsvarende returkørsler vil udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko for alle øvrige brugere af vejen. Det nævnes i orienteringsmaterialet, at støj ikke vil påvirke beboerne væsentligt. Hertil skal nævnes at beboelsesejendommene ligger flere steder så tæt på vejen at støj og rystelser (vinduer klirrer) fra tunge køretøjer går direkte ind i boligerne. De mange transporter gennem anlægsperioden vil med transportstøjen udgøre en væsentlig gene. En reduceret hastighed vil medvirke til at transportstøj en delvis afhjælpes. Det anbefales, at kystsikringsprojektet udelukkende forsynes med de nødvendige materialer via kysten, eller udformes således at langt hovedparten af disse materialer transporteres via kysten. Alternativt at der trafikreguleres med hastighedsnedsættelse på [adresse] til maks. 40 km i timen gennem hele anlægsperioden. Det bør endvidere overvejes at begrænse timerne, hvori transporten tillades.

Vedr. Natur forhold langs vejen. Området omkring [adresse] er opholdsområde for bl.a. råvildt, som krydser vejen jævnligt fra øst mod vest. Vildtet benytter kratområderne langs vejen som opholdsområder & drikkepladser og krydser vejen derfra. Beboerne langs vejen har kæledyr og vejen benyttes til lufte tur for beboernes hunde fra landevejen og frem til [adresse]. Hertil kommer områdets yderligere fauna der risikerer påkørsel.

Vedr. Høringsmaterialets vurdering af påvirkning af naturen i området. Den omtalte natur i materialet er generelle forhold for fauna på Sydlangeland. Det specifikt berørte område til transport, køreveje og strandareal indeholder rød listet fauna i form af fugle, padder, insekter og snegle. Der bør fortages en specifik miljø- og natur vurdering af påvirkningen ved udførelsen af det planlagte projekt. Sluttelig kan det nævnes at der inden høringsfristens udløb allerede foretages tung transport af materialer til projektet. Disse lastbiler kører allerede med stor hastighed på vejen!”

16

Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger:

”Søfartsstyrelsen

Entreprenøren pålægges at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, som godkendes af den tilsynsførende og vurderingsskemaet ved arbejder til søs vil blive anvendt i nødvendigt omfang.”.

Langeland Kommune

Vandløbsmyndighed

Der forefindes ikke udløb fra vandløb langs kyststrækningen. A1 Consult er ikke bekendt med drænudløb på matriklen. Hvis der i forbindelse med udførelsen findes dræn, forlænges disse ud gennem stenskråningen.

Planloven

A1 Consult indgår i dialog med Langeland Kommune og håndterer ansøgningen om landzonetilladelsen.

Vejmyndighed

Hastighedsbegrænsning behandles i forbindelse med en trafikafviklingsplan som udarbejdes af entreprenøren.

Langeland Museum

Depotet opbygges med geotekstil ovenpå eksisterende terræn og stabilgrus eller knust beton ovenpå. Alternativt vil området afrømmes for muld (forventeligt 20-30 cm). Ovenpå indbygges stabilgrus eller knust beton. Der afrømmes altså ikke under nuværende pløjelags dybde.

Miljøstyrelsen

Arter og Naturbeskyttelse

Se tilføjede afsnit ”7. Bilag IV arter” i reviderede væsentlighedsvurdering (Bilag A).

Hav- og Vandmiljø

Der henvises til afsnit 4. Vandområdeplaner og konkrete miljømål i Væsentlighedsvurderingen (Bilag A) og afsnit 2.5.2, 2.5.3 og 2.5.4 i nærværende notat.

Ad Havstrategi

17

Se tilføjede afsnit ”5. Havstrategi” i reviderede væsentlighedsvurdering.

Ad Miljøfarlige forurenende stoffer og næringsstoffer

A1 Consult har i forbindelse med detailprojektet været i kontakt med Langeland Kommune ift. jordhåndteringen. I den forbindelse blev det vurderet ikke nødvendigt at udarbejde en jordhåndteringsplan. Der er ikke udtaget miljøprøver af det på lokaliteten naturligt fremkommende materiale. Området er ikke kortlagt og jorden forventes at være ren. Der udtages og analyseres prøver af materialet inden opstart for at verificere dette. Materialet undersøges ift. miljøkvalitetskravene fastsat i bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Resultater eftersendes til Miljøstyrelsen. Hvis materialet imod forventning skulle være forurenet, kontaktes kommunen og Miljøstyrelsen ift. håndtering. Materialet på stranden består, ifølge de tidligere udførte sigteanalyser (bilag 2), primært af sand og grus. Dette vil sige at der ikke er nævneværdig risiko for frigivelse af næringsstoffer og at materialet vil bundfælde hurtigere ved opgravning.

Ad Friktionsmateriale

Sten og friktionsmateriale er materialer som forekommer naturligt i det marine miljø, og som ikke afgiver miljøfarlige forurenende stoffer til omgivelserne. Stenmaterialer leveres fra stenbrud mens øvrige friktionsmaterialer bliver leveret fra grusgrav.

Der vurderes derfor ikke at være en risiko for at der sker udvaskning af miljøfarlige forurenende stoffer fra sten eller friktionsmaterialer, og dermed er der heller ikke risiko for overskridelse af miljøkvalitetskriterierne eller en yderligere forringelse af miljøtilstanden.

Høringssvar fra borgere vedr. trafik

Entreprenøren pålægges at reetablere arbejdsplads såvel som adgangsveje, hvis de beskadiges ifm. entreprisens udførelse. Entreprenøren pålægges at reetablere arbejdsplads såvel som adgangsveje, hvis de beskadiges ifm. entreprisens udførelse.

Borger 1

Ad kystbeskyttelsens virkning på kystens udvikling

Den i projektet indarbejdede strandfodring, er et tiltag til at modvirke netop denne effekt. Det fremgår af afsnit ”2.2.8 Kystudvikling” og ”Figur 8” i ”Notat.Supplerende oplysninger til KDI, Viborg Ingeniørerne, Bagenkop, Kystsikring_3_OK” at der sker en kystfremrykning nord for projektområdet. Dette omfatter kysten foran Fiskehuset. Det vurderes altså ikke sandsynligt at diget

18 undergår erosion grundet projektet og den generelle kroniske erosion nord for projektområdet.

Ad dimensionering

Observationerne fra inspektionen viser at den eksisterende kystbeskyttelse ikke har været tilstrækkelig. Det fremgår af det tidligere fremsendte notat, at hændelsen i efteråret 2023 var sjælden. Da forsvaret ikke kan risikere at miste mere af skrænten, for at opretholde funktionen af deres anlæg, er det et bevidst ønske at sikre det mod en 100 års stormhændelse. Geotekstilen indbygges bag filtersten for at sikre en impermeabel overgang mellem stenskråning og bagvedliggende materiale. Således sand og øvrigt ikke trækker ud igennem stenskråningen og den undermineres. Geotekstilen skal dækkes af sten, således den ikke udsættes for UV, den er således ikke synlig.

Ad vedligeholdelsespligt

Det er anlæggets ejer som skal vedligeholde deres anlæg. Det er således Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse som skal sikre driften af stenskråningen.

Ad væsentlighedsvurdering

Væsentlighedsvurderingen behandler udpegningsgrundlaget og dets arter for de to nærtliggende Natura 2000 områder. Da digesvaler og mursejlere ikke er en del af udpegningsgrundlaget, er disse ikke behandlet.

Den 19. september 2024 suppleres høringssvaret med følgende:

Der foretages ingen væsentlige ændringer i skrænten, så det vurderes, at muligheden for digesvalernes reetablering af koloni er uændret.

Ad jordforurening

Vi anerkender denne fejl. Det er korrekt, at der er ca. 200 m til det forurenede område fra den nordlige ende af projektområdet. Der gøres ikke yderligere jf. besvarelsen af afsnit 2.7.1.

Ansøgers bemærkninger vedrørende tilrettelæggelse af depotet blev sendt til Langelands Museum, som svarer at, i fald at depotet opbygges med geotekstil ovenpå eksisterende terræn, har Langelands Museum intet at bemærke i sagen. Kystdirektoratet bemærker ift. Miljøstyrelsens høringssvar ift. klapning, at dette er ændret og ikke er en del af projektet.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering

19

 afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

20

• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Kopi: A1 Consult A/S, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Langelands Museum, Langelands Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k, og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

21

22

23

24

25

26

Bilag 2: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Natura 2000-område N127: Sydfynske Øhav består af habitatområde H111

Sydfynske Øhav og fuglebeskyttelsesområder F71 og F72.

27

Natura 2000-område N126: Stenrev sydøst for Langeland består af habitatområde H110 Stenrev sydøst for Langeland.

28

Bilag 3: Trafikafviklings- og skilteplan for materialelevering

Figur: Trafikafviklings- og skilteplan for materialelevering, godkendt af Langeland Kommune

Bilag 4: Oversigtskort- og tværsnitstegning

29

Figur Oversigtskort, kilde Forsvarsministeriet, Ejendomsstyrelse

Figur: Tværsnitstegning, kilde Forsvarsministeriet, Ejendomsstyrelse