Kystpraksis Strandbeskyttelse Tønder Kommune
Dispensation til informationsskilt
Sagen kort
Tønder Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opstille en midlertidig informationstavle i A2-format på en stander af ubehandlet egetræ med en højde på 135 cm. Tavlen skal stå på et græsareal ved en større parkeringsplads ved Vidåslusen og informere om et kommende naturprojekt i Margrethe Kog Nord. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet henviste til, at lovbemærkningerne giver mulighed for mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet, herunder informationstavler. Det lagde vægt på, at skiltet er et beskedent og frit tilgængeligt anlæg, som på grund af sin størrelse og placering ved parkeringspladsen ikke påvirker oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Skiltet ligger i Natura 2000-område Vadehavet, men uden for kortlagte habitatnaturtyper og levesteder, og det vurderes ikke at påvirke Natura 2000-området eller bilag IV-arter væsentligt.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Højde før / efter
- ? m → 1,4 m
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opstilling af et informationsskilt ved Margrethe Kog Nord inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Tønder Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk.1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Klagevejledning fremgår af bilag 2.
Redegørelse for sagen
Tønder Kommune har ansøgt om dispensation til opstilling af et informationsskilt ved naturområdet Margrethe Kog Nord på [matrikel]. Den ansøgte matrikel ligger fuldt inden for strandbeskyttelseslinjen.
Den ansøgte matrikel er en vejmatrikel, hvor der er placeret en større parkeringsplads. Informationsskiltet placeres i tilknytning til parkeringspladsen på et grønt areal. Matriklen er beliggende indenfor Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet, men udenfor kortlagte habitatnaturtyper og levesteder.
Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.
Den ansøgte placering af skiltet ses på figur 2.
Eksempel på skiltets udformning ses på figur 3.
Konstruktionstegning ses på figur 4.
Visualisering af skiltet på den ansøgte placering ses på figur 5.
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]
Fig. 2. Tilsendt af ansøger. På figuren er skiltets placering markeret med en sort prik.
Fig. 3. Tilsendt af ansøger. Eksempel på udformningen af skiltet.
Fig. 4. Tilsendt af ansøger. Konstruktionstegning af skiltet.
Fig.5. Tilsendt af ansøger. Visualisering af skiltet på den ansøgte placering.
Ansøger har oplyst følgende:
” Der ønskes opsat en A2 skiltestander, der har til formål at oplyse offentligheden om et kommende naturprojekt i Margrethe Kog Nord. Naturprojektet, der omfatter ca. 230 ha., skal realisere Natura2000 mål for fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen.
Der søges om tilladelse til opsætning af en midlertidig infotavle placeret ved parkeringspladsen til Vidåslusen, [matrikel]. Placering er valg, så skiltet lader betragteren forstå sammenhængen mellem det formidlede indhold og det bagved liggende projektområde.
Den ønskede placering er vist (sort prik) på kortudsnittet nedenfor i figur 2. Tavlen vil blive placeret på græsarealet min. 3 meter fra P-pladsens asfaltkanten.
Stander med infotavlen forventes at være opsat frem til naturprojektets afslutning, forventeligt 2029, hvorefter det forventes nedtaget og afløst af anden, permanent formidling andetsteds.
Skiltet i størrelse A2 (42 x 59,4 cm) bliver etableret på en stander, som vist på figur 1. Standeren er i ubehandlet egetræ. Stolper er nedgravet til en højde over jord på 135 cm.”
Den ansøgte placering af skiltet ligger indenfor fredningen Margrethe Kog og afgørelsen sendes derfor til orientering til Fredningsnævnet.
Den ansøgte placering ligger indenfor Natur- og Vildtreservat Vadehavet og afgørelsen sendes derfor til orientering til Naturstyrelsen.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 90 og fuglebeskyttelsesområde nr. 60.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Der er kortlagt den lysåbne habitatnaturtype strandeng (1330) i moderat tilstand ca. 183 meter mod vest.
Der er kortlagt levesteder for rørhøg og rørdrum i høj tilstand ca. 250 meter mod syd og levested for hvidbrystet præstekrave i god tilstand ca. 332 meter mod sydvest.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at det ansøgte skilt placeres udenfor kortlagt habitatnatur og levesteder. Derudover lægges der vægt på det ansøgtes begrænsede karakter, samt at skiltet opstilles i tilknytning til en større parkeringsplads. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.
På Arter.dk er der i 10x10 km kvadrat, som matriklen ligger i, registreret følgende arter:
- Odder
- Grøn mosaikguldsmed
- Flagermus sp.
- Spidssnudet frø
- Sydflagermus
- Strandtudse
- Løgfrø
- Barnæser (flagermus)
- Bæver
- Vandflagermus
- Brunflagermus
- Markfirben
Eftersom det ansøgte hverken påvirker søer, havet eller vandløb, vurderes det, at padder, vandlevende pattedyr og insekter ikke vil blive væsentligt negativt påvirket af det ansøgte.
Der faldes ikke træer eller fjernes bygninger i forbindelse med det ansøgte og derfor vurderes det ansøgte ikke at påvirke de arter af flagermus, der måtte være i området.
Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte placering ikke er potentielt levested for markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter og lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man kan sole sig på, samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver for varmt. Det ansøgte skilt placeres på et græsareal i tilknytning til parkeringsplads
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Der er søgt om dispensation til at etablering af et informationsskilt, der er frit tilgængelig for områdets besøgende.
Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der er i vurderingen lagt vægt på skiltets størrelse og placering i tilknytning til en større parkeringsplads.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til informationsskiltet som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Kystdirektoratet
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område
Afgørelsen er også sendt til:
- Tønder Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Tønder, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Tønder, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
- Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig del, [email]
- Naturstyrelsen, [email]
- Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Vadehavet, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-37305 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2025.