Fornyet høring: Ansøgning om tilladelse til renovering af Langør Havn, Samsø Kommune

Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet

Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.

Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]

Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.

Til Kystdirektoratets notater:

Dato for modtagelse:

Journal nr.:

Projekttype:

Sagsbehandler:

A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres

Navn

Samsø Kommune, v. Afdelingschef – Havnefoged [navn]

Adresse

Søtofte 10

Lokalt stednavn

Postnr. By

Samsø Rådhus

[postnr by]

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

2

B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)

Navn

A1 Consult A/S v. [navn]

Adresse

[adresse]

Lokalt stednavn

Postnr. By

[postnr by] NV

Telefon nr. Mobil nr. E-mail

[telefon]

[telefon]

[email]

C. Offentliggørelse af oplysninger

Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.

Dato

Underskrift

2023.05.10

D. Anlæggets placering

Adresse

Langør 25

Postnr.

By

Kommune

[postnr by]

Samsø Kommune

Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse

[matrikel]

3

E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed

Kan evt. uddybes i bilag

Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I

Samsø Kommune ønsker at renovere Langør Havn, da en større del af de eksisterende konstruktioner er i ringe stand, med begrænset restlevetid. Projektet indeholder primært renovering af eksisterende konstruktioner, hvor geometri og funktion bibeholdes. Der søges dog om mindre ændringer, som sammenbygning af bådebroerne på den østlige side af havens pier (træbro 5) samt etablering af to vigepladser på de indvendige hjørner på havnens broer (træbro 2). Antallet af bådepladser bibeholdes samt havnens ydre grænser forbliver uændret. Renoveringsarbejder fremgår af bilagte tegning 100.

Eksisterende forhold

For eksisterende konstruktioner henvises der til bilagte tegning 100 eller til følgende oplistning af konstruktioner, som ønskes renoveret eller berøres af projektet:

Område

Beskrivelse

Stenmole m. BT-mur nr. 1

Ca. 130 m Stenmole m. BT-mur nr. 2 Ca. 60 m Betonbro Ca. 25 m Træbro nr. 1 Ca. 130 m Træbro nr. 2 Ca. 85 m Træbro nr. 3 Ca. 100 Træbro nr. 4 Ca. 13 m Træbro nr. 5 Ca. 50 m Træbro nr. 6 Ca. 45 m Træbro nr. 7 Ca. 10 m Estakade nr. 1 Ca. 20 m Estakade nr. 2 Ca. 20 m Havnebassin Ca. 3.200 m2 med for lav vanddybde jf. Den Danske Havnelods

For koteforhold i havnen henvises der til bilagte tegning 180.

Fremtidige forhold

De fremtidige forhold fremgår overordnet af bilagte tegninger 100 (konstruktioner) og 180 (vanddybder). For snit i fremtidige konstruktioner henvises der til tegning 240, 250 og 260. Projektet består primært af renovering af de eksisterende konstruktioner, hvor den oprindelige geometri og funktion bibeholdes. Der er dog mindre ændringer af havnen inden for de dækkende værker, hvor der søges om etablering af to vigepladser/terrasser ved træbro 2 samt en sammenbygning af de to eksisterende træbroer øst for pieren (træbro 5). Ændringen mellem eksisterende og fremtidige forhold fremgår af nedenstående tabel:

Område

Beskrivelse

Stenmole m. BT-mur nr. 1

Stenmolen renoveres og efterfyldes med søsten. Betonmur renoveres. Oprindelig geometri bibeholdes.

Stenmole m. BT-mur nr. 2

Der renoveres ikke på denne konstruktion i projektet. Renoveret Estakade nr. 1 og 2 tilkobles i hver sin ende igen.

Betonbro

Betondæk og -indfatning renoveres. Oprindelig geometri bibeholdes.

Træbro nr. 1

Bro renoveres med ny træoverbygning og udskiftning af nedbrudte pæle, i alt ca. 63 stk. inkl. agterpæle. Oprindelig geometri bibeholdes.

Træbro nr. 2

Bro renoveres med ny træoverbygning og udskiftning af nedbrudte pæle, i alt ca. 46 stk. inkl. agterpæle. Etablering af 2 stk. nye vigepladser/terrasser af ca. 19 m2. Ydre geometri udvidet med ca. 38 m2 ind mod havnebassinet.

Træbro nr. 3

Bro renoveres med ny træoverbygning, bølgeskærm og udskiftning af nedbrudte pæle, i alt ca. 58 stk. inkl. agterpæle. Oprindelig geometri bibeholdes.

Træbro nr. 4

Bro totalrenoveres med ny træoverbygning, bølgeskærm og udskiftning af nedbrudte pæle i alt 16 stk. Oprindelig geometri bibeholdes.

Træbro nr. 5

Bro totalrenoveres og udvides ved at bygge de to tidligere broer sammen og flytte

4 den sydlige bro ca. 1,5 m længere ud i bassinet. Broen funderes på 30 stk. nye pæle.

Træbro nr. 6

Bro totalrenoveres med ny træoverbygning og nye pæle, i alt 24 stk. Oprindelig geometri bibeholdes.

Træbro nr. 7

Bro renoveres med ny træoverbygning og udskiftning af nedbrudte pæle, i alt 4 stk. Oprindelig geometri bibeholdes.

Estakade nr. 1

Estakade totalrenoveres med ny træoverbygning/bølgeskærm og nye pæle, i alt 13 stk. Oprindelig geometri bibeholdes.

Estakade nr. 2

Estakade totalrenoveres med ny træoverbygning/bølgeskærm og nye pæle, i alt 19 stk. Oprindelig geometri bibeholdes.

Havnebassin

Oprensning af ca. 2.150 m3

Det er værd at påpege, at projektets primære karakter er renovering og vedligehold af eksisterende konstruktioner. På de to vigepladser etableres simplet aptering i form af bænk af informationsstander.

For at ramme så få pæle som muligt ifm. renoveringen er pælene i havnen blevet gennemgået under vand på forhånd. Det har vist sig at det ved træbro nr. 1, 2 og 3 er muligt, med får levetidsforlængende tiltag at genbruge de fleste pæle. Dette betyder at ca. 155 pæle bliver genbrugt fordelt på de tre træbroer.

Kumulationer med andre projekter

• A1 Consult er ikke bekendt med andre projekter i eller omkring Langør Havn.

Anvendelse af naturressourcer

• I projektet anvendes der primært træ, beton, stål og sten. Til træarbejder ifm. brooverbygninger og pæle anvendes der træ fra bæredygtig skovdrift. Beton, stål og sten leveres som rene materialer.

Affaldsproduktion, forurening og gener (i byggefasen)

• Det vurderes, at der ikke vil være en større affaldsproduktion. Der anvendes primært sten, stål, beton og træ. Af udbudsmaterialet fremgår det, hvor mange mængder der skal anvendes af hver del, hvorved affaldsproduktionen holdes nede.
• Det vurderes, at der kun i minimalt omfang vil ske sedimentsspredning ifm. oprensningsarbejdet. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte væsentlighedsvurdering.
• I byggefasen kan der forekomme gener i form af støj fra rammearbejdet. Det forventes at der kun arbejdes indenfor alm. arbejdstid dvs. 7:00 til 18:00, og kun på hverdage.

Risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

• Anlægsarbejdet afviger ikke fra tilsvarende renoveringsprojekter og det vurderes derfor ikke, at der er nævneværdig risiko for ulykker. Entreprenøren pålægges at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, som godkendes af den tilsynsførende. Det fremtidige anlæg udgør ikke nævneværdige risici. Geometri og funktion af det fremtidige anlæg ændres ikke ift. nuværende forhold.

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området

• Projektområdet ligger indenfor område der er dækket af fredningsbekendtgørelse BEK nr. 661 af 31-05- 1999 som er et supplement til den oprindelige fredningsbekendtgørelse af 17. november 1981. Der henvises til vedlagte mailkorrespondance mellem Kystdirektoratet og A1 Consult.
• Anlægget ligger uden for områder af særlig historisk eller kulturel betydning.
• Anlægget grænser op til strandbeskyttelseslinjen, som forløber langs eksisterende matrikelgrænser, som dog ikke følger de nuværende strandlinjer. Dele af træbro 5 ligger indenfor denne strandbeskyttelseslinje.

Langør Havn inkl. dækkende værker er omfattet at Lokalplan nr. 45, som angiver at området bl.a. er udlagt til havneformål.

• Den sydlige stenmole er udlagt som beskyttet stendige. I projektet renoveres den eksisterende stenmole ikke og berøres kun ved gentilkoblingen af estakade nr. 1 og 2. Såfremt det viser sig nødvendigt at flytte sten ifm. renoveringen af estakaderne lægges disse tilbage. Der fjernes ikke stenmateriale fra det eksisterende stendige.
• Anlægget ligger indenfor Natura-2000 område nr. 55, habitatområde H51 og fuglebeskyttelsesområde F31, som dækker Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede. For afdækning af miljømæssig påvirkning af området henvises der til vedlagte væsentlighedsvurdering.

Anlæggets potentielle påvirkninger

• Det vurderes, at anlægget ikke vil have nogen negativ påvirkning på miljøet eller befolkningen i området.

Anlægget ændrer ikke nævneværdig karakter ift. den nuværende udformning eller anvendelse.

5

F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag

Arbejdet med renovering af anlæg ude i bassinet vil blive udført fra flåde. Dette gælder både ramme-, træ- og betonarbejder. Rammearbejdet forventes udført med enten rambuk eller hydraulisk gravemaskine med påmonteret vibrator. Konstruktioner i overgangen mellem land og vand vil delvist blive udført fra landsiden. Dette gælder hovedsageligt tilslutningerne af træbro 1, 5 og 6 samt arbejderne ved træbro 7 samt betonbroen. Stenarbejder kan blive udført ved kørsel på det lavvandede område lige ved siden af betonmuren. Arbejdet søges udført udenfor sejlsæsonen, dvs. i perioden fra august til april. Dette skyldes at havnen i denne periode kun anvendes i et minimalt omfang.

G. Uddybning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:

H. Opfyldning

Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?

• ☐ Ja
• ☒ Nej

Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:

I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal vedlægges:

• Søkort med indtegnet anlæg
• Matrikelkort med indtegnet anlæg
• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale:
• Væsentlighedsvurdering (inkl. Bilag 1, Notat_Sediment - Langør Havn 2023_rev1)
• Mailkorrespondance mellem KDI og A1 Consult (inkl. BEK nr. 661 af 31-05-1999)
• Lokalplan nr. 45 J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Dato

Fulde navn (benyt blokbogstaver)

Underskrift

2023.05.10 [navn]

8

Ansøgningen sendes med post til:

Kystdirektoratet

[adresse]

Postboks 100 [postnr by]

Eller via e-mail: [email]

Vejledning til ansøgningsskema

(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)

Punkt A. Oplysninger om ejere

Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.

Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.

Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger

Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Punkt D. Anlæggets placering

Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.

Punkt E. Beskrivelse af anlægget

Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.

Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.

Anlæggets

• dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelse af naturressourcer
• affaldsproduktion, forurening og gener
• risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier

9

Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til

• nuværende arealanvendelse
• de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt

Anlæggets potentielle påvirkninger herunder

• påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
• påvirkningernes grænseoverskridende karakter
• påvirkningers grader og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet

Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.

Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder

Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.

Punkt G. Uddybning

Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.

Punkt H. Opfyldning

Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.

Punkt I. Nødvendige bilag

Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:

• Søkort med anlægget indtegnet
• Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.

Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.

• Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
• Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
• Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
• Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.

10

Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.

Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]

Kystdirektoratet

TRÆBRO NR. 3

TRÆBRO NR. 5

BETONBRO

TRÆBRO NR. 2

STENMOLE MED BETONMUR NR. 2

STENSMOLE MED BETONMUR NR. 1

TRÆBRO NR. 6

TRÆBRO NR. 1

TRÆBRO NR. 7

ESTAKADE NR. 2

(PÆLERÆKKE MED BEKLÆDNING)

ESTAKADE NR. 1

(PÆLERÆKKE)

TRÆBRO NR. 4

MED BADESTIGE

LANGØR

LANGØRE

LANGØR HAVN

KATTEGAT

Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

19.022 Samsø Kommune, Renovering af Langør Havn Oversigtsplan, Projektoversigt [..] 1:2.000 2023.03.31 100 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 0 [telefon] 50m Note Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Henvisning Teg. 110 - Situationsplan, Eksisterende forhold Teg. 111 - Situationsplan, Eksisterende forhold Teg. 112 - Situationsplan, Eksisterende forhold Teg. 113 - Situationsplan, Fremtidige forhold Signaturer Renovering af:

Træbro

Stenmole

Estakade

Betonbro

Søkort 1:5.000

Oversigtskort 1:20.000

-2,0 -2,0 -2,5 -2,5 -2,6 -2,5 -2,5 -3,4 -3,1 -3,5 -3,2 -2,5 -1,9 -0,8 -0,6 -2,2 -2,4 -2,2 -3,5 -1,2

• 3. Område kote -1,8 á -2,4
• 4. Område kote -1,8 á -2,5
• 2. Område kote -1,8 á -2,2
• 1. Område kote -3,0 á -3,5
• 5. Område kote -1,8 á -2,5
• 6. Område kote -1,8 á -2,6 LANGØR LANGØRE Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

19.022 Samsø Kommune, Renovering af Langør Havn Oprensningsplan [..] 1:1.000 2023.03.31 180 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 0 [telefon] 50m Note Ubenævnte mål er i m Koter er angivet i forhold til DVR90 Koordinater er angivet i forhold til UTM32/ETRS89 Koter i havnebassin angivet jfr. Havnelodsen Pejling udført af SensorSurvey, 12.05.2021
• 1. Område: 650 m2 oprenses til kote -3,5 svarende til ca. 320 m3
• 2. Område: 200 m2 oprenses til kote -2,2 svarende til ca. 80 m3
• 3. Område: 830 m2 oprenses til kote -2,4 svarende til ca. 470 m3
• 4. Område: 880 m2 oprenses til kote -2,5 svarende til ca. 420 m3
• 5. Område: 550 m2 oprenses til kote -2,5 svarende til ca. 420 m3
• 6. Område: 585 m2 oprenses til kote -2,6 svarende til ca. 440 m3 Signaturer Oprensningsområde Dybder iht. Havnelodsen Vurderet område hvor dybder fra havnelodsen er gældende -x,x Søkort 1:5.000

HAVNEBASSIN

BAGLAND

EKSISTERENDE BETONMUR

1450 UKENDT EKSISTERENDE BETONDÆK OG VÆG NEDBRYDES DELVIST NYT BETONDÆK OG VÆG DV. 0,00 +0,60 VAR. +0,95 NY KOTE SOM EKSISTERENDE CA +0,6 NY STØBNING AFSLUTTES 0,5 m UNDER BASSINBUND OG MATERIALE FORAN LÆGGES TILBAGE ANSLÅET MÅL - EJ INDMÅLT NY FORKANT LAVES I FLUGT MED KAJ OG TRÆBRO NR. 7 500 L-BØJLE Y12/100 ARMERINGSNET Y12/100 BR LIMANKER Y12/200 MIN. 100 mm Detalje, Armering, 1:10 Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 0 1 2m 0.5
1.5 Note Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 Materialer Beton: C40 Ekstra agressiv miljøklasse(fck = 40MPa), Normal kontrolklasse, Maks. stenstørrelse 32mm, Dæklag 40+5 mm Stål: Type: Y, Minimum flydespænding fyk = 550 MPa, minimum forankringslængde 35 x ø, mindste dorndiameter 4 x ø for ø <= 16 mm og 7 x ø for ø > 16 mm Henvisning Tegn. 113 - Situationsplan, Fremtidige forhold Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

19.022 Samsø Kommune, Langør Havn, Detailprojekt Tværsnit, Betonbro [..] 1:50 2023.03.31 240

3450 DV. 0,00 +1,00 -2,20 Tværsnit TB.1 VAR. -0,6 á HAVNEBASSIN HAV KANTLISTE 50x100 mm 5 LÆNGDEBJÆLKER 200x100 mm 1 TVÆRBJÆLKE 300x100 mm BRODÆK 50x150 mm +1,30 NYE PÆLE, GREEN HEART Ø300 mm, L= 11,8 m EKSISTERENDE STØTTEMUR PÅ MOLE EKSISTERENDE STENMOLE SE TVÆRSNIT 260 EKSIST. PÆLE HAMMER, AZOBÉ 200x440 mm EKSIST. BESLAG GENMONTERES FRIHOLDERVÆRK 200x100 mm TILPASSES EKSISTERENDE PÆLE OG FORKANT LAVES I FLUGT, HVORFOR BREDDEN AF BRO 1, 2 OG 3 ANGIVES SOM ET CA. MÅL 3850 DV. 0,00

• ☒ +1,00

-2,50 Tværsnit TB.2 VAR. -2,2 á HAVNEBASSIN KANTLISTE 50x100 mm 5 LÆNGDEBJÆLKER 200x100 mm 2 TVÆRBJÆLKER 250x100 mm BRODÆK 50x150 mm -0,50 FRIHOLDERVÆRK 200x100 mm FRIHOLDERVÆRK BJÆLKER 200x100 mm LODRET BEKLÆDNING 50x150 mm NYE OG EKSISTERENDE PÆLEBUK TILPASSES EKSISTERENDE PÆLE OG FORKANT LAVES I FLUGT, HVORFOR BREDDEN AF BRO 1, 2 OG 3 ANGIVES SOM ET CA. MÅL 2750 DV. 0,00 +1,00 Tværsnit TB.3 BRODÆK 50x150 mm HAVNEBASSIN HAV -3,40 -2,60 -3,20 -0,75 FRIHOLDERVÆRK BJÆLKER 200x100 mm LODRET BEKLÆDNING 50x150 mm 1:3 KANTLISTE 50x100 mm 4 LÆNGDEBJÆLKER 250x100 mm 2 TVÆRBJÆLKER 200x100 mm NYE PÆLE Ø300 mm, GREEN HEART EKSISTERENDE PÆLE AZOBÉ 300x300 mm à 400x400 mm FRIHOLDERVÆRK 200x100 mm TILPASSES EKSISTERENDE PÆLE OG FORKANT LAVES I FLUGT, HVORFOR BREDDEN AF BRO 1, 2 OG 3 ANGIVES SOM ET CA. MÅL 1800 DV. 0,00 +1,00 -1,80 Tværsnit TB.4 2 TVÆRBJÆLKER 200x100 mm BRODÆK 50x150 mm HAVNEBASSIN HAV -0,75 FRIHOLDERVÆRK BJÆLKER 200x100 mm LODRET BEKLÆDNING 50x150 mm -2,50 KANTLISTE 50x100 mm 3 LÆNGDEBJÆLKER 200x100 mm 1:3 FRIHOLDERVÆRK 200x100 mm 1800 DV. 0,00 +1,00 -1,20 Tværsnit TB.6.1 KANTLISTE 50x100 mm LÆNGDEBJÆLKE 200x100 mm TVÆRBJÆLKE 200x100 mm BRODÆK 50x150 mm HAVNEBASSIN HAV FRIHOLDERVÆRK BJÆLKER 200x100 mm 1800 DV. 0,00 +1,00 -2,40 Tværsnit TB.6 KANTLISTE 50x100 mm LÆNGDEBJÆLKE 200x100 mm TVÆRBJÆLKE 200x100 mm BRODÆK 50x150 mm HAVNEBASSIN HAV 2 KRYDS 200x100 mm FRIHOLDERVÆRK BJÆLKER 200x100 mm 45° 170

• ☒ 170

-0,95 1800 DV. 0,00 +1,00 -2,50 Tværsnit TB.5 KANTLISTE 50x100 mm 3 LÆNGDEBJÆLKER 200x100 mm 2 TVÆRBJÆLKER 200x100 mm BRODÆK 50x150 mm HAVNEBASSIN 2 KRYDS 200x100 mm BAGLAND +0,75 FRIHOLDERVÆRK BJÆLKER 200x100 mm 45° -0,95 170 170 +0,34 LANDGANG +1,00 1450 DV. 0,00

• ☒ +0,80

VAR.

Tværsnit TB.7

KANTLISTE 50x100 mm

LÆNGDEBJÆLKE 200x100 mm

2 TVÆRBJÆLKER 200x100 mm

BRODÆK 50x150 mm

HAVNEBASSIN

BAGLAND

FRIHOLDERVÆRK

BJÆLKER 200x100 mm

PÆL Ø300 mm

GREEN HEART, L=11,8 m EKSISTERENDE BETONMUR BRODÆK TILPASSES INDHAK I BETONMUR +0,30 +0,95 1 m 200x100 mm AZOBÉ MONTERET I BETON M. 2 STK. M24 LIMANKRE Tværsnit E.1 HAVNEBASSIN -0,75 FRIHOLDERVÆRK BJÆLKER 200x100 mm LODRET BEKLÆDNING 50x150 mm

• ☒ +1,00

1:3 HAV DV. 0,00 PÆLE

• ☐ -1,80

-2,50 -0,75 FRIHOLDERVÆRK BJÆLKER 200x100 mm LODRET BEKLÆDNING 50x150 mm

• ☒ +1,00

LODPÆLE PR. 1 m Ø300 mm, L= 11,8 Tværsnit E.2 -2,40 HAVNEBASSIN HAV DV. 0,00 -3,10 VAR. -2,6 á 2730 DV. 0,00 +1,00 Tværsnit TB.3.1 BRODÆK 50x150 mm HAVNEBASSIN HAV -3,40 -2,60 -0,75 FRIHOLDERVÆRK BJÆLKER 200x100 mm LODRET BEKLÆDNING 50x150 mm KANTLISTE 50x100 mm 4 LÆNGDEBJÆLKER 250x100 mm 2 TVÆRBJÆLKER 200x100 mm FRIHOLDERVÆRK BJÆLKER 200x100 mm +1,60 NYE PÆLE Ø300 mm, GREEN HEART TILPASSES EKSISTERENDE PÆLE OG FORKANT LAVES I FLUGT, HVORFOR BREDDEN AF BRO 1, 2 OG 3 ANGIVES SOM ET CA. MÅL Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 2m 0.5
1.5 Note Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 Havbund optegnet jfr. Havnelodsen Materialer Alle bjælker, brodæk, lodret beklædning og kantlister i Azobé Nye pæle er Greenheart Ø300 mm L=11,8 m Henvisning Teg. 113 - Situationsplan, Fremtidige forhold Teg. 150 - Bjælkeplan, Broer Teg. 151 - Bjælkeplan, Terrasser Teg. 130 - Rammeplan, Bro 1 og 7 samt betonbro Teg. 131 - Rammeplan, Bro 2, 3, 4 og terrasser samt estakader Teg. 132 - Rammeplan, Bro 5 og 6 Teg. 350 - Detalje, Træbroer Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

19.022 Samsø Kommune, Langør Havn, Detailprojekt Tværsnit, Træbroer [..] 1:50 2023.03.31

DV. 0,00 +1,00 -0,90 HAVNEBASSIN HAV EKSISTERENDE STØTTEMUR PÅ MOLE GEOTEKSTIL, 350 g/m2 OPGRAVNING AF EKSISTERENDE STEN, ILÆGNING AF FIBERDUG, TILBAGELÆGNING AF STEN OG INDBYGNING AF NYE STEN VAR.

VAR. / AFLEVERES TILSVARENDE EKSISTERENDE FORHOLD SØSTEN SVARENDE TIL LMA100/500 VÆGT 200-300 KG (MIDDELVÆGT MIN/MAX) DIAMETER 423-484 (MIDDELDIAMETER MIN/MAX) SOM EKSISTERENDE FORHOLD EKSISTERENDE

STENMOLE, EJ INDMÅLT Rev.

Dato

Init. Vedr. - - - - - - - - - - -

• 2m 0.5
1.5 Tegn. nr.

Sag

Emne

Mål

Sag nr. Init.

Dato

19.022 Samsø Kommune, Langør Havn, Detailprojekt Tværsnit, Stenmole [..] 1:50 2023.03.31 Note Ubenævnte mål er i mm Koter er angivet i forhold til DVR90 Henvisning Tegn. 113 - Situationsplan, Fremtidige forhold

27.06.2022 11.33 Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Stavns Fjord, på Bosserne og Lindholm samt tilgrænsende søterritorium https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1999/661 7/9

27.06.2022 11.33 Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Stavns Fjord, på Bosserne og Lindholm samt tilgrænsende søterritorium https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1999/661 8/9

27.06.2022 11.33 Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Stavns Fjord, på Bosserne og Lindholm samt tilgrænsende søterritorium https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1999/661 9/9 Om Retsinformation.dk er indgangen til det fælles statslige retsinformationssystem, der giver adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. Der er også adgang til Folketingets dokumenter og beretninger fra Folketingets Ombudsmand. På retsinformation.dk anvendes der ikke cookies. Besøg også Vælg site Om Retsinformation Kontakt FAQ Om ELI API Tilgængelighedserklæring

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 1 af 15

Samsø Kommune, Renovering af Langør Havn Væsentlighedsvurdering af påvirkning på Natura 2000- område i forbindelse med renovering af [adresse].

Indledning

Samsø Kommune ønsker at renovere Langør Havn, da en større del af de ek- sisterende konstruktioner er i ringe stand, med begrænset restlevetid. Pro- jektet indeholder primært renovering af eksisterende konstruktioner, hvor geometri og funktion bibeholdes. Der søges dog om mindre ændringer, som sammenbygning af bådebroerne på den østlige side af havens pier (træbro 5) samt etablering af to vigepladser på de indvendige hjørner på havnens broer (træbro 2). Antallet af bådepladser bibeholdes samt havnens ydre grænser forbliver uændret. Renoveringsarbejder fremgår af vedlagte tegning 100. Langør Havn ligger i Natura 2000-område nr. 55, Habitatområde H51 og Fug- lebeskyttelsesområde F31, som dækker Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede. Nærværende væsentlighedsvurdering afdækker evt. påvirkning af Natura 2000-området, og anvendes som tillæg til ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet.

Dato

2023.05.10 Udarb.

ES

KS

JAK

Rev.

• Rev. Dato -

Projektnr. 19.022

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 2 af 15

Indhold

1. Indledning.................................................................................. 1
2. Eksisterende og fremtidige forhold................................................ 3
3. Lovgrundlag............................................................................... 6
4. Områdets udpegningsgrundlag..................................................... 7
4.1. Områdets naturtyper................................................................ 7
4.2. Områdets habitatarter.............................................................. 9 4.2.1.

Stor vandsalamander........................................................ 9

4.2.2. Gråsæl............................................................................ 9 4.2.3. Spættet sæl................................................................... 10

4.3. Områdets fuglearter............................................................... 10 4.3.1.

Skarv (Y)....................................................................... 10 4.3.2. Klyde (Y)....................................................................... 11 4.3.3.

Dværgterne (Y).............................................................. 11

4.3.4. Splitterne (Y)................................................................. 12 4.3.5. Havterne (Y).................................................................. 13 4.3.6. Edderfugl, Sortand og Fløjland (T).................................... 14

• 5. Projektjusteringer..................................................................... 14
• 6. Konklusion............................................................................... 15

Følgende bilag og tegninger er vedhæftet:

Bilag

Bilag 1 – Notat_Sediment – Langør Havn 2023_rev1 Tegninger 100 – Oversigtsplan, Projektoversigt

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK Side 3 af 15

2. Eksisterende og fremtidige forhold Langør Havn ligger i Natura 2000-område nr. 55, Habitatområde H51 og Fug- lebeskyttelsesområde F31, som dækker Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede. Se Figur 1 for yderligere.

Figur 1 – Angivelse af Natura-2000 område nr. 55, Habitatområde H51 og Fuglebe- skyttelsesområde F31 De eksisterende og fremtidige forhold er illustreret ved Figur 2. Som det fremgår af figuren, så foregår alt arbejde ved eller indenfor den eksisterende havnegrænse. Langør Havn

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 4 af 15

Figur 2 – Illustration af eksist. og fremtidige forhold. De optegnede linjer viser fremti- dige forhold, hvor luftfotoet viser eksist. forhold, se også vedlagte tegning 100 Projektet indeholder primært renovering af eksisterende konstruktioner, så disse fortsat kan opretholde deres oprindelige funktion. Dertil kommer en mindre tilbygning i hjørnet mellem træbro 1 og 2 samt træbro 2 og 3. Træbro nr. 5 renoveres og bygges sammen til én bro. Udover renoveringsarbejdet oprenses havnebassinet, for at opretholde de koter som er angivet i Den Danske Havnelods. Omfang af oprensningsarbejde fremgår af Figur 3.

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 5 af 15

Figur 3 – Områdeinddeling ifm. oprensning. De røde områder markerer områder hvor der ønskes oprensning

Det er værd at påpege, at projektets primære karakter er renovering og ved- ligehold af eksisterende konstruktioner. Langør havns udformning og havne- grænse har været uændret siden Natura 2000 område nr. 55 blev udpeget. Langør Havns overordnede geometri har stort set været konstant siden me- dio 1940’erne. For at ramme så få pæle som muligt ifm. renoveringen, er pælene i havnen blevet gennemgået under vand på forhånd. Det har vist sig at det ved træbro nr. 1, 2 og 3 er muligt, med få levetidsforlængende tiltag, at genbruge de fle- ste pæle. Dette betyder at ca. 155 pæle bliver genbrugt fordelt på de tre træbroer. I Tabel 1 er der angivet forskelle mellem den eksisterende og fremtidige hav- neudformning, samt omfanget af renoveringsarbejder. Tabel 1 – Opstilling af omfang og forskelle mellem eksisterende og fremtidige forhold Område Beskrivelse Stenmole m. BT-mur nr. 1 Stenmolen renoveres og efterfyldes med søsten. Betonmur renoveres. Oprindelig geometri bibe- holdes. Stenmole m. BT-mur nr. 2 Der renoveres ikke på denne konstruktion i pro- jektet. Renoveret Estakade nr. 1 og 2 tilkobles i hver sin ende.

Betonbro

Betondæk og -indfatning renoveres. Oprindelig geometri bibeholdes.

Træbro nr. 1

Bro renoveres med ny træoverbygning og ud- skiftning af nedbrudte pæle, i alt ca. 63 stk. inkl. agterpæle. Oprindelig geometri bibeholdes.

Træbro nr. 2

Bro renoveres med ny træoverbygning og ud- skiftning af nedbrudte pæle, i alt ca. 46 stk. inkl. agterpæle. Etablering af 2 stk. nye vigepladser

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 6 af 15 af ca. 19 m2. Ydre geometri udvidet med ca. 38 m2 ind mod havnebassinet.

Træbro nr. 3

Bro renoveres med ny træoverbygning, bølge- skærm og udskiftning af nedbrudte pæle, i alt ca. 58 stk. inkl. agterpæle. Oprindelig geometri bibeholdes.

Træbro nr. 4

Bro totalrenoveres med ny træoverbygning, bøl- geskærm og udskiftning af nedbrudte pæle i alt 16 stk. Oprindelig geometri bibeholdes.

Træbro nr. 5

Bro totalrenoveres og udvides ved at bygge de to tidligere broer sammen og flytte den sydlige bro ca. 1,5 m længere ud i bassinet. Broen fun- deres på 30 stk. nye pæle.

Træbro nr. 6

Bro totalrenoveres med ny træoverbygning og nye pæle, i alt 24 stk. Oprindelig geometri bibe- holdes.

Træbro nr. 7

Bro renoveres med ny træoverbygning og ud- skiftning af nedbrudte pæle, i alt 4 stk. Oprinde- lig geometri bibeholdes.

Estakade nr. 1

Estakade totalrenoveres med ny træoverbyg- ning/bølgeskærm og nye pæle, i alt 13 stk. Op- rindelig geometri bibeholdes.

Estakade nr. 2

Estakade totalrenoveres med ny træoverbyg- ning/bølgeskærm og nye pæle, i alt 19 stk. Op- rindelig geometri bibeholdes.

Oprensning

Der oprenses ca. 2.150 m3

Antal bådepladser

Uændret. Mindre kapacitet ift. gæstesejlere grundet vigepladser ved hjørne mellem træbro 1-2 og 2-3 I forlængelse af ovenstående kan det oplyses, at der i fremtiden ikke vil fo- regå aktiviteter i havnen, som adskiller sig fra de aktiviteter, der finder sted i dag. Renoveringen af Langør Havn forventes foretaget udenfor sejlsæsonen, dvs. i perioden august til april. Dette skyldes havene i denne periode kun bruges minimalt, hvorved der vil være plads til entreprenøren.

3. Lovgrundlag Nærværende afsnit har til formål at beskrive grundlaget for, hvorfor der fore- tages en væsentlighedsvurdering af projektet.

Natura 2000-områderne er udlagt inden for EU for at beskytte værdifulde na- turområder, dyr og planter, som er omfattet af habitatdirektivet og fuglebe- skyttelsesdirektivet. I Danmark er fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdi- rektivet indarbejdet i lovgivningen i habitatbekendtgørelsen. Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder. Ifølge habitatbekendtgørelsen skal der udarbejdes en væsentlighedsvurdering af planer og projekter, som vil være placeret inden for de beskyttede områ- der eller kan påvirke ind i de beskyttede områder og udpegningsgrundlaget.

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 7 af 15

Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan afvises, at projektet kan på- virke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en konsekvens- vurdering.

4. Områdets udpegningsgrundlag Af Natura 2000 basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede fremgår det hvilke naturtyper samt arter, der ønskes beskyttet.

Naturtyperne, arter og fugle fremgår af Figur 4.

Figur 4 – Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 51 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 31

4.1. Områdets naturtyper Af Figur 5 fremgår de kortlagte habitatnaturtyper. Som det fremgår af figuren nedenfor, er der ingen kortlagte naturtyper indenfor selv havnegrænsen, men den er omkranset af marin habitatnatur (Lagune 1150) samt lysåben habitatnatur.

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 8 af 15

Figur 5 – Habitatnaturtyper for Habitatområde nr. 55 Det vurderes at projektet hverken direkte eller indirekte vil berøre habitatom- rådets landfaste naturtyper, da entreprenørens råderum på land vil blive be- grænset til de eksisterende havnearealer. Langør havn er beliggende op til naturtypen lagune (1150), som det fremgår af Figur 6.

Figur 6 - Marine naturtyper samt angivelse af fiskeriintensitet

Langør Havn

Langør Havn

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 9 af 15

Naturtyper lagune (1150) er præget af sandet fjordbund med bevoksning af rød- og brunangler samt en smule ålegræs. Vandudskiftningen i fjorden er ganske stor. I forbindelse med projektet i Langør Havn vil der blive foretaget oprensning af ca. 2.150 m3 inden for havnens dækkende værker. Materialet er analyse- ret iht. klapvejledningen og analyseresultaterne ligger under det nedre akti- onsniveau. Oprensningsmaterialerne består af sand og silt hvoraf 15-30 % af materialet ligger i siltfraktionen. Yderligere har oprensningsmaterialet et glø- detab på mellem ca. 3 og 11 %. Miljørapporten fremgår af bilag 1. Det vurderes at der ifm. oprensningsarbejdet vil være risiko for lokal spred- ning af sediment uden for havneområdet. Da materialet primært består af sand, vil vandsøjlen kun i kortere periode blive sedimentfyldt. Spredningen af næringsstoffer vurderes at være relativ lille, da der er tale om lavt glødetab og lille oprensningsmængde. Arbejdet udføres uden for ålegræssets vækstpe- riode (maj til august). Det vurderes derfor, at oprensningsarbejdet ikke vil have en negativ indflydelse på naturen i nærområdet omkring havnen.

4.2. Områdets habitatarter 4.2.1. Stor vandsalamander Af basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede fremgår det der er registreret otte levesteder for den udpegede art stor vandsalamender indenfor habitatområdet.

Stor vandsalamander findes især ved søer og lavvandshuller, som ikke fore- findes i det aktuelle projektområde. Det vurderes i forlængelse heraf ikke relevant at foretage yderligere vurde- ring af denne art ift. projektet.

4.2.2. Gråsæl

Nedenstående tekster er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede: Citat: ”Gråsælen er i løbet af de sidste 20 år genindvandret til Danmark efter at have været udryddet i landet i ca. 100 år. Grå- sælen er ligesom spættet sæl knyttet til de kystnære farvande, hvor der er rigelig føde og uforstyrrede yngle-/og hvilepladser. I forhold til spættet sæl svømmer gråsælen over større afstande.” Citat: ” Gråsæl findes fåtalligt i området og benytter især områ- det ved Bosserne. Bestandsstørrelsen i området er stigende i overvågningsperioden 2007-18 og afspejler således den gene- relle fremgang for arten på landsplan. I perioden 2007-15 er der hvert år registreret 5 eller færre individer ved Bosserne, hvor- imod antallet i 2016-18 er mangedoblet. Bestandstørrelsen er fluktuerende i 2016-18 og tæller mellem 11 og 25 individer.” Af ovenstående kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme gråsæler i nærheden af projektområdet, i kortere eller længere perioder, på trods af, at der i projektområdet ikke findes uforstyrrede yngle-/hvilepladser. Gråsælen benytter især området omkring Bosserne, som er beliggende ca. 9 km øst for Langør havn. Det kan ikke afvises, at sælerne kan observeres i/ved projektområdet.

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 10 af 15

Projektområdet er ikke af væsentlig betydning for bestanden, og ligger langt fra gråsælens primære område ved Bosserne. Jævnføre basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede er de primære trusler mod Gråsælen, samt øvrige marine patte- dyr (spættet sæl) følgende:

• Overtrædelse af beskyttelseszoner omkring Bosserne samt Besser Rev
• Forstyrrelser af sælerne på Bosserne, som følge af de daglige sælsa- fari-turer om sommeren
• Garnfiskeri hvor havpattedyr kan komme med som bifangst Ingen af ovenforstående trusler gør sig gældende ifm. renoveringsprojektet af Langør Havn.

4.2.3. Spættet sæl

Nedenstående tekst er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede: Citat: ”Spættet sæl yngler og fælder på Bosserne og bruger dette område som hvileplads året rundt. Besser Rev bruges lige- ledes som hvileplads.” Af ovenstående kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme spættet sæl i nærheden af projektområdet, i kortere eller længere perioder, på trods af, at der i/ved projektområdet ikke findes uforstyrrede yngle-/hvilepladser. Spæt- tet sæl benytter især området omkring ved Bosserne som yngleplads samt Besser rev som hvileplads. Bosserne er beliggende ca. 9 km øst for Langør havn, mens Besser rev er beliggende ca. 2 km øst for Langør Havn. Det kan ikke afvises, at sælerne kan observeres i/ved projektområdet. Projektområdet er ikke af væsentlig betydning for bestanden, og ligger langt for den spættede sæls primære område ved Bosserne og Besse rev. Borts- kræmning af individer vurderes derfor ikke at indebære en risiko for, at på- virke bestanden af sæler i Natura-2000 området.

4.3. Områdets fuglearter 4.3.1. Skarv (Y) Nedenstående tekst er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede:

Citat: ” De to ynglekolonier på Yderste Holm og Kolderne i Stavns Fjord er tilsammen landets største og de har været be- mærkelsesværdigt stabile de seneste 25 år.” Området omkring Yderste Holm og Kolderne er jf. reservatbestemmelse be- skyttet af adgangsforbud. Dette er jf. basisanalysen med til at sikre en stabil yngleforekomst i området. Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af skarven, da projektområdet ligger uden for dennes raste-, fouragerings-, og yngleom- råder. Det kan ikke afvises, at der vil forekomme periodevis forstyrrelser, som følge af rammearbejder.

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 11 af 15

4.3.2. Klyde (Y)

Nedenstående tekst er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede: Citat: ”Næsten alle ynglefugle er de seneste år fundet på Hjort- holm, der ligger isoleret fra fastlandet og som har tilpas store arealer med strandeng, der umiddelbart virker velegnet som yngleplads. Tidligere år har der også været ynglepar på Brohold og Besser Rev.” Af Figur 7 fremgår levesteder for klyden, samt deres tilstand:

Figur 7 - Levesteder for klyden

Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af klyden, da projektområdet ligger uden for dennes raste-, fouragerings-, og yngleområ- der. Det kan ikke afvises, at der vil forekomme periodevis forstyrrelser, som følge af rammearbejder.

4.3.3. Dværgterne (Y)

Nedenstående tekst er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede: Citat: ” Arten er en meget sporadisk ynglefugl i dette område og er således i overvågningsperioden 2004-19 kun fundet to år. Dette skete i forbindelse med overvågningen i 2008 og 2015, hvor der blev fundet hhv. 3 og 4 par. Sidstnævnte par havde etableret sig på Besser Rev. Arten har formentlig aldrig været særligt talrig i området. Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 5 levesteder for dværgterne, hvoraf de 4 er beregnet til at være i høj tilstand. Disse er beliggende på Kyholm, Lindholm, Vejrø og Bosserne.” Af Figur 8 fremgår levesteder for dværgternen, samt deres tilstand:

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 12 af 15

Figur 8 - Levesteder for dværgternen

Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af dværgter- nen, da projektområdet ligger uden for dennes raste-, fouragerings-, og yng- leområder. Det kan ikke afvises, at der vil forekomme periodevis forstyrrel- ser, som følge af rammearbejder. Normalt vil dværgternen trække syd på i september. Renoveringsprojektet søges udført i perioden august til april.

4.3.4. Splitterne (Y)

Nedenstående tekst er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede: Citat: ” Splitterne etablerer sig normalt altid i tæt tilknytning til andre arter terner eller hættemåge, hvilket også var tilfældet i 2015, hvor de havde placeret sig sammen med en stor havterne- koloni på en holm tæt ved Yderste Holm. Der er i fuglebeskyttelsesområdet kortlagt 7 levesteder for split- terne, hvoraf de 6 er beregnet til at være i god tilstand. Disse er beliggende på Hjortholm, Mejlesholm, Yderste Holm, Kyholm, Lindholm, Vejrø og Bosserne.” Af Figur 9 fremgår levesteder for splitternen, samt deres tilstand:

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 13 af 15

Figur 9 - Levesteder for splitterne

Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af splitterne, da projektområdet ligger uden for dennes raste-, fouragerings-, og yngleom- råder. Det kan ikke afvises, at der vil forekomme periodevis forstyrrelser, som følge af rammearbejder. Normalt vil splitterne trække syd på i august. Renoveringsprojektet søges udført i perioden august til april.

4.3.5. Havterne (Y)

Nedenstående tekst er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede: Citat: ” Næsten alle ynglefugle er de seneste år fundet ved Hjort- holm der ligger isoleret fra fastlandet og som har tilpas store arealer med strandeng, og arealer med sand, grus og lav vegeta- tion, der umiddelbart virker velegnet som yngleplads. Tidligere år har der også været ynglepar på Brohold og Besser Rev.” Af Figur 10 fremgår levesteder for havternen, samt deres tilstand:

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 14 af 15

Figur 10 - Levested havterne

Havternen er meget følsom overfor forstyrrelser i yngleperioden. Da havter- nen primært er i Danmark i perioden slut april til august vurderes det, at re- noveringsprojektet i Langør Havn ikke vil have nogen negativ indflydelse på havternen, da projektet ønskes realiseret i perioden august til april.

4.3.6. Edderfugl, Sortand og Fløjland (T) Nedenstående tekst er et uddrag af basisanalyse 2022-2027 for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede: Citat: ” Området øst for Samsø er generelt en vigtig efterårs-, vinter- og forårsrasteplads for dykænder, herunder edder- fugl/sortand/fløjlsand. Fuglene flytter i nogen grad rundt i Katte- gat-området afhængig af vejr og isforhold, og det kan derfor for- ventes, at en svingende andel af den samlede bestand er til stede inden for områdets afgrænsning på overvågningstidspunk- tet.” Citat: ” Områdets karakter med store åbne vandflader tilgodeser umiddelbart artens behov for uforstyrrede raste- og fourage- ringsområder og der vurderes ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i området.” Det vurderes at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af trækfug- lene, da projektområdet ligger uden for disses raste-, fourageringsområder. Det kan ikke afvises, at der vil forekomme periodevis forstyrrelser, som følge af rammearbejder.

5. Projektjusteringer Det vurderes ikke relevant at foretage justeringer af de ydre rammer for pro- jektet.

Væsentlighedsvurdering. Renovering af Langør Havn_1_OK

Side 15 af 15

Der anvendes soft-starter, pingere og sælskræmmer ifm. ramning af pæle. Det kan oplyses, at dette er et standardkrav i alle A1 Consult udbud, hvori der indgår rammearbejder.

6. Konklusion De største trusler mod arter i Natura 2000-området vurderes at foregå under udførelsesperioden, hvor der ifm. rammearbejdet vil forekomme perioder med støjende aktivitet.

Den fremtidige påvirkning af Natura-2000 området ændres ikke, da der hver- ken sker justeringer af Langør Havns ydre rammer eller antallet af bådeplad- ser. Det vurderes således, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-område nr. 55 væsentligt, og dermed ikke vil være til hindre for, at Natura 2000-områ- det kan opfylde sine målsætninger fremadrettet.

M8

Analyse af sediment fra Langør havn [postnr by] 0028-2023 [navn]

Analyse af sediment fra Langør havn 2023

2

Indhold

Indledning............................................................................................................................................. 3 Feltarbejde............................................................................................................................................ 3 Resultat................................................................................................................................................. 4 Analyser............................................................................................................................................ 4 Beskrivelse af kajakkernerne............................................................................................................ 5 Bilag 1 Fotos af kajakkernerne.............................................................................................................. 6 Kornstørrelsesfordeling........................................................................................................................ 7 Analyse ark fra laboratoriet.................................................................................................................. 8

Dato: 23-03-2023

BioApp.DK

[adresse]

E-mail: [email]

Notat

Udarbejdet for:

A1 Consult A/S

[adresse]

DK-[postnr by] NV. Att.: [navn]

Analyse af sediment fra Langør havn 2023

3 Indledning I forbindelse med oprensning af Langør havn er der udtaget og analyseret to miljøprøve.

Feltarbejde

Der blev den 2. marts 2023 udtaget 2 miljøprøver (blandingsprøver) L1 og L2. L1 var en blandingsprøve af 4 kajakkerner og L2 var en blandingsprøve af 2 kajakkener. Kajakkernerne var uforstyrrede således en eventuel lagdeling kunne identificeres. Længden af kajakkernerne var alle indenfor intervallet fra 36 til 39 cm. De øverste 30 cm af kajakkerner fra hvert område blev sammenblandet til de respektive miljøprøver. De eksakte positioner for de enkelte kajakkerner er præsenteret i Tabel 1og vist på Figur 1. TABEL 1. POSITIONER FOR DE 6 STATIONER, HVOR DER BLEV UDTAGET KAJAKPRØVER.

Kajakkerne

X_WGS84 (Grad. deci)

Y_WGS84 (Grad. deci)

LONGITUDE_UTM32 LATITUDE_UTM32

L1-1 10,[telefon],910486 602566,2 6197333,4 L1-2 10,[telefon],910352 602594,7 6197319,2 L1-3 10,[telefon],910071 602614,6 6197288,3 L1-4 10,[telefon],910574 602653,3 6197345,3 L2-1 10,[telefon],910308 602557,0 6197313,4 L2-2 10,[telefon],909993 602592,9 6197279,1

FIGUR 1. KORTET VISER DE POSITIONER, HVOR KAJAKPRØVERNE BLEV UDTAGET. Miljøprøven blev sendt til ALS Denmark (Akkrediteret til analyserne), og analyseret for kobber, kviksølv, nikkel, Zink, cadmium, arsen, bly, chrom, TBT (Tributyltin), Summen af 7 PCB'er: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180, Summen af 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren samt tørstof og glødetab. Desuden blev der foretaget analyser af kornstørrelsesfordelingen.

Analyse af sediment fra Langør havn 2023

4 Resultat Analyser I henhold til klapvejledningen klassificeres sediment i 3 klasser, A, B eller C. Miljøprøverne udtaget i Langør Havn 2023, har alene værdier under de nedre aktionsniveauer, Tabel 2. Det betyder at havbundsmaterialet fra område både L1 og L2 kan klassificeres som Klasse A. Det vil sige at materialerne umiddelbart bør kunne klappes på en af de nærmeste klappladser. TABEL 2. RESULTATET AF ANALYSERNE FOR MILJØPRØVER FRA LANGØR HAVN.

Stof

L1 L2 Detektions- grænse Enhed Tørstof 34,4 60,9 0,05 % Glødetab af tørstof 10,6 2,9 0,1 % ts Arsen (As) 4,4 2,3 2 mg/kg ts.

Bly (Pb)

13 3,6 2 mg/kg ts.

Kadmium (Cd)

0,67 0,25 0,05 mg/kg ts.

Krom (Cr)

8,6 4,0 1 mg/kg ts.

Kobber (Cu)

16 5,5 3 mg/kg ts.

Kviksølv (Hg)

0,030 0,016 0,01 mg/kg ts.

Nikkel (Ni)

9,5 4,4 1 mg/kg ts.

Zink (Zn)

42 20 1 mg/kg ts.

TBT-Sn

2,07 0,56 1 µg/kg ts.

TBT

5,06 1,38 2,44 µg/kg ts.

PAH (sum)**

0,84 1,1 mg/kg ts

PCB (sum)* <0,007 <0,007

µg/kg ts *Summen af de følgende 7 PCB'er: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180. **Summen af de følgende 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren.

TABEL 3. ØVRE OG NEDRE AKTIONSNIVEAUER (FRA KLAPVEJLEDNINGEN).

Stof

Nedre aktionsniveau (TS)

Øvre aktionsniveau (TS)

Arsen (As) mg/kg

20 60 Bly (Pb) mg/kg 40 200 Kadmium (Cd) mg/kg 0,4 2,5 Krom (Cr) mg/kg 50 270 Kobber (Cu) mg/kg 20 90 200 kg/år/havn Kviksølv (Hg) mg/kg 0,25 1 Nikkel (Ni) mg/kg 30 60 Zink (Zn) mg/kg 130 500 TBT µg/kg 7 200 1 kg/år/havn PAH (sum) mg/kg 3 30 PCB (sum) µg /kg 20 200

Analyse af sediment fra Langør havn 2023

5 Beskrivelse af kajakkernerne.

TABEL 4. BESKRIVELSE AF SEDIMENTKERNERNE UMIDDELBAR EFTER UDTAGNING.

Miljø-prøve

Kajak- prøve Dybde (m) Kerne dybde(cm) Lugt Beskrivelse BMK L1 1 1,9 36 Svag H2So4 0-1cm lyst DOM 1-36cm fint sand/sand.

• 2 2,2 39 Ingen 0-1cm lyst DOM, 1-8 lyst silt, 8-10 lyst fint sand, 10-39cm mørkt silt/sand.
• 3 2,1 36 Svag H2So4 0-2cm lyst DOM, 2-8 lyst silt, 8-10 lyst fint sand, 10-36cm mørkt silt/sand.
• 4 2,9 37 Ingen 0-1 lyst silt/DOM, 1-27 cm grå fin sand/silt, 27-37cm brunt silt/sand.
• L2 1 1,2 39 Svag H2So4 0-3cm lyst DOM, 3-39cm silt/sand med 3-4 tynde bånd af grå aflejringer.
• 2 1,3 37 Svag H2So4 0-4cm lyst DOM, 3-37cm silt/sand med 2 diffuse bånd af grå aflejringer. -

Bilag 1 Fotos af kajakkernerne.

L1

L2

Kornstørrelsesfordeling

Analyse ark fra laboratoriet

Prøvenr.:

48849/23 48850/23 Prøve ID: L1 L2 Dybde:

- m u.t
- m u.t Kommentar *1 *1 Parameter Enhed Metode Tørstofindhold 34.4
60.9 % DS 204:[postnr by] af tørstof 10.6
2.9 % af TS DS 204:[postnr by], As 4.4
2.3 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Pb 13
3.6 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cd 0.67
0.25 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by] (total), Cr 8.6
4.0 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Cu 16
5.5 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Hg 0.030 0.016 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16175- 1:[postnr by], Ni 9.5
4.4 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:[postnr by], Zn 42 20 mg/kg TS DS 259:2003+DS/EN 16170:2016 PAH'er, 9 stoffer
• REFLAB 4:[postnr by]
0.11 0.080 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] 0.038 0.029 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] 0.24
0.24 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] 0.17
0.22 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)anthracen 0.044
0.10 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] 0.056
0.11 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](a)pyren 0.067
0.12 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](1,2,3-cd)pyren 0.055
0.11 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by](ghi)perylen 0.062
0.11 mg/kg TS REFLAB 4:[postnr by] af PAH'er 9 komp. # 0.84
1.1 mg/kg TS REFLAB 4:2008 PCB i jord, fast m.m.
• Egen metode + DS/EN 17322:2020, mod PCB congen 28 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN 17322:2020, mod PCB congen 52 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN 17322:2020, mod PCB congen 101 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN 17322:2020, mod PCB congen 118 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN 17322:2020, mod PCB congen 138 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN 17322:2020, mod PCB congen 153 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN 17322:2020, mod PCB congen 180 <0.0010 <0.0010 mg/kg TS Egen metode + DS/EN 17322:2020, mod PCB sum 7 stk. # <0.007 <0.007 mg/kg TS Egen metode + DS/EN 17322:2020, mod Total PCB, sum af PCB 7 stk. x 5 # <0.035 <0.035 mg/kg TS Beregning Kornstørrelsesfordeling *2 Se vedhæftede Se vedhæftede
• ISO 11277:[postnr by], TBT
• SS-EN ISO 23161:[postnr by], TBT-Sn *3 2.07
0.56 µg Sn/kg TS SS-EN ISO 23161:2018 + beregning Tributyltin-cation (TBT) *3 5.06
1.38 µg/kg TS SS-EN ISO 23161:[postnr by] *1 Ingen kommentar side 2 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r).

Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk Tegnforklaring:

#: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist

-: analyse er ikke udført

RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER

ALS Denmark A/[adresse] A

ANALYSERAPPORT

*2 Underleverandør: ALS Czech Republic s.r.o, CAI L1163 *3 Underleverandør: ALS Scandinavia AB, SWEDAC 2030 [navn] side 3 af 3 Laboratoriet er akkrediteret af DANAK. Analyseresultaterne gælder kun for de(n) analyserede prøve(r). Analyserapporten må kun gengives i sin helhed, medmindre skriftlig godkendelse forligger Oplysninger om måleusikkerhed findes på www.alsglobal.dk Tegnforklaring:

#: Ikke akkrediteret i.p.: Ikke påvist

-: analyse er ikke udført

RIGHT SOLUTIONS | RIGHT PARTNER

ALS Denmark A/[adresse] A

ANALYSERAPPORT

[navn]

Fra:

[navn] <[email]>

Sendt:

5. juli 2022 11:04 Til:

[navn]

Cc:

NST - Søhøjlandet postkasse

Emne:

Renovering mv., Langør Havn, Samsø Vedhæftede filer:

BEK nr. 661 af 31-05-1999.pdf

Til A1 Consult

Hej Jonas, (Orientering til Naturstyrelsen Søhøjlandet)

I anledning af nedenstående forespørgsel kan Kystdirektoratet oplyse at der skal ikke meddeles dispensation fra bekendtgørelsesfredningen af Stavns Fjord mv., da § 14 i bekendtgørelsen ikke indeholder noget forbud i modsætning til eks. § 13.

Kystdirektoratet skal blot høre Naturstyrelsen (den lokale enhed, der her er Søhøjlandet) inden der meddeles tilladelse til anlægsarbejder på søterritoriet. Det sørger vi selvfølgelig for.

Selve renoveringen som den er skitseret kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, idet der pt. ønskes anlagt til platforme ved dækmolen. Det er ikke beskrevet hvad klimasikring af dækmolen omfatter, men Kystdirektoratet antager at der tænkes på en form for forstærkning/forhøjelse af konstruktionen. Det overstiger antageligt en renovering som kan foretages uden tilladelse.

Ansøger/ejer må udarbejde et mere konkret projekt inden sagen kan realitetsbehandles. Pt. kan der forventes en samlet sagsbehandlingstid hos Kystdirektoratet på omkring 6 måneder for sager efter kystbeskyttelsesloven. Det vil dog i høj grad afhænge af sagens kompleksitet, samt antallet af sager under behandling på ansøgningstidspunktet.

Med venlig hilsen

[navn]

AC - fuldmægtig l Kystzoneforvaltning

Miljøministeriet

Se Kystdirektoratets nye kortlægning af risiko for oversvømmelse og erosion frem til [postnr by] persondatapolitik Til rette vedkommende

Jeg er ved at lave et myndighedsoverblik for Samsø Kommune ifm. at man gerne vil renoverer Langør Havn placeret i Stavns Fjord. Da det er anlæg på søterritoriet skal vi have en tilladelse fra Kystdirektoratet til dette arbejde, og dem har vi allerede haft en kort indledende dialog med. Dog er der en bekendtgørelse om fredning for Stavns Fjord der foreskriver at der desuden skal være en tilladelse efter forhandling med Skov- og Naturstyrelsen, derfor skriver jeg til jer. Jeg har desuden været i kontakt med miljøstyrelsen hvor jeg blev sendt videre til jer, se vedhæftede svar på min henvendelse.

Projektet er i sin indledende fase og Bygherre ønsker et overblik over omfanget af myndighedsbehandlingen ved jer, og hvad der evt. kan være af udfordringer eller begrænsninger, således projektet evt. kan tilpasses på forhånd. Dette er dermed ikke en ansøgning endnu men blot en indledende dialog.

Havnen består af flere træbroer på pæle som trænger til en renovering. Broerne kan renoveres ved at der rammes nye pæle og etableres ny overbygning eller ved at de udskiftes med flydebroer som forankres til pæle. Begge løsninger vil kræve ramning af nye pæle og dermed også udførelse af geotekniske boringer i havbunden. Renoverede broer vil have samme placering som de eksisterende.

Derudover har bygherre et ønske om at lave en udsigtsplatform placeret enten indenfor eller lige udenfor de dækkende værker.

Jeg har vedhæftet den gældende bekendtgørelse om fredning og er interesseret i at høre hvad der kan forventes af behandlingstid ifm. en dispensation fra fredningen til udførelse af projektet, og om der er nogle ting der ikke må forventes at kunne opnå en dispensation for ifm. projektet. Herunder er indsat to billeder med lidt af de tidlige forslag til renovering og ændring i havnen, den markerede røde linje ”kajgade spuns” forventes der ikke at blive gjort noget ved da supplerende undersøgelser har vist at den eksisterende kaj havde det bedre end først antaget.

Ring endelig hvis der er noget vi skal vende når i har fået kigget på det.

Med venlig hilsen

[navn]

Ingeniør - Projektleder

Havne, Vandbygning og Fundering

A1 Consult A/S

[adresse]

[postnr by] NV

Mobil: [telefon]

E-mail: [email]

Web: www.a1consult.dk