Kystpraksis Strandbeskyttelse Gribskov Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til at flytte legeplads

Afgjort 1. oktober 2026  · Journalnummer 2026-111132  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En forening bag et naturrum ved Tisvildeleje i Gribskov Kommune søgte om at flytte en naturlegeplads inden for strandbeskyttelseslinjen fra Tisvilde Hegn, hvor den var lukket efter fund af flåter med TBE-virus, til en parkeringsplads ved naturrummet på statsejet areal. Legepladsen skal dække ca. 770 m² med 15-20 renoverede, genbrugte legeredskaber på op til 3,5 meter og faldsand som underlag. En tidligere dispensation fra 2023 var bortfaldet, og ansøgningen blev behandlet som ny. Kystdirektoratet gav dispensation, da legepladsen er et beskedent anlæg til støtte for friluftslivet, elementerne stammer fra en nedlagt legeplads på samme matrikel, området i forvejen er præget af megen aktivitet, legepladsen ligger tæt ved en større bygning og et egekrat og ikke står åbent i landskabet, og materialer og udformning er valgt med respekt for de lokale forhold. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arter væsentligt.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Forening
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 1.500 m² 770 m² −730 m² (−49 %)
  • Før, 1.500 m²
  • Efter, 770 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 5 × 5 m.
Højde – 3,5 m –

Hvad blev der søgt om

Andet

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at flytte en legeplads inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Gribskov Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

[navn] har, på vegne af foreningen Naturrum Tisvildeleje, søgt om forlængelse af en dispensation til at flytte en legeplads inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet har den 14. februar 2023 givet dispensation til flytning af legepladsen, men dispensationen bortfaldt, da den ikke blev udnyttet inden for 3 år efter den blev meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen om forlængelsen af dispensationen som en ny ansøgning om dispensation.

I forbindelse med sagsbehandlingen, har Kystdirektoratet været i kontakt med ansøger for at få bekræftet at baggrunden for ansøgningen om dispensation er den samme som ved den tidligere ansøgning fra 2022. Ansøger bekræfter dette.

Baggrunden er således, at en eksisterende legeplads er nedlagt og permanent lukket. Den lå ligeledes inden for strandbeskyttelseslinjen i Tisvilde Hegn, ca. 300 meter fra kysten, og dækkede et areal på ca. 1500 m2. I 2020 blev legepladsen lukket efter fund af flåter med TBE-virus. Naturlegepladsen ønskes derfor flyttet fra skoven og til parkeringspladsen i umiddelbar forlængelse af Naturrum Tisvildeleje, hvor risikoen for TBE-virus er minimal. Naturstyrelsen, der ejer matriklen, har været i dialog med Statens Serum Institut om den ansøgte placering.

I forbindelse med ansøgningen om forlængelse af dispensationen foreligger der en lodsejerfuldmagt fra Naturstyrelsen.

Arealet som ønskes taget i anvendelse udgør ca. 770 m2. Naturlegepladsen vil bestå af 15-20 legeredskaber af varierende volumen, med en maksimal højde på 3,5 meter. Underlaget under dele af legeredskaberne skal udgøres af faldsand. Ansøger oplyser at området er stærkt påvirket af sandfygning og strandsand vil derfor over tid, dække faldunderlaget og sikre en yderligere tilpasning til det omkringliggende miljø. Legeredskaberne vil bestå af genbrugte elementer fra den nedlagte naturlegeplads som vil blive renoveret med robinie, eg eller lærk. Ansøger oplyser desuden at redskaberne males sorte ” (…) således at de får et roligt og sammenhængende udtryk, der harmonerer med omgivelserne.”

Ansøger skriver om valget af materialer og deres udformning:

” (…) Både materialevalg og udformning sker med respekt for og reference til områdets lokale karakter og kystnære placering. Legepladsen skal have et naturligt udtryk med inspiration fra hav, strand og skov: De store sten og sandet repræsenterer stranden, skibet havet, de små huse lejet, mens heste og hængebro refererer til skoven.”

Med flytningen af legepladsen til den nye placering på parkeringspladsen i forbindelse med Tisvildeleje Naturrum ønsker man at understøtte Naturrum Tisvildelejes grundlæggende formål: ” (…) at skabe rammerne om et unikt motions- og mødested for en bred gruppe af brugere. Naturrummet skal være et naturligt udgangspunkt for at opleve, undersøge og lære om naturen og områdets kultur, men samtidig et sted, der inviterer til bevægelse, leg og motion

  • for sjov, for fællesskabet og for den enkeltes velvære.”

Parkeringspladsen ved Naturrum Tisvildeleje benyttes med mellemrum til festivaler og andre arrangementer.

Fig. 1. Ortofoto 2026. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. Det røde felt markerer det areal, hvor legepladsen ønskes opført.

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Visualisering af projektet med de legeelementer der ønskes genbrugt fra den nedlagte og lukkede legeplads.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Visualisering af projektet med mål på de enkelte elementer og markering af de områder, hvor der bliver udlagt faldunderlag i form af faldsand.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 135, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 119. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 106 er beliggende i Natura 2000-område nr. 134, Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose, som er beliggende ca. 4,2 km mod syd.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at legepladsen opføres på et areal, der i dag benyttes om parkeringsplads og fremstår uden bevoksning. Det ansøgte areal ligger ligeledes udenfor kortlagt habitatnatur og levesteder. Det nærmeste kortlagte habitatnatur ligger ca. 45 meter vest for den ansøgte placering, hvor der er kortlagt den lysåbne naturtype hvid klit (2120) i god tilstand. Det nærmeste kortlagte levested er ca. 840 meter mod sydøst, hvor der er registreret stor vandsalamander. Kystdirektoratet ligger desuden vægt på at arealet i dag benyttes med mellemrum til festivaler og andre arrangementer.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelse til – efter nedrivning - at genopføre et nyt anlæg. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at anlægget opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at det nye anlæg anvendes til samme formål som hidtil.

Kystdirektoratet vurderer, at legepladsen udgør et beskedent anlæg, og at anlæggelse af legepladsen ikke strider afgørende imod kystlandskagelige hensyn, der varetages med strandbeskyttelseslinjen. I afgørelsen lægger Kystdirektoratet vægt på følgende:

  • Elementerne der skal udgøre legepladsen, stammer fra en nedlagt legeplads, der ligeledes ligger inden for strandbeskyttelseslinjen på den samme matrikel.
  • Legepladsen anlægges i et område der i forvejen er præget af meget aktivitet fra bl.a. Naturrum Tisvildeleje, parkeringspladsen samt lejlighedsvise arrangementer.
  • Legepladsen er placeret tæt ved en større bygning og op til et stilk-egekrat, og står således ikke åbent i landskabet.
  • Materialer og udformning af legepladsen er valgt med respekt for og reference til lokale forhold, skoven og den kystnære placering.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at opfører legepladsen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  • Gribskov Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov, [email]
  • Friluftsrådet central, [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Gribskov, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]
  • Naturstyrelsen, [email]
  • Nationalpark Kongernes Nordsjælland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 135 Tisvilde

Hegn og Melby Overdrev, samt nr. 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose.

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-111132 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1906.