Dispensation til arrangementet Tisvildeleje går i Fisk 2025

Ansøgning

I har den 4. oktober 2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til Tisvildeleje går i Fisk 2025 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Gribskov Kommune.

I har indsendt to separate ansøgninger om det samme, hvilket vi har valgt at betragte som én ansøgning.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen ’Tisvildeleje går i Fisk’ er et arrangement, der ifølge ansøger har været afholdt hvert år siden 1993, med undtagelse af 2020 og 2021 pga. coronavirus.

Kystdirektoratet har senest med afgørelse i sagsnr. 17/01230 dispenseret til arrangementet i 2017, 2018 og 2019, og med afgørelse i hhv. sagsnr. 22/17723, 23/02804 og 24/02505 til arrangementet i hhv. 2022, 2023 og 2024 (i 2020 og 2021 var arrangementet aflyst pga. Covid-situationen).

Arrangementet finder i 2025 sted den 21. juni og omfatter følgende:

• Opstilling af 4 store telte
• Opstilling af 1 toiletvogn
• Opstilling af 7 små telte eller pavilloner
• 1 stk. 10 fods container med udstyr
• Borde og bænke

Opstillingen begynder onsdagen før, dvs. 3 dage før arrangementet. Rydningen af pladsen efter arrangementet sker dagen efter. Dog fjernes containeren nogle dage senere.

Programmet er ikke endeligt fastlagt, men vil i store træk følge programmet for tidligere år, som vist neden for:

Program fra [postnr by] • [adresse] • [postnr by]

3

Fig. 1. Illustration fra ansøger arrangementet afholdes på området ved Stejle- pladsen og bådehuset ud for molen i Tisvildeleje, hvor det afholdes på begge sider af vejen. Fig. 2. Illustration fra ansøger felter med X er telte eller pavilloner, T er toiletvogn.

4

Fig. 3. Kystdirektoratets supplerende Ortofoto 2024. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Stejlepladsen, hvor arrangementet skal finde sted, ligger i Nationalparken Kongernes Nordsjælland, som tillige omfatter to fredede lokaliteter, Tibirke Bakker og Melby Overdrev, hhv. ca. ca. 3 km sydøst og ca. 5 km sydvest for Stejlepladsen.

5

Fig. 4. Kystdirektoratets supplerende skråfoto (2023), der viser Stejlepladsen på nordsiden af hovedgaden samt pladsen syd for hovedgaden.

Fig. 5. Kystdirektoratets supplerende skråfoto (2023), hvor der er zoomet ind på selve Stejlepladsen.

6

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev og omfatter habitatområde nr. 119. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området ses i bilag 3.

Natura 2000-området omfatter ingen fuglebeskyttelsesområder. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 107 i det tilstødende Natura 2000-område nr. 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose, der ligger ca. 4,5 km mod syd fra Stejlepladsen. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet i det tilstødende Natura 2000-område ses ligeledes i bilag 3.

På og omkring selve Stejlepladsen findes flere naturtyper, som indgår i udpegnings-grundlaget for Natura 2000-området.

• Det ansøgte areal på nordsiden af hovedgaden ud mod vandet er kortlagt som mosaik af to klittyper: grå/grøn klit (nr. 2130) og havtornklit (nr. 2160), som pga. stærk tilgroning og anvendelse til badehuse er svære at adskille, samtidig med at den invasive art rynket rose også er omkring pladsen. Arealandelen for grå/grøn klit er angivet til 90%, for havtornklit til 10%. Heraf dækker den invasive art rynket rose til 10-25 %.
• Det ansøgte areal syd for hovedgaden er ikke kortlagt habitatnatur, men ståøder umiddelbart opt til to skovtyper på sydsiden af hovedgaden ind mod land: skovklit (nr. 2180) sydøst for pladsen og stilkegekrat (nr. 9190) sydvest for pladsen.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om et kortvarigt arrangement af få dages varighed, og at arrangementet afvikles på Stejlepladsen og på modsatte side af Hovedgaden, en plads der har et vist kulturpræg, da den fremstår med kort og tæt, slået græsværn, som vurderes tilstrækkelig robust til at tåle det ansøgte. Kystdirektoratet vurderer desuden, at skovnaturtyperne syd for hovedvejen ikke påvirkes væsentligt. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er planlagt arrangementer i skoven. Arterne Stor kærguldsmed og mosset Grøn buxbaumia, der ligeledes er på udpegningsgrundlaget til habitatområde nr. 119, er ikke fundet fundet i nærheden af det ansøgte. Nærmeste fund af Stor Kærguldsmed, som i øvrigt er tilknyttet vandløb og søer, er over 3 km mod sy, mens nærmeste fund af Grøn buxbaumia er ca. 1000m mod øst og syd (arter.dk). På denne baggrund vurderes at arterne på udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte.

Kystdirektoratet vurderer, at nærmeste fuglebeskyttelsesområdets træk- og ynglefugle ikke påvirkes væsentlig af det ansøgte. Der lægges herved vægt på den store afstand på over 4 km.

7

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet at de lysåbne klitter ved den ansøgte lokalitet kan være levested for markfirben, og skoven kan være levested for arter af flagermus. Som nævnt ovenfor, fremstår de lysåbne arealer dog med tæt og kort græsværn og vurderes således ikke velegnet til markfirben. På grund af den korte varighed, vurderes at det ansøgte ikke påvirker raste- og yngleområder for flagermus væsentligt. På grund af arealets beskaffenhed vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for andre bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Arrangementer som f.eks. cirkus, teltlejr eller afholdelse af koncert eller sportsarrangement er i sagens natur midlertidige, men kræver på grund af en potentiel indvirkning på kysten en dispensation. I vurderingen af sådanne arrangementer skal det anvendte areal, deltagerantallet og den tidsmæssige udstrækning af arrangementet tages i betragtning. Endvidere skal det pågældende areals karakter og anvendelse i øvrigt indgå i vurderingen af, om der må meddeles dispensation.

Kystdirektoratet lægger vægt på at arealet i forvejen bærer præg af at være udnyttet til rekreative formål, og at det i dag fremstår som græsplæner med både bygninger og pæle. Der lægges desuden vægt på arrangementets korte varighed.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til l arrangementet som ansøgt.

8

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Gribskov Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov, [email]
• Friluftsrådet central, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Gribskov, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Naturstyrelsen, [email]
• Nationalpark Kongernes Nordsjælland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

9

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

10

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

11

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev samt fuglebeskyttelsesområde F106 i Natura 2000-område nr. 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

[Insæt udpegningsgrundlaget fra Natura 2000-plan 2022-27] (fra Natura 2000-planen 2022-27)