Dispensation til etablering af ny lagerplads ved jernbanen.

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 40373 
[..]
Den 06-02- 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af ny 
lagerplads ved jernbanen inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen 
[matrikel], Tårnby Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til den ansøgte lagerplads.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
 
Peberholm er en kunstigt anlagt ø, der forbinder den vestlige tunnel med højbroen 
mod øst som en del af Øresundsforbindelsen mellem Amager og Skåne. Øen ejes af  
ansøger. 
 
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Peberholm. Det strandbeskyttede areal omfatter hele øen 
og er markeret med orange signatur.  
 
 
Der søges om en lagerplads på 17 x 66 m og adgangsvej på ca. 8 x 25 m, som er 
placeret i tilknytning til eksisterende oplagsplads. Se figur 2.  
Der oplyses at området inden for servicevejen i Øresundsbro Konsortiets 
forvaltningsplan for Peberholm er prioriteret til tekniske anlæg, at der ikke er 
væsentlige naturværdier, og at arealet har karakter af ruderat.  
 
Overfladen på lagerpladsen og adgangsvejen søges styrket og bragt i niveau med 
eksisterende oplagsplads ved at arealet hæves med ca. 5-10 cm. Der anvendes ca. 
250 m3 naturlige materialer i form af grus og knuste sten i brun-grålige farver.  
 
Ifølge ansøgning udføres projektet i sensommeren eller efteråret i to faser over en 
periode på maksimalt 4 uger: 
 
Fase 1) rydning af ca. 10-15 cm græs og overjord fra arealets overflade. Det 
bortgravede materiale transporteres til nærmeste genbrugsstation til deponi. 
 

 
 
3 
Fase 2) Udlægning af geotextil dug samt påfyldning af et 20-25 cm lag af knuste 
sten og grus.  
 
Fig. 2. Placering af ny lagerplads (orange ternet signatur) og adgangsvej (gult 
ternet signatur) (fra ansøgningen) 
 
Det fremgår af ansøgningen, at Øresundsbroen og jernbaneanlægget fylder 25 år 
i 2025. I takt med at anlægget ældes er der behov for hyppigere vedligehold og 
udskiftning af komponenter. En række af de kritiske komponenter og reservedele 
for jernbanen har hidtil været opbevaret decentralt og sporadisk på Peberholm 
men i takt med hyppige aktiviteter har det vist sig problematisk med pladskrav, 
logistik og tid med transport til sporet.  
 
Ved at etablere en samlet lagerplads i tilknytning til den eksisterende adgangs- 
og lagerplads syd for jernbanen opnås betydelige fordele fremfor alt ved, at 
reservedele til jernbanen ligger tæt ved sporet og den eksisterende adgangsvej til 
sporet.  
 
Øresundsbro Konsortiet har analyseret mulige lokaliteter og fundet at denne 
placering er optimal og vi mener den kan etableres under hensyntagen til 
Peberholms natur.  
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 142, Saltholm og omliggende hav. 
Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 126 og fuglebeskyttelsesområde 
nr. 110. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 

 
 
4 
Størstedelen af Peberholm, med hele arealet sydvest for motorvejen, er kortlagt 
som potentielt levested for tre arter af terner samt klyde, som alle indgår i 
områdets udpegningsgrundlag. Projektets anlægsfase ligger jf. ansøgningen i 
sensommeren og efteråret, hvilket vurderes at være uden for arternes ynglesæson.  
 
Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag omfatter en række trækfugle, 
herunder vand- og rovfugle, samt en vadefugl (hjejle). Efter gennemgang af 
offentlige database og på baggrund af generelt kendskab til trækfuglearternes krav 
til foretrukne rastesteder, vurderer Kystdirektoratet, at området ikke har 
betydning for trækfuglene på udpegningsgrundlaget. 
 
Projektet berører ingen arealer med habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget.  
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at pladsen etableres på et i forvejen 
ruderaliseret areal, i umiddelbar tilknytning til en eksisterende oplagsplads, og 
uden for fuglenes yngletid. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets 
vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder 
og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov 
for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
På øen forekommer kun en bilag IV-art, grønbroget tudse. Arten udnytter øens 
vådområder som ynglehabitat, og hulrum i stenbunker, under større sten o.l. som 
rasteområder. Kystdirektoratet vurderer, at projektområdet, som er flad og uden 
større skjulgivende strukturer, og har karakter af ruderat, ikke er et velegnet 
levested for grønbroget tudse.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Kystdirektoratet finder, at det ansøgte er et særligt tilfælde, der kan begrunde en 
dispensation.  
Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at lagerpladsen er nødvendig for 
driften af infrastrukturen på Peberholm, som er en kunstigt anlagt ø, der er lavet 
med det formål at forbinde den vestlige tunnel på Øresundsforbindelsen med 
højbroen i øst. Lagerpladsen skal placeres på et areal klemt inde mellem 
motorvejen og jernbanen, som udvidelse af og i sammenhæng med eksisterende 
oplagsplads. Der er således tale om et areal, der i forvejen er kendetegnet ved 
betydelige tekniske og samfundsmæssigt nødvendige anlæg. Kystdirektoratet 

 
 
5 
vurderer på denne baggrund, at de konkrete landskabelige hensyn er begrænsede, 
og at den negative påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet er tilsvarende 
begrænset, samtidig med at det ansøgte tilgodeser en betydelig samfundsinteresse 
i sikker drift af vigtig infrastruktur. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.  
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Tårnby Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Tårnby, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds København, [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Tårnby, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
6 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
7 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
8 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 142, 
Saltholm og omliggende hav 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)