Dispensation til minivådområde

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14836 
[..]
Den 1. maj 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et 
minivådområde inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], i Guldborgsund Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
[matrikel] er registeret som en landbrugsejendom og er 
delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen (se figur 1).  
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Figur 1. Ortofoto 2025. Den røde prik markerer [matrikel]. Det 
strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de 
vejledende matrikelskel. 
 
Det ansøgte minivådområde på 1,64 ha ønskes placeret på et areal, der er delvist 
omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Figur 2 og 3 viser minivådområdet og dets 
placering.  
 
 
Figur 2. Kort fra ansøgningen, der viser det ansøgte minivådområde. 

 
 
3 
 
Figur 3. Kort fra ansøgningen, der viser minivådområdets placering øverst til højre.   
 
Følgende fremgår af ansøgningen:  
• 
Minivådområdet placeres øst for vejen, i Natura2000 område. 
• 
Det eksisterende dræn omlægges og vandet pumpes op i 
minivådområdet. Dette for at minimere den nødvendige jordflytning. 
• 
Minivådområdet er projekteret med vandspejl i kote 1,75 og et mindre 
dige rundt om minivådområdet. Diget er nødvendigt for at sikre at evt. 
vindpåvirkning ikke gør at minivådområdet ”bryder ud” på strandeng. 
• 
Der er tale om et pumpet anlæg hvor eksisterende dræn fjernes under 
minivådområdet, men der graves et nyt nødafløb som kan bruges i 
tilfælde af at pumpen sætter ud. 
• 
Drænet fanges i vest hvor der graves en reservoirledning ned hvorfra 
drænvandet pumpes ind i minivådområdets sedimentationsbassin. 
• 
Når vandet er renset ledes det via iltningsbrønd tilbage til det gamle 
udløb i vandløbet. 
• 
Minivådområdet graves delvis ned i terræn og vil således være med dige. 
Overskudsjorden bruges i diget og udlægges i marken vest for 
minivådområdet. 
• 
Siderne på minivådområdet graves med 30° hældning 
• 
Området lever op til krav i forhold til længde bredde. Der skal håndteres 
10.866 m3 jord. 
• 
Brinkerne og digerne sås med en digegræsblanding. De lavvandede 
zoner etableres med muld således naturlig planteflora kan indfinde sig, 
alternativt tilplantes området med hjemmehørende vådbundsplanter. 
• 
Drænoplandets størrelse er på 160 ha, og derfor er det estimeret, at der 
udledes 160 l pr. sek. drænvand ud af minivådområdet, men den 
maksimale drænudledning fra minivådområdet vil variere betydeligt fra 
afstrømningssæson til afstrømningssæson. 
• 
Minivådområder kræver som udgangspunkt ingen vedligeholdelse 
udover eventuel bortgravning af sedimentationsbassinet efter behov. 
Derudover kan der foretages grødeskæring i minivådområdets dybe 

 
 
4 
zoner efter behov for at fremme en ensartet strømning og undgå 
kanaliseret strømning. 
• 
Det er forventningen, at området vil øge biodiversiteten i området. Det 
renset drænvand vil betyde at vandkvaliteten i Natura 2000 området vil 
blive stærkt forbedret, fordi næringsstofferne fjernes. 
• 
Kote på ind og udløb: Indløb i kote 1,85 og udløb i kote 1,75. 
• 
Rørdimensioner, nuværende og for fremtidigt ind og udløb og afløb fra 
iltningsbrønd: Ø500 (svarende til det eksisterende dræn). 
• 
Vandspejlkoter i bassinerne: 1,75 
• 
Koter for iltningsbrønd, ind og udløb: Indløb 1,75 udløb 1,4 
• 
Er der nødoverløb? Det gamle dræn omlægges som nødafløb. 
• 
Fjernes eksisterende dræn under bassinerne? Ja. 
 
Figur 4 viser det ønskede minivådområdes dybder.  
 
  
Figur 4. Kort fra ansøgningen, der viser minivådområdets dybder. 
 
Endvidere fremgår det af ansøgningen: 
Drænoplandet kommer fra egne marker og andres marker, samt at naboarealerne 
ligger højere end minivådområdet, og det eksisterende løb omlægges som 
nødafløb, så der er ingen påvirkning vil være af naboerne. Dertil vil der ikke være 
tilbagestuvning i systemet, da minivådområdet etableres med frit ind og udløb 
(pumpe). 
 
Af figur 5 ses minivådområdet og dets drænopland, mens figur 6 viser de 
eksisterende drænforløb i området.  
  

 
 
5 
 
Figur 5. Kort fra ansøgningen. Drænoplandet er markeret med lysegrøn og er placeret 
vest for minivådområdet. 
 
 
Figur 6. Kort fra ansøger, hvor den røde streg markerer det eksisterende drænforløb. 
 
Det er blevet oplyst, at minivådområdets effekt er 788 kg N/år. 
 
Placeringen af minivådområdet begrundes med følgende: 
”Vi er desværre meget begrænsede i mulighederne i minivådområde ordningen -
der er krav til længde/bredde på anlæggene og der er krav om at de kun må 
placeres hos en enkelt lodsejer. 
 I denne sag betyder kravet om en lodsejer at jeg ikke kan klemme området ind 
på [navn] matrikel på vest siden af vejen. Den lidt sjove ”næse” på 

 
 
6 
minivådområdet mod øst er lavet for netop at leve op til dette krav. Vi har 
forsøgt at holde det så langt ude af strandbeskyttelse som muligt 
Det er ikke det store drænopland der fraskæres ved en placering vest for vejen -
så havde det været en mulighed havde vi valgt det.” 
Dertil oplyses det i ansøgningen, at overskudsjorden placeres vest for 
minivådområdet og af det fremsendte kortmateriale placeres jorden på vestsiden 
af vejen og dermed uden for strandbeskyttelseslinjen (se figur 7). 
 
 
Figur 7. Kort fra ansøgningen, der viser placeringen af overskudsjorden vest for vejen og 
minivådområdet.  
 
Af ansøgningen oplyses det, at der skal etableres en iltningsbrønd og af figur 8 ses 
udformningen af den ønskede brønd.  
 

 
 
7 
 
Figur 8. Kort fra ansøgningen, der viser den ønskede udformning på iltningsbrønden.  
 
Glædende for området hvor minivådområdet ønskes placeret: 
- 
Arealet syd for minivådområdet er kortlagt som habitatnatur:  strandeng 
(1330) med god naturværdi. 
- 
Syd for området hvor minivådområdet ønskes placeret, er der et område 
der er registeret som beskyttet natur, strandeng, omfattet af 
naturbeskyttelsesloven § 3. 
- 
Området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab. 
 
Ifølge historisk kortmateriale (lave målebordsblade 1901-1971) har der ikke 
tidligere været en form for vandforløb på arealet, hvor minivådområdet ønskes 
opført, dog fremstår området syd for minivådområdet vådt. 
 
Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen modtaget Guldborgsund 
Kommunes screeningsafgørelse, hvori kommunen har truffet afgørelse om, at 
projektet ikke vurderes at være omfattet af kravet om miljøkonsekvensvurdering 
og tilladelse, jf. miljøvurderingslovens § 21.  
 
 

 
 
8 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for 
Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-området 
omfatter habitatområde nr. 152 og fuglebeskyttelsesområde nr. 82, 83, 85 og 86. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 25. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på at projektet udføres på et område der hidtil 
har været i omdrift. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke 
medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som 
området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere 
konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder 
foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der 
fastlægges skel. 
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de 
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den 
nuværende tilstand og anvendelse. 
 
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, gælder forbuddet mod 
tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen ikke for landbrugsmæssig 
drift bortset fra tilplantning. Kystdirektoratet finder ikke, at etablering af et 
minivådområde falder ind under den ovenstående undtagelsesbestemmelse uanset 
om minivådområdet etableres på et landbrugsareal. I vurderingen er der lagt vægt 
på, at et konstrueret minivådområde er en renseforanstaltning for drænvand fra 
landbrugsarealer, hvorfor der er tale om et teknisk anlæg.  

 
 
9 
 
Ansøgningen skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i 
lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt 
tilfælde. 
 
Ifølge den administrative praksis dispenseres der som hovedregel ikke fra 
strandbeskyttelseslinjen til anlæg af kunstige søer/vandhuller selv om de kan 
fremme det naturlige dyre- og planteliv, medmindre det har grundlag i en mere 
omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne 
arter i det pågældende område. Ifølge praksis kan der dog på baggrund af en 
konkret vurdering meddeles dispensation til etablering af mindre vandhuller/søer 
på arealer, hvor der tidligere naturligt har været søer/vandhuller, og hvor det vil 
have en klart naturforbedrende funktion.  
 
Kystdirektoratet finder ikke, at etablering af et minivådområde er et projekt, der 
falder ind under ovenstående praksis, idet minivådområdet er en 
renseforanstaltning for drænvand fra landbrugsarealer, hvorfor der er tale om et 
teknisk anlæg.  
 
Kystdirektoratet finder dog efter en konkret og samlet vurdering, at der er tale om 
et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.  
 
I vurderingen er der lagt vægt på minivådområdets placering i landskabet. Det er 
Kystdirektoratets vurdering, at minivådområdets placering langs en eksisterende 
vej i et fladt terræn i et område med spredt bebyggelse medfører, at 
minivådområdet vil fremstå mindre markant i landskabet. Dertil er der lagt vægt 
på, at minivådområdet kun delvist er beliggende inden for 
strandbeskyttelseslinjen, og udelukkende i den udvidede strandbeskyttelseslinje. , 
samt at det ikke har været muligt at placere minivådområdets i sin helhed uden for 
linjen.  
Det er indgået i vurderingen, at minivådområdet med dets placering vil have et 
forholdsvis stort drænopland på 160 ha og ligeledes en forholdsvis høj effekt på 
788 kg N/år. 
 
Det er desuden indgået i vurderingen, at der er tale om et miljøforbedrende tiltag 
af samfundsmæssig værdi, idet det ansøgte er med til at reducere 
kvælstofudledningen fra markerne.  
 
Da der er tale om en konkret og samlet vurdering af ansøgningen bl.a. på baggrund 
af de landskabelige forhold i området og minivådområdets placering og 
udformning, finder Kystdirektoratet ikke, at en dispensation vil medføre en 
uønsket præcedens virkning.  
 
Guldborgsund Kommune har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, 
at projektet ikke er VVM pligtig. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 

 
 
10 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af 
minivådområdet som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Guldborgsund Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Guldborgsund, dnguldborgsund-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email]  og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
11 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
12 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
13 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 173, 
Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og 
Hyllekrog-Rødsand  
 
 

 
 
14 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)