Dispensation til minivådområde

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 33385 
[..]
Den 20. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et 
minivådområde inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], i Aabenraa Kommune.  
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf.  
§ 15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Matrikel 15 Varnæs Ejerlav, Varnæs er registeret som en landbrugsejendom og er 
delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen (se figur 1).  
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Figur 1. Ortofoto 2025. Den røde prik markerer matrikel 15 Varnæs Ejerlav, Varnæs. Det 
strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende 
matrikelskel. 
 
Det ansøgte minivådområde ønskes placeret på et areal, der er omfattet af 
strandbeskyttelseslinjen. Figur 2 og 3 viser henholdsvis minivådområdet og dets 
placering.  
  
  
Figur 2. Kort fra ansøgningen, der viser det ansøgte minivådområde.  

 
 
3 
 
Figur 3. Kort fra ansøgningen, der viser minivådområdets placering øverst til højre.   
 
Følgende fremgår af ansøgningen:  
”Minivådområdet ønskes etableret i tilknytning til et privat hoveddræn, der har 
direkte udløb til Als Fjord. Formålet med at etablere et minivådområde er at 
rense drænvandet for kvælstof og fosfor, inden det ledes videre til fjorden. 
Projektet er et led i realisering af den Grønne Trepart, hvor kvælstofudledningen 
til Als Fjord ifølge Vandområdeplanen skal reduceres med 44 tons / år, for at 
sikre, at Als Fjord kan komme i God Økologisk Tilstand. Projektet forventes at 
reducere udledningen af kvælstof til fjorden med 217 kg N/år, og vil således 
udgøre et ikke uvæsentligt bidrag til at opfylde indsatskravet. […] 
 
Minivådområdet etableres som to aflange søer med afrundede hjørner, med et 
sandfang ved indløbet i den vestlige ende, der kun er adskilt fra det øvrige bassin 
ved en overrislet bræmme, så begge søerne hver får én samlet vandflade. 
Vandet til minivådområdet kommer fra et stort hoveddræn, der samler vandet 
fra ca. 43 ha opland, som består hovedsageligt af dyrket mark, og to 
landbrugsejendomme med bygninger. De arealer, hvor minivådområdet ønskes 
etableret, er omdriftsjord, hvoraf den ene del ligger i græs.  
 
Vandspejlet i minivådområdet søges lagt så højt i terrænet som muligt, for at 
grave så lidt som muligt, og for at undgå at anlægget kommer til at virke som et 
hul i terrænet. Røret, som vandet kommer i, ligger ikke så dybt, så der vil ikke 
skulle graves langt ned for at komme under dræn-dybde. Terrænet ved indløbet 
til minivådområdet ligger i kote 2,5 DVR 90, men stiger over kort afstand til 5 m 
DVR 90. 
 
Som det ses af kortet nedenfor fra arealinformation [se figur 4], så er der tale om 
to lavninger, hvor der af og til står vand, og hvor afgrøden ikke altid lykkes. I 
dag ledes drænvandet fra hele oplandet direkte ud i fjorden uden nogen 
tilbageholdelse af kvælstof og fosfor. Ved at etablere et minivådområde, vil det 
sikres, at drænvandet fra marken altid har en opholdstid, inden det løber ud i 

 
 
4 
fjorden, hvorved der sker en rensning. Og selve minivådområdets areal plus 
brinkanlæg og ”projektareal” rundt om vil blive taget ud af dyrkning, så det ikke 
tilføres gødning, som risikerer at gå til spilde.  
 
 
Figur 4. Kort fra ansøgningen, der viser terrænet omkring den ansøgte lokalitet.  
 
Aabenraa Kommunes naturmedarbejdere har besigtiget arealet og nået frem til 
at der ikke er tale om beskyttet natur på den ansøgte placering. 
 
Det tilstræbes at etablere minivådområdets brinkanlæg med en skråning på max 
1:5, og brinkerne bliver sået til med græs og/eller blomstrende urter, for at 
undgå erosion. Sammen med det omkringliggende areal, der kommer til at ligge 
i græs, der slås en gang om året, vil det blive nogle udyrkede areal med 
permanent vandspejl af ferskvand i kystlandskabet, som vil give levesteder for 
smådyr og fugle og ferskvandsplanter, selvom det per definition ikke bliver 
beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.  
 
De dybe bassiner bliver etableret med en vanddybde på ca. 1 m, og de lavvandede 
områder med en vanddybde på ca. 30 cm. Sandfanget etableres med en dybde på 
ca. 90 cm. 
 
Indløbsrøret skal jf. reglerne om minivådområder være fritløbende, og vil derfor 
være synligt. Der lægges sten rundt om indløbsrøret, så det bliver så lidt synligt 
som muligt, og for at sikre, at det ligger fast. 
 
Der etableres dykket udløb fra bassinet, i form af et rør med en bøjning eller et 
rør, der er helt under vand. Også dette rør kan befæstes med sten, så det ligger 
fast og ikke er videre synligt. Herfra ledes vandet i et rør under strandvolden, til 
iltning over nogle sten og ud på overfladen ned over strandengen. Der vil ikke 
være behov for brønde eller andre tekniske anlæg. 
 

 
 
5 
I kraft af strandvolden og vegetationen på strandvolden ud mod stranden vil 
anlægget ikke være synligt fra vandsiden, eller hvis man går på. Det er muligt, at 
man vil kunne skimte et vandspejl fra en meget kort strækning af stranden, hvis 
man går på den øvre del af stranden. Vandfladen kommer til at ligge ca. 50-60 
cm under nuværende terræn, og der vil ikke være noget, der rager op over 
nuværende terræn.” 
 
I ansøgningen begrundes minivådområdets placering inden for 
strandbeskyttelseslinjen med følgende:  
 
”Begrundelsen for at placere anlægget præcis her, indenfor 100 m af kysten, er at 
en placering længere inde i landet, udenfor strandbeskyttelseslinien, ville betyde, 
at der ikke kunne samles vand fra så stort et opland. Så ville det kun være en 
mindre del af drænoplandet, der kunne aflede til minivådområdet, og det ville 
ikke have nær så god effekt. I forhold til at opnå målopfyldelse i Als Fjord er vi 
nødt til at gøre så meget som muligt for at nedbringe kvælstofudledningen. Se 
kort nedenfor [se figur 5] fra Scalgos terrænmodel, hvor det ses, at der er flere 
deloplande, der løber sammen netop der, hvor vi søger om at placere 
minivådområdet. Hvis anlægget placeres længere inde i landet, vil det kun kunne 
fange ca. 21 ha opland.” 
 
 
Figur 5. Kort fra ansøgningen, der viser oplandet med strømningsveje. 
 
Kystdirektoratet bemærker, at størstedelen af minivådområdet placeres i den 
udvidede strandbeskyttelseslinje, og er dermed ikke i sin helhed beliggende inden 
for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje, som anført i ansøgningen.  
 
I forhold til terrænregulering i forbindelse med projektet fremgår følgende i 
ansøgningen:  
 
”Terrænregulering og mængden af overskudsjord er opgjort med hjælp fra et 
beregningsværktøj udviklet af SEGES, hvor jordmængderne beregnes ud fra 
udløbskoten, bassinstørrelser og terrænmodellen samt de ønskede vanddybder i 

 
 
6 
bassinerne. Ud fra et areal på 4360 m2 vandoverflade med de foreskrevne 
dybder, og det nødvendige areal til brinkanlæg, vurderes det, at der vil være et 
overskud af jord på ca. 4850 m3, hvis vandspejlet lægges i ca. kote 2 DVR90. Det 
er især det første bassin, som vil skulle graves lidt ind i skråningen, for at der er 
plads nok. Hvis det kan lade sig gøre at hæve indløbsrøret f.eks. 25 cm uden at 
vandet stuver bagud, vil det være en fordel, for det vil bringe vandfladen i det 
første bassin tættere på terræn og give mindre overskudsjord. Dette vil blive 
fastlagt når røret er gravet fri.”  
 
Det følger videre af ansøgningen, at den opgravede jord fordeles på matriklen på 
arealer beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen.  
 
Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen modtaget Aabenraa 
Kommunes screeningsafgørelse, hvori kommunen har truffet afgørelse om, at 
projektet ikke vurderes at være omfattet af kravet om miljøkonsekvensvurdering 
og tilladelse, jf. miljøvurderingslovens § 21.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 94, Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode 
Skov) ligger ca. 6,5 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde 
nr. 83 og fuglebeskyttelsesområde nr. 68.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området. Det 
ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 

 
 
7 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder 
foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der 
fastlægges skel. 
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de 
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den 
nuværende tilstand og anvendelse. 
 
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, gælder forbuddet mod 
tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen ikke for landbrugsmæssig 
drift bortset fra tilplantning. Kystdirektoratet finder ikke, at etablering af et 
minivådområde falder ind under den ovenstående undtagelsesbestemmelse uanset 
om minivådområdet etableres på et landbrugsareal. I vurderingen er der lagt vægt 
på, at et konstrueret minivådområde er en renseforanstaltning for drænvand fra 
landbrugsarealer, hvorfor der er tale om et teknisk anlæg.  
 
Ansøgningen skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i 
lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt 
tilfælde. 
 
Ifølge den administrative praksis dispenseres der som hovedregel ikke fra 
strandbeskyttelseslinjen til anlæg af kunstige søer/vandhuller selv om de kan 
fremme det naturlige dyre- og planteliv, medmindre det har grundlag i en mere 
omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne 
arter i det pågældende område. Ifølge praksis kan der dog på baggrund af en 
konkret vurdering meddeles dispensation til etablering af mindre vandhuller/søer 
på arealer, hvor der tidligere naturligt har været søer/vandhuller, og hvor det vil 
have en klart naturforbedrende funktion.  
 
Ifølge historisk kortmateriale (lave målebordsblade 1901-1971) har der tidligere 
været en form vandforløb i lavningen. Kystdirektoratet finder dog ikke, at 
etablering af et minivådområde er et projekt, der falder ind over ovenstående 
praksis, idet minivådområdet er en renseforanstaltning for drænvand fra 
landbrugsarealer, hvorfor der er tale om et teknisk anlæg.  
 
Kystdirektoratet finder dog efter en konkret og samlet vurdering, at der er tale om 
et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.  
 
I vurderingen er der lagt vægt på minivådområdets placering i landskabet. Det er 
Kystdirektoratets vurdering, at minivådområdets placering i to lavninger mellem 
to stejle skrænter medfører, at minivådområdet vil fremstå mindre markant i 
landskabet. Dertil er det af ansøger oplyst, at der til tider står vand i de to 
lavninger, hvilket understøttes af historisk kortmateriale (lave målebordsblade 
1901-1971). Det er indgået i vurderingen, at minivådområdet placeres, hvor 
strømningsveje fra flere deloplande løber sammen, hvorfor minivådområdet kan 
oprense et samlet opland på 43 ha. En placering længere inde i landet vil derimod 
halvere oplandet, der kan renses med minivådområdet, hvorfor den oplyste effekt 
ikke kan opnås ved en placering længere tilbagetrukket i landskabet.    
 

 
 
8 
I vurderingen er der yderligere lagt vægt på, at størstedelen af minivådområdet 
placeres i den udvidede strandbeskyttelseslinje, og at der ikke er behov for 
etablering af yderligere anlæg i forbindelse med minivådområdet på baggrund af 
dets placering.  
 
Det er desuden indgået i vurderingen, at der er tale om et miljøforbedrende tiltag 
af samfundsmæssig værdi, idet det ansøgte er med til at reducere 
kvælstofudledningen fra markerne.  
 
Da der er tale om en konkret og samlet vurdering af ansøgningen bl.a. på baggrund 
af de landskabelige forhold i området og minivådområdets placering og 
udformning, finder Kystdirektoratet ikke, at en dispensation vil medføre en 
uønsket præcedens virkning.  
 
Aabenraa Kommune har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at 
projektet ikke er VVM pligtig. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af 
minivådområdet som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Aabenraa Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Aabenraa, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]   
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 

 
 
9 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
10 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
11 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 94, 
Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)