Dispensation til istandsættelse af boringer i Kærgaard Klitplantage

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2026 - 77849 
[..]
Den 31. august 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til istandsættelse af 
boringer i Kærgaard Klitplantage inden for klitfredningslinjen på ejendommen 
matr.nr. [matrikel], og 1e Henne By, Henne, Varde Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8 samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4 til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
I den konkrete sag skal Kystdirektoratet endvidere vejlede om, at der bl.a. efter 
NBL § 29 a og artsfredningsbekendtgørelsens § 10 gælder et forbud mod at 
forstyrre, indfange/flytte og dræbe beskyttede bilag IV-arter. Da det i forbindelse 
med vurderingen af arternes levesteder er vurderet, at sådanne beskyttede arter 
sandsynligvis forefindes i området, bør du kontakte Styrelsen for Grøn 
Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som relevant myndighed, for at modtage 
vejledning herom samt evt. en tilladelse efter artsfredningsbekendtgørelsen.  
 
SGAV oplyser at de har følgende informationsside, hvor der også er et link til 
ansøgningsskemaet: https://sgavmst.dk/arter/artsforvaltning/beskyttede-arter. 
Du har selv ansvaret for at ansøge hos relevante myndigheder, uagtet om de måtte 
have modtaget en kopi af afgørelsen.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Der søges om at istandsætte otte boringer i Kærgaard Klitplantage. Ansøger 
beskriver projektet og baggrunden herfor som følger: 
 
I perioden 1956 – 1973 deponerede det daværende Grindstedværket A/S 
efter tilladelse fra myndighederne spildevand i Kærgård Klitplantage. 
Spildevandet stammede fra værkets produktion af vitaminer og lægemidler, 
og blev transporteret til området i tankbiler. Deponeringen skete til 6 gruber 
i klitområdet beliggende i en afstand af 400 – 800 meter fra kysten (Figur 1-
1). 
 
 
Figur 1-1 Placering af de seks gruber i Kærgård Klitplantage 
 
Efter deponeringens afslutning blev gruberne dækket med rent sand. Den 
samlede mængde spildevand er i tidligere undersøgelser skønnet til 286.000 
m3, hvoraf størstedelen er vand. Det egentlige stofindhold er opgjort til ca. 
60.000 tons. Heraf er ca. 40.000 tons forskellige uorganiske salte, og ca. 
15.000 tons salte af organiske syrer. Mængden af miljøfremmede organiske 
stoffer i det deponerede spildevand er opgjort til mere end 1.500 tons 
omfattende bl.a. sulfonamider, organiske kvælstofforbindelser, 
barbiturater, fenoler, klorerede opløsningsmidler, benzen og toluen. 

 
 
3 
 
Fra gruberne er der sket en spredning af stoffer i det deponerede spildevand 
til jord og grundvand under gruberne, hvorfra der sker en udsivning i 
vestlig retning mod havet, som skitseret i den konceptuelle model, Figur 1-2. 
Dette har medført forurening af jord og grundvand over et areal i 
størrelsesordenen 500.000 m², og udsivning af stoffer til Vesterhavet over 
en kyststrækning på ca. 800 meter. Udsivningen af forurenende stoffer 
medførte, at der i 1964 blev udstedt badeforbud i havet ud for gruberne. 
 
 
 
De nuværende aktiviteter har til formål at reducere forureningen i 
grundvandet til et niveau, som ikke udgør nogen risiko mod mennesker eller 
mod Vesterhavet. 
Aktiviteterne omhandler in-situ oprensning med kemisk oxidation og 
stimuleret reduktiv deklorering i grube 1-4. Da effekten af oprensningen på 
havmiljøet først forventes at kunne måles flere år efter oprensningen er 
tilendebragt, er niveauet for nedbringelsen af forureningen en række 
stopkriterier (grænseværdier for forureningen) i grundvandet under de fire 
gruber. Oprensningen i Kærgård Klitplantage blev opstartet i 2016 og 
badeforbuddet i Vesterhavet forventer Region Syddanmark at kunne hæve i 
2042. 
 
I forbindelse med arbejdet i plantagen er der i løbet af slutningen af 1990 og 
starten af 2000 etableret en lang række boringer på stranden og i klitfoden 
ud for gruberne. Boringerne varierer i dybde, men nogle er op til ca. 35 
meter dybe og har op til 6 filtre, hvorfra der kan udtages en vandprøve. 
Boringerne har været anvendt til at monitere forureningsfanen, hvilket 
gøres ved at udtage en vandprøve fra filtrene. Vandet kan efterfølgende 
analyseres for forskellige forureningskomponenter og formålet er at 
vurdere, hvor meget forurening der strømmer ud i Vesterhavet og i hvilken 
dybde. 
 

 
 
4 
Omfanget af boringer etableret i forbindelse med forureningen i Kærgård 
Klitplantage fremgår af Figur 1-3. Boringerne der i dag findes i klitterne, er 
i sin tid blevet etableret i klitfoden (i overgangen fra strand til klit), men da 
klitterne, med tiden flytter sig mod kysten (prograderer), er boringerne med 
tiden blevet begravet under en del sand. Boringerne er for størstedelens 
vedkomne aldrig blevet istandsat og da de alle er afsluttet med et stålrør, er 
boringerne i en dårlig forfatning og trænger til istandsættelse. 
Istandsættelse vil primært bestå i 1: boring frigraves, 2: afslutningen 
(metalrøret) skiftes ud med et plastikrør og et nyt aluminiumslåg og 
forlænges til ca. 1 meter over terræn og 3: filtrene (hvori der kan udtages en 
vandprøve) forlænges tilsvarende. En ny boring med 6 filtre vurderes i dag 
at koste mindst 500.000,-, hvorfor der er et stort incitament i at 
vedligeholde dem, som allerede er etableret. 
 
 
 
Arbejdet i Kærgård Klitplantage udføres af entreprenørvirksomheden 
Frisesdahl A/S, som også vil forestå istandsættelsen af boringerne. Der er 
udvalgt 8 boringer, som ønskes istandsat. Placeringen af boringerne 
fremgår af bilag 1. Fra Tabel 1-1 fremgår status for boring samt en kort 
beskrivelse af behovet for istandsættelse. Som det fremgår af tabellen, er 
flere boringer begravet under sand i forventet op til 5 meters dybde. Derfor 
kræver istandsættelse, at der benyttes en gravemaskine (forventeligt 20 ton) 
til at frigrave boringerne. Det forventes at der vælges en større 
gravemaskine, da denne har bedre mulighed for at køre i det ujævne terræn 
uden at skulle flytte større mængder sand. For hver boring vil 
gravemaskinen starte på stranden og bevæge sig vinkelret på stranden i en 
lige linje ind til den pågældende boring. Her vil gravemaskinen frigrave 

 
 
5 
boringen (forventeligt i et område på ca. 10 m²), løfte metalrøret af og 
installere et nyt rør, som afsluttes 1 meter over terræn. Herefter retableres 
klitten efter bedste evne og eventuel bevoksning lægges, hvis muligt, tilbage 
på plads. Der må forventes at gravemaskinen både kører og graver i 
bevoksede klitter, da flere boringer findes i områder med sådanne, men 
omfang vil begrænses, hvor det er muligt. 
 
Boringerne skal indgå i Region Syddanmark moniteringsprogram de næste 
10-15 år og resultaterne herfra vil være af afgørende betydning i forhold til 
at vurderer, hvornår badeforbuddet ud for Kærgård Klitplantage kan 
hæves. Fremadrettet vil boringerne blive vedligeholdt løbende, så behovet 
for maskinelt vedligehold minimeres. 
 
Arbejdet vurderes at medføre en lokal og midlertidig påvirkning af klitten i 
forbindelse med frigravning af boringerne og kørsel med gravemaskine. 
Indgrebet er begrænset til et mindre areal omkring hver boring (op til ca. 10 
m²) samt et smalt kørespor. Hvor boringernes placering er kendt med 
sikkerhed, vil det berørte areal være væsentligt mindre. Klitsystemet i 
området er dynamisk, og mindre terrænændringer forventes naturligt 
udjævnet over tid som følge af vind- og sandtransport. Det vurderes samlet, 
at arbejdet ikke medfører varige ændringer af klittens tilstand eller 
dynamik. 
 
Arbejdet ønskes opstartes efteråret 2026. 
 
 
Figur viser de otte boringer (markeret med gule firkanter), som ønskes istandsat 
som beskrevet 
 
 
 

 
 
6 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup 
Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage. Natura 2000-området omfatter 
habitatområde nr. 73 og fuglebeskyttelsesområde nr. 50 og 56.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.  
 
Det fremgår af Natura 2000-planen, at området er stort og rummer meget 
varierede landskabs- og naturforhold. Det domineres af naturtyper som klitter, 
klitheder og klitsøer. I området findes et klitbælte, der strækker sig over et areal på 
10 km i længden og 6-10 km i bredden. Bag de yderste kystklitter findes de større 
klitheder, herunder Kallesmærsk Hede, Sølager Hede, Børsmose Hede og Fiilsø 
Hede. Hedearealerne er vigtige yngleområder for hedelærke og rødrygget 
tornskade, der findes talrigt på de fleste af hederne. Også natravn har en stor 
forekomst i området. 
 
De 8 ansøgte udgravninger foretages i et område, der er kortlagt med den lysåbne 
habitatnaturtype hvid klit (2120) i moderat og god tilstand.  
 
Det fremgår i Natura 2000-planen, at hovedparten af arealerne med hvid klit 
(2120) i Natura 2000-området er i god naturtilstand, og ca. 10% af arealerne er i 
høj tilstand. Arealerne i høj tilstand er generelt karakteriseret ved en god 
artssammensætning med mange positive arter. Arealerne i moderat og ringe 
naturtilstand er generelt karakteriseret ved forekomst af invasive arter. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at den lysåbne habitatnaturtype Hvid klit 
(2120) naturligt er præget af høj dynamik og foranderlighed, hvor mindre 
forstyrrelser endda kan have en positiv effekt i form af øget dynamik. Det ansøgte 
vurderes at medføre en kortvarig forstyrrelse i anlægsfasen, uden dog at medføre 
nogen permanente ændringer af naturtilstanden på arealet. Der er herudover lagt 
vægt på, at de planlagte udgravninger foretages uden for andre kortlagte 
habitatnaturtyper og kortlagte levesteder, hvorfor det vurderes, at andre arter på 
udpegningsgrundlaget ikke vil blive påvirket af projektet.  
 
Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter  
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten  er et levested for bilag IV-arten markfirben. Der er 

 
 
7 
i vurderingen lagt vægt på, at det ansøgte projekt foregår i den lysåbne 
habitatnaturtype hvid klit.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil have en væsentlig negativ 
påvirkning på markfirbenenes levested, eftersom der er tale om en meget 
dynamisk naturtype, og at gravearbejdet foretages i mindre afgrænsede områder, i 
en tidsbegrænset periode.   
 
Der er på arter.dk registreret observationer af odder umiddelbart vest for 
projektområde i havet, ca. 1,2 km mod nord ved Henne Å og ca. 2,8 km mod sydøst 
ved Filsø. Der er registreret spidssnudet frø ca. 500 m mod syd, og strandtudse er 
registreret ca. 1,6 km mod nordøst ved Filsø. Det vurderes, at det ansøgte 
projektområde ikke er et potentielt levested for arterne, da de hovedsageligt er 
tilknyttet søer, åer, vådområder eller havet, og ingen af sådanne områder bliver 
påvirket af det ansøgte.   
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
  
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at der er væsentlige samfundsmæssige interesser i at 
overvåge og oprense Kærgaard plantage. Projektet udgør derfor efter 
Kystdirektoratets vurdering et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. 
Det indgår i vurderingen, at præcedensvirkningen af en dispensation til det 
ansøgte synes meget lille. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet. 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[email] 
 
 
 
 

 
 
8 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Varde Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
9 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
10 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
11 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 84 
Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)