2. offentlighedsfase vedr. udvidelse af Løgstør Marina, Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerland Kommune

Kystdirektoratet

J.nr. 21/12111

Ref. [navn] xx-xx-xxxx

Tilladelse til udvidelse af Løgstør Marina, Vesthimmerlands Kommune

Kystdirektoratet meddeler hermed tilladelse til udvidelse af Løgstør Lystbådehavn, herunder tilladelse til nyttiggørelse af uddybningsmaterialet til etablering af havnemolen, på de vilkår, som fremgår af afgørelsen.

Kystdirektoratet finder, at sagens samlede materiale, herunder den udarbejdede miljøkonsekvensrapport (Vesthimmerlands Kommune – Udvidelse af Løgstør Marina – Miljøkonsekvensrapport dateret den 6. december 2024), indeholdende et kapitel om Natura 2000-forhold, belyser projektets miljømæssige konsekvenser tilstrækkeligt til, at der på baggrund heraf kan træffes afgørelse om godkendelse af projektet efter § 16 a, stk. 1, nr. 2 og 4, samt § 16 b, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr 73 af 18/01/2024) og § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og

2 udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr 654 af 19/05/2020), også kaldet kysthabitatbekendtgørelsen. Kystdirektoratet har i den forbindelse vurderet, at projektet ikke vil medføre hhv. væsentlig påvirkning eller skade på udpegningsgrundlaget for Natura-2000 område nr. 16 ”Løgstør Brejning, Vejlerne og Bulbjerg”. Kystdirektoratet bemærker i den forbindelse, at der alene er foretaget konsekvensvurdering for de arter og naturtyper, hvor en væsentlig påvirkning ikke kan afvises. Dette er præciseret i afgørelsens afsnit om Natura 2000. Afgørelsen indeholder derfor også en afgørelse, efter kysthabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for samtlige arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a også erstatter en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 (LBK nr 4 af 03/01/2023). Tilladelsen meddeles på baggrund af Vesthimmerlands Kommunes fremlagte miljøkonsekvensrapport samt det udarbejdet høringsnotat. Det er en forudsætning for denne tilladelse, at Vesthimmerlands Kommune udfører projektet inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, der fremgår af miljøkonsekvensrapporten. Herunder skal vilkårene i nærværende tilladelse overholdes.

På vegne af Kystdirektoratet,

[navn]

3

Indhold

Baggrund for projektet........................................................................ 4 Kort beskrivelse af det miljøvurderede projekt.................................... 4 Offentlig høring................................................................................... 5 Vilkår for tilladelsen............................................................................ 5 Kystdirektoratets begrundede konklusion for afgørelsen.................... 7 Kystmorfologi og sedimentspredning................................................................. 8 Sejladsforhold og ‐sikkerhed............................................................................... 9 Rekreative interesser........................................................................................ 10 Visuelle forhold................................................................................................. 11 Befolkning og menneskers sundhed................................................................. 12 Natura 2000 og bilag IV arter............................................................................ 13 ‐ Væsentlighedsvurdering................................................................................. 15 ‐ Konsekvensvurdering...................................................................................... 18 ‐ Bilag IV arter.................................................................................................... 26 Vandplanlægning............................................................................................... 28 Havstrategi........................................................................................................ 31 Fredninger......................................................................................................... 32 Vurdering af kumulation med andre projekter................................................. 32 Projektbeskrivelse............................................................................. 34 Miljøvurderingsprocessen................................................................. 36 Indkomne bemærkninger, samt vurdering, i forbindelse med 2. offentlighedsfase............................................................................................... 36 Lovgrundlag...................................................................................... 37 Klagevejledning................................................................................. 37 Bilag 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 16............ 41

4

Baggrund for projektet

Havnen i Løgstør er centrum for mange kulturoplevelser året igennem, og hver sommer strømmer turister til for at opleve muslingefestival, musikoplevelser, sejlads, badning og meget mere.

Havnens popularitet betyder dog, at der er mangel på bådpladser og faciliteter på land, og derfor ønsker Vesthimmerlands Kommunen at udvide lystbådehavnen i Løgstør og dermed styrke havnens rekreative kvaliteter.

Kort beskrivelse af det miljøvurderede projekt

Havneudvidelsen udføres ved at etablere en ny havnemole som en forlængelse af den eksisterende østlige molearm ved indgangen til den nuværende lystbådehavn. Havnemolen placeres ca. 40 m foran kajen med muligheden for at etablere træbroer langs molens inderside og langs landdelen. Molen afsluttes med et rundt molehoved. Inden for dækmolen vil de nye broanlæg sikre ca. 63 nye havnepladser af varierende størrelser.

Ved etablering af havnemolen vil der skabes både flere bådpladser og nye tidssvarende havnefaciliteter til gavn for havnens brugere, byens beboere og havnens mange årlige gæstesejlere.

Den nye havnemole har også en funktion som beskyttelse mod bølger og give vindlæ i havnen.

Skitse af det ansøgte projekt

5

Offentlig høring

Projektet har været i 1. offentlighedsfase i perioden 7. april 2022 – 26. maj 2022.

2. offentlighedsfase har fundet sted i perioden 19. december 2024 til den 27. februar 2025. I forbindelse med 2. offentlighedsfase er der indkommet XX høringssvar.

Høringssvarene er samlet i et høringsnotat, hvor Vesthimmerlands Kommune og Kystdirektoratets bemærkninger også fremgår.

Vilkår for tilladelsen

Vesthimmerlands Kommune skal udføre projektet inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, som fremgår af miljøkonsekvensrapporten og det udarbejdede høringsnotat. Projektet skal desuden overholde den til enhver tid gældende øvrige lovgivning. Herudover skal Vesthimmerlands Kommune udføre projektet i overensstemmelse med følgende vilkår:

1. Projektet skal udføres i overensstemmelse med det ansøgte og miljøvurderet, som er beskrevet i bl.a. kapitel 5 i miljøkonsekvensrapporten af projektet dateret den 6. december 2024.

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af projektet eller anlægsmetoderne, som er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten.

3. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden for 3 år fra denne tilladelses udstedelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Tilladelsen bortfalder endvidere, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 8 år fra udstedelsen af denne tilladelse.

4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]), herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er udført i overensstemmelse med tilladelsen.

5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.

6. Denne tilladelse til at etablere anlæggene og de opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

7. Anlæggene eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:

6

• anlæggene ikke længere anvendes som ansøgt.
• anlæggene ikke vedligeholdes eller de ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlæggene skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggenes etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Kystdirektoratet bemærker, at der i miljøkonsekvensrapporten er beskrevet en række forudsætninger for projektet. Idet disse forudsætninger er indeholdt i vurderingerne, er det forudsat, at de overholdes i forbindelse med projektets udførelse. Det gælder blandt andet, at støjende anlægsarbejde kun vil foregå i dagtimerne indenfor perioden fra d. 1. oktober til 31. marts af hensyn til havnens drift, at der opsættes støjværn ved de nærmeste naboer, at fortøjningspæle mv. nedvibreres, og at uddybningsmaterialet bliver flyttet direkte over hvor det skal anvendes til havnemolen. Tilladelsen fritager ikke Vesthimmerlands Kommune for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af projektet for et, i forbindelse med projektets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.

7

Kystdirektoratets begrundede konklusion for afgørelsen

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn, der taler imod projektet. Kystdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for projektet, og at det heraf fremgår, at projektet ikke vil medføre væsentlige negative miljøpåvirkninger. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der kan meddeles tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til udvidelse af Løgstør Marina, samt efter kystbeskyttelseslovens § 16 b, stk. 1, nr. 2 til nyttiggørelse af uddybningsmaterialet til etablering af havnemolen. Kystdirektoratet bemærker, at tilladelsen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a også erstatter en tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet vurdere endvidere, at der kan meddeles tilladelse efter miljøvurderingslovens 25 for den del af det samlede projekt, der vedrører nyttiggørelse af uddybningsmaterialerne. Kystdirektoratet har ved afgørelsen om at meddele tilladelse efter kystbeskyttelses- lovens § 16 a, lagt afgørende vægt på, at det er oplyst, at der er behov for de ansøgte ekstra bådpladser, idet havnen har mangel på pladser. Med udvidelsen skabes der ca. 60 nye bådpladser af varierende størrelse. Endvidere er det tillagt vægt, at der ved udvidelse af havnen dannes mulighed for at styrke eksisterende og skabe robuste og attraktive forhold på havnen, og således være med til at gøre havnen til et mere attraktivt sted for besøgende, både de sejlende gæster og for de dagsbesøgende, der ligger vejen forbi havnen. Der er desuden lagt vægt på, at havnemolen vil skabe læ for bølger i havnebassinet. Kystdirektoratet har ved afgørelsen om at meddele tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 b, lagt afgørende vægt på, at uddybningsmaterialet (ca. 3.200 m3) er vurderet til at være egnet til brug for opbygningen af havnemolen. Det vurderes derfor at være den mest hensigtsmæssige måde at anvende uddybningsmaterialet, idet det forholdsvist nemt kan flyttes fra uddybningsområdet til der hvor det skal anvendes til opbygningen af havnemolen. Sedimentet forventes afgraves med lukket grab hvorefter det placeres der hvor det skal nyttiggøres. Grabben inkl. sediment vil blive ført tæt på havbunden for at reducere sedimentspredning. Udlægningen sker med stor præcision således at det ikke skal genplaceres yderligere. Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, indeholdende et kapitel omkring Natura 2000-forhold, for projektet. Af rapporten fremgår det, at det ansøgte projekt samlet set, efter Vesthimmerlands Kommunes vurdering, ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på miljøet i hverken anlægs- eller driftsfasen. Kystdirektoratet har gennemgået miljøkonsekvensrapporten for projektet og fundet, at rapporten mv. opfylder kravene i § 20 i miljøvurderingsloven, og at oplysningerne i rapporten mv., som er væsentlige for afgørelsen, er korrekte.

8

Kystdirektoratet skal bemærke, at alle rapportens vurderinger og begrundelser ikke gentages i denne afgørelse. Dette betyder ikke, at disse vurderinger og begrundelser ikke er tillagt vægt i forbindelse med Kystdirektoratets samlede vurdering i sagen. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten er der beskrevet 0- alternativet, hvor projektet ikke realiseres. Her vil området forblive det samme som hidtil, og de potentielle påvirkninger, som projektet vurderes at kunne medføre, vil ikke opstå. Det fremgår af rapporten, at hvis projektet ikke gennemføres vil projektets positive påvirkninger, som for eksempel øget turisme og forbedrede rekreative forhold på det marine miljø, heller ikke finder sted. Rapporten beskriver endvidere et fravalgt alternativ. Alternativet omhandler indgang til lystbådehavnen via Frederik d. VII’s kanal og uden forlængelse af molearmen. Antallet af bådpladser ville ende med det samme, men der ville ikke blive opnået samme bølgebrydende effekt. Det fremgår af rapporten, at dette mulige layout til havneudvidelsen desuden blev fravalgt, da det blev vurderet, at indsejlingen ofte ville sande til, og det derfor ville blive meget driftstung at holde fri passage. Herudover blev det bl.a. vurderet, at der kunne opstå trafikale problemer, hvor det ville blive for svært at komme ind og ud af havneområdet. Det alternative projekt blev desuden fravalgt da det ville kræve omfattende dispensationsarbejde for fortidsmindefredningen som hele Frederik d. VII kanal, inkl. landområder, er omfattet af. Ved afgørelsen har Kystdirektoratet endvidere vurderet, om der er kumulative påvirkninger fra andre projekter i området. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke vil forekomme væsentlige kumulative påvirkninger. Se nærmere begrundelse herfor under afsnit Vurdering af kumulation med andre projekter. Kystdirektoratet har endvidere ved afgørelsen lagt vægt på, at projektet ikke strider mod havplanen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsens vilkår 1 og 2 medfører, at projektet skal udføres om ansøgt og miljøvurderet, og at der ikke uden Kystdirektoratets tilladelse kan ændres på projektet. Kystdirektoratet finder samlet set, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte projekt på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger. I det følgende redegøres for Kystdirektoratets væsentligste vurderinger i forhold til afgørelsen.

Kystmorfologi og sedimentspredning

I miljøkonsekvensrapporten er det beskrevet, at:

"Nærværende rapport vurderer, at moleforlængelsen vil have ingen eller kun mindre påvirkning på sedimentet og morfologien i området. Der vil foregå en mindre ændring i den måde, som sedimentet lægger sig på som følge af moleforlængelsen, pga. ændrede strømforhold. Det vurderes desuden, at der nordligt for sejlrenden og nordøstligt for den nye stenmole vil ske marginalt øget erosion af materiale, som endegyldigt aflejres nedstrøms mod øst. Dybdekurverne i sejlrenden vurderes ændret således, at der sker en fordybning nordligt mens det østligste dybeste punkt ændrer lokation. Erosion under storme vil medføre en

9 marginalt større erosion nord for sejlrenden, som følge af bølgerefleksionerne fra molehovedet foran havnemolen. Dette bidrag vurderes som uvæsentligt når øvrige faktorer, herunder bl.a. øgede strømforhold, medregnes. De øgede strømforhold vurderes ikke af betydning i forhold til området, og vil udelukkende medvirke til at øge en ellers forsinket vandudskiftning i området udenfor havnebassinet.". Det fremgår af den udarbejdede miljøkonsekvensrapport, at udbygningen af havnemolen ikke vil ændre behovet for oprensning af havnen eller indsejlingen. Ved uddybning af det nye havnebassin og ved opbygningen af molen vil der forekomme en mindre ophvirvling og spredning af sediment. Opgravnings- materialet skal bruges som kernemateriale i havnemole, og vil med lukket grab blive ført til den nøjagtige placering. Dermed vil der alene være et mindre spild. Kystdirektoratet vurderer på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at forlængelsen af havnemole og uddybningen af det nye havnebassin, ikke vil medføre, at der sker en væsentlig påvirkning som følge af spredning af spildt sediment. Ved denne vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at spild i forbindelse med uddybningen er meget begrænset, og at spildet vil være meget lokalt i nærheden af projektområdet. Kystdirektoratet vurderer endvidere, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning på kystmorfologien i området.

Sejladsforhold og -sikkerhed

Projektet omfatter forlængelse af den eksisterende havnemole. Forlængelsen af molen vil betyde, at sejlrende det pågældende sted vil blive smallere. Dette kan have betydning for sejladssikkerheden, da der kan være en øget risiko for grundstødning, påsejling og kollision, og det kan potentielt besværliggøre sejladsen gennem området. Der har i forbindelse med udarbejdelse af rapporten været afholdt en HAZID- workshop med det formål at undersøge sejladssikkerheden, og om sejladssikkerheden kan opretholdes med den ønskede udvidelse af lystbådehavnen.

I rapporten har rådgiver blandt andet oplyst følgende:

" I anlægsfasen vurderes der ikke at være væsentlige negative forringelser af sejladssikkerheden. Dette argumenteres med, at anlægsfartøjerne primært vil arbejde fra sydsiden af stenmolen, hvor der sikres god sikkerhedsafstand til den øvrige skibstrafik ude i sejlrenden. En potentiel påvirkning vil være kortvarig og lokal, og derfor uden betydning. I driftsfasen vurderes det, at indsnævringen af sejlrenden vil påvirke sejladsforholdene langvarigt, men lokalt i de umiddelbare omgivelser til projektområdet. Konsekvenserne for et uheld gennem projektets påvirkning vil være store, men grundet den meget lave sandsynlighed vurderes påvirkningen af sejladsforholdene og -sikkerheden at være moderat negativ.". I rapporten er det beskrevet, at der ved opsætning af en afmærkning øst for molehovedet efter udvidelsen af havnen vurderes der ikke at være en væsentlig negativ forringelse af besejlingsforholdene for de rekreative fartøjer til og fra marinaen og i sidste ende sejladssikkerheden for lystsejlere.

10

Udvidelsen af havnen vil betyde, at sejlrenden med en vanddybde på mindst 4 meter vil gå fra at være ca. 118 meter i dag til at være 68 meter. Dette vil blandt andet have den konsekvens, at to modgående fragtskibe ikke længere kan passerer hinanden på denne del af sejlrenden. PÅ HAZID-workshoppen blev det derfor foreslået, at der skal etableres en ekstra sideafmærkning bestående af to grønne afmærkninger på østsiden af sejlrenden mellem Løgstør og Aggersund øst for marinaen. Herved er passagen sikret. Endvidere er der foreslået en afmærkning nord for havnemolen for at forhindre kollisioner. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på sejladssikkerheden, hverken i anlægs- eller i driftsfasen. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at der har været afholdt en workshop med deltagelse af relevante aktører og lokale organisationer, som har kendskab til de lokale besejlingsforhold ved Løgstør, og at der er fundet løsninger med afmærkninger, således at besejling af havnen og sejlrende fortsat kan ske sikkert. Kystdirektoratet skal bemærke, at søafmærkning ikke er omfattet af vores kompetence, og dermed kræver tilladelse fra anden myndighed.

Rekreative interesser

I rapporten er det beskrevet og vurderet, hvorvidt projektet, vil have en påvirkning for de rekreative interesser i området. Det fremgår blandt andet, at der vil være en kortvarig periode med begrænset eller besværliggjort afgang til havnen i anlægsfasen. Af hensyn til sejlerne er anlægsperioden valgt til at finde sted i vinterhalvåret, hvorfor påvirkningen vil være begrænset.

I rapporten er følgende vurderet:

"Det vurderes, at Løgstør Marina vil have en moderat positiv påvirkning på de marine rekreative forhold i projektområdet i driftsfasen, idet projektet vil give et positivt havnemiljø, som kan bidrage med at tiltrække gæster fra regionale områder. Vandkvaliteten i selve havnebassinet kan blive en smule forringet grundet mindre vandudskiftning og risiko for forhøjede koncentrationer af E. coli. Derfor anbefales overvågning af bakterien i højsæsonen for at undgå evt. påvirkning af lokale badestrande.". Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning på de rekreative interesser. Kystdirektoratet har ved denne vurdering, i forhold til anlægsfasen, lagt afgørende vægt på, at det meste af anlægsarbejdet vil foregå i perioden fra den 1. september til 31. marts, og at arbejdet derfor ikke vil påvirke den rekreative udnyttelse af området væsentligt. Kystdirektoratet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at stille vilkår til projektet med hensyn til de rekreative interesser i og omkring projektområdet, men skal henlede opmærksomheden på, at Vesthimmerlands Kommune skal overholde de forudsætninger, der er forudsat i forbindelse med vurderingerne, herunder til anlægsperioden.

11

Visuelle forhold

Der er i forbindelse med miljørapporten udarbejdet visualiseringer af projektet fra forskellige vinkler for at give de bedste forudsætninger for at vurdere de visuelle påvirkninger ved gennemførelsen af projektet. Eksempel på visualisering fra rapporten

I rapporten er følgende blandt andet skrevet om de visuelle/landskabelige forhold: " Når marinaen bliver bygget, vil det kunne ses og høres i landskabet omkring Havnegade. Den visuelle effekt af anlægsarbejdet vurderes ikke at give væsentlig påvirkning, da arbejdet foregår i byområde, som allerede er i kontinuerlig forandring, og byggearbejde må forventes. Hertil kommer, at anlægsarbejdet udelukkende forekommer over en afgrænset, kort periode. Når den nye del af marinaen står færdig, vil den være et nyt markant bidrag til landskabet. Den vil være et blikfang for besøgende i området, for dem der bor langs vandet, og for dem der kommer sejlende. Løgstør er en by med en lang kulturhistorie. Den er tæt knyttet til sin beliggenhed ved havet. En større marina er vurderet som en naturlig udvikling i forlængelse af Løgstørs historie. Projektet er ikke vurderet som en væsentlig ændring af landskabets karakter. Fra de andre kyster omkring Løgstør Bredning vil den nye del af marinaen også kunne ses i landskabet. Ændringen vil dog ikke være så markant i landskabet på afstand. Påvirkningen af landskabet er dermed ikke vurderet som væsentlig.". Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlig negative visuelle påvirkninger. Ved denne vurdering har Kystdirektoratet lagt vægt på, at der er tale om et mindre projekt med en begrænset visuel påvirkning.

Ved vurderingen har Kystdirektoratet været opmærksomme på, at der på mole skal placeret 12 granitblokke (18-22 tons), som vil kunne give læ for vind og bølger. Stenene placeres i en højde af ca. 1,4 m over havnemolen. Efter Kystdirektoratets

12 vurdering vil granitblokkene ikke medføre en væsentlig påvirkning af de visuelle forhold.

Befolkning og menneskers sundhed

Etablering af projektet vil særligt i anlægsfasen kunne medføre en del støjgener for de omkringboende. Det er oplyst, at der alene udføres anlægsarbejde inden for standardarbejdstimerne og at der ikke vil være weekendarbejde i forbindelse med etablering af projektet.

I rapporten er blandt andet oplyst følgende:

" Under anlægsfasen vil der kunne forekomme støjværdier på op til 79 dB i de tilstødende boliger til projektområdet. Dette er over den anbefalede støjgrænse for anlægsarbejde, og påvirkningen fra støj på befolkningen og menneskers sundhed i umiddelbar nærhed af projektet vurderes derfor til mindre til moderat. Støjpåvirkningen er reversibel, forløber ikke kontinuerligt over anlægsperioden og ophører så snart projektet står færdigt.

Samlet set vurderes det, at der i anlægsperioden kan komme en minimal negativ påvirkning i relation til støj, støv og vibrationer, hvilket i kortere perioder kan være til væsentlig gene for de nærmeste beboere.

På den lange bane vil der i driftsfasen være forbedret mulighed for adgang til rekreative områder, badestrande, kulturoplevelser m.m. De positive effekter vil kunne måles både indenfor Løgstør by, men også udfoldes til hele kommunen.".

Det fremgår af rapporten at for at imødekomme ønsker fra borgerne i de særligt udsatte boliger i forhold til støjpåvirkning under anlægsfasen vil der blive opsat midlertidige støjværn, der begrænser kildestyrken.

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkninger på befolkningen og menneskers sundhed. Ved denne vurdering har Kystdirektoratet lagt vægt på, at det af rapporten fremgår, at der vil blive opsat midlertidige støjværn for at begrænse støjen. Kystdirektoratet skal bemærke, at opsætning af støjværn således er en forudsætning for vurderingen af projektets påvirkninger.

Støjende bygge- og anlægsarbejde er endvidere omfattet af bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter, og arbejdet skal anmeldes til kommunen mindst 14 dage inden igangsætning. Bekendtgørelsen giver blandt andet kommunen mulighed for at vedtage lokale forskrifter for bygge- og anlægsarbejde.

13

Natura 2000 og bilag IV arter

Natura 2000-områderne er udpeget jf. EU’s naturbeskyttelsesdirektiver for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU og for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, herunder områdernes naturtyper og levesteder samt de arter, områderne er udpeget for at bevare. Kystdirektoratet skal videre vurdere, om projektet vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Projektet vil finde sted inden for Natura 2000-område nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg” (indeholdende H16, F8, F12, F13, F19 og F20). Området er udpeget for særligt at beskytte de store, sammenhængende områder med kyst- og marine naturtyper, samt de yngle- og trækfugle, som er tilknyttet området, herunder: kortnæbet gås, lysbuget knortegås, hvinand, toppet skallesluger, klyde, almindelig ryle, dværgterne og havterne. Området har et samlet areal på 44.786 ha, hvoraf ca. 70 % udgøres af marin natur. Natura 2000-områdets udstrækning fremgår af figuren næste side. Natura 2000-området består af arealer i den centrale del af Limfjorden, samt Vejlerne og Bulbjerg mod nord. De marine dele består af Livø Bredning, samt øerne Blinderøn og Livø. I denne del af Limfjorden holder en stor del af fjordens sælbestand til. Ejerslev Røn og Livø Tap er sælreservater med adgangsforbud i dele af året. Løgstør Grunde, som er en del af Løgstør Bredning, er kendetegnet ved at være et lavvandede område, som domineres af naturtyperne sandbanke (1100), vadeflade (1140) og lagune (1150). Det smalle og dybe løb ved Feggesund strækker sig til Thisted Bredning, hvor der langs kysten af Himmerland findes stejle kalkskrænter, som rummer naturtypen kalkoverdrev. Mellem Aggersund og Vejlerne findes en dynamisk strandengskyst, hvoraf Vejlerne består af ca. 6000 ha vådområde, som fremstår som brak og ferskvandsområder, med fersk og brakvandssøer, enge og rørskov. Nord for Vejlerne findes kalkknuden Bulbjerg, der rummer Danmarks eneste naturlige fuglefjeld. Natura 2000-området er desuden specielt udpeget for at beskytte en række arter, herunder de marine pattedyr gråsæl og spættet sæl, samt bilag IV arten odder. Projektområdets placering inden for Natura 2000-område nr. 16 er vist på næste side.

14

Det fremgår af figuren, at projektet finder sted i fuglebeskyttelsesområde nr. 12 (F12) og i habitatområde nr. 16 (H16), hvorfor der vurderes på disse. Der vurderes ligeledes på fuglebeskyttelsesområderne nr. 8, 13, 19 og 20 (F8, F13, F19 og F20), idet en påvirkning på de udpegede arter ikke kan udelukkes. Som et led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten for projektet har Vesthimmerlands Kommune foretaget en væsentligheds- og konsekvensvurdering, som er indeholdt i rapportens kapitel ”Natura 2000-forhold”.

15

Det er Kystdirektoratets vurdering, at de faglige vurderinger i miljøkonsekvens- rapporten er tilstrækkeligt underbyggede til at kunne udelukke hhv. en væsentlig påvirkning og skade på udpegningsgrundlaget og det pågældende område integritet. Kystdirektoratet finder dermed, at rapporten på et tilstrækkeligt niveau har gjort rede for, at projektet ikke vil kunne medføre hhv. en væsentlig påvirkning eller skade på de habitatnaturtyper eller arter, som området er udpeget for at beskytte, hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen. I det følgende har Kystdirektoratet foretaget egen vurdering i forhold til Natura 2000. Kystdirektoratet har i forbindelse med vurderingerne anvendt miljø- konsekvensrapporten. Der henvises til rapporten, samt generelt til Natura 2000 planen for området i forhold til bevaringsmålsætninger mv. Områdets udpegningsgrundlag er dog vedlagt afgørelsen som bilag 1. De naturtyper og arter, hvor der alene er foretaget en væsentlighedsvurdering findes i nedenstående afsnit ”Væsentlighedsvurdering”, mens vurderingerne af de arter og naturtyper, hvor der ikke kan afvises en væsentlig påvirkning, findes i afsnittet ”Konsekvensvurdering”.

• Væsentlighedsvurdering Terrestriske habitatnaturtyper Projektet omfatter alene aktiviteter på søterritoriet og vil ikke medføre påvirkninger af de 31 terrestriske naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 16 (bilag 1). Havneudvidelsen foregår på søterritoriet og vurderes ikke at ville påvirke terrestriske naturtyper eller potentielle levesteder for beskyttede landlevende arter. Det nærmeste areal med en beskyttet terrestrisk naturtype er et område, kortlagt som kalkoverdrev, ca. 500 m sydvest for havnen udenfor de berørte områder.

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke de terrestriske naturtyper. Det vurderes videre, at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for naturtyperne og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at tilstanden af naturtyperne ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  projektet gennemføres på søterritoriet, samt at aktiviteterne ikke vil medføre påvirkninger på land.  den naturlige dynamik ud for kysten ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af uddybningen inde i havnen.

Habitatarter

Damflagermus

Damflagermus er på udpegningsgrundlaget for habitatområde H16. Damflagermus søger føde over enge og åbne områder med spredte træer og buske og er tilknyttet den terrestriske natur. Damflagermus er observeret nær Østerild og Frøstrup mere end 20 km fra projektområdet. Der er ikke i basisanalysen, for

16

Natura 2000-området, kortlagt levesteder for damflagermus i eller nær de berørte områder. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatarten damflagermus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at artens udbredelsesområde er på land med tilknytning til de terrestriske naturtyper. Det vurderes videre, at projektet ikke er i strid med bevaringsmålsætningen for arten og dermed ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at damflagermus ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  observationer af arten er foretaget mere end 20 km fra projektområdet. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet ikke vil medføre påvirkninger, på land, på artens udbredelsesområde.  der, i forbindelse med anlægsarbejdet, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (max. seks måneder). I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet foregår på søterritoriet.  aktiviteterne, hverken i anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke artens fødegrundlag.

Stor vandsalamander

Stor vandsalamander er på udpegningsgrundlaget for habitatområde H16. Stor vandsalamander og er tilknyttet til det terrestriske og limniske miljø. Der er ingen kortlagte levesteder eller fund i eller nær projektområdet. Der er ikke levesteder for stor vandsalamander i området ved havnen, og arten vil derfor ikke kunne blive påvirket af havneudvidelsen. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatarten stor vandsalamander. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at artens udbredelsesområde er på land med tilknytning til det terrestriske og limniske miljø. Det vurderes videre, at projektet ikke er i strid med bevaringsmålsætningen for arten og dermed ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at stor vandsalamander ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  der ikke er kortlagt levesteder eller fund i, eller i nærheden af, projektområdet. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet ikke vil medføre påvirkninger, på land, på artens udbredelsesområde.  der, i forbindelse med anlægsarbejdet, er tale om midlertidige aktiviteter af begrænset omfang (max. seks måneder). I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektet foregår på søterritoriet.  aktiviteterne, hverken i anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke artens fødegrundlag.

17

Fugle

Vurderingerne af fugle på udpegningsgrundlaget, for F8, F12, F13, F19 og F20, er opdelt i trækfugle og ynglefugle.

Trækfugle

Fugle er generelt mobile og kan flytte sig, hvis de føler sig forstyrret. Dog er de mere sårbare i deres fældeperiode, idet de ikke kan flyve, mens de fælder deres svingfjer. Følgende 10 trækfuglearter er på udpegningsgrundlaget for F13, F19 og F20: grågås, sædgås, skestork, trane, pomeransfugl, hjejle, fiskeørn, blå kærhøg, vandrefalk og klyde. Der findes ikke kortlagte rasteområder for trækfuglearterne i eller i nærheden af projektområdet, da arterne primært søger føde eller raster i det terrestriske eller limniske miljø eller på så lavt vand, at ingen kan sejle der. F13, F19 og F20 findes desuden i en afstand >10 km fra projektområdet. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de ti trækfuglearter. Det vurderes videre, at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for arterne og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. I den forbindelse er det tillagt vægt, at tilstanden af arternes rasteområder ikke forringes. Kystdirektoratet har ved disse vurderinger lagt afgørende vægt på, at arterne ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  der ikke er kortlagt rasteområder for arterne klyde, grågås, sædgås, skestork, trane, pomeransfugl, hjejle, fiskeørn blå kærhøg og vandrefalk i, eller i nærheden af, projektområdet. De nærmeste rasteområder findes i F13, F19 og F20, som er i en afstand af >10 km fra projektområdet.  aktiviteterne, hverken i anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke arternes fødegrundlag. I den forbindelse er det tillagt vægt, at arterne primært søger føde eller raster i det terrestriske eller limniske miljø eller på så lavt vand, at ingen fritidssejlere kan sejle der.

Ynglefugle

Følgende 11 ynglefuglearter er på udpegningsgrundlaget: almindelig ryle, klyde, rørdrum, hvid stork, trane, brushane, engsnarre, plettet rørvagtel, rørhøg, blåhals og stor kobbersneppe. Det nærmeste registrerede levested er for arten klyde og er beliggende på øen Borreholm i en afstand af mindst 1,5 km fra projektområdet. Denne afstand overstiger langt de 300 meter, der anbefales som en forstyrrelsesfri zone i kriterier for gunstig bevaringsstatus. De øvrige levesteder findes i en afstand af >10 km fra projektområdet. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de 11 yngle- fuglearter. Det vurderes videre, at projektet ikke vil være i strid med bevarings-

18 målsætningen for arterne og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. I den forbindelse er det tillagt vægt, at tilstanden af de kortlagte levesteder ikke forringes. Kystdirektoratet har ved disse vurderinger lagt afgørende vægt på, at arterne ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektet, idet:  det nærmeste levested, for arten klyde er beliggende mindst 1,5 km væk fra projektområdet.  der vil være en uændret påvirkning af arten klyde, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet alt færdsel ved Borreholm er forbudt, samt at øvrige levesteder ikke er beliggende lige opad sejlrenden. I den forbindelse er det tillagt vægt, at havneudvidelsen ikke vil medføre en væsentlig forøgelse i skibstrafikken.  kortlagte levesteder for almindelig ryle, rørdrum, hvid stork, trane, brushane, engsnarre, plettet rørvagtel, rørhøg, blåhals og stor kobbersneppe findes i afstande >10 km fra projektområdet.  aktiviteterne, hverken i anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke arternes fødegrundlag.

Samlet vurdering

Væsentlighedsvurderingen konkluderer, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på dele af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag: de 31 terrestriske habitatnaturtyper, habitatarterne damflagermus og stor vandsalamander, samt de 11 ynglefuglearter: almindelig ryle, klyde, rørdrum, hvid stork, trane, brushane, engsnarre, plettet rørvagtel, rørhøg, blåhals og stor kobbersneppe og de 10 trækfuglearter: grågås, sædgås, skestork, trane, pomeransfugl, hjejle, fiskeørn, blå kærhøg, vandrefalk og klyde. Idet en væsentlig påvirkning ikke kan afvises for de øvrige naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, er der udarbejdet en konsekvensvurdering for de fem marine habitatnaturtyper sandbanke (1110), vadeflade (1140), lagune (1150), bugt (1160) og rev (1170), samt de tre habitatarter havlampret, odder og spættet sæl og de 16 fuglearter pibesvane, sangsvane, bramgås, knarand, krikand, pibeand, skeand, kortnæbbet gås, lysbuget knortegås, hvinand, toppet skallesluger, dværgterne, havterne, dværgmåge, sortterne og fjordterne.

• Konsekvensvurdering Marine habitatnaturtyper Habitatnaturtypen bug (1160), indenfor Natura 2000-området, udgør 27.328 ha, hvilket udgør ca. 79 % af de kortlagte marine arealer. Udbredelsen af de marine habitatnaturtyper i og omkring projektområdet fremgår af figuren på næste side.

19

Løgstør Marina, og hermed projektområdet, er placeret ovenpå den kortlagte marine habitatnaturtype bugt (1160), mens sandbanke (1110) findes i umiddelbar nærhed af projektområdet. Habitatnaturtyperne vadeflade (1140) og lagune (1150) findes ved vådområderne i Natura 2ooo-området. Disse naturtyper har en stor forekomst af bentisk fauna og flora, som er vigtige for marine vadefugle. Der findes ligeledes naturtypen rev (1170) indenfor området, som skaber fødegrundlag for både fugle og marine pattedyr. I forbindelse med udvidelsen af marinaen, herunder forlængelse af molen, vil der ske en permanent arealinddragelse af habitatnaturtypen bugt, svarende til 0,003 % af naturtypens kortlagte areal i Natura 2000-området. Der vil i forbindelse med projektet ikke ske en arealinddragelse af øvrige marine naturtyper. Det oplyses i rapporten, at vanddybden i projektområdet er mellem 6-9 meter og dermed under den fotiske zone. Forekomsten af bundvegetation på naturtypen bugt vil derfor være sparsom i selve området, hvor molen forlænges. Det oplyses videre i rapporten, at moleforlængelsen kan føre til lokalt ændrede strømforhold, som kan medføre en mindre ændring i omlejringen af sediment i omgivelserne nær projektet. Det oplyses videre, at ændringen i omlejringen vil være begrænset og sammenlignelig med de naturlige omlejringer i det dynamiske miljø. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil skade de fem marine habitatnaturtyper, samt at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for disse og dermed

20 hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at der ikke vil ske skade på naturtyperne som følge af projektet, idet:  udvidelsen af Løgstør Marina, og herunder etableringen af molen, sker i forlængelse af den eksisterende havn, og ud i et område, som i dag, benyttes til sejlrende.  arealinddragelsen af habitatnaturtypen bugt (1160) ikke vil medføre skade på naturtypen og dermed på områdets integritet. I den forbindelse er det tillagt vægt, at der alene vil ske et meget lille arealtab af naturtypen.  arealinddragelsen ikke omfatter levesteder for de arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.  naturtypernes funktion som fødesøgningsområder for fugle og havpattedyr vil være uændret.  påvirkningen i forbindelse med etableringen af molen er kortvarig (2-3 måneder) og lokal (afstand 100 meter). I den forbindelse er det tillagt vægt, at sedimentomlejringen ifm. anlægsarbejdet er på niveau med den naturlige sedimentomlejring i området og dermed ikke vil ændre på naturtypernes areal, struktur eller økologiske funktion.  naturtyperne, og herunder deres flora og fauna, er vurderet til at være tilpasset det dynamiske miljø omkring havnen, hvor der løbende omlejres sediment som følge af vind og vejr.

Habitatarter

Vurdering af odder som bilag IV art findes i afsnittet ”Bilag IV arter”.

Odder

Odder er på udpegningsgrundlaget for habitatområde H16. Odderen er vidt udbredt inden for Natura 2000-område nr. 16. I 2021 er odderen observeret ved projektområdet uden yderligere observationer siden. Odderen er i 2022 observeret ved Frederik d. VII’s Kanal ved Lendrup Huse, i forbindelse med NOVANA undersøgelser. Området ved den eksisterende mole kan benyttes af odder til at fouragere fra om natten. I forbindelse med udvidelsen af marinaen, herunder forlængelsen af molen, vil der ske en permanent arealinddragelse af habitatområdet, som ændres fra sejlrende til mole. Det pågældende område vil derfor ikke have samme funktion for arten. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil skade habitatarten odder, samt at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for denne og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at der ikke vil ske skade på arten som følge af projektet, idet:

21

 øget sediment i vandfasen, som kan vanskeliggøre fødesøgningen for arten vil være lokal omkring havnen (afstand 100 meter).  området omkring havnen ikke er af væsentlig betydning for arten, hverken som yngle- eller rasteområde.  anlægsarbejdet er midlertidigt (max. seks måneder) og vil udelukkende forekomme i dagtimerne. Det er hertil lagt vægt på, at odderen er nataktiv.  arten er mobil, hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. I den forbindelse er det tillagt vægt, at området ikke er af væsentlig betydning for arten.  arten ikke vurderes at blive forstyrret i driftsfasen. Der er hertil lagt vægt på, at odderen alene er nataktiv, hvorfor en øget sejlads i dagtimerne vurderes at være uden betydning for arten.  aktiviteterne, hverken i anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke artens fødegrundlag.

Spættet sæl

Spættet sæl er på udpegningsgrundlaget for habitatområde H16. Spættet sæl er en almindelig art i Limfjorden og der findes registreringer af arten ved Løgstør Marina. Arten er afhæng af at kunne raste hele året og særligt i forbindelse med fældningen, som sker i august-september måned, mens de om sommeren er afhængige af uforstyrrede ynglepladser. I Limfjorden benytter arten sig af områder på Livø Bredning og Ejerslev Røn. I forbindelse med udvidelsen af marinaen, herunder forlængelsen af molen, vil der ske en permanent arealinddragelse af habitatområdet, som ændres fra sejlrende til mole. Det pågældende område vil derfor ikke have samme funktion for arten. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil skade habitatarten spættet sæl, samt at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for denne og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at der ikke vil ske skade på arten som følge af projektet, idet:  øget sediment i vandfasen, som kan vanskeliggøre fødesøgningen for arten, vil være lokal omkring havnen (afstand 100 meter).  området omkring havnen ikke er af væsentlig betydning for arten, hverken som yngle- eller rasteområde.  anlægsarbejdet er midlertidigt (max. seks måneder) og vil udelukkende forekomme i dagtimerne.  arten er mobil, hvorfor eventuelle forstyrrelser, i både anlægs- og driftsfasen, normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. I den forbindelse er det tillagt vægt, at området ikke er af væsentlig betydning for arten.  de nærmeste hvile- og ynglepladser (Livø Bredning, Ejerslev Røn og Blinde Røn), er beliggende mindst 11 km fra projektområdet.  aktiviteterne, hverken i anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke artens fødegrundlag.

22

Havlampret

Havlampret er på udpegningsgrundlaget for habitatområde H16. Havlampretten lever som voksne i saltvand, men gyder i ferskvand, hvor ynglen vokser op. Gydning hos havlampret sker, når vandtemperaturene er omkring 15-16 °C, normalt medio juni til primo juli. Gydningen er ret hurtigt overstået og varer sjældent over ca. to uger. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil skade habitatarten havlampret, samt at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for arten, samt Natura 2000 områdets integritet. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at der ikke vil ske skade på havlampret som følge af projektet, idet:  arten er mobil, hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at anlægsarbejdet er kortvarigt (max. 6 måneder).  projektet foregår på søterritoriet og ikke vil medføre påvirkninger på vandløb, hvor arten gyder.  gydningen foregår om sommeren. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at det mest forstyrrende anlægsarbejde foregår i vinterhalvåret.  aktiviteterne, hverken i anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke artens fødegrundlag.

Fugle

Vurderingerne af fugle på udpegningsgrundlaget, for F8, F12, F13, F19 og F20, er opdelt i trækfugle og ynglefugle.

Trækfugle

Fugle er generelt mobile, og kan flytte sig, hvis de føler sig forstyrret. Dog er de mere sårbare i deres fældeperiode, idet de ikke kan flyve, mens de fælder deres svingfjer. Følgende 11 trækfuglearter er på udpegningsgrundlaget: pibesvane, sangsvane, bramgås, knarand, krikand, pibeand, skeand, kortnæbbet gås, lysbuget knortegås, hvinand og toppet skallesluger. Kortnæbbet gås fouragerer primært på Natura 2000-områdets terrestriske arealer, men raster gerne på områdets vanddækkede arealer. Lysbuget knortegås nærmeste opholdssted er omkring øen Borreholm, ca. 1,5 km fra havnen, hvor de fouragerer på strandengene og de kystnære ålegræsbede. Øvrige opholdssteder er >20 km fra projektområdet. Bramgås fouragerer primært på områdernes naturlige græsarealer samt stub- og kornmarker. De mange vandflader i Vejlerne anvendes i et vist omfang som overnatning for arten. Toppet skallesluger og hvinands fouragerer henholdsvist på småfisk og muslinger, som forekommer de fleste stederi bredningen, uden at være specielt koncentreret i

23 nærheden af Løgstør Havn. Toppet skallesluger benytter særligt kysten ud for Bygholm Vejle, Østerild Fjord og Løgstør Grunde, som fælde- og rasteområde om sensommeren. Pibesvane benytter F13, hvor arten ved høj vandstand benytter Bygholm Vejle som rasteplads, men arten ved lavere vandstand ses ved Han Vejle eller Lund Fjord. I F19 og F20 raster og fouragerer pibesvane på vandfladen på Lønnerup Fjord og Østerild Fjord. Pibesvanen opholder sig typisk i områderne på gennemtræk i oktober og november. Sangsvane fouragerer på bundplanter i det limniske miljø samt på rodknolde af tagrør langs bredderne. De fleste individer benytter alene F13, F19 og F20 som rasteområder og fouragerer primært på terrestriske områder. Sangsvanen ses typisk i større antal i Østerild Fjord, Arup Vejle, Lønnerup Fjord, Glombak, Selbjerg Vejle, Han Vejle, Lund Fjord og ved de vanddækkende arealer på Bygholm Vejle. Hvinand holder primært til i fjorden ud for Østerild Fjord, Bygholm Vejle og Feggesund. Arten findes desuden på individniveau i hele det øvrige vandareal i Natura 2000-området. Knarand raster på engenes vådeste områder ved Bygholm Vejle og fouragerer hovedsageligt på vandplanter i på lavvandede områder. Krikand raster på de vådeste partier af engene på Bygholm Vejle, Arup Vejle og Østerild Fjord og fouragerer på områdets insektlarver, muslinger og snegle om sommeren og efteråret, hvorimod arten skifter til planteføde om vinteren. Pibesand raster især på engenes vådeste partier på Bygholm Vejle og fouragerer på græs samt vandplanter på de lavvandede dele af søerne. Skeand raster især på de vådeste partier af engene på Bygholm Vejle og i de Vestlige Vejler, og fouragerer på områdets smådyr. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil skade de 11 trækfuglearter, samt at projektet ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for disse og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at der ikke vil ske skade på arterne som følge af projektet, idet:  etableringen af molen, sker i forlængelse af eksisterende havn, som i forvejen er præget af forstyrrelser. Det er samtidig tillagt vægt, at områderne, i og omkring havnen, ikke er vigtige raste – og fældeområder, idet der er kontinuerlige forstyrrelser i form af skibstrafik.  deres raste- og fouragerings områder ikke påvirkes direkte af projektet, som udføres på søterritoriet. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektområdet ikke er af væsentlig betydning for arterne.  anlægsarbejdet sker lokalt ved havnen.  enkelte individer der skulle finde sig nær projektområdet under anlægsfasen, har mulighed for at finde tilsvarende områder i nærområdet. Det er i den forbindelse tillagt vægt at anlægsarbejdet er midlertidigt (max. seks måneder), samt at en midlertidig fortrængning i en zone på

24 nogle hundrede meter omkring projektområdet vil være uden betydning for arternes bevaringsstatus.  aktiviteterne, i hverken anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke arternes fødegrundlag.  aktiviteterne ikke vil medføre uoprettelige støjgener for arterne, grundet afstanden mellem kortlagte fælde- og rasteområder. I den forbindelse er det tillagt vægt, at anlægsarbejdet er kortvarigt (seks måneder).  eventuelle overnatningssteder, på land påvirkes ikke direkte af projektet, som udføres på søterritoriet.  at kortnæbbet gås, bramgås og sangsvane ikke vurderes forstyrret af arbejde i forbindelse med havneudvidelsen, da de primært benytter det terrestriske miljø, samt at de kan derfor søge til uforstyrrede områder, hvor de kan raste og fouragere.  at en let øget sejlads, som følge af den beskrevne udvidelse af Løgstør Marina, vil være uden betydning for bevaringsstatus for toppet skallesluger, hvinand, skeand, pibeand, krikand, knarand, pibesvane og andre rastende vandfugle i området.  sedimentophvirvling, i forbindelse med etableringen af ydermolen, alene vil medføre påvirkninger i området omkring havnen (afstand 100 m). Det er hertil oplyst, at der ikke vil ske en overlejning af bredningens bundfauna og flora.

Ynglefugle

Ynglefugle har faste ynglepladser/levesteder indenfor et pågældende område. Følgende fem ynglefuglearter er på udpegningsgrundlaget: dværgterne, havterne, fjordterne, sortterne og dværgmåge. Dværgterne yngler oftest i kolonier, men træffes også solitært ynglende. Arten er udbredt langs kysterne over det meste af landet. Dværgternen yngler i fuglebeskyttelsesområde nr. 12. Det nærmeste kortlagte levested er beliggende i en afstand 18 km til projektområdet. Havternen yngler overvejende på små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation ved kyster. Havternen er Danmarks mest almindelige ynglende terneart. Det oplyses, at havternen yngler uregelmæssigt på øen Borreholm, indenfor fuglebeskyttelsesområde nr. 8, hvor der findes det nærmeste kortlagte levested. Borreholm er beliggende 1,5 km fra projektområdet. Fjordterne har flere levesteder inden for F13 og F20 ved Vejlerne og Bygholm Vejle, hvor der samlet set er kortlagt otte levesteder for fjordterne. Sortterne yngler ved Kogleakssøen i den nordlige del af Bygholm Vejle og bruger de omkringliggende søer Han Vejle og Lund Fjord til fourageringsområde, inden for F13 og F20. Dværgmåge har kortlagte levesteder i F13, der omfatter arealer i den nordlige del af Bygholm Vejle, herunder Kogleakssøen samt Han Vejle. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil skade de fem ynglefuglearter, samt at projektet

25 ikke vil være i strid med bevaringsmålsætningen for disse og dermed hindre gunstig bevaringsstatus. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at der ikke vil ske skade på arterne som følge af projektet, idet:  deres levesteder ikke påvirkes direkte af projektet, som udføres på søterritoriet. I den forbindelse er det tillagt vægt, at projektområdet ikke er af væsentlig betydning for arterne.  at anlægsarbejdet, og dermed støjgener er midlertidigt (max. seks måneder) og at fouragerende fugle omkring projektområdet vil kunne søge føde andet steds i bredningen, eller i de omkringliggende vandområder, mens arbejdet foregår. Det er hertil vægtet, at aktiviteterne ikke vil medføre uoprettelige støjgener for arterne, grundet afstanden mellem kortlagte levesteder og projektområdet er mindst 1,5 km.  at det mest forstyrrende anlægsarbejde finder sted i vinterhalvåret, uden for arternes primære yngletid.  aktiviteterne, i hverken anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke arternes fødegrundlag.  der vil være en uændret påvirkning af arterne, som følge af skibstrafik i driftsfasen, idet alt færdsel ved Borreholm er forbudt, samt at øvrige levesteder ikke er beliggende lige opad sejlrenden. I den forbindelse er det tillagt vægt, at havneudvidelsen ikke vil medføre en væsentlig forøgelse i skibstrafikken.

Samlet vurdering

Konsekvensvurderingen konkluderer, at projektet ikke vil skade habitatnatur- typerne sandbanke (1110), vadeflade (1140) lagune (1150), bugt (1160) og rev (1170), samt habitatarterne havlampret, odder og spættet sæl og fuglearterne pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, lysbuget knortegås, bramgås, knarand, krikand, pibeand, skeand, hvinand og toppet skallesluger, dværgmåge, fjordterne, dværgterne, havterne, og sortterne.

Andet

Fugle generelt

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af fugle uden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder og trækfuglebestande generelt. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at fugle ikke vil blive påvirket væsentligt som følge af projektets udførelse, idet:  anlægsarbejdet udføres lige opad den eksisterende marina, som i forvejen er præget af forstyrrelser. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at området ikke er et vigtigt raste – og fældeområder, idet der er kontinuerlige forstyrrelser i form af bl.a. sejlads.  fugle er mobile, hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder.

26

 Det er i den forbindelse tillagt vægt at anlægsarbejdet er midlertidigt (max. seks måneder)  aktiviteterne, i hverken anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke fugles fødegrundlag.

• Bilag IV arter Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der er foretaget vurderinger af bilag IV arterne marsvin og odder samt flagermus generelt.

Marsvin

Bilag IV arten marsvin forekommer sjældent inde i Limfjorden. Der er få marsvin- observationer i Limfjorden, hvor de fleste observationer er ved Nissum Bredning (marsvin fra Nordsøen) og Langerak mellem Aalborg og Hals (marsvin fra Bælthavet). Ved Løgstør Bredning er vanddybden relativt lav og skibstrafikken ret tæt, hvorfor projektområdet ikke er attraktivt for marsvin. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arten, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at:  arten er mobil, hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at artens udbredelsesområde primært findes uden for Limfjorden.  aktiviteterne, i hverken anlægs- eller driftsfasen, vil påvirke artens fødegrundlag.

Odder

Bilag IV arten odder lever i tilknytning til vandområder, og typisk findes i stillestående og rindende vand, som findes i vandløb. Odderen er vidt udbredt inden for Natura 2000-område nr. 16, og er senest i 2022 observeret i Frederik d. VII’s Kanal ved Lendrup Huse, i forbindelse med NOVANA undersøgelser. Der foreligger desuden to fund fra 2021 fra selve havneområdet. Der er ikke sket yderligere registreringer af arten i eller i nærheden af projektområdet siden. Se registreringer på figuren på næste side.

27

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for arten, samt påvirke arten på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at:  projektet foregår på søterritoriet og ikke vurderes at medføre påvirkninger på land, mens arten typisk findes, på land, ved og i vandløb.  området omkring havnen ikke er af væsentlig betydning for arten, hverken som raste- eller yngleområde. I den forbindelse er det tillagt vægt, at artens krav til beliggenhed og uforstyrrethed af de huler, som ungerne fødes i, ikke vurderes at være opfyldt i eller nær de berørte områder ved Løgstør Marina.  anlægsarbejdet er midlertidigt (max. seks måneder) og vil udelukkende forekomme i dagtimerne. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at arten ikke er aktiv i dagtimerne.  arten er mobil, hvorfor eventuelle forstyrrelser normalt vil medføre, at individer midlertidig vil flytte sig til andre uforstyrrede områder.  arten ikke vurderes at blive forstyrret af den øget sejlads i driftsfasen, idet odderen er nataktiv og den rekreative sejlads primært vil ske i dagtimerne.

28

 aktiviteterne, i anlægs- og driftsfasen, ikke vil påvirke artens fødegrundlag.

Flagermus

Der kan formentlig forekomme enkelte arter af flagermus i og omkring projektområdet. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke væsentligt vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for flagermus, samt påvirke arterne på individniveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at der hverken fjernes potentielle levesteder i form af gamle træer, levende hegn, gamle bygninger eller landskabelige ledelinjer. Det er i den forbindelse videre vægtet, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på land.

Kystdirektoratets samlede vurdering ift. kysthabitatbekendtgørelsen

Det er Kystdirektoratets vurdering, at projektet hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil medføre en væsentlig negativ påvirkning, eller uoprettelig skade, og dermed hindre gunstig bevaringsstatus af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. I den forbindelse er det tillagt vægt, at der ikke vil ske en forringelse af naturtyper og kortlagte levesteder for arterne. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning eller skade på områdets integritet under hensyn til de konkrete målsætninger, som er listet i Natura 2000-planen for området. Kystdirektoratet vurderer videre, at projektet ikke, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes ligeledes, at projektet ikke vil medføre forsætligt drab af individer. Kystdirektoratet har ved ovenstående vurderinger lagt afgørende vægt på, at projektet foregår i og i forlængelse af eksisterende havneområde. Derudover er det tillagt vægt, at øget sediment i vandsøjlen, som følge af ophvirvling i forbindelse med anlægsarbejderne, er meget begrænset og lokalt i nærheden af projektområdet (afstand 100 m). Det er desuden vægtet, at der tale om mobile arter, som har mulighed for at flytte sig til mere uforstyrrede områder, mens arbejdet pågår, samt at den del af projektet, som medfører størst forstyrrelse, foregår i vinterhalvåret og dermed udenfor arternes yngleperioder, ligesom der ikke er fælde- og rasteområder for fugle i umiddelbar nærhed af projektområdet.

Vandplanlægning

Ifølge § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområde- distrikter (BEK nr. 797 af 13/06/2023) kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand. Ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 3, kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde,

29 hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand, samt ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 6 skal vurderingen inddrage de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs- vande, kystvande og grundvand (nr. 796 af 13/06/2023) og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om natur- overvågning af internationale naturbeskyttelsesområder (nr. 792 af 13/06/2023). I vandområdeplanerne bedømmes de enkelte vandområder i forhold til den økologiske og den kemiske tilstand. Den økologiske tilstand inddeles i fem klasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand. Den kemiske tilstand inddeles i to klasser: god eller ikke god. Vandområderne skal opfylde miljømålene ”god økologisk tilstand” og ”god kemisk tilstand”. I miljøkonsekvensrapporten er det beskrevet og vurderet, hvorvidt udvidelsen af Løgstør Marina, vil have en påvirkning på vandområdernes tilstand. Der er alene vurderet på kystvandområde Løgstør Bredning (vandområde ID 234). Da de mulige aktiviteter i projektets anlægs- og driftsfase, herunder sedimentspredning, alene vurderes at ville sprede sig 100 meter fra projektområdet, vurderes udelukkende kystvandsområdet ud til 1 sømil fra kysten at være relevant. Vesthimmerland Kommune har fået foretaget prøver af havnesedimentet for at undersøge forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, der potentielt kan blive frigivet ved uddybningen samt ved nedvibrering af pæle og etableringen af molen. Der er samlet undersøgt for i alt 25 miljøfarlige forurenende stoffer (MFS), som dækker over tungmetaller, PAH’er, PCB’er og TBT. Der er specifikt undersøgt for stofferne: arsen, bly, krom, kobber, kviksølv, nikkel, zink, anthracen, benzo(a)anthracen, benzo(g,h,i)perylen, benzo(a)pyren, chrysen/triphenylen, fluoranthen, indeno(1,2,3-cd)pyren, phenanthren, pyren, TBT, PCB28*. PCB 52*, PCB101*, PCB118, PCB138*, PCB153* og PCB180*. Der er fundet overskridelser for grænseværdien for 12 forskellige stoffer, som kan ses i rapportens tabel 8-26. Overskridelserne er særligt for prøvetagningsområde 3A, hvor der er fundet overskridelser af følgende stoffer: arsen, krom, nikkel, anthracen, enzo(a)anthracen, benzo(a)anthracen, benzo(g,h,i)perylen, benzo(a)pyren, chrysen/triphenylen, indeno(1,2,3-cd)pyren, pyren, TBT og PCB118*. Der er i delområde 1A fundet overskridelse for stofferne: nikkel, anthracen, benzo(a)pyren og PCB118*, mens der for områderne 1B og 3B alene er fundet overskridelser for PCB118*. Der er ikke målt indhold af TOC i prøverne, hvorfor EU-standardværdi på TOC 5 anvendes for sedimentets indhold af TOC. Beregninger viser, at der ikke vil være overskridelser af maksimumkoncentration for de analyserede stoffer, med undtagelse af anthracen. For stofferne benz(a)anthracen, benz(ghi)perylen, benz(a)pyren, crysen/triphenylen, fluoranthen, indeno(1,2,3-cd)pyren og pyren ses koncentrationsstigningen højere end 5%.

30

Nuværende tilstand

Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den nuværende samlede økologiske tilstand for området ”dårlig”. Tilstanden er baseret på den dårlige tilstand af fytoplankton, da koncentrationen overskrider miljøkvalitetskravet. Tilstanden for både bentiske invertebrater, og rodfæstede bundplanter er klassificeret som ”ringe” for vandområdet. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den nuværende kemiske tilstand for området ”ikke god”. Den ikke gode kemiske tilstand skyldes overskridelser af bly og cadmium i biota særligt ved muslinger og fisk. Der er ikke fundet for høje koncentrationer af nationalt specifikke miljøfremmede stoffer.

Vurdering af påvirkning

Når der uddybes, vil der potentielt være frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige forurenede stoffer (MFS), fra sedimentet, til vandsøjlen og dermed det berørte vandområde. Det gælder særligt de stoffer, hvor der er fundet overskridelser af grænseværdierne for MFS. Der er i alt fundet overskridelser for grænseværdien for 12 forskellige stoffer: arsen, krom, nikkel, anthracen, enzo(a)anthracen, benzo(g,h,i)perylen, benzo(a)pyren, chrysen/triphenylen, indeno(1,2,3-cd)pyren, pyren, TBT og PCB118*. Af rapporten fremgår det, at den største del af det ophvirvlede sediment vurderes at sedimentere omkring projektområdet. De dele af sedimentet, der er finkornet med høj densitet eller organisk med lavere densitet, medfører en længere opholdstid i vandfasen og dermed et potentiale for spredning til miljøet uden for projektområdet. Det er oplyst, at sedimentet opgraves med grab, og at sedimentet flyttes umiddelbart over bunden, hvilket vil reducere spredning af sedimentet til en afstand af ca. 100 meter. Det er videre oplyst, at gravearbejdet vil være kortvarigt (3 dage). Det forventes, at et samlet vandvolumen på ca. 0.1 km3 bliver påvirket af ophvirvlet sediment. Der er hertil taget højde for en fanebredde fra udlednings- punktet (100 m), samt en gennemsnitlige graveperiode på 3-5 dage, og gennemsnitlig strømningshastighed værende på 0,5m/s. Det fremgår videre af rapporten, at der ikke vil være overskridelser af maksimum- koncentration for de analyserede miljøfarlige forurenende stoffer i vandfasen som følge af gravearbejdet med undtagelse af anthracen. Det oplyses, at denne overskridelse skyldes, at det generelle miljøkvalitetskrav er lig maksimum- koncentrationen for anthracen og koncentrationen i vand er sat til det generelle miljøkvalitetskrav. Det oplyses videre, at da koncentrationsstigningen er mindre end 5% af det generelle miljøkvalitetskrav, vurderes maksimumkoncentrationen som værende overholdt. Det fremgår desuden af rapporten, at for stofferne benz(a)anthracen, benz(ghi)perylen, benz(a)pyren, crysen/triphenylen, fluoranthen, indeno(1,2,3- cd)pyren og pyren ses koncentrationsstigningen højere end 5%. Hertil oplyses det, at disse koncentrationsstigninger er under detektionsgrænserne fastsat i analysebekendtgørelsen, hvor koncentrationerne for omtalte stoffer, vurderes usikre og ikke målbare. Det er videre oplyst, at påvirkningerne fra vandområdet i

31 forbindelse med koncentrationsstigningerne, vil være kortvarige og under kravets årlige gennemsnitsværdi, idet gravearbejdet forventes udført på 3-5 dage. Ophvirvling af sedimentet og koncentration af MFS i vandsøjlen forventes derfor at være tilbage på de i forvejen forekommende koncentrationer kort tid efter gravearbejdet er stoppet. Kystdirektoratet vurderer samlet set, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at uddybningen, samt øvrige anlægsarbejde, ikke vil medføre en forringelse af den økologiske eller kemiske tilstand eller vil hindre målopfyldelse for vandområde Løgstør Bredning (vandområde ID 234). Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at arbejdet sker lokalt ved havnen, med en maksimal sedimentspredning på 100 meter, at arbejdet i forbindelse med uddybningen vil være kortvarig (3-5 dage), samt at beregninger viser, at der ikke vil være overskridelser af maksimumkoncentration for de analyserede miljøfarlige forurenede stoffer.

Vurdering af nærliggende målsatte vandløb

Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at målsatte vandløb i området ikke vil blive negativt påvirket ved anlægsarbejdet. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at ikke findes beskyttede vandløb inden for projektområdets afgrænsning. Udvidelsen af Løgstør marina vurderes derfor ikke at berøre beskyttede vandløb, hvor nærmeste er beliggende over 1 km væk.

Havstrategi

Formålet med havstrategidirektivet er at sikre god miljøtilstand i havet. Der er derfor fastlagt miljømål, som integrerer målsætninger iht. internationale konventioner (OSPAR og HELCOM), målsætninger for Natura 2000-områder samt vandrammedirektivet (vandområdeplanerne). Havstrategien omfatter danske havområder på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategien finder dog ikke anvendelse på de havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen i det omfang, områderne er omfattet af lov om vandplanlægning og indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000 plan efter miljømålsloven. I strategien behandles 11 såkaldte deskriptorer: D1) Biodiversitet, D2) Ikke- hjemmehørende arter, D3) Erhvervsmæssigt udnyttede fisk, D4) Havets fødenet, D5) Eutrofiering, D6) Havbundens integritet, D7) Hydrografiske ændringer, D8) Forurenende stoffer, D9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum, D10) Marint affald og D11) Undervandsstøj. I miljøkonsekvensrapporten er det beskrevet og vurderet, hvorvidt projektet, vil have en påvirkning på de enkelte deskriptorers tilstand, hvor en beskrivelse og indledende vurdering er foretaget for hver af de 11 deskriptorer. På den baggrund er det vurderet, at følgende fire deskriptorer er særligt relevante at vurdere yderligere: D1) Biodiversitet, D6) Havbundens integritet, D7) Hydrografiske ændringer og D11) Undervandsstøj.

32

Af rapporten fremgår det, at potentielle påvirkninger fra udvidelsen af Løgstør Marina på områdets biodiversitet (D1) ikke vurderes at ændres betydeligt. I driftsfasen vil der være en langvarig, men lokal effekt af placering af sten oven på havbunden, hvor der vil ske en ændring af habitatet – fra sandbund til stenmole. Det fremgår videre, at havbundens integritet (D6) påvirkes, da udvidelsen, herunder moleforlængelsen vil medføre et permanent tab af havbund. Tab af havbund vurderes ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af bundfauna, eller have en negativ effekt på bestandsniveau. Tabt dyre- og planteliv vurderes ligeledes at ville kunne reetableres inden for kort tid, da området er placeret i et dynamisk miljø, hvor det må forventes, at dyr og planter er tilpasset. Sedimentspildet i forbindelse med arbejdet er, i rapporten, vurderet til at være begrænset (100 meters afstand) og vurderes ikke at ændre sammensætningen af substratet i havneområdet. Påvirkningsgraden og betydningen af de potentielle ændringer i hydrografien (D7) er lav. Påvirkning fra undervandsstøj (D11) fra skibe i anlægsfasen vurderes i rapporten til at være lav. Det oplyses, at lavfrekvent støj fra eksisterende skibstrafik vurderes at præge projektområdet i forvejen. Kystdirektoratet vurderer, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil hindre opnåelse eller fastholdelse af god miljøtilstand i havets økosystemer. Det vurderes videre, at aktiviteterne, hverken i anlægs- eller driftsfasen, vil medføre påvirkninger, som vil være uforenelige med opnåelse af havstrategiens miljømål for alle 11 deskriptorer, og særligt D1, D6, D7 og D11. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at arbejdet sker i forlængelse af Løgstør Marina, samt at arbejdet med udvidelsen af Løgstør Marina vil foregå over en periode på seks måneder.

Fredninger

Den nordlige del af Løgstør Bredning er yderligere udpeget som et vildtreservat, hvilket indebærer, at jagt er forbudt i den vestlige del af reservatet, mens der er forbud mod motorbådsjagt og jagt fra ikke-opankret fartøj i den østlige del. Inden for Natura 2000-området findes desuden en række fredninger, bl.a. Frederik VII’s Kanal, umiddelbart vest for projektområdet. Områderne ved Ejerslev Røn og Livø Tap er sælreservater med adgangsforbud i dele af året. Ligeledes er der på Blinderøn, indført adgangsbegrænsninger i perioden 1. marts til 3. september. Kystdirektoratet vurderer samlet set, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at projektet ikke vil påvirke ovennævnte fredninger negativt. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at arbejdet sker lokalt ved havnen, samt at anlægsarbejdet er kortvarigt (max. 6 måneder).

Vurdering af kumulation med andre projekter. Kystdirektoratet bemærker, at det efter praksis ikke kan kræves, at en miljøkonsekvensrapport forholder sig til den kumulative virkning med alle øvrige projekter i området. Vurderingen af den kumulative virkning skal alene forholde sig til de øvrige projekter i området, der må anses for relevante i forhold til en

33 væsentlig forøgelse af de miljømæssige påvirkninger sammenholdt med det ønskede projekt. I forhold til andre projekter er der i miljøkonsekvensrapporten bl.a. vurderet på eventuelle kumulative påvirkninger med et projekt med genåbning af Frederik den VII's Kanal, samt på etablering af en havnepromenade på land ved havnen. Det er vurderet i rapporten, at der ikke vil være væsentlige kumulative påvirkninger mellem det ansøgte projekt og de to ovennævnte projekter. Dette skyldes blandt andet, at det ansøgte projekt og projektet i Frederik den VII's Kanal begge alene vil forårsage en marginal sedimentspredning. Kystdirektoratet vurderer samlet set, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at der ikke vil være kumulative påvirkninger mellem det ansøgte projekt og projektet ved Frederik den VII's Kanal. Ved denne vurdering har Kystdirektoratet blandt andet lagt vægt på afstanden i mellem de to projekter. Kystdirektoratet skal endvidere bemærke, at projektet ved Frederik den VII's Kanal på nuværende tidspunkt ikke er godkendt. I forhold til promenadeprojektet på land har Kystdirektoratet samlet set vurderet, på baggrund af sagens samlede materiale og egne vurderinger, at der ikke vil være en væsentlig kumulativ påvirkning. Ved vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at det fremgår af rapporten, at det sikres, at støjende aktiviteter i forbindelse med det ansøgte projekt ikke vil foregå samtidig med de støjende aktiviteter fra promenadeprojektet.

34

Projektbeskrivelse

Projektet er beskrevet i miljøkonsekvensrapportens kapitel 5.

Der skal etableres en ca. 290 meter lang havnemole i forlængelse af den eksisterende molearm ved indgangen til den eksisterende lystbådehavn. Der vil være ca. 40 meter fra den nye mole og ind til kajen. Molen vil blive afsluttet med et rundt molehoved. Dimensionerne for dækmolen, som er afdækket i det konkrete projekt, vil være:

• Kronebredde ca. 2,8 m, kronekote +2,5 m
• Samlet længde ca. 290 meter.
• Hældning af molen: 1:75 på søside, 1:5 på havneside
• Etablering af trædæk på indersiden af molen i hele molens længde. Denne placeres ca. i kote +1,25 m.
• Opsætning af søafmærkninger på det nye molehoved, jf. gældende regler for området.

Havnemolen vil blive afsluttet med et rundt molehoved. Molehovedet vil blive udformes cirkulært af store tropiske pæle, som forbindes til havnemolen med en broadgang. Molehovedet udføres med en cirkulær bro, der omkranser molehovedet, der delvist stenfyldes, så der er et frit vandspejl i midten. I det cirkulære frirum spændes et net ud, som kan anvendes som rekreativt mødested.

35

Molehovedet etableres fra søsiden. Pæle nedvibreres fra flåde og vil blive oplagret på et tilstødende kajområde og fragtes til anlægsområdet direkte på flåden. Vesthimmerlands Kommune har søgt om, at i erkendelse af at en traditionelt opbygget læskærm bygget oven på havnemolen ikke vil kunne holde til vind og vejr i området, ønskes der placeret 12 granitblokke (18-22 tons), som vil kunne give læ for vind og bølger, men samtidigt ikke forstyrre udsigten fra den historiske by. Stenene placeres i en højde af ca. 1,4 m over havnemolen. Der skal foretages uddybning af det nye havnebassin. Den samlede uddybningsmængde er beregnet til 3.200 m3. Det forventes at selve uddybningen vil tage 3-5 dage at gennemføre. Uddybningsmaterialet skal nyttigøres til opbygningen af den nye havnemole. Sedimentet forventes afgravet med lukket grab hvorefter det placeres, der hvor det skal nyttiggøres. Grabben inkl. sediment vil blive ført tæt på havbunden for at reducere sedimentspredning. Udlægningen sker med stor præcision således, at det ikke skal genplaceres yderligere. I forbindelse med projektet vil der blive etableret ca. 60 nye bådpladser for lystsejlere. Pladserne etableres dels ud fra faste trædæk og fra flydebroer. Det forventes, at der etableres agterfortøjningspæle ved alle bådpladser. Dette gælder dog ikke pladser langs molens inderside, hvor både anløber på langs af broen. Der anvendes pæle af den tropiske træsort greenheart, som erfaringsmæssig er modstandsdygtig over for råd, pæleorm og pælekrebs.

Følgende pæle forventes at blive anvendt i projektet:

• Broer i stenkråning/mole: 25 m Ø300 mm greenheartpæle, evt. koblet under havbundsniveau med granpæle
• Broer langs kajen: 10 m Ø300 mm greenheartpæle
• Agterfortøjningspæle: 12 m Ø200 mm greenheartpæle I tilknytning til de nye bådpladser ønskes der anlagt et sammenhængende trædæk, som vil kunne skabe sammenhæng mellem de forskellige dele af havnen og resten af byen. Anlægget ønskes etableret i vejrstabilt tømmer, enten i trykimprægneret træ eller en hård træsort. Der benyttes udelukkende trykimprægneret træ som er egnet til havnekonstruktioner og hyppigt kontakt med havvand. Havnepromenaden vil bestå af et opholdsdæk, en træpromenade, en forfyrsplads, en træbro og flydebroer.

Pæle langs eksisterende kajarealer forventes etableret fra land, mens øvrige pæle etableres fra flåde. Pæle nedvibreres og oplagres på et tilstødende kajområde og fragtes til anlægsområdet direkte på flåden. Den øverste del af træbroerne, langs eksisterende kajarealer, monteres delvist fra land og delvist fra flåde, mens øvrige broer monteres alene fra flåde. Støjendende aktiviteter, så som udlægning af sten, uddybning af havnen og nedvibrering af pæle, vil blive gennemført i vinterhalvåret. Dette for at reducere gener for havnens daglige brugere. I forbindelse med anlægsfasen vil der blive etableret arbejdslys som vil være tændt når det er mørkt, dog ikke længere end til arbejdstids ophør. I driftsfasen etableres lys på promenaden samt på faste broer for at sikre adgang for brugerne af havnen.

36

Der kan desuden opsættes lys til fremme af sejladssikkerheden, f.eks. diskret belysning af skilte mv. Lyskilder vil blive placeret lavt på broer og pege ned imod belægningen så de ikke påvirker sejladssikkerheden Havnen etableres successivt fra land og der vil løbende blive udlagt sten, kernemateriale og nedvibreret pæle. Udlægning af sten, udlægning af kernemateriale og nedvibrering af pæle vil hver tage ca. 2-3 måneder.

Miljøvurderingsprocessen

Projektet er blandt andet omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 12 pkt. b. Vesthimmerlands Kommune har ansøgt om tilladelse til projektet og har ansøgt om, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet jf. miljøvurderingslovens § 19, stk. 4. Der er derfor ikke truffet afgørelse om miljøvurderingspligt via en screeningsafgørelse. Vesthimmerlands Kommunens rådgiver er WSP. Projektet har været sendt i 1. offentlighedsfase i perioden 7. april- 26. maj2022. Kystdirektoratet har herefter afgivet en udtalelse om afgrænsning af rapportens indhold og omfang på baggrund af kravene i miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, udtalelser fra øvrige myndigheder, input fra offentligheden samt selvstændige vurderinger. Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten. Kystdirektoratet har modtaget den endelig udgave af rapporten i december 2024 og har gennemgået den og fundet, at den opfylder kravene i § 20 i miljøvurderingsloven, og at de deri indeholdte oplysninger, som er væsentlige for afgørelserne, er fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet. Der er i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en væsentligheds- og konsekvensvurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen. Vurderingerne er samordnet, og der er anvendt en fælles procedure, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens §§ 6-8. Der er foretaget høring af berørte myndigheder og offentligheden over Vesthimmerlands Kommunes miljøkonsekvensrapport (2. offentlighedsfase) i perioden 19. december 2024 til og med den 27. februar 2025.

Indkomne bemærkninger, samt vurdering, i forbindelse med 2. offentlighedsfase Alle indkomne høringssvar i 2. offentlighedsfase er fremsendt til orientering til Vesthimmerlands Kommune. Høringssvarene, eller uddrag heraf, samt Vesthimmerlands Kommunes og Kystdirektoratets bemærkninger hertil, kan ses i det udarbejdede høringsnotat. De væsentligste indkomne bemærkninger omhandler bl.a. XX

37

Høringsnotatet er dags dato desuden offentliggjort, sammen med afgørelsen, på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk, under menupunktet ”Offentliggørelser”.

Lovgrundlag

Etablering af anlæg og uddybning og gravning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 og 4 i kystbeskyttelsesloven. Nyttiggørelse af uddybningsmaterialer til etablering af havnemoler kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 b, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven. Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 3, at projekter omfattet af lovens bilag 2 - og hvor Vesthimmerlands Kommune har anmodet om, at der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering - ikke må påbegyndes, før myndigheden skriftligt har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøkonsekvensvurdering af projektets indvirkning på miljøet er foretaget. Der er ligeledes vurderet, om projektet kan påvirke internationale natur- beskyttelsesområder eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i kysthabitatbekendtgørelsen. I miljøvurderingslovens § 15, stk. 4, er det bestemt, at ministeren kan fastsætte regler om, en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 kan erstattes af en tilladelse efter anden lov for så vidt angår projekter omfattet af lovens § 15, stk. 1. Af § 15, stk. 3, fremgår det, at tilladelser der skal erstatte en tilladelse efter § 25 skal meddeles på baggrund af en miljøvurdering efter reglerne i miljøvurderingsloven. Af miljøvurderingsbekendtgørelsen fremgår det af § 10, nr. 6, at en tilladelse efter § 16 a i kystbeskyttelsesloven erstatter en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Kystdirektoratet er myndighed for denne afgørelse jf. miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, jf. § 27 i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet (BEK nr 269 af 06/03/2020). En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 b, stk. 1, nr. 2 kan ikke erstatte en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Derfor er der også truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25, for den del af det samlede projekt, som omfatter nyttiggørelse af uddybningsmaterialet.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder fire afgørelser:

 Afgørelse om at give tilladelse til projektet efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, som også erstatter en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25.  Afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 b.  Afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 for den del af det samlede projekt, der vedrører nyttiggørelse af uddybningsmaterialet.  Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering for hele udpegningsgrundlaget.

38

Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelser efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Der er fuld prøvelse for afgørelsen efter miljøvurderingslovens §

25.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

39

• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. En klage over afgørelsen efter miljøvurderingslovens § 25 har ikke opsættende virkning.

Bilag 1: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 16.

40

Kopi: WSP, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Trepart, Slots- og Kulturstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Afdelingen for Sikre Farvande og Moesgaard museum, Trafikstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendom Danmark, Geodatastyrelsen, Danske Havne, Løgstør handel, Løgstøregnens netværk, løgstøregnens Turistforening, [navn]S, Dansk Søredningsselskab – Løgstør, Limfjordsmuseet, Limfjord Pilot, Løgstør Bådelaug og naboer. Afgørelsen offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

41

Bilag 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 16

42