Søg Strandbeskyttelse Ringkøbing-Skjern Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag til bygningsændringer

Afgjort 16. april 2026 · Journalnummer 2025-14348 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Ansøger ønskede at udvide opholdsarealet i en fritidshytte på 28 m² i et bevaringsværdigt hyttemiljø ved en havn i Ringkøbing-Skjern Kommune ved at inddrage et skur og en overdækket terrasse til værelser. Hytten er i BBR registreret som kolonihavehus. Kystdirektoratet fandt på grundlag af historiske luftfotos, at skur og halvtag har eksisteret siden mindst 1995, og lagde af indrettelseshensyn til grund, at de henligger lovligt efter strandbeskyttelsesreglerne. Direktoratet gav dog afslag på udvidelsen: Praksis om mindre udvidelser (normalt højst 8 m²) af sommerhuse under 40 m² til bad eller køkken kan ikke tillægges særlig vægt, da bygningen ikke har karakter af sommerhus, og udvidelsen er til værelser. Der blev lagt vægt på, at der normalt ikke dispenseres til udvidelse af kolonihavehuse, badehuse og lignende, at kommunens retningslinjer for hyttemiljøet fastsætter, at hytterne ikke bør udvides, og at en dispensation ville have uønsket præcedensvirkning.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Privat
Areal før / efter
28 m² → ? m²
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

OmbygningTilbygning

Praksisflag

  • "Mindre end lidt"-praksis (ja)
  • Særligt tilfælde anerkendt (nej)
  • Harmoni som begrundelse (nej)
  • Energi som begrundelse (nej)
  • Tilgængelighed som begrundelse (nej)
  • Kommunen positiv (nej)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Ikke et særligt tilfælde
  • Lovligt eksisterende forhold
  • Præcedensvirkning
  • Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14348 
[..]
Den 16. april 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at foretage 
ændringer på en bygning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen 
[matrikel], [adresse], 
Ringkøbing-Skjern Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Bygningen på adressen [adresse], [postnr by] er i BBR registreret som 
”kolonihavehus” med et boligareal på 28 kvm. 
 
Bygningen ligger ved Stauning havn og indgår i et hyttemiljø på havnen.  
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Luftfoto af området. Strandbeskyttelsen er vist med gul flade. [adresse] er 
markeret med sort 
 
Der søges om at udvide hyttens opholdsareal ved at inddrage et skur og et 
overdækket terrasseareal til værelser. 
 
 
Eksisterende forhold 
 

 
 
3 
 
Foto af eksisterende bygning – indsat fra google street view. 
 
 
Ansøgte forhold 
 

 
 
4 
 
Visualisering 
 
Ringkøbing Skjern har vedtaget retningslinjer for bevaring af kulturmiljøet på 
Stauning havn, hvor hytterne er omtalt. I retningslinjerne er kulturmiljøet på 
Stauning Havn opdelt i tre områder, betegnet områdekategori I-III. Af 
retningslinjerne fremgår: 
 

 
 
5 
 
 

 
 
6 
 
 

 
 
7 
 
 
Ringkøbing-Skjern Kommune oplyser desuden, at hytterne er registreret i BBR 
som kolonihavehuse fordi hytterne er undtaget bygningsreglementet gældende for 
sommerhuse. BBR har ikke en kode for fiskehytte eller fritidshytte, som 
kommunen har fundet passende, og derfor er der valgt at den mest nærliggende 
gældende kode er kolonihavehus. Dette er ifølge kommunen især fordi skat bygger 
deres data direkte på BBR. 
 
Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at der har været dialog med Ringkøbing-
Skjern Kommune omkring lovligheden af den eksisterende bygningsmasse. 
Ringkøbing-Skjern Kommune skriver til ansøger, at der er uoverensstemmelse 
mellem hvad der er godkendt og de faktisk forhold på ejendommen. Ringkøbing-
Skjern Kommune sender nedenstående tegning fra 1986, der viser ”senest 
godkendte” 
 

 
 
8 
 
Tegning sendt af Ringkøbing-Skjern Kommune til ansøgers repræsentant. 
 
Tegningen viser efter Kystdirektoratets vurdering den nuværende bygning, men 
uden skur og overdækning som vist på tegninger og visualiseringer af nuværende 
forhold (se oven for). Efter Kystdirektoratets vurdering af historiske luftfotos, 
gengivet neden for, har der dog været overdækning og tilbygning længe – 
formentlig som minimum siden 1995. Det fremgår ikke klart ud fra sagsmaterialet 
og tilgængelig, historiske luftfotos, om der er tale skur og halvtag, som er opført 
ulovligt efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. 
 
Det er i praksis antaget, at selve det forhold, at en tilstandsændring er udført for 
meget lang tid siden kan medføre en begrænsning i myndighedens mulighed for at 
kræve lovliggørelse. Denne praksis hviler på et almindeligt indrettelsessynspunkt, 
hvorefter en ejer normalt, når der er gået meget lang tid og eventuelt sket 
ejerskifte, mv., vil have indrettet sig i tillid til, at bestående indretninger på 
grunden, som ikke er blevet påtalt, anses for lovlige. Omfanget af denne 
begrænsning - indrettelseshensynet - er baseret på en konkret vurdering af bl.a. 
karakteren af det ulovlige forhold. Det indgår også i vurderingen, om der er 
væsentlige samfundsmæssige interesser i håndhævelsen i den enkelte sag. Det 
antages som udgangspunkt, at jo stærkere en beskyttelsesinteresse desto flere år 
skal der gå, før retten til fysisk lovliggørelse fortabes. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at indrettelseshensynet på grund af den forgangne tid er 
tungtvejende, og hvis der er tale om et ulovligt forhold, at myndighedens mulighed 
for at kræve forholdet lovliggjort er fortabt. På denne baggrund lægges det 
fremadrettet til grund, at det eksisterende skur og halvtag henligger lovligt efter 
bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelsesloven. 
Kystdirektoratet bemærker, at denne vurdering alene gælder 
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelseslinjen. Tilladelse 
efter anden lovgivning kan være nødvendig. 

 
 
9 
 
 
Seneste luftfoto, [postnr by] 2018 

 
 
10 
 
 
Luftfoto [postnr by] 1999 
 

 
 
11 
 
Luftfoto [postnr by] efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
Inden der meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet 
vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og 
plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, ligesom 
der heller ikke er foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre 
beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de 
dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter praksis meddeles normalt dispensation til at udvide mindre sommerhuse på 
under 40 kvm med henblik på at etablere eller udvide bad og/eller køkken. En 
sådan mindre udvidelse vurderes konkret fr sag til sag, men vil normalt ikke 
overstige 8 kvm. 
 
Alene fordi bygningen ikke har karakter af sommerhus kan der ikke lægges særlig 
vægt i vurderingen på denne praksis. Hertil kommer, at den påtænkte udvidelse er 
til værelser, hvilket yderligere taler imod, at der lægges vægt på denne 
forvaltningspraksis. 

 
 
12 
 
Kystdirektoratet vurderer ikke, at der er tale om et sådan særligt tilfælde, der kan 
begrunde en dispensation. Der lægges vægt på, at der normalt ikke meddeles 
dispensation til at foretage udvidelser af kolonihavehuse, badehuse og lignende. 
Der lægges også vægt på, at Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer for 
bevaring af hyttemiljøerne fastsætter, at hytterne ikke bør udvides. 
 
Der lægges yderligere vægt på, at en afgørelse om dispensation vil have en uønsket 
præcedensskabende effekt idet andre vil få en berettiget forventning om at kunne 
foretage tilsvarende ændringer i strid med lovens formål. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til den ansøgte udvidelse af 
hytten.  
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Ringkøbing-Skjern Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, dnringkoebing-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing-
[email]   
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
13 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
14 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-14348 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1843.