Søg Strandbeskyttelse Samsø Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til ombygning og udvidelse af receptionsbygning på Ballen Strandcamping

Afgjort 11. februar 2026 · Journalnummer 2025-13511 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

En større campingplads (over 75 enheder) på Samsø søgte om dispensation til at ombygge og udvide sin receptionsbygning, der ligger midt på pladsen ved tilkørselsvejen i den udvidede strandbeskyttelseszone. Mindre knopskudstilbygninger og en ekstern toiletvogn ønskes samlet i en integreret tilbygning i stueplan med fælleskøkken til 150-250 gæster, toilet/bad, butik og reception, og førstesalen opgraderes til indendørs ophold for gæsterne. Kystdirektoratet gav dispensation efter den lempeligere praksis for campingpladser over 75 enheder i den udvidede zone, hvor arealmæssigt begrænsede udvidelser, der er nødvendige for virksomhedens tilpasning, normalt tillades. Direktoratet lagde vægt på placeringen i den udvidede zone, at bygningen efter ombygningen fremstår som en helhed med hensyn til den kystlandskabelige placering, og at udvidelsen er nødvendig for virksomhedens udvikling.

Fakta

Ejendom
Erhverv
Ansøger
Virksomhed
Strandbeskyttelseszone
Den udvidede zone (100 til 300 m)
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

OmbygningTilbygning

Praksisflag

  • Tagetage udnyttes (ja)
  • Fodaftrykket øges (ja)
  • Harmoni som begrundelse (ja)
  • Uudnyttet tagetage (nej)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Afstand til kysten
  • Erhvervsmæssig nødvendighed
  • Harmoni og helhed
  • Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 13511 
[..]
Den 11. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til ombygning og 
udvidelse af receptionsbygningen på Ballen Strandcamping inden for 
strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], 
[adresse], i Samsø Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Ballen Strandcamping har ansøgt om dispensation til at ombygge og udvide deres 
receptionsbygning, der ligger på [matrikel].  
 
Ballen Strandcamping er en større campingplads (over 75 enheder), der ligger på 
dele af [matrikel]. 
Campingpladsen ligger fuldt inden for strandbeskyttelseslinjen. Den ansøgte 
placering af servicebygningen er beliggende i den udvidede 
strandbeskyttelseslinje.  
 
Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.  
 
Et kort over campingpladsens område ses på figur 2.  
 
Et kort over placeringen af servicebygningen ses på figur 3.  
 
Facadetegninger af bygningen (nuværende og ansøgte) ses på figur 4-11.  
 
Plantegninger over bygningens stueetage og 1. sal (nuværende og ansøgte) ses på 
figur 12-15.  
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den blå streg 
markerer den gamle 100 m strandbeskyttelseslinje. Det røde område markerer 
den ansøgte matrikel.  

 
 
3 
 
Fig. 2. Udklip fra campingtilladelsens kortbilag. Det sorte område markerer 
campingpladsens område.  
 

 
 
4 
 
Fig.3. Tilsendt fra ansøger. Placeringen af servicebygningen er markeret med en 
hvid cirkel.  
 

 
 
5 
 
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Receptionsbygningens nuværende nordvendte 
facade.  
 
 
Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Den ansøgte nordvendte facade. 
 

 
 
6 
 
Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. Den nuværende sydvendte facade. 
 
 
Fig. 7. Tilsendt fra ansøger. Den ansøgte sydvendte facade. 
 

 
 
7 
 
Fig. 8. Tilsendt fra ansøger. Den nuværende østvendte facade. 
 
 
Fig. 9. Tilsendt fra ansøger. Den ansøgte østvendte facade. 
 

 
 
8 
 
Fig. 10. Tilsendt fra ansøger. Den nuværende vestvendte facade. 
 
 
Fig. 11. Tilsendt fra ansøger. Den ansøgte vestvendte facade. 
 

 
 
9 
 
Fig. 12. Tilsendt fra ansøger. Den nuværende plantegning af stueetagen. 
 

 
 
10 
 
Fig. 13. Tilsendt fra ansøger. Den ansøgte plantegning af stueetagen.  
 

 
 
11 
 
Fig. 14. Tilsendt fra ansøger. Den nuværende plantegning af 1.sal. 
 
 
Fig. 15. Tilsendt fra ansøger. Den ansøgte plantegning af 1.sal. 

 
 
12 
Ansøger har oplyst følgende: 
 
”Ballen Strandcamping ønsker en ombygning, af campingpladsens 
receptions-bygning. Ønsket bunder i et behov for at faciliterer 
campingpladsens gæsters adgang til fælleskøkken, bad/toilet forhold, (…). 
 
I stueplan har den nuværende receptionsbygning små knobskuds tilbygninger 
og en ekstern toiletvogn for at møde det nuværende behov, mens overetagen 
som er indrettet til fællesrum, ikke oplever at blive brugt af pladsens gæster. 
Ballen Strandcamping ønsker at samle og modernisere de nuværende 
funktioner ved at lave en integreret tilbygning i stueplan, som kan rumme 
fælleskøkken, toilet/bad, butik og reception på en praktisk, funktionel og 
æstetisk måde. 
 
(…)” 
 
Gennem dialog med Kystdirektoratet har ansøger yderligere oplyst følgende: 
 
”Køkkenet skal betjene 150-250 gæster.” 
 
”Vi ønsker gennem denne opgradering af førstesalen at tilbyde vores gæster 
en tidssvarende mulighed for indendørs ophold.” 
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 55, Stavns Fjord, Samsø Østerflak og 
Nordby Hede) ligger ca. 4,2 km mod nord. Natura 2000-området omfatter 
habitatområde nr. 51 og fuglebeskyttelsesområde nr. 31. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 14. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er ansøgt om ombygning og 
udvidelse af en eksisterende receptionsbygning på en større campingplads, hvor 
der i forvejen er en del aktivitet fra besøgende. Der er yderligere lagt vægt på, at 
receptionsbygningen er beliggende i tilknytning til tilkørselsvejen til 
campingpladsen. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke 
medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som 
området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere 
konsekvensvurdering.  
 
 
 

 
 
13 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Der ligger flere § 3-beskyttede søer mellem ca. 470 m og 1 km nord for 
receptionsbygningen. Dette område er et potentielt levested for flere paddearter.  
Der er på arter.dk registreret følgende paddearter i de to nærmeste 10x10 km 
kvadrater; grønboget tudse, stor vandsalamander, strandtudse, og spidssnudet frø.   
 
Der er mellem ca. 100 og 640 m syd for receptionsbygningen registreret de § 3-
beskyttede naturtyper overdrev, mose og eng. Disse områder er potentielle 
levesteder for blandt andet markfirben, der jf. arter.dk er registreret i de to 
nærmeste 10x10 km kvadrater.   
 
Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte placering ikke er et potentielt levested 
for arterne. Der er i vurderingen lagt vægt på, at receptionsbygningen er placeret 
omtrent midt på campingpladsen, samt at den står i tilknytning til indkørselsvejen 
til pladsen. Området er således præget af både gående og kørende færdsel.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage  
ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder  
foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der  
fastlægges skel.  
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de  
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den  
nuværende tilstand og anvendelse.   
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles  
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis  
særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål,  
som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en  
dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med  
reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.  
 
Det er anført i bemærkningerne til forslaget til en ændring af  
naturbeskyttelsesloven - kystloven - fra 1994, at der i rimeligt omfang vil kunne  
dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer til efterkommelse af ønsker fra  
eksisterende virksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone om  
arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige for at virksomheden kan  
tilpasse sig udviklingen.   

 
 
14 
For campingpladser på over 75 enheder betyder tilkendegivelsen i  
lovbemærkningerne, at der normalt vil være grundlag for dispensation til  
udvidelser, nybyggeri m.v., som er nødvendige for, at campingpladsen kan  
gennemføre en sædvanlig produktudvikling. Der vil også kunne dispenseres til en  
øget kapacitet, således at den arealmæssige udvidelse i videst muligt omfang  
foretages landværts i pladsens eksisterende bredde og ikke står i et urimeligt  
forhold til hverken kapaciteten for den eksisterende campingplads eller størrelsen  
af de allerede afholdte investeringer i virksomheden. Endvidere må afgørende  
hensyn til landskabet ikke tale herimod. 
 
Der er ansøgt om dispensation til at ombygge og udvide campingpladsens 
receptionsbygning.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte falder ind under den nævnte lempeligere 
dispensationsadgang. Der er i vurderingen lagt vægt på, at det ansøgte etableres i 
den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen, samt at campingpladsen er på over 
75 enheder. Der er yderligere lagt vægt på, at servicebygningen efter ombygning og 
udvidelse vil fremstå som en helhed, hvor der er taget hensyn til den 
kystlandskabelige placering. Det har endvidere indgået i Kystdirektoratets 
vurdering, at udvidelsen ydermere kan betegnes som nødvendig for, at en 
eksisterende virksomhed kan tilpasse sig udviklingen. 
 
Kystdirektoratet vurderer på baggrund af ovenstående, at det ansøgte ikke vil have 
nogen negativ påvirkning på kystlandskabet. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til ombygning og udvidelse 
af servicebygningen som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
15 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
x 
Samsø Kommune, [email] 
x 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
x 
Danmarks Naturfredningsforening, Samsø, [email]  
x 
Friluftsrådet centralt: [email] 
x 
Friluftsrådet, Kreds Århus Bugt, [email]  
x 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
x 
Dansk Ornitologisk Forening, Samsø, [email] 
x 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
x 
Økomuseum Samsø, [adresse], [postnr by] - 
[email]  
x 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
x 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
16 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
17 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
x 
adressaten for afgørelsen 
x 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
x 
offentlige myndigheder 
x 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
x 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
x 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
x 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
18 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 55, Stavns 
Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede)  
 
 
  
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-13511 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1811.