Tilladelse til at beholde stald

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
J.nr. 2025 - 14340 
[..]
Den 5. november 2026 
[..]
[..]
[..]
  
 
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om tilladelse til at beholde stald inden for klitfredningslinjen på 
ejendommen [matrikel] med adressen [adresse], i Thisted Kommune.  
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver tilladelse efter naturbeskyttelseslovens1 § 8a, stk. 1, nr. 7, til 
at beholde stalden, med en placering og udformning som beskrevet i ansøgningen. 
 
Tilladelsen gælder kun klitfredningen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet 
kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, 
jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over 
afgørelsen, er tilladelsen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. 
Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver klaget over 
afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen, hvorpå stalden er beliggende ejes af ansøger og er noteret som 
samlet fast ejendom og omfatter 31.700 m2. Ejendommen er en 
landbrugsejendom. En del ansøgte stald ligger inden for den udvidede 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
klitfredningslinje. Nedenfor ses matrikelkort (se fig 2) og skråfoto (se fig 3) med 
ejendommen og den ansøgte stald. 
 
 
Fig. 2. Ortofoto sommer 2026. Det klitfredede areal er markeret med orange 
signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik er 
den er placeringen af den ansøgte stald. 
 
 
Fig. 3. Skråfoto 2025. Ejendommen og den ansøgte stalds (blå prik) placering ift. 
kysten. Skråfotoet ses fra syd mod nord. 
 
 

 
 
3 
Ansøgningen omhandler en tilladelse til at beholde en del af en stald, som er 
beliggende inden for klitfredningslinjen. Delen beliggende inden for 
klitfredningslinjen er skønnet ud fra ortofoto at være omtrent 82 m2.  
 
Stalden er opført som en stålhal, som i perioden fra 2011 – 2012 (se fig. 5) blev 
udvidet fra 95m2 til 194,7 m2. Derved blev en større del af hallen beliggende inden 
for klitfredningslinjen. Stalden benyttes til dyreophold. 
 
Den udvidede del kan ses på nedenstående billede fra ansøgningen (se fig. 4) 
 
Fig. 4. Fra ansøgningen. Billede som viser udvidelsen af stalden sammenholdt 
med klitfredningslinjen. 
 
Fig. 5. Ortofoto fra sommer 2010 til venstre og fra forår 2012 til højre, som 
bekræfter perioden for udvidelse af stalden. 
 
 
 

 
 
4 
I ansøgningen er der også vedlagt tegninger af stalden: 
 
 
 
 
 
 

 
 
5 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 8a, 
stk. 1, nr. 7, skal Kystdirektoratet vurdere, om byggeriet kan påvirke Natura 2000-
områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere 
herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 24, Hanstholm Reservatet, 
Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø. Natura 2000-området omfatter 
habitatområderne nr. 24 og 220 og fuglebeskyttelsesområde nr. 22.  
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på at det ansøgte omhandler udvidelse til en 
allerede eksisterende stald på en ejendom, som bruges til landbrug.  
 
Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
 

 
 
6 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor tilladelse 
efter naturbeskyttelsesloven. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer af de klitfredede arealer omfatter ikke 
byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift 
som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og 
som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, jf. § 8 a, stk. 1, 
nr. 7. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte 
bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning. 
 
På baggrund af ejendommens eksisterende bebyggelse, størrelse og den oplyste 
drift mv., lægger Kystdirektoratet til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, 
som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom. 
 
Kystdirektoratet vurderer også, at der ikke er landskabelige forhold, der taler imod 
en tilladelse til at beholde stalden. Der lægges vægt på, at stalden er opført som 
tilbygning til den eksisterende stald og således ikke ligger frit. Yderligere lægges 
vægt på, at den ligger tilbagetrukket fra kysten, bag en større mængde beplantning, 
samt i nær afstand til stuehuset. Kystdirektoratet lægger også vægt på at den kun 
er en mindre del af stalden, som er beliggende inden klitfredningslinjen. 
 
På denne baggrund vurderer Kystdirektoratet samlet, at staldens beliggenhed og 
udformning er hensigtsmæssig set i forhold til den øvrige bebyggelse og til 
kystlandskabet. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund tilladelse til at beholde stalden som 
ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn]  
Kystzoneforvaltning | Miljøstyrelsen 
 
 
Bilagsliste 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
 

 
 
7 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Thisted Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Thy, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], 
[email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Thisted, [email]   
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.  
 
 
 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og klitfredningslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og 
lignende, der må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, 
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 8a, stk. 1, nr. 7, gælder forbuddet ikke for byggeri, 
der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som 
landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, når 
byggeriet opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Efter 
bestemmelsen kræves dog tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers 
nærmere beliggenhed og ydre udformning. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.nævneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
10 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 24, 
Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)