Afslag til etablering af solcelleanlæg på jorden ved renseanlæg

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et 7000 m2 stort solcelleanlæg på jorden ved Egsmade Renseanlæg, inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Svendborg Kommune.

Naturstyrelsen meddelte d. 10-07-2015 afslag til etablering af et 7000 m2 stort solcelleanlæg på jorden, på [matrikel].

Afgørelsen blev påklaget.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede d. 18-10-[postnr by] afslag.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

SVENDBORG SPILDEVAND A/S har ansøgt om dispensation til etablering af et 7000 m2 stort solcelleanlæg på jorden ved Egsmade Renseanlæg, på [matrikel]. Den ansøgte matrikel ligger fuldt inden for strandbeskyttelseslinjen.

Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.

Et billede af de nuværende forhold ses på figur 2.

Et kort over den ansøgte placering af solcelleanlægget ses på figur 3 og 4.

En 3D visualisering af solcelleanlægget ses på figur 5.

En visualisering af solcelleanlæggets synlighed ses på figur 6.

En illustration af størrelsen på en solcelle ses på figur 7.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte matrikel. Den gule linje markerer den gamle 100 m strandbeskyttelseslinjen.

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Figuren viser et billede af de nuværende forhold på Egsmade Renseanlæg.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses den ansøgte placering af solcelleanlægget markeret med blå streg.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses den ansøgte placering af solcelleanlægget markeret med blå streg.

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en 3D visualisering af solcelleanlægget.

Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. Figuren viser tværsnit af anlæggets synlighed, set fra hhv. nord-syd uden vegetation, nord-syd med vegetation, og vest-øst.

Fig. 7. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en illustration af størrelsen på en solcelle.

Ansøger har oplyst følgende:

”BEGRUNDELSE

Ansøgningen har til hensigt at bane vejen for etableringen af et solcelleanlæg som en del af det tekniske anlæg på Egsmade renseanlæg (for ejendommen på [adresse] i Svendborg Kommune). Renseanlæggets placering inden for strandbeskyttelseslinjen gør det nødvendigt at opnå dispensation iht. naturbeskyttelseslovens § 15. Vand og Affald (Svendborg Spillevand) ønsker med det ansøgte solcelleanlæg på terræn at forstærke virksomhedens klimaaftryk. Der planlægges ydermere batterikapacitet, som yderligere skal bidrage til større selvforsyning. For at opfylde de nationale klimamål er det nødvendigt, at renseanlægget forsynes med CO2-neutral energi. Egenproduktion af strøm vil yderligere styrke anlæggets robusthed overfor strømsvigt.

I 2015 blev der givet afslag på en dispensationsansøgning. Siden da har en række omstændigheder ændret sig vedrørende udbredelsen af vedvarende energi. Modsat tidligere dispensationsansøgning har ansøger haft fokus på at designe et solcelleanlæg, hvor panelerne er afskærmet fra omgivelserne. Denne dispensationsansøgning skal ses i lyset af to lignende sager fra 2023 på henholdsvis [adresse], og [adresse] (Bilag 3 og 4).

Kystdirektoratet har i de tidligere sager (Svaneke og Rudkøbing) lagt vægt på, at renseanlæggene udgør nødvendig infrastruktur af stor samfundsmæssig betydning. Ligesom disse solcelleanlæg skal Egsmade renseanlæg kun generere strøm til brug på renseanlægget i en skala, som skal sikre det nuværende og fremtidige energibehov.

TEKNISK BESKRIVELSE

Der er planlagt et solcelleanlæg på 0,7 ha, som skal selvforsyne Vand og Affalds største renseanlæg Egsmade, med grøn energi (Bilag 1). Solpanelerne er sydvendte og placeret i en højde på 96 cm over terræn, med 3 meter imellem (Bilag 2). Der er undersøgt om mulighed for etablering af solcellepaneler på bygningernes syd- og øst/vest vendte tage, hvilket er nedprioriteret da det kun vil udgøre knap 10% (ca. 650 m2) af den samlede energiproduktion.

Det ansøgte solcelleanlæg er beregnet til at dække 30 % af renseanlæggets nuværende årlige strømforbrug, hvilket vil øges ved fremtidige investeringer i batterikapacitet samt driftsoptimering. Rensningsanlægget har i foråret 2024 gennemgået en driftsoptimering og forbruger derfor nu 1,4 mio. kWh/årligt (fra 1,8 mio. kWh/årligt), hvilket stadig betragtes som en betydelig mængde. Den fremtidige forøgelse af nedbør medvirker til flere driftstimer og deraf større elforbrug. Hvis Egsmade rensningsanlæg skal opnå en klimaneutral drift, er et solcelleanlæg et nødvendigt skridt i den rigtige retning.

VISUEL FREMTRÆDEN

Det kommende solcelleanlæg vil være 100 % visuelt skærmet fra det omkringliggende område, både fra vand og land. Dette opnås ved at sænke højden på solcellepanelerne og formindske sigtbarheden over diget, så det er skærmet fra alle retninger. Dette kriterium har været vigtigt for Kystdirektoratet i to eksisterende dispensationssager.

For at minimere udsynet til solpanelerne er der (visualiseret i Bilag 2) følgende tiltag:

• Lavtstående solcellepanel med stativ 96 cm over terræn (Bilag 5).

Panelerne er sydvendte. Området, hvor solcelleanlægget skal placeres, har en kote på mellem 1,2 og 0,9 m i den nordlige side (mod Skårupøre Strandvej) og mellem 1,1 og 0,8 m i den sydlige del. Arealet vil blive afrettet, så solcelleanlægget står plant. Dermed vil solcellepanelerne højst være i kote 2,16 m.

• Der vil som midlertidig løsning, iht. gældende lokalplan (vedr. beplantningsbælte), blive etableret vegetation på og omkring diget for at fjerne synligheden af solcellepanelerne. Vegetationen vil bestå af en biodivers blomsterblanding.

• Vand og Affald har planer om at hæve diget rundt om Egsmade renseanlæg indenfor den næste årrække. Jævnfør oplæg til digeforstærkning fra 2019 af rådgiver [navn] vil det være behov for en forhøjelse af diget svarende til 3,8 meter øst og 3,37 meter nord, syd og øst, for at modstå en 100-års hændelse (Bilag 6).

Ved denne digeforhøjelse vil der ikke være nogen udsigt til solpanelerne.

På baggrund af ovenstående ændringer vil solcelleanlægget ikke være synligt uden for renseanlæggets matrikel. Visualiseringen i Bilag 2 illustrerer sigtbarheden til solpanelerne fra nord mod syd for både personbiler og fodgængere. Personbilers perspektiv går fra 1,3 m.o.t., og fodgængeres perspektiv starter i 1,7 m.o.t. gældende for en gennemsnitsmand. Solpanelerne vil ikke være synlige for bilister ved de nuværende forhold på Egsmade renseanlæg. Fodgængere vil kunne se toppen af panelerne, men ikke hvis der genetableres beplantningsbælte eller digerne forhøjes. Ydermere er Skårupøre Strandvej langs renseanlæggets nordlige side ikke ligefrem fremkommelig til fods og vil derfor sjældent genere fodgængere. På den anden side af Skårupøre Strandvej er der stigende terræn med tæt skov uden beboelse, hvilket derfor ikke vil have nogen genevirkning.

Fra syd, vest og øst er der ingen risiko for indkigningsgener ligeledes visualiseret i bilag 2, hvilket dels skyldes afskærmning fra høje træer og eksisterende bebyggelse. Tværsnittet, dronebilleder og fotos taget fra kajak uden for renseanlægget beviser, at solcellepanelerne på ingen måde er synlige uden for renseanlæggets matrikel.

VURDERING AF NATUR- OG MILJØKONSEKVENSER

Der er ingen relevante Natura 2000-områder i nærheden af det pågældende areal. På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested vurderes det, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. Renseanlæggets høje jordvold og trådhegn udgør en hård afgrænsning til de omkringliggende naturområder.

Svendborg Kommune stiller krav til udarbejdelse af VVM-screening

(Vurdering af Virkninger på Miljøet) i forbindelse med solcelleanlægget.

BILAG:

• 1. Placering af solcelleanlæg
• 2. Design af solcelleanlæg og indkigningsgener
• 3. Dispensationsansøgning Bornholm
• 4. Dispensationsansøgning Langeland
• 5. Størrelse på Solcelle
• 6. Oversigtsplan diger

Ansøgningens bilag 1 fremgår af afgørelsen som figur 3, 4 og 5.

Udklip fra ansøgningens bilag 2 fremgår af afgørelsen som figur 2 og 6.

Ansøgningens bilag 5 fremgår af afgørelsen som figur 7.

Ansøger henviser til to af Kystdirektoratets tidligere afgørelser (sag nr. 23/02583 og 23/03659), som de har vurderet er sammenlignelige med det ansøgte.

Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er tale om sammenlignelige sager. Der er i vurderingen særligt lagt vægt på, at størrelsen af det her ansøgte solcelleanlæg er markant større end solcelleanlæggene i de tidligere sager, samt at det ansøgte solcelleanlæg ønskes etableret nærmere kysten end anlæggene i de tidligere sager.

I sag nr. 23/02583 blev der meddelt dispensation til etablering af 119,4 m2 solceller i terræn. Solcellerne er sydvendte, mens kysten ligger øst for anlægget. Matriklen ligger mere tilbagetrukket i kystlandskabet end den her ansøgte, og var tidligere en grusgrav. Det ansøgte solcelleanlæg er skjult af både de topografiske forhold i området, men også af den fredskov der ligger mellem anlægget og kysten. Der er herudover en vej og bebyggelse nærmere kysten end det ansøgte anlæg.

I sag nr. 23/03659 blev der meddelt dispensation til etablering af 120 m2 solceller i terræn. Solcellerne er sydøst vendte, mens kysten ligger nordvest for anlægget. Solcellerne er opført mere tilbagetrukket i landskabet end de her ansøgte, og der blev stillet vilkår om at læbæltet/bevoksningen nord for anlægget skal bevares.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 242, Thurø Rev) ligger ca. 3 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 242. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 71, der ligger ca. 7,8 km mod syd i N127. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 242 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71 ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Kystdirektoratet anser etablering af vedvarende energi som et anerkendelsesværdigt formål, der til en vis udstrækning kan tilsidesætte de hensyn, som strandbeskyttelseslinjen skal varetage. Der meddeles således ofte dispensation til at opsætte solceller på tagflader, der vender væk fra kysten.

Bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen administreres mere restriktivt i forhold til solceller på tagflader, der vender mod kysten, og solceller, der ønskes etableret i terræn, hvor der ofte meddeles afslag.

I den konkrete sag er der ansøgt om etablering af et kystnært 7000 m2 stort fritstående solcelleanlæg i terræn, der delvist er beliggende inden for den gamle strandbeskyttelseslinje, og som alene skal forsyne Egsmade Renseanlæg, ejet af Svendborg Spildevand A/S.

Kystdirektoratet vurderer ud fra de foreliggende oplysninger om anlæggets størrelse og placering, at der er tale om et betydeligt anlæg, der vil fremstå markant i kystlandskabet. Det oplyste i ansøgning om, at solcelleanlægget vil være visuelt skærmet fra det omkringliggende område, kan ikke medføre en anden vurdering. Der er i vurderingen lagt vægt på, at det skærmede indsyn kun er muligt, hvis der foretages terrænændringer og beplantning, der begge er dispensationskrævende tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen. Der er yderligere lagt vægt på, at strandbeskyttelseslinjen også har til formål at beskytte de bagvedliggende kystområder mod indgreb, hvorfor afskærmning ikke i sig selv kan medføre en dispensation.

Kystdirektoratet vurder, at ønsket om at etablere et vedvarende energianlæg i det konkrete tilfælde ikke kan tilsidesætte de hensyn, som strandbeskyttelseslinjen varetager. Det er indgået i vurderingen, at en dispensation i dette tilfælde vil medføre en uønsket præcedenseffekt i strid med bestemmelsens formål.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til solcelleanlæg i terræn.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Svendborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, dnsvendborg- [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email]
• Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Svendborg Museum, [email]
• Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, [email];
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 242 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.