Søg Strandbeskyttelse Haderslev Kommune
Dispensation til etablering af fast udsalgssted for restaurant og cafe
Sagen kort
En større campingplads (godkendt til 425 enheder) i Haderslev Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre et fast udsalgssted for restaurant og cafe i tilknytning til den eksisterende receptions- og kioskbygning: et industrikøkken på 25 m2 med udsalgsluge, en spisesal på 100 m2 og et overdækket areal imellem, alt i et plan og i jordnære farver. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til lovbemærkningerne fra 1994 om arealmæssigt begrænsede udvidelser for eksisterende virksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone, der for campingpladser over 75 enheder normalt giver grundlag for dispensation til sædvanlig produktudvikling. Der blev lagt vægt på, at bygningen ligger i den udvidede zone, tilbagetrukket på ejendommen ved tilkørselsvej, parkeringsplads og campingpladsens hovedbebyggelse, og at den er nødvendig for, at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen.
Fakta
- Ejendom
- Erhverv
- Ansøger
- Virksomhed
- Strandbeskyttelseszone
- Den udvidede zone (100 til 300 m)
- Lovgrundlag
- Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15
Hvad blev der søgt om
Nybyggeri
Praksisflag
- Fodaftrykket øges (ja)
- Vilkår stillet (nej)
12 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser, genoptaget sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Afskærmet af bebyggelse eller beplantning
- Afstand til kysten
- Erhvervsmæssig nødvendighed
- Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon] CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk Kystdirektoratet J.nr. 2025 - 114782 [..] Den 15. juni 2026 [..] [..] [..] [..] [..] Ansøgning Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af fast udsalgssted for restaurant og cafe inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Haderslev Kommune. Afgørelse Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. Afgørelsen kan påklages Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Klagevejledning fremgår af bilag 2. Redegørelse for sagen Vikær Strand Camping har ansøgt om dispensation til at etablere en bygning, der skal fungere som fast udsalgssted for restaurant og cafe på [matrikel]. Størstedelen af matriklen ligger inden for 1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 strandbeskyttelseslinjen, og den ansøgte placering ligger i den udvidede del af strandebeskyttelseslinjen. Vikær Strand Camping er en større campingplads, der jf. campingtilladelse af d. 19 december 2023 er godkendt til 425 enheder. Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1. Den ansøgte placering af bygningen ses på figur 2. Den ansøgte udformning af bygningen ses på figur 3. En skitsetegning af den ansøgte bygning ses på figur 4. Fig. 1 Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den gule linje markerer den oprindelige strandbeskyttelseslinje. Fig. 2. Kort over den ansøgte placering vedlagt ansøgningen. 3 Fig. 3. Kort over den ansøgte placering og udformning vedlagt ansøgningen. Fig. 4. Skitsetegning af køkken og spisefacilitet vedlagt ansøgning. Det er den 22. maj 2026 telefonisk oplyst til Kystdirektoratet, at de skitserede vinduer også ønskes på den modsatte facade. 4 Det fremgår blandt andet af ansøgningen: ”[…] Hermed ansøgning om etablering af fast udsalgssted for restaurant og cafe i tilknytning til campingplads. Vikær Strand Camping, beliggende [adresse], har 436 campingenheder, 29 hytter og 40 telepladser. Vi har over 100.000 årlige gæsteovernatninger og beskæftiger 8 medarbejdere. Vi oplever øget efterspørgsel efter spise muligheder. Vores ejendom er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. I tilknytning til eksisterende receptions- og kioskbygning ønsker vi at etablere fast udsalgssted for restaurant og cafe. Vi ønsker at opføre 25 kvm. industrikøkken med udsalgsluge og 100 kwm. spisesal. Vi ønsker at overdække areal mellem industrikøkken og spisesal. Bygninger etableres i 1 plan jf. gældende bygningsreglement. Facader og tag holdes i jordnære farver. Denne ansøgning er foreløbig for at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Når dispensation er opnået, vil vi i samarbejde med arkitekt og Haderslev kommune udarbejde byggeansøgning og tegningsmateriale. […] ” Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (N92 Pamhule Skov og Stevning Dam) ligger ca. 7 km mod nordvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 81 og fuglebeskyttelsesområde nr. 59. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og at bygningerne etableres på en allerede eksisterende campingplads, i tilknytning til tilkørselsvejen til campingpladsen og en parkeringsplads. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Bilag IV-arter På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. 5 Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Begrundelse for afgørelsen Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt. Det er anført i bemærkningerne til forslaget til en ændring af naturbeskyttelsesloven - kystloven - fra 1994, at der i rimeligt omfang vil kunne dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer til efterkommelse af ønsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone om arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige for at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen. For campingpladser på over 75 enheder betyder tilkendegivelsen i lovbemærkningerne, at der normalt vil være grundlag for dispensation til udvidelser, nybyggeri m.v., som er nødvendige for, at campingpladsen kan gennemføre en sædvanlig produktudvikling. Der vil også kunne dispenseres til en øget kapacitet, således at den arealmæssige udvidelse i videst muligt omfang foretages landværts i pladsens eksisterende bredde og ikke står i et urimeligt forhold til hverken kapaciteten for den eksisterende campingplads eller størrelsen af de allerede afholdte investeringer i virksomheden. Endvidere må afgørende hensyn til landskabet ikke tale herimod. Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte falder ind under den nævnte lempeligere dispensationsadgang. Der er i vurderingen lagt vægt på, at det ansøgte etableres i den udvidede strandbeskyttelseslinje, samt at der er tale om en støre campingplads (over 75 enheder). Der er herudover lagt vægt på, at bygningen etableres tilbagetrukket på matriklen, i tilknytning til tilkørselsvejen til campingpladsen og en parkeringsplads, samt at den etableres i nærheden af campingpladsens hovedbebyggelse. 6 Det har endvidere indgået i Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ydermere kan betegnes som nødvendigt for, at en eksisterende virksomhed kan tilpasse sig udviklingen. Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af fast udsalgssted for restaurant og cafe i tilknytning til campingpladsen Med venlig hilsen [navn] Kystdirektoratet [telefon] [email] Bilagsliste: Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Klagevejledning Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Afgørelsen er også sendt til: • Haderslev Kommune, [email] • Danmarks Naturfredningsforening, [email] • Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev, [email] • Friluftsrådet centralt: [email] • Friluftsrådet, Haderslev, [email] • Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] • Dansk Ornitologisk Forening, Haderslev, [email] • Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] • Danmarks Jægerforbund, [email] • Direktør OCFF, [navn] [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk 7 Bilag 1: Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Lovgivning om international naturbeskyttelse Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 8 Bilag 2: Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: • adressaten for afgørelsen • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører • offentlige myndigheder • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. 9 Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. N92 Pamhule Skov og Stevning Dam. (fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-114782 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1760.