Dispensation til teknikbygning til det nye fælleseuropæiske jernbane signalsystem

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 105462 
[..]
Den 12. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til en teknikbygning 
til det nye fælleseuropæiske jernbane signalsystem inden for 
strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], Tårnby Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
 
Peberholm er en kunstigt anlagt ø, der forbinder den vestlige tunnel med højbroen 
mod øst som en del af Øresundsforbindelsen mellem Amager og Skåne. Øen ejes af 
Øresundsbro Konsortiet. Konsortiet oplyser, at ansøgningen sker på vegne af 
BaneDanmark. 
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Peberholm. Det strandbeskyttede areal omfatter hele øen 
og er markeret med orange signatur.  
 
Det fremgår af ansøgningen, at projektet er del af implementeringen det nye 
fælleseuropæiske signalsystem, European Railway Traffic Management System 
(ERTMS), som er en fælles europæisk standard for signalsystemer til jernbaner, 
der løbende vil komme til at erstatte de nationale signalsystemer rundt om i 
Europa. 
 
Systemet giver en række sikkerheds- og driftsmæssige forbedringer samt mulighed 
for at køre grænseoverskridende trafik og er allerede taget i brug i store dele af det 
jyske og sjællandske jernbanenet. Etapen fra København Hovedbanegård via 
Peberholm forventes udrullet i 1. halvår 2027. 
 
I den forbindelse skal installeres nyt udstyr langs jernbanen, herunder en 
række tekniske objekt bygninger (TOB) som skal placeres minimum 5 m fra 
jernbanen.  
BaneDanmark har foreslået at bygningen på Peberholm etableres i tilknytning til 
den eksisterende vestlige teknikbygning som betegnes HUT25, og har anmodet 
Øresundsbro Konsortiet om at varetage myndighedsbehandlingen 
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Placering af teknikhuset mellem jernbaneskinner, eksisterende 
teknikbygning HUT 25 (lysegrå) samt eksisterende hhv. ansøgt lagerplads og 
servicevej vises med rødt. Gul signatur viser nærmeste kortlagt habitatnatur (fra 
ansøgningen)  
 
Ifølge ansøgningen måler projektområdet et areal på 10 x 3 m. Det fremgår: 
 Da anlægget ligger tæt på eksisterende arbejds- og lagerplads etableres ikke 
selvstændig anlægsveje til bygningen. 
Etableringen forventes at vare højst 1 måned, og forventes udført i marts 
2026. 
Indledningsvist ryddes vegetationen, og jorden på projektområdet komprimeres. 

 
 
4 
Betonpladen etableres på punktfundamenter, og bygningen etableres 
ovenpå denne. 
Den eksisterende lagerplads vil blive anvendt til oplagring af materialer og 
arbejdsplads 
 
Det vurderes at projektet ikke vil medføre ændringer på kystens nuværende 
tilstand og anvendelse. 
 
Området inden for servicevejen er i Øresundsbro Konsortiets forvaltningsplan 
for Peberholm prioriteret til tekniske anlæg, og der er ikke væsentlige 
naturværdier (se figur 2 og 3). 
 
 
Fig. 3. Ruderat, hvor teknikhuset søges placeret, set mod nordvest. I baggrunden 
eksisterende teknikbygning HUT 25 (fra ansøgningen)  
 
Om materialevalg, farver og dimensioner fremgår det af ansøgningen, at  
Hytten er 9 meter lang, 2,4 meter bred og 2,8 m høj. Den etableres i kote 4,1 
m på et fundament af beton som har en længde 9,3 m, bredde 2,7 m og højde 
0,2 m. Den samlede højde over terræn bliver dermed 3,0 m. 
 
Bygningen indeholder signalteknisk udstyr til signalsystemet ERTMS, herunder 
relæer, it-anlæg (elektronik), strømforsyning (AC), radio- og teleudstyr mv. 
Den forsynes med strøm (3 x 400 kV) via eksisterende kabelrende. Se figur 4. 
 
Bygningen opføres i robuste materialer af høj kvalitet, hvor de udvendige dele 
og udendørs elementer skal overholde korrosionsklasse C5-M svarende til et 
havpåvirket miljø. Bygningen skal have en forventet levetid på minimum 30 år. 
Den har samme ralgrå farve som den eksisterende nærliggende HUT25  
 

 
 
5 
 
Fig. 4. Diagram over placering og strømforsyning ved jernbanen samt profil af 
hyttens vestlige ende med indgangsdør og mål i mm  (fra ansøgningen)  
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 142, Saltholm og omliggende hav. 
Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 126 og fuglebeskyttelsesområde 
nr. 110. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Projektet berører ingen arealer med habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget.  
 
Størstedelen af Peberholm, med hele arealet sydvest for motorvejen, er kortlagt 
som potentielt levested for tre arter af terner samt klyde, som alle indgår i 
områdets udpegningsgrundlag. På baggrund af generelt kendskab til arternes valg 
af ynglehabitat vurderer Kystdirektoratet, at det konkret ansøgte areal på x m2 
ikke udgår et potentielt ynglehabitat til hverken terner eller klyde, idet arealet 
hverken fremstår vegetationsløs/sparsomt bevokset (terner) eller som vådområde 
(klyde), men tørt ruderat. Se  figur 3. Projektets anlægsfase ligger jf. ansøgningen i 
marts, hvilket vurderes at være uden for arternes ynglesæson.  
 
Udpegningsgrundlaget omfatter en række trækfugle, herunder vand- og rovfugle, 
samt en art af vadefugl (hjejle). Efter gennemgang af offentlige database og på 
baggrund af generelt kendskab til trækfuglearternes krav til foretrukne 
rastesteder, vurderer Kystdirektoratet, at området ikke har betydning for 
trækfuglene på udpegningsgrundlaget. 
 

 
 
6 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om en mindre hytte som 
etableres på et i forvejen ruderaliseret og trafikeret areal, i umiddelbar tilknytning 
til en oplagsplads, som ikke er egnet som yngle- eller rasteområde for fuglene på 
udpegningsgrundlaget. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering 
ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, 
som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere 
konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
På øen forekommer kun en bilag IV-art, grønbroget tudse. Arten udnytter øens 
vådområder som ynglehabitat, og hulrum i stenbunker, under større sten o.l. som 
rasteområder. Kystdirektoratet vurderer, at projektområdet, som er flad og uden 
større skjulgivende strukturer, og har karakter af ruderat, ikke er et velegnet 
levested for grønbroget tudse.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Kystdirektoratet finder, at det ansøgte er et særligt tilfælde, der kan begrunde en 
dispensation.  
Kystdirektoratet lægger til grund for afgørelsen, at teknikhuset er nødvendig for 
driften af infrastrukturen på Peberholm, som er en kunstigt anlagt ø, der er lavet 
med det formål at forbinde den vestlige tunnel på Øresundsforbindelsen med 
højbroen i øst. Der er tale om en mindre, lav bygning, som skal placeres på et areal 
klemt inde mellem servicevejen og jernbanen, i sammenhæng med eksisterede og 
ansøgt oplagsplads. Der er således tale om et areal, der i forvejen er kendetegnet 
ved betydelige tekniske og samfundsmæssigt nødvendige anlæg. Kystdirektoratet 
vurderer på denne baggrund, at de konkrete landskabelige hensyn er begrænsede, 
og at den negative påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet er tilsvarende 
begrænset, samtidig med at det ansøgte tilgodeser en betydelig samfundsinteresse 
i form af sikker drift af vigtig infrastruktur. 
 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.  
 

 
 
7 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Tårnby Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Tårnby, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds København, [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Tårnby, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
10 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 142, 
Saltholm og omliggende hav 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)