Afslag til arealoverførsel.

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 106778 
[..]
Den 7. januar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til arealoverførsel af 
1000 m2 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Bornholms Regionskommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
 
Sagen vedrører en ansøgning af 24. oktober 2025 om arealoverførsel fra 
ejendommen 130b til 122d, Årsdale Fiskerleje, Ibsker, Bornholms 
Regionskommune – der er noteret som hhv. samlet fast ejendom (landbrug) og 
sommerhus – og fastlæggelse af nyt skel inden strandbeskyttelseslinjen. Arealet 
ønsket anvendt til naturgrund. 
 
Matrikel 122d er noteret til et areal på 416 m2, samt 100 m2 vejareal. På 
ejendommen er i 1942 opført et mindre uisoleret sommerhus på 32 m2, samt et 
udhus på 14 m2 opført i 1938. Ejendommen er beliggende ca. 150 meter fra kysten 
og er konkret undtaget strandbeskyttelsen, modsat de bagvedliggende arealer. 
 
Arealet på 1000 m2 på matrikel 130b der ansøges overført er i sin helhed 
beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. fig. 1 og 2 nedenfor. 
 
 
                                                             
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De 
sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område er matriklen der 
ansøges udvidet mod nord. 
 
Ansøger har fremsendt nedenstående figur, der viser hvilket område der ønskes 
arealoverført 
 
 
Fig. 2. Billede fra ansøger der viser arealet der ønskes arealoverført fra [matrikel]
122d. 
 
Skellelt ønskes flyttet ca. 20 meter mod nord og udvidet mod vest i forhold til den 
eksisterende matrikel. 
 

 
 
3 
Arealet på 1000 m2 ønskes efter det oplyste anvendt til at skabe et lille stykke vild 
natur. 
»Formål: 
Vi ønsker at omlægge et stykke landbrugsjord til et stykke selvstændig 
naturgrund. Vores inspiration kommer fra bevægelsen Vild med Vilje, og de 
principper de anbefaler. Vores konkrete ønske er at gøre en aktiv og positiv forskel 
for naturen ved at skabe et lille stykke vildere, rigere og mere mangfoldig og 
biodivers natur. 
 
Grund og område: 
Naturgrunden etableres ved at omlægge 1000 m2 landbrugsjord til naturgrund. 
Grunden støder op til et lille sommerhus vi har (se følgende sider), hvorved vi 
løbende får mulighed for at pleje og nyde naturgrunden. Området omkring 
grunden er primært dyrket landbrugsjord, og omlægningen til naturgrund vil 
bidrage positivt til områdets generelle naturtilstand og -diversitet. Området ligger 
ud til [adresse] og forbipasserende vil kunne nyde udsigten til grunden. 
 
Bevoksning: 
Vi vil kombinere at lade naturen gå sin gang og passe sig selv (selvsåning og 
minimal beskæring), med at plante enkelte egnstypiske træer, buske og 
engplanter, så der opnås en fornuftig og afbalanceret sammenhæng i 
bevoksningen. Målet er så vidt muligt at afspejle den lokale vilde natur, samt at 
tiltrække insekterne og mindre fuglearter – og om muligt at skabe ro og 
ynglemuligheder for dem. 
 
Arealomlægning og købsaftale: 
Der er indgået aftale om at købe grunden med den nuværende ejer (landmand), 
da han ligeledes gerne vil bidrage til Bornholms naturudvikling.« 
 
Ansøger oplyser endvidere, at ejerne af [matrikel], der er tilstødende til de to 
ovennævnte matrikler, har fået arealet omlagt til naturgrund. Matriklen 
indeholder mindre bygninger noteret som garage og udhus, men ingen 
beboelsesejendom. Endvidere er den delvist omfattet af fredsskov. 
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 186, Almindingen, Ølene og 
Paradisbakkerne) ligger ca. 2,2 km mod vest. Natura 2000-området omfatter 
habitatområde nr. 162 og fuglebeskyttelsesområde nr. F80. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 

 
 
4 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændringer i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage 
udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Ifølge § 
65 b, stk. 1, kan der i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelsen.  
 
Formålet med naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, er bl.a. at forhindre udstykning 
m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre 
tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er 
mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. 
Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til 
byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er 
således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som 
følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv vil kunne medføre uønskede 
ændringer af kystlandskabet.  
 
Strandbeskyttelseslinjen har siden den blev indført i 1937 været administreret 
restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse, og når 
dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af 
strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturklagenævnet Orienterer nr. 253 fra december 
20022. Heraf fremgår det, at udstykningsforbuddet som hidtil i nævnets praksis 
administreres temmelig stramt. Der kræves en særlig begrundelse for at 
dispensere, også selv om der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden 
for strandbeskyttelseslinjen og uanset dette i givet fald vil kræve en ny 
dispensation. Det fremgår endvidere, at ansøgerens begrundelse for at søge om 
arealoverførsel ikke alene må bedømmes ud fra nuværende forhold, men også i 
lyset af den situation, der vil opstå efter et eller flere efterfølgende ejerskifter. 
 
Efter administrativ praksis stilles der lempeligere krav til den særlige begrundelse, 
jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, i sager om arealoverførsler, hvor der ikke 
opstår en ny ejendom med adgang til kysten, da det i disse sager nogle gange er 
meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske ændringer 
af kystlandskabet.  
 
I dette tilfælde opstår der ikke en ny ejendom med adgang til kysten. Der er ansøgt 
om en arealoverførsel fra en samlet fast ejendom uden bebyggelse til en 
sommerhusejendom. Af samme årsag finder undtagelsen i NBL § 15 a, stk. 1, nr. 7 
                                                             
2 https://mfkn.naevneneshus.dk/nyhed/43d0a091-f14f-4a0d-8110-5c5be614b7ac  

 
 
5 
om arealoverførsel i jordbrugserhvervet eller salg af jordlodder på op til 2 ha i 
jordbrugserhvervet ikke anvendelse. 
 
Kystdirektoratet finder dog efter en konkret vurdering, at der ikke er særlige 
forhold, der kan begrunde, at der gives dispensation til det ansøgte. 
Kystdirektoratet har bl.a. lagt vægt på, at det ansøgte areals placering, samt at 
arealet, der ønskes overført med tiden, eventuelt efter ejerskifte, som følge af 
arealoverførelsen kan komme til at fremstå med et ændret præg, i strid med 
formålet med strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet forudsætter derved, at de 
ændrede ejendomsforhold som følge af arealoverførslen i sig selv vil kunne 
medføre uønskede ændringer af kystlandskabet. Kystdirektoratet skal som 
sidebemærkning oplyse om, at den ønskede anvendelse i sig selv vil være 
dispensationskrævende, jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, idet forbuddet mod 
tilstandsændringer også gælder beplantning, der ikke sker i lovligt etablerede 
haver. Formålet med strandbeskyttelsen er netop at friholde de kystnære arealer 
for yderligere indgreb. 
 
Kystdirektoratet kan endvidere henvise til sin afgørelse af 24. oktober 20253, hvor 
der blev meddelt afslag til at flytte skellet 5 meter med henblik på at kunne 
etablere en legeplads på en del af arealet.   
 
Det er også indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation må antages at 
kunne skabe præcedens og derved give andre lodsejere en berettiget forventning 
om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde.  
 
De af ansøger anførte forhold om den tilstødende matrikel, kan ikke føre til et 
andet resultat. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til arealoverførslen som 
ansøgt. 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
 
 
                                                             
3 Afgørelse af 24. oktober 2025 i sagsnr. 2025 – 59218. Der blev meddelt afslag til 
arealoverførsel og fastlæggelse af skel. Afgørelsen er offentliggjort på kystdirektoratets 
hjemmeside. 

 
 
6 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Bornholms Regionskommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Bornholm [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm, [email] 
• 
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 
 

 
 
7 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens4 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
                                                             
4 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

 
 
9 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 186, 
Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)