Tilladelse til placering og udformning af driftsbygninger

Ansøgning

På vegne af ejendommens ejer har du søgt om tilladelse til - efter nedrivning af de eksisterende - at genopføre nye driftsbygninger, inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Lejre Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver tilladelse efter naturbeskyttelseslovens1 § 15a, stk. 1, nr. 6, til at opføre nye driftsbygninger med en placering og udformning som beskrevet i ansøgningen. Tilladelsen er givet på vilkår, at de eksisterende driftsbygninger nedrives.

Tilladelsen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er tilladelsen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen [matrikel] er en omtrent 30 ha stor landbrugsnoteret ejendom, beliggende på [adresse], [postnr by] ved indgangen til halvøen Bognæs, der ligger i Roskilde Fjord. Ejendommen ligger således med fjorden på begge sider, i landzone og i sin helhed omfattet af strandbeskyttelsen. Bygningerne ligger i den udvidede 300 m strandbeskyttelseszone. Ejendommen er endvidere omfattet af fredningen af Boserup, jf. Overfredningsnævnets afgørelse af 10. marts 1980.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer ejendommen. Den gule linje markerer den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje.

Kystdirektoratet har tidligere meddelt tilladelse til, efter nedrivning af det eksisterende stuehus, at opføre ny bolig på ejendommen. I forbindelse med tilladelse blev der stillet vilkår, om nedrivning af garage, maskinhal og gyllebeholder.

Videre har Kystdirektoratet tidligere meddelt tilladelse til, efter nedrivning af de eksisterende driftsbygninger af opføre nye driftsbygninger.

Der søges om fristforlængelse af tilladelsen til placering og udformning af driftsbygninger. Ejer ønsker derfor nu at genopføre driftsbygningerne, efter nedrivning af de eksisterende driftsbygninger, bortset fra en fritliggende staldbygning.

Det fremgår blandt andet af den nye ansøgning:

”[…] På vegne af ejendommens ejer ansøges hermed om fristforlængelse til ”tilladelse til placering og udformning af driftsbygninger indenfor strandbeskyttelseslinjen” i forhold til tidligere godkendt projekt jf. jeres sag 22/18615-3. Nedrivning og genetablering af driftsbygningerne er en del af et større projekt der også involverer det gamle stuehus på ejendommen, hvor der er givet tilladelse til nedrivning og genopførelse af dette, fra både kystdirektoratet, fredningsnævnet og Lejre Kommune, jeres sager 20/01128-3 og 23/01479-3 m.fl. […]

Der er d. 1/6-2022 givet tilladelse til placering af driftsbygninger indenfor strandbeskyttelseslinjen med det vilkår at de eksisterende driftsbygninger nedrives. Der har dog været en del forsinkelser i byggeprocessen, og det har været vigtigt for ejer at stuehuset blev færdiggjort, før resten af processen kunne påbegyndes. Bla. har det været et krav fra Lejre Kommune at det gamle stuehus blev nedrevet inden det nye blev bygget. Det har betydet at ejendommens boligenhed er blevet flyttet til en del af driftsbygningen, se tegning herunder, indtil stuehuset er færdigmeldt.

Der er pt. nedrevet en del af de gamle driftsbygninger, hvor skallen af den største lade nærmest stuehuset er nedrevet. Dog er en mindre del bevaret, dette var en bygning inden i laden, hvor den midlertidige boligenhed er etableret. Derudover er gylletanken også fjernet. Resten af driftsbygningerne står stadig.

Samtidig har der været løbende justeringer af projektet, senest med ansøgning af 25. juni 2025 om udvidelse af solcelle arealet på ejendommens tag, der har medvirket til at forsinke byggeprocessen væsentligt. Stuehuset forventes derfor først færdigmeldt ultimo 2025 eller primo 2026, hvorefter alle de gamle driftsbygninger kan nedrives og byggeprocessen for driftsbygningerne kan påbegyndes.

Samtidig bruges de resterende eksisterende driftsbygninger pt. til ejendommens husdyr der er erhvervet for at sikre afgræsning af naturarealerne der findes på ejendommen. Der er igangsat dialog med den omkringliggende naturpark omkring pleje og afgræsning af naturarealerne samt mulighed for at udvide disse, hvor husdyrene kommer til at spille en væsentlig rolle.

Dette betyder, at nedrivningen af størstedelen af de eksisterende driftsbygninger er forsinket hvilket naturligt også har forsinket igangsætningen af den tilladelse der var givet fra strandbeskyttelseslinjen og dermed er fristen for igangsætningen overskredet. Dette er derfor en ansøgning om at forlænge fristen for tilladelsen til nedrivning og udformningen af ejendommens driftsbygninger. Projektet for driftsbygningerne er ikke ændret, hverken i henhold til placering eller fysisk udformning. Den oprindelige ansøgning inkl. Bilag vedlægges denne ansøgning.[….]”

Af den tidligere indsendte ansøgning af 3. maj 2022 fremgik, at eksisterende sammenhængende stald og lagerbygninger opført i tegl på i alt 790 m2 nedrives. VKST Landbrugsrådgivning har for ansøger dimensioneret et tidssvarende produktionsanlæg, hvor de ansøgte bygninger er knyttet til den fremtidige erhvervsmæssige drift i form af dyrehold og planteavl. Der er således ansøgt om opførelse af 1.150 m2 fordelt på 3 bygninger - lade/maskinhus, stald og værksted.

Af den tidligere ansøgning fremgik følgende:

”De nye ejere af ejendommen ønsker at drive et moderne landbrug på ejendommen med planteavl og kvægdrift. Nærværende ansøgning omhandler alene genopførelse af driftsbygninger og deres udformning og placering, der er tilpasset den nye ejers ønske om dyrehold til kvægdrift i forbindelse med græsning på engarealerne ned til fjorden. Da de eksisterende driftsbygninger er utidssvarende ønsker ejer at etablere et moderne produktionsanlæg, der ikke er så mandskabskrævende. Det kræver at de eksisterende driftsbygninger fjernes for at skabe plads til nye og tidssvarende driftsbygninger der tillige skal skabe bedre dyrevelfærd. Ejer har bedt VKST landbrugsrådgivning om hjælp til dimensionering af et tidssvarende produktionsanlæg. Alle nye driftsbygninger er erhvervsmæssigt begrundet i forhold til det dyrehold og den landbrugsmæssige drift som påtænkes på ejendommen. Redegørelse fra VKST vedr. driftsmæssige nødvendige bygninger for landbrugsejendommen fremgår af vedhæftet bilag B2. De nye driftsbygninger er med hensyn til størrelse, materiale og udseende forsøgt holdt i tråd med meddelt tilladelse til genopførelse af bolig. De nye driftsbygninger vil i højere grad synes mindre og falde mere naturligt ind med landskabets karakter. Der fjernes i alt ca. 2.080m² driftsbygninger fra ejendommen, som bliver erstattet af ca. 1.150m² nye driftsbygninger. Driftsbygningerne er tiltænkt placeret, så de danner et gårdrum, der udgør et trelænget anlæg, der består af en staldbygning, en værksstedsbygning og en lade der åbner til gårdrum mod syd. Princippet for opbygningen af driftsbygningerne er at hver funktion har sit eget hus/rumlighed.

Bebyggelsens farveskala er tilpasset jordfarveskalaen. Fælles for driftsbygningerne er, at alle bygninger beklædes med facader i træ og grønne tage. Bygningerne udføres med glaspartier til nødvendigt naturlig belysning suppleret med ovenlys. Den største mængde glaspartier er holdt mod gårdrummet med henblik på at mindske synligheden fra fjorden og for almindelig færdsel. De fremtidige driftsbygninger opføres med en sokkelkote på 4,5m. for at imødekomme fremtidige oversvømmelser fra fjorden. Højeste tagkote for fremtidige driftsbygning vil være 14,5 mod nuværende tagkote af Maskinhus på 17m. De nye ejere af [..] ønsker at genskabe det kulturhistoriske oprindelige landskab, og at indplacere de nye driftsbygninger bedre i forhold til det oprindelige skrånende terræn. De nye driftsbygninger er placeret indenfor det eksisterende område for nuværende driftsbygninger og i en lavere kote end den nye bolig for at integrere dem bedre i det naturlige terræn. Samlet set er bygningsmassen mere nænsomt placeret i terrænet, da terrænet har et relativt naturligt forløb og bygningerne er mindre synlige, når man kommer fra [adresse].

Langs Bognæsvej tilplantes en blanding af hjemmehørende små træer, buske og græsser, som max bliver 5 meter i højden. Beplantningen skal yde afskærmning mellem ejendommen og indkig fra Bognæsvej, og samtidig sløre bygningerne i landskabet. Beplantningen udformes så den er forholdsvis massiv tættest på vejen, og mere løs som en mosaik op mod ejendomme. På den måde virker beplantningen mere naturlig i sit udtryk, med bløde overgange mellem forskellige beplantningsvolumer. Ved at holde beplantningen langs vejen i en max højde af 5 meter, sikres den færdenes kig på bakkeformationen samtidig med, at man fra vejen ikke kan se ejendommen. Engene trækkes tæt op mod boligen og ”haven” bliver en flydende overgang mellem enge for græssende dyr og en formidling af overgangen til ejendommen, hvor anvendelsen af de for denne biotop karakteristiske planter fortrinsvis vil finde anvendelse. Beplantningen vil indgå naturligt i tilknytning til engarealerne med græssende dyr. Samlet vurderes biodiversiteten i området at blive styrket og mere indholdsrig. Med den angivne beplantning vil bygningssættet nedskaleres visuelt, når man kommer fra Herslev eller befinder sig ude på fjorden og kigger ind på landskabet.”

Af VKSTs redegørelse fremgår følgende:

”På ejendommen bevares en eksisterende bygning placeret ved strandengen, som læskur jf. dyrvældfærdsloven og lov om hold af kvæg for dele af besætningen som afgræsser strandengen og derved kan søge læ og skygge i sommermånederne. Dette læskur ligger inden for oversvømmelseszonen og har være oversvømmet i de hændelser som har være i Roskilde fjord inden for nyere tid. Derfor bliver disse m2 ikke indregnet i opstaldning for kvægbesætningen jf. bekendtgørelsen for hold af kvæg. Stalden til besætningen ansøges med et areal på ca. 300 m2 og er ioverensstemmelse med krav i dyrvelfærdsloven og lov om hold af kvæg. I forbindelse med stalden etableres også en driftsmæssig nødvendig møddingsplads. I forbindelse med landbrugsdriften etableres kontorfaciliteter, bad og toilet, bl.a. for inseminør og dyrlæge, samt værksted og et rum til de mindre maskiner til landbrugsdriften. Denne bygning er disponeret samlet til 300m2. Der etableres også et maskinhus for Landbrugsdriftens maskiner, og en lade til oplag af halm, hø og foder til kvægbesætningen, samlet disponeret til 500m2. Dog har ejendommen et større arealbehov i forbindelse med maskinopbevaring, men enkelte opgaver forventes, at blive udført af maskinstation bl.a. mejetærskning enkelte opgaver i forbindelse med høhøst. I forbindelse med maskinhuset etableres også en driftsmæssig nødvendig vaskeplads.

Fremadrettet driftsmæssige nødvendige bygninger:

• 1. Driftsbygning: Stald for kødkvægsbesætning – ca. 300m2
• 2. Driftsbygning: Værksted og rum for mindre maskiner og kontorfaciliteter ca. 300m2
• 3. Driftsbygning: Lade og maskinhus ca. 500m2[…]”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, skal Kystdirektoratet vurdere, om byggeriet kan påvirke Natura 2000- områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. (nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov), Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 120 og fuglebeskyttelsesområde nr. 105.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der sker genopførelse af eksisterende bebyggelse, på samme placering og i omtrent samme omfang. Genopførelsen har ikke til formål at øge kapaciteten eller anvendelsen af ejendommen. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer

Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Efter det oplyste om ejendommens eksisterende bebyggelse og drift mv., lægger Kystdirektoratet til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor tilladelse efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder ikke anledning til at tilsidesætte redegørelsen for den erhvervsmæssige nødvendighed, af det ansøgte byggeri. Da bebyggelsen således må anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af ejendommen som landbrug, og bygningerne opføres i tilknytning til den øvrige bebyggelse tilladt på ejendommen samt eksisterende bebyggelse, der nedrives, lægger Kystdirektoratet til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom. Ansøgningen er herefter omfattet af undtagelsen for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt og opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse.

På denne baggrund vurderer Kystdirektoratet samlet, at driftsbygningernes beliggenhed og udformning er hensigtsmæssig set i forhold til den øvrige bebyggelse og til kystlandskabet. Det er endvidere indgået i vurderingen, at der samlet i forhold til genopførelse af bolig og driftsbygninger, genopføres et mindre areal, end der nedrives.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund tilladelse til at opføre driftsbygninger, som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Lejre kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Lejre, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Lejre, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Fredningsnævnet for Østsjælland, [email]
• Nationalpark Skjoldungernes land, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, gælder forbuddet ikke for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, når byggeriet opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Efter bestemmelsen kræves dog tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.nævneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. N136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.