Kystpraksis Strandbeskyttelse Sønderborg Kommune
Dispensation til arealoverførsel
Sagen kort
En landinspektør søgte på vegne af en campingplads om dispensation fra strandbeskyttelsen til arealoverførsel af 3,1 ha fra en naboejendom til campingpladsens ejendom i Sønderborg Kommune. Arealet har været forpagtet og anvendt til campingpladsformål siden 1985 og blev først omfattet af strandbeskyttelse ved udvidelsen af linjen fra 100 til 300 meter i 2003, hvorfor anvendelsen er lovlig. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til den lempeligere praksis for arealoverførsler. Direktoratet lagde vægt på, at der ikke skabes en ny ejendom med adgang til kysten, at der hverken nu eller på sigt sker faktiske ændringer i marken, og at overførslen er en berigtigelse af allerede eksisterende lovlige forhold. Direktoratet vurderede, at det ansøgte ikke påvirker det nærliggende Natura 2000-område eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Erhverv
- Ansøger
- Virksomhed
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 10. august 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til arealoverførsel af 3,1 ha inden for strandbeskyttelseslinjen fra ejendommen matr. nr. [matrikel] til [matrikel] i Sønderborg Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
LandSyd Landinspektører har på vegne af [..] Aps, ejer af [matrikel], ansøgt om en arealoverførsel på 3,1 ha fra del af [matrikel] til [matrikel].
Fig.1. Ortofoto 2022. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.
Fig.2. Kort fra ansøgningen Det røde skraverede område (del af [matrikel] Skovby) ønskes overført til arealet med blå skravering ([matrikel]
Af ansøgningen fremgår, at [..] ApS siden 1985 har forpagtet og dermed anvendt del af [matrikel] til campingpladsformål. Arealets nærmere beliggenhed fremgår af figur 2. Det oplyses endvidere i ansøgningen, at der allerede opført bebyggelse på arealet til understøttelse af brugen af arealet til campingpladsformål.
Til ansøgningen er vedlagt kopi af den oprindelige forpagtningsaftale fra 1985 suppleret med en allonge/påtegning i 2014.
Der er senere fremsendt dokumentation for, at landbrugspligten er ophæver permanent på den del af [matrikel], der ønskes arealoverført.
Både [matrikel] og [matrikel] er helt omfattet af strandbeskyttelse. [matrikel] blev først omfattet af strandbeskyttelse ved udvidelsen af strandbeskyttelseslinjen fra 100 meter til 300 meter, se figur 3.
Den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft i Sønderjyllands Amt den 28. juli 2003. Da den del af [matrikel], der ønskes arealoverført, har været udnyttet som campingplads siden 1985 og først er blevet omfattet af strandbeskyttelse i 2003, er arealanvendelsen som campingplads lovlig.
Figur 3. Orthfoto fra 2002. Gul/blå streg viser strandbeskyttelseslinje fra før [postnr by] den ansøgte arealoverførsel vil der ikke ske ændringer i marken og arealanvendelsen vil være campingplads som hidtil.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det ansøgte ligger op til Natura 2000-område nr. 197, Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 173 og fuglebeskyttelsesområde nr. 64
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Der er ikke kortlagt levesteder for arter på udpegningsgrundlaget i nærheden af [matrikel] og [matrikel].
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på da der ikke vil ske faktiske ændringer af kystlandskabet. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund samt på baggrund af, at der ikke vil ske faktiske ændringer af kystlandskabet, at det ansøgte ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
I Naturklagenævnet Orienterer nr. 253 fra december 2002 er der redegjort nærmere for praksis vedrørende udstykning og arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen.
Heraf fremgår det, at udstykningsforbuddet administreres temmelig stramt. Der kræves en særlig begrundelse for at dispensere, også selvom der ikke er udsigt til, at der vil ske bebyggelse mv. inden for strandbeskyttelseslinjen og uanset at dette i givet fald vil kræve ny dispensation.
Begrundelsen, ud over det formelle, er, at selve det forhold, at der kommer en ny selvstændig ejendom helt eller delvis inden for strandbeskyttelseslinjen typisk vil medføre, at arealet kommer til at fremstå med et ændret præg og skabe forventning om adgang til bebyggelse eller andre foranstaltninger i strid med lovens hovedregel.
Forbuddet mod arealoverførsel administreres noget mere lempeligt som følge af, at det i disse sager nogle gange er meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet. Når det er tilfældet, stilles der lempelige krav til den særlige begrundelse.
Hvis arealoverførslen medfører, at der skabes en ny ejendom med direkte adgang til stranden, er udsigten til faktiske ændringer nærliggende og praksis er restriktiv.
Der vil ikke blive skabt en ny ejendom med adgang til kysten ved den ansøgte arealoverførsel. Ved den ansøgte arealoverførsel vil der ikke ske faktiske ændringer i marken, da arealanvendelsen vil være den samme som før arealoverførslen. Kystdirektoratet vurderer ligeledes, at den ansøgte arealoverførsel heller ikke på sigt vil medføre ændringer i marken. Arealoverførslen vil være en berigtigelse af de allerede eksisterende lovlige forhold. Kystdirektoratet vurderer, at??????
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. Kystdirektoratet vurderer, at
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til en arealoverførsel på 3,1 ha fra del af [matrikel] til [matrikel]..
Med venlig hilsen
[navn]
Fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
- Sønderborg Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Sønderborg, [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 197, Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-5003 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1549.