Kystpraksis Strandbeskyttelse Langeland Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til afholdelse af ø-festival i årene 2025, 2026, 2027, 2028 og 2029

Afgjort 2. juni 2025  · Journalnummer 2025-36202  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En festivalarrangør søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at afholde en årlig musikfestival med festivalplads, scener, boder, telte, camping og et wellnessområde med sauna og vildmarksbade på kommunalt ejede græsarealer ved Rudkøbing i Langeland Kommune i årene 2025-2029. Festivalen forventer 4.000-6.000 deltagere over tre musikdage, og opstilling og nedtagning strækker sig over flere uger i juli. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt og vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde. Direktoratet lagde vægt på, at arrangementet er midlertidigt, at der tidligere har været en markant større festival på samme sted, at arealerne er bynære og græsklædte og kan retableres fuldstændigt, samt at det tilgrænsende Natura 2000-område og bilag IV-arter ikke påvirkes væsentligt.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Virksomhed
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Midlertidigt arrangementSaunaTelt

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at afholde en ø- festival inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene [matrikel] og [matrikel], Langeland Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Virksomheden, Ø-festival, har ansøgt Kystdirektoratet om dispensation til en afholdelse af arrangementet Ø-festival på Langeland i uge 28, 29, 30 og 31 i år og de kommende fire år frem på ovennævnte [matrikel]nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kystdirektoratet meddelte dispensation til en afholdelse af arrangementet i 2024.

Matriklerne hvorpå festivalen ønskes afholdt, fremstår som græsarealer og ejes af Langeland Kommune, som har meddelt tilladelse til, at arealerne kan anvendes til en afholdelse af ø-festivalen i år og de kommende fire år.

Fig. 1. Ortofoto fra foråret 2024. Det orange, prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De hvide streger markerer de vejledende matrikelskel.

I ansøgningen er der anført følgende om festivalen:

Om Ø-festival

Ø-festival finder sted i den danske højsommer i uge 28-29-30-31 og er beliggende på Ruemark.

Festivalen startede i 2024 med udgangspunkt i en arrangørgruppe bestående af Good Boys Agency, Broløkke Herregård og foreningen Langeland Sammen.

Målet for festivalen er at lave en festival, der er et kulturelt fyrtårn for Langeland Kommune. At skabe værdi for både lokalområdet og hele kommunen ved at skabe en kulturelplatform, der kan understøtte sunde fællesskaber, understøtte erhvervslivet og identitet blandt de unge i foreningslivet.

Ø-Festival 2025 - tal og varighed. Musik og festivalplads:

Ø-festivalen forventer ca. 4000- 6000 deltagere under festivalens tre musikdage. Der afvikles tre musikdage torsdag d. 24/07 - lørdag d. 26/7. Festivalplads og camping opsættes fra torsdag d. 17/7 - og nedtages senest med udgangen af 01/08 Festivalpladsen består af 2 scener, et cirkus, 12 - 18 mad og drikkeboder, ca. 5 opholdstelte af forskellig størrelse.

Campingpladsen:

Camping er i 2025 åbent for gæster fra lørdag d.19/7 - søndag. d. 27/7 Camping består af opsætning af: klassiske telte, glamping telte, tenthouses og rammetelte. Wellness Området består af én sauna og 4-5 vildmarksbade.

Ø-festival og rammene for festivalen. For at kunne afholde Ø-festival 2025 – 2029 i samme format, som er ansøgt hos Langeland Kommune, ansøges der hermed om følgende rammebetingelser:

  • At arrangementet kan afholdes på de nedenfor viste områder i uge 28, 29, 30 og 31 i en periode på op til 4 dages varighed. Opstillingen kan påbegyndes 3 uger før 1. festivaldag og arealet skal være ryddet senest 14. dage efter sidste festivaldag
  • Der kan opstilles midlertidige elementer, der tjener festivalen inden for festivalpladsen og campingarealet. Se tegningsmaterialet.
  • At brugen af de forskellige områder kan ændre sig fra år til år – og godkendes i dialog med sagsbehandleren hos kystdirektoratet.
  • At ingen af de opsatte midlertidige konstruktioner forsager uoprettelige skader på naturen

Ø-festival og de ansøgte områder 2025 – [postnr by] at kunne afholde Ø-festival 2025 – 2029 i samme format og sted som er ansøgt hos Langeland Kommune, ansøges der hermed om at bruge følgende områder til afviklingen af festivalen.

  • Område A: Festivalplads-området for både festivalplads og campingplads (fig 1)
  • Områdeindretning 2025: festivalplads, wellness, camping & parkering (Fig. b & c)

Ø-festival og det samlede område:

Fig 1: Område A - Festivalplads-området (følger den kommunale ramme-tilladelse). Se bilag for lejekontrakten mellem Ø-festival og Langeland Kommune

Fig. 2. Plan fra ansøgningsmaterialet viser camperingsareal (lys grøn), parkeringsareal (lys blå) og selve festivalpladsen med wellnessområde (lilla og lys blå). De øvrige markerede arealer anvendes ikke. Mod nord ses Rudkøbing.

Fig. 3. Illustration indsendt af ansøger som viser indretningen af festivalpladsen med wellnessområde.

Fig. 4. Illustration af festivalpladsens indretning med beskrivelser.

Fig. 5. Illustrationer som viser indretningen af festivalens campingområder. Billedet til venstre viser campingområdet for festivalens frivillige og crew, mens billedet til højre viser campingområde for gæster.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte grænser op til Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om et midlertidigt arrangement uden for Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Arrangementer som f.eks. cirkus, teltlejr eller afholdelse af koncert eller sportsarrangement er i sagens natur midlertidige, men kræver på grund af en potentiel indvirkning på kysten en dispensation. I vurderingen af sådanne arrangementer skal det anvendte areal, deltagerantallet og den tidsmæssige udstrækning af arrangementet tages i betragtning. Endvidere skal det pågældende areals karakter og anvendelse i øvrigt indgå i vurderingen af, om der må meddeles dispensation.

Kystdirektoratet vurderer, at påvirkningen på oplevelsen af kystlandskabet er moderat, idet der er tale om et midlertidigt arrangement. Det relativt høje deltagerantal taler imod en dispensation, men idet der lægges vægt på, at der på samme placering i tidligere år har været en markant større festival (Langelandsfestival), vurderer Kystdirektoratet dog, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Der lægges samtidig vægt på, at der er tale om bynære arealer, og at festivalen afvikles på et areal, der fremstår med græs, og at området således vurderes at kunne retableres fuldstændigt efter arrangementet er afsluttet og oprydningen foretaget.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til festivalen som ansøgt

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  • Langeland Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]
  • Friluftsrådet centralt, [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-36202 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1454.