Dispensation til opførelse af garage, drivhus og udhus

Ansøgning

Kystdirektoratet meddelte den 19. april 2022 dispensation fra naturbeskyttelses- lovens1 § 15 til at genopføre et udhus på 31 m², et udhus/garage på 52 m² samt på nærmer vilkår et drivhus på 20 m².

Dispensationen bortfaldt da den ikke blev udnyttet inden 3 år efter, at den var meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. Projektet er fortsat aktuelt, hvorfor ejer har genfremsendt ansøgningen, dog således at placeringen af garagen er justeret efter drøftelse med Svendborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til at opføre en garage og et drivhus samt at genopføre et udhus. Det stilles som vilkår for drivhuset at to eksisterende glasbygninger nedrives.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en beboelsesejendom beliggende ud til vandet i landzone på en grund på 1,8 ha. Boligen har et beboelsesareal på 339 m² og herudover er der registreret 2 udhuse – B4 på 27 m² og B3 på 30 m². B3 er et udhus sammenbygget med en overdækning/carportmed et samlet areal ifgl. ansøger på 52 m² (30 m² udhus og 22 m² carport). Det samlede areal på 52 m² kan erkendes på luftfoto- grafier fra 1999. Endvider er derat to ”drivhuslignende” 6-kantede glasbygninger med et areal på 10-12 m² på ejendommen.

De eksisterende udhusbygninger nedrives og der ansøges om at opføre nye.

Garage

Der ansøges om at opføre en garagebygning med et grundareal på 52 m² med en placering inden for 20 m fra ejendommens beboelse og i tilknytning til de øvrige udhuse.

Eksisterende garage med overdækket areal

Drivhus

Endvidere ansøges om at genopføre et drivhus der er fjernet/nedrevet omkring 2017/18. Drivhuset var på 12,5 m² og ønskes genopført med et areal på 20 m² mod at to ”drivhuslignende” 6-kantede glasbygninger med et areal på 10-12 m² fjernes.

Udformning og placering af garage og drivhus som ansøgt:

Grundplan garage og drivhus

Udhus

Bygning B4 er registreret som udhus med et areal på 27 m². Ansøger har opmålt arealet til 31 m², og ansøger om at genopføres en lignende bygning på 31 m² på samme placering.

Udhus B4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 2 km mod sydvest. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IVarter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det er i Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis antaget, at selve det forhold, at et byggearbejde er udført for meget lang tid siden kan medføre en begrænsning i myndighedens mulighed for at kræve lovliggørelse. Omfanget af denne begræns- ning - indrettelseshensyn - er baseret på en konkret vurdering af bl.a karakteren af det ulovlige forhold. Det indgår også i vurderingen, om der er væsentlige samfundsmæssige interesser i håndhævelsen i den enkelte sag.

Det må antages som udgangspunkt, at jo stærkere en beskyttelsesinteresse desto flere år skal der gå, før retten til fysisk lovliggørelse fortabes.

Kystdirektoratet lægger til grund, at de af ansøger opgivne arealer af de to udhuse B3 og B4 må anses som værende har ”lovlige”, når der henses til, at dette stort set svarer til hvad de kan erkendes på luftfotografier tilbage til 1999. Det er endvidere vurderingen at ”glasbygningerne” fra 1994 kan anses som værende lovlige, når der henses til at de har ligget upåtalt i ca. 27 år.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til – efter nedrivning - at genopføre en ny bebyggelse forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

For så vidt angår drivhuset blev det ved dispensationen i 2022 anset som værende en genopførelse, idet ansøgningen var indgivet 3-5 år efter det er fjernet således der var kontinuitet mellem fjernelsen og ansøgningen om genopførelsen.

Direktoratet finder, at uanset det i dag kan gøres gældende at grænsen for kontinuitet nu kan være overskredet, kan der lægges vægt på at nærværende ansøgning er indgivet umiddelbar efter udløbet af den bortfaldne, hvorfor direktoratet finder efter en konkret vurdering, at opførelsen af drivhuset stadig vil kunne anses som værende en genopførelse.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygnin- gens udformning og placering mv., vurderes det således, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelses- linjen til at genopføre de to udhuse.

Kystdirektoratet finder endvidere, at der ikke er kystlandskabelige forhold, der taler imod opføre drivhuset med et areal på 20 m² mod at fjerne glasbygningerne.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at genopføre bebyggelsen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Svendborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Svendborg Museum, [email]  Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, [email];  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse