Dispensation til opsætning af skilt

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opsætning af skilt inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], i Svendborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• At opsætning af skiltet foretages uden for yngleperioden i perioden 1. marts til 15. juli.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Jordstykket, [matrikel], i Svendborg Kommune, ligger i landzonen ca. 3 km. nord Drejø. Matriklen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1 og 2.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik viser placering af skilt.

Fig. 2. Skærmkort. Den røde prik viser placering af det ansøgte skilt.

I forhold til det ansøgte skilt skriver ansøger blandt andet:

”Der søges om dispensation til opsætning af skilt. Svendborg Kommune har den

29. november 2024 truffet afgørelse om at begrænse adgangen til øen Flæskholm i det Sydfynske øhav nord for Drejø. Der er tale om [matrikel] Svendborg jorder. For at gøre det synligt, at der er adgangsforbud i perioden 1. marts til 15. juli, for f.eks. kajakroere, ønsker vi at opsætte et skilt med en diameter på 50 cm på en ikke over 2 meter høj pæl placeret centralt og på den højeste del af øen. Der foretages ikke terrænændringer i forbindelse med det ansøgte. Herunder følger begrundelsen for afgørelsen efter naturbeskyttelseslovens § 27, og dermed også for ønsket om at opsætte skiltet.

Baggrund for afgørelsen

Flæskholm udgør ca. 2500 m2 og befinder sig ca. 3 km nord for Drejø (se figur 1). Øen er en del af Fuglebeskyttelsesområde F71 Sydfynske Øhav beliggende i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Øen har været ynglelokalitet for udpegningsarterne havterne (bl.a. 1 par 2021) og fjordterne. Desuden yngler bl.a. knopsvane, knarand, edderfugl, strandskade, svartbag og sølvmåge på øen iflg. resultater af optælling af ynglefuglene omkring Fyn af Dansk ornitologisk forening i 2021 og 2022. Ved optællingerne blev der desuden konstateret tegn på, at øen ofte besøges og ved et af besøgene, var der i yngletiden 2 telte med overnattende gæster på øen.

Det er kommunens vurdering, at landgang i fuglenes yngletid forringer fuglenes mulighed for at få unger på vingerne. Dette gælder især fugle som f.eks. edderfugl og havterne, der er meget udsatte for, at æg og unger bliver præderet af svartbag og sølvmåge, når de må forlade reden.

Det er Kommunens vurdering, at der med forstyrrelsen af ynglefugle, herunder arter på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området, er tale om et særligt forhold, der taler for at træffe afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 27. Det er således kommunens vurdering, at der både er faglig begrundelse for og lovhjemmel til at træffe afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag nr. 3.

Der er kortlagte levesteder for Dværgterner, Fjordterner, Havterner, Klyde og Splitterner.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt negativt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på skiltets naturforbedrende formål ved at mindske menneskeskabte forstyrrelser i yngleperioden. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig negativ påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare. Kystdirektoratet vurderer tværtimod, at skiltet kan have en gavnlig effekt for arterne, der fremgår af fuglebeskyttelsesområdet udpegningsgrundlag (se bilag 3).

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Kystdirektoratet finder ikke, at det ansøgte skilt i nærværende afgørelse hører under ovenstående praksis, da opsætningen af skiltet har til hensigt at afværge forstyrrelser i fuglenes yngleperiode ved at forbyde færdsel i denne periode. Kystdirektoratet anser ikke et forbud mod færdsel som støtte af friluftlivet, som ovennævnte praksis har som formål.

Kystdirektoratet vurderer hermed ikke, at der er en lempeligere praksis i forhold til det ansøgte skilt, hvormed skiltet skal vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1.

I den konkrete sag vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte skilt er et sådant særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation, trods den restriktive praksis ift. forbudsskilte inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet har særligt lagt vægt på skiltets formål om at skærme ynglefuglene, der fremgår af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 71, herunder Dværgterner, Fjordterner, Havterner, Klyde og Splitterner, mod menneskeskabte forstyrrelser, såsom færdsel på øen. Derudover lægger Kystdirektoratet vægt på, at skiltet oplyser om, hvorfor færdslen forbydes, samt at færdslen ikke forbydes uden for fuglenes yngleperiode. Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at skiltet skæmmer kystlandskabet væsentligt, dog finder Kystdirektoratet, at skiltets placering på en mindre besøgt isoleret ø samt skiltets naturforbedrende formål ift. ynglefuglene vejer tungere i den konkrete sag. Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte er af sådan særlig karakter, at nærværende afgørelse ikke vil have en utilsigtet præcedensvirkning.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opsætning af skiltet som ansøgt. Dog med vilkår om at opsætning af skiltet foretages uden for yngleperioden i perioden 1. marts til 15. juli. Dette vilkår fastsættes, da nærværende dispensation først kan anvendes i slutningen af maj, og derved kan opsætningen af skiltet medføre en uønsket forstyrrelse af fuglene i yngleperioden for 2025.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Svendborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Svendborg Museum, [email]  Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, [email];  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske øhav

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.