Dispensation til midlertidig filmkulisse.

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 120543 
[..]
Den 20. januar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til etablering af 
midlertidig filmkulisse inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [postnr by], i Ringkøbing-Skjern Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensation  
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:  
• 
Dispensationen er gældende for marts 2026.  
• 
Dispensationen er meddelt med krav om en fuldstændig reetablering efter 
brug. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Nordisk film ansøger om dispensation til at etablere en midlertidig filmkulisse i ca. 
to uger i marts 2026 på [matrikel], [postnr by] 
Sande, i Ringkøbing-Skjern Kommune inden for klitfredningslinjen.  
 
Filmkulissen vil bestå af to bassiner med målene 10 x 10 meter. Der ansøges om, at 
disse bassiner nedgraves til en dybde på 30-50 cm, som fores med plastfolie, 
hvorefter de fyldes med vand. For at få vandet til at ligne en svovlgrube tilføjer de 
noget af det opgravede stabilgrus/ler fra parkeringspladsen.  
 
På figur 1 ses et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område.  
 
På figur 2 og 3 ses et tilsendt oversigtskort over den ansøgte filmkulisse.  
 
På figur 4 ses en tilsendt illustration af tværsnit ved bassinerne.  
 
På figur 5 og 6 ses tilsendte illustrationer af filmkulissen med og uden overløb.  
 
På figur 7 ses et tilsendt billede af den ansøgte placering.  
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De 
røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde markerede matrikel 
er den ansøgte.  
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Oversigtskort over den ansøgte filmkulisse.  
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Placering af bassiner og oplag af opgravet stabilgrus 
på den ansøgte parkeringsplads.  
 
 

 
 
4 
 
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Illustration af tværsnit af bassin med betonkant.  
 
 
Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Illustration af filmkulissen på parkeringspladsen.  
 
 

 
 
5 
 
Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. Illustration af filmkulisse med overløb af bassiner.  
 
 
Fig. 7. Tilsendt fra ansøger. Billede af den ansøgte placering ved 
parkeringspladsen ved Haurvig Strand. 
 
Ansøger oplyser følgende:  
” Ifbm. forberedelser til filmoptagelser Nordisk Film ønsker at gennemføre i 
marts 2026 omkring Ringkøbing Fjord / Vesterhavet henvender vi os, jf. 
Telefonsamtale d. 21/11 2025, for at forhøre os vedr. muligheder for at kunne 
etablere en midlertidig kulisse. Vores ambition er at lave en stor danske 
biograffilm om fabrikken Cheminova i 1970’erne (nuværende Rønland). Filmen 
instrueres af [navn], der bl.a. står bag “Når Befrielsen Kommer” og 
Oscarvinderen “Helium”. 
 
Vi tænker at bygge fabrikken op i elementer af flere forskellige steder. En vigtig 
del af fortællingen er hvor hovedpersonen og hendes kollegaer kører ud med det, 

 
 
6 
de ved Cheminova kaldte "organik", som jo er de her giftige restprodukter fra 
produktionen. Og det er en af de svære, for vi vil rigtig gerne finde et naturskønt 
område at etablere en kulisse til de her scener i, da det er nogle meget centrale 
scener for filmens fortælling om placeringen af en kemisk fabrik midt i naturen. 
Udfordringen heri ligger i at de områder, der visuelt vil passe ind i fortællingen, 
som udgangspunkt er omfattet af fredninger (…).  
 
Til scenerne ved svovlgruberne vil vi gerne etablere en kulisse bestående af (…) 
kar/bassiner (…). Det betyder at vi gerne vil finde et plant område, hvor vi kan 
grave 30-50cm ned i jorden i bassinets fulde længde, og fore det med bassinfolie. 
Bassinets sider tænker vi enten kan etableres af træplader, som vi dekorerer til at 
ligne beton, eller af mindre betonplader, som bl.a. bruges til at afskærme 
minkfarme med. Og på den måde vil vi skabe et bassin vi kan fylde med vand. 
(…) 
 
Vi får brug for at kunne give vandet en unaturlig farve, og der er vi i gang med 
at undersøge hvad vi kan gøre det med på en god og sikker måde. Vi har talt med 
forskellige fagpersoner, og overvejer feks de sporstoffer som man bruger til at 
identificere lækager med i rør, men det er stadig noget vi undersøger. Det er 
vigtigt at understrege at vi under ingen omstændigheder vil anvende giftigt 
materiale til farvning, og det kun vil ske med godkendelse fra aller relevante 
parter.  
 
Da vi har en scene hvor der er lækage fra svovlgruberne, får vi også brug for at 
kunne lave et "udslip" i nærheden. Der vil vi jo gerne at det kan ligge lidt ved 
siden af gruberne, så vi får et billede af "gift i naturen". Vores tanke er jo at 
lægge selve kulisse-bygget et sted hvor vi ikke rører ved naturen, men på en 
plads der i forvejen er etableret eller hvor naturen er blevet forstyrret. Men selve 
udslippet drømmer vi om at kunne lave så vi kan se at karrene er flydt over (…) 
 
(…) 
 
Ift. optagelserne vil vi formentlig få behov for at kunne bygge kulissen op og lade 
den stå i en periode på 1,5 - 2 uger.  
 
De tre bassiner vil vi nok skulle filme med i 3-4 dage. Dertil kommer etablering 
og reetablering. Vi får altså behov for at bygge kulissen op, og så have den 
stående i en uges tid, før vi reetablerer området.  
 
Udslippet i naturen forventer vi at kunne etablere om morgenen. Så vil vi gere 
filme i løbet af en dag, og så fjerne igen om aftenen efter optagelser. 
 
(…) 
 
Områderne er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen, som jeg er 
i dialog med omkring projektet.” 
 
Kystdirektoratet har efterfølgende været i dialog med ansøger om de tre lokationer 
de overvejede. Kystdirektoratet har vurderet, at parkeringspladsen ved Haurvig 
strand er den mest optimale. Derudover er Kystdirektoratet gennem dialogen 

 
 
7 
blevet bekendt med ændringer og fået yderligere forklaringer af ansøger som 
fremgår nedenfor.  
 
” Svolvgruberne bestod af en række betonkummer til opbevaring af 
kemikalierester og affald, som Cheminova anlagde på bagsiden af Rønland i 
1960’erne. I slutningen af 1970’erne var anlæggene så nedslidte og beskadigede, 
at de gentagne gange løb over med giftigt indhold. Dette forekom især i 
forbindelse med ekstrem højvande, hvor grundvandet pressede indholdet ud af 
bassinerne.  
 
I forbindelse med produktionen af filmen CHEMINOVA ønskes der opført en 
kulisse på parkeringspladsen ved Haurvig Strand, for enden af [adresse] 
ved Hvide Sande.  
 
Kulissen vil bestå af to bassiner, hver opdelt i tre mindre enheder. Hvert bassin 
vil have et areal på ca. 10 x 10 meter. Bassinerne vil være ca. 40–50 cm dybe og 
vil indeholde vand. 
 
Bassinerne opføres af HEE-Entreprise i Ringkøbing i samarbejde med Nordisk 
Film A/S. (…). 
Vi har sammen med entreprenøren besigtiget parkeringspladsen, og han har 
vurderet, at underlaget består af et kraftigt lag stabilgrus med sand nedenunder. 
Planen er følgende: 
1. Der skrabes/graves ned til en dybde på ca. 40–50 cm i hele området under 
bassinerne. 
2. Der udlægges plastfolie som beskyttende og vandtæt membran. 
3. Der etableres falske betonkantafgrænsninger ved anvendelse af genbrugte 
betonelementer fra betonhegn. 
 
Når bassinerne er etableret, fyldes de med vand. Vandet gøres grumset ved 
tilsætning af stabilgrus/ler. Det er vores ønske at indvinde det nødvendige vand 
lokalt på stedet. Vores entreprenør foreslår, at dette sker ved etablering af en 
pumpespids, som føres et par meter ned i jorden, hvorfra vandet pumpes op til 
bassinerne. Dette betragter vi som en fordel, idet vi dermed undgår at tilføre 
vand udefra i tankvogne og i stedet udelukkende anvender vand fra området. På 
den måde tilføres der ikke materialer, som ikke allerede findes på stedet. I 
forbindelse med reetableringen vil vandet blive ledt tilbage og have mulighed for 
at sive naturligt ned i jorden.  
 
En del af optagelserne skal vise Svolvgruberne efter en storm, hvor bassinerne er 
løbet over. Også i denne situation vil vi anvende det oppumpede vand og lade det 
løbe kontrolleret over kanterne. Herved kan alle konstruktioner og 
oversvømmelser i forbindelse med optagelserne, herunder brug af vand og 
eventuelt gravearbejde, holdes inden for parkeringspladsens område. Som 
tidligere nævnt vil vandet blive farvet gulbrunt udelukkende ved hjælp af lokalt 
stabilgrus/ler, og der anvendes således ingen tilsætningsstoffer, der ikke allerede 
findes naturligt på stedet. 
 
 
 

 
 
8 
REETABLERING  
Kulissen etableres som en midlertidig installation og vil blive fuldstændigt fjernet 
efter endt optagelse. Området vil herefter blive reetableret til sin oprindelige 
stand. Efter optagelserne vil området blive fuldstændigt ryddet. Reetableringen 
udføres af entreprenør og omfatter følgende: 1. Betonkantafgrænsninger og 
plastfolie fjernes. 2. Vandet ledes ud og gives mulighed for naturligt at sive 
tilbage i jorden. 3. Stabilgrus flyttes tilbage og jævnes ud, så området efterlades i 
samme stand som før etableringen.” 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 69, Ringkøbing Fjord og 
Nymindestrømmen) ligger ca. 475 meter mod øst. Natura 2000-området omfatter 
habitatområde nr. 62 og fuglebeskyttelsesområde nr. 43. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 2. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at det er en midlertidig filmkulisse, der 
etableres på en eksisterende parkeringsplads. Det ansøgte vil således efter 
Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de 
naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der 
er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter. På 
arter.dk er registreret følgende bilag IV-arter i et 10 x 10 km kvadrat; marsvin, 
odder, strandtudse og markfirben. 
 
Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte hverken vil påvirke havet, søer eller 
vandløb, og vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de 
vandlevende pattedyr, padder og insekter der måtte være i området. 
 
Kystdirektoratet bemærker, at der er et fund af markfirben registreret ca. 200 
meter mod vest for parkeringspladsen. Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte 
lokation på en eksisterende velbesøgt parkeringsplads ikke er et potentielt levested 
for markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter 
og sydvendte skråninger, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i og 
vegetationsfrie pletter de kan sole sig på. Da gravearbejdet sker i marts måned vil 
markfirben være i vinterdvale, og derfor befinde sig i deres overvintringskvarter 
under jorden. Kystdirektoratet vurderer, at området ikke er et potentielt 
overvintringskvarter for markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er 

 
 
9 
tale om en eksisterende parkeringsplads, og markfirben typisk overvintrer i huller i 
jorden på veldrænede steder, typisk i forbindelse med soleksponerede skråninger.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Arrangementer som f.eks. cirkus, teltlejr eller afholdelse af koncert eller 
sportsarrangement eller andre kommercielle begivenheder er i sagens natur 
midlertidige, men kræver på grund af en potentiel indvirkning på kysten en 
dispensation. I vurderingen af sådanne arrangementer skal det anvendte areal, 
deltagerantallet og den tidsmæssige udstrækning af arrangementet tages i 
betragtning. Endvidere skal det pågældende areals karakter og anvendelse i øvrigt 
indgå i vurderingen af, om der må meddeles dispensation. 
 
Kystdirektoratets administrative praksis vedrørende arrangementer er, at der 
normalt gives dispensation, hvis arrangementerne er kortvarige og/eller har en 
begrænset påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet, mens de står på. Det er 
normalt af afgørende betydning, at det vurderes, at arealerne kan retableres 
fuldstændig efter arrangementets afslutning. 
 
I den konkrete sag ansøges om en midlertidig etablering af en filmkulisse, som 
ikke direkte kan kvalificeres som et arrangement, men har en potentiel 
kommerciel karakter og er midlertidigt.   
 
Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at der er særlige forhold, der 
kan begrunde, at der gives dispensation til midlertidigt gravearbejde i forbindelse 
med etableringen af filmkulissen. Der er i vurderingen lagt vægt på, at 
gravearbejdet finder sted på en eksisterende parkeringsplads, og reetableres efter. 
Kystdirektoratet har lagt vægt på, at der er eftersøgt den mindst indgribende 
placering i forhold til natur, men stadig med muligheden for at udtrykke filmens 
budskab om en giftfabrik i naturskønne omgivelser. Kystdirektoratet har 
derudover lagt vægt på, at kystnaturen er en vigtig og integreret del af fortællingen 
om CHEMINOVA, hvilket berettiger den kystnære placering.   
 
Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et begrænset område og dybde for 
gravearbejdet. I vurderingen er der lagt vægt på, at gravearbejdet finder sted uden 
for beskyttet natur.  
 
Kystdirektoratet har derudover vurderet, at præcedensvirkningen af denne 
afgørelse vurderes at være meget lille.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 

 
 
10 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af midlertidig 
filmkulisse.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Ringkøbing-Skjern Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, dnringkoebing-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Midtvestjylland, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Ringkøbing-Skjern ringkoebing-
[email]   
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
11 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
12 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
13 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
14 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 69, 
Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)