Kystpraksis Strandbeskyttelse Thisted Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til arealoverførsel af cykelsti

Afgjort 6. december 2024  · Journalnummer 24-09691-2  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Thisted Kommune søgte via et landinspektørfirma om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til arealoverførsel af en 3-4 m bred bræmme langs en eksisterende vej. Bræmmen skal bruges til en senere cykelsti på ca. 860 m fra Thisteds østkant til Eshøj Plantage, hvoraf ca. 165 m ligger inden for linjen. Ansøgningen omfattede også ændret anvendelse fra landbrugsjord til offentlig vej/sti. En tilsvarende dispensation fra 2020 var bortfaldet uudnyttet efter 3 år. Kystdirektoratet gav dispensation. Direktoratet lagde vægt på praksis om at dispensere til nødvendige forbedringer af offentlige vejanlæg, på at stien knytter sig til en eksisterende vej, og på at arealoverførslen ikke medfører fysiske ændringer. Der var ingen afgørende kystlandskabelige forhold imod, og Natura 2000-områder og bilag IV-arter påvirkes ikke.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

AnvendelsesændringArealoverførsel eller udstykning

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har på vegne Thisted Kommune ansøgt om til arealoverførsel af cykelsti inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Thisted Kommune.

Kystdirektoratet meddelte den 16. juni 2020 dispensation til en tilsvarende ansøgning, der dog ikke blev udnyttet inden den bortfaldt efter 3 år.

I og med projektet ikke er opgivet genfremsendes ansøgningen.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

2

Redegørelse for sagen

Thisted Kommune ønsker at anlægge en ca. 860 m lang cykelsti fra byens østkant til Eshøj Plantage. Der er indgået aftale om salg af arealet hvorpå cykelstien skal placeres med ejer og der ansøges om arealoverførsel af de ca. 165 m, der er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen med henblik på senere anlæg af cykelstien.

Rød markerer ny cykelsti – blå strandbeskyttelseslinjen

Forudsætningerne i forhold til den tidligere ansøgning, der lå til grund for dispensationen i 2020, er ikke ændret. Nærværende ansøgning er derfor lig den tidligere i hvilken der blev anført:

Fårtoftvej ([matrikel]) ligger mellem Thisted og Eshøj Plantage i Thisted Kommune. En strækning, der benyttes af mange cyklister, hvorfor det gennem længere tid har været et stort ønske fra de lokale om at få etableret en cykelsti langs Fårtoftvej og videre langs Eshøjvej til Eshøj Plantage.

Thisted Kommune har nu indgået aftale med ejeren af [matrikel] om køb af jord til etablering af cykelsti.

Cykelstien ligger ved den eksisterende vej og udføres matrikulært således at der arealoverføres en 3-4 meter bræmme fra den tilgrænsende ejendom på vejens sydlige side, hvor inden for cykelstien placeres. Fårtoftvej og en del af den nye

3 cykelsti ligger inden for strandbeskyttelseslinen, hvor der i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 ikke må fastlægges nye skel.

Der søges ved denne skrivelse om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 således at der kan fastlægges nye skel langs den nye cykelsti ved den eksisterende vej, Fårtoftvej samt ændret anvendelse fra landbrugsjord til offentlig vej/sti.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Når der henses til det ansøgte ikke medfører fysiske ændringer eller øget belastning i området, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Udvidelse og anlæg af nye veje, cykelstier og fortove kræver dispensation. Der dispenseres til de ændringer og forbedringer af en offentlig vej og dens udstyr, som er nødvendige for, for at der kan opretholde tidssvarende og trafikmæssigt forsvarlige vejanlæg.

Der er ansøgt om arealoverførsel med henblik på senere etablering af cykelsti i tilknytning til et eksisterende vejanlæg. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er afgørende kystlandskabelige forhold, som taler imod den ansøgte arealoverførsel når der henses til formålet med det ansøgte.

Kystdirektoratet meddeler herefter dispensation til arealoverførselen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

4

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Thisted Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Thy, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Thisted, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email]:

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

5

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

6

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-09691-2 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1182.