Kystpraksis Strandbeskyttelse Samsø Kommune
Dispensation til opførelse af nyt helårshus
Sagen kort
Ansøger ønskede at nedrive et helårshus i 1½ plan med et boligareal på 141 m² i den udvidede strandbeskyttelseszone ca. 230 m fra kysten i Samsø Kommune. I stedet skulle der opføres en ny bolig i ét plan med samme boligareal, fladt tag, et langsgående glasparti mod vandet, en overdækket terrasse på 44 m² og to terrassearealer. Kystdirektoratet gav dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at den nye bolig erstatter en eksisterende helårsbolig, og at den med sin lavere højde underordner sig kystlandskabet. Glasfacaden kunne tillades, fordi huset kun i meget begrænset omfang er synligt fra kysten, bl.a. på grund af en 7 m høj kystskrænt. Efter praksis for helårshuse i 100-300 m-zonen kan der dispenseres op til 250 m², og overdækningen blev derfor anset som en tilsvarende udvidelse af boligen. De øvrige terrasser blev vurderet som omfattet af undtagelsen i § 15a, stk. 3.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Afstand til kysten
- 230 m
- Synlighed
- Delvist synlig
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 141 m² | 141 m² | uændret |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
3 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opførelse af nyt helårshus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse]. Samsø Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen er et fritliggende én-familiehus i 1½-plan beliggende i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen.
Ejendommen ligger omgivet af jordbrugsarealer i kote 7 og i en afstand af ca. 230 m fra kyste, hvor der er en 7 m høj skrænt ned mod havet.
Ejendommen er ifgl. BBR bebygget med en bolig på 119 m² hvoraf 18 m² er udestue og en overetage på 40 m² - i alt et boligareal på 141 m². Endvidere er det et udhus på 31 m².
Boligen ønskes nedrevet og erstattet af en ny bolig i ét plan med et boligareal på 141 m² og et fladt tag. Endvidere opføres boligen med et overdækket terrasseareal på 44 m² mod øst, samt mod vest en terrasse 35 m² samt terrasse/gangareal på 18 m².
Ejendommens placering
3
Gavl mod øst
Under facaden mod øst (stranden)
Grundplan og placering på ejendommen
4
Ansøger anfører:
Ejer af boligen ønsker at fjerne den eksisterende bygning, som er i usædvanlig ringe stand. Denne er på halvanden etage. I stedet ønsker man at bygge en ny og tidssvarend bolig på blot én etage. Den del som er udhus, trænger til istandsættelse, men bevares og bibeholder samme funktion, som den har i dag; værksted/udhus. Den ydre geometri af det nye hus bliver enkel og med lavere bygningshøjde end den eksisterende bygning. Man anmoder om at få lov til at bygge med en sokkelhøjde på 2-300 mm.
Materialer: Facade af træ; det er endnu ikke afgjort om det bliver en sort facade eller om den fremstår i gråt ubehandlet og patineret træ, eksempelvis eg eller lærk. Glas: et langsgående glasparti i husets længde mod vandet. Gavldøre af glas i begge ender af huset samt 2 glasdøre i indgangsfacaden. Tag: Tagpap eventuelt med solceller som ikke kan ses fra terrænplan. Luft til vand varmepumpe/aggregat monteres i gavl ved værksted og skjules i en boks af træ (egetræ eller lærk) Udhus: Fremstår med hvidpudset muret facade -Tag af tagpap Enkelte vinduer og dør af glas Man ønsker at søge om tilladelse til et samlet boligareal = 141 m2 som er identisk med den eksisterende bygning. Overdækket terrasse/bolig: 44 m2 Kombineret gangareal/terrasse ved gavl: 35 m2 Udvendigt gangareal: 18 m2
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 6.700 m mod nord. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til – efter nedrivning - at genopføre en ny bolig, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle,
5 ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte kan imødekommes, uanset bebyggelse opføres med et helt andet udtryk og form end den eksisterende.
Direktoratet vurderer, at bygningen med sin lave højde vil underordne sig kystlandskabet, samt at glasfacaden mod vandet efter en konkret vurdering vil kunne tillades, idet bygningen kun i meget begrænset omfang vil være synlig fra kysten bl.a. på grund at den 7 m høje kystskrænt.
F.s.v. angår af boligens areal, fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 ("kystloven"), at der forudsættes en lempeligere administration, når der er tale om til- og ombygninger af helårshuse i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen (100-300 m). Af lovbemærkningerne fremgår således følgende:
"Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2, kan i medfør af planloven ske uden tilladelse. Det forudsættes, at administrationen af den udvidede strandbeskyttelseslinje vil ske under hensyntagen hertil, således at dispensation fra forbuddet inden for linjen vil kunne gives i det omfang, der er tale om eksisterende huse, som ved lovens ikrafttræden har henligget med helårsstatus. Der vil i den forbindelse kunne stilles vilkår om placering og udformning."
Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til 300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2, og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde helårsstatus.
Da boligen i nærværende sag opfylder ovennævnte betingelser, ville der kunne dispenseres til en større bolig end den ansøgte. Kystdirektoratet finder i den forbindelse, at den ansøgte overdækning på 44 m² kan anses som værende opført i stedet for en tilsvarende udvidelse af boligen, der herved ville have et areal på 185 m².
Det er endvidere direktoratets vurdering, at de øvrige terrassearealer på 35 m² og 18 m² kan anses som værende omfatte af undtagelsen i § 15a, stk. 3, efter hvilken der uden dispensation kan opføres mindre terrasser i niveau med terræn i haveareal og i tilknytning til boligen.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte.
6
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opførelsen afboligen som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Samsø Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Samsø, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Århus Bugt, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Samsø, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Økomuseum Samsø, [adresse], [postnr by] - [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-09466 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1179.