Kystpraksis Strandbeskyttelse Samsø Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til at afholde Samsø Festival i år 2021-2025

Afgjort 4. maj 2021  · Journalnummer 21-09566-4  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Samsø Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at afholde Samsø Festival i årene 2021-2025 på landbrugs- og festivalarealer, der er omfattet af en lokalplan, i Samsø Kommune. Festivalen har været afholdt siden 1990 og er tidligere meddelt tidsbegrænsede dispensationer for 2011-2015 og 2016-2020. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at festivalen afholdes i uge 29 med opstilling og oprydning i de omkringliggende uger, at arealerne efterlades som før, og at der ikke foretages terrænændringer. Direktoratet lagde vægt på, at festivalen har været afholdt i mange år, også før arealerne blev strandbeskyttede, at arrangementet er kortvarigt, og at arealet efterlades ryddeligt. Det ansøgte vurderedes ikke at påvirke det nærmeste Natura 2000-område, der ligger ca. 4 km væk, eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Midlertidigt arrangement

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Vilkår

  • Festivalen afholdes i uge 29; opstilling må ske i uge 27 og 28 og oprydning i uge 30 og 31 hvert år
  • Arealerne skal efter oprydningen fremstå som før opstillingen
  • Der må ikke foretages terrænændringer, hverken permanent eller midlertidigt
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har den 25. marts 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at afholde Samsø Festival for årene 2021-2025 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], i Samsø Kommune.

Den nærmere beskrivelse og afgrænsning af festivalen fremgår af redegørelsen neden for.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om festivalen kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

  • Festivalen afholdes i uge 29. Der må stilles op til festivalen i uge 27 og 28 og ryddes op i uge 30 og 31 hvert år.
  • Arealerne skal efter oprydningen fremstå som før opstillingen gik i gang.
  • Der må ikke foretages terrænændringer, hverken permanent eller midlertidigt.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Samsø Festivallen har været afholdt siden 1990 og afholdes traditionelt hvert år i uge 29. Festivalområdet klargøres i uge 27 og 28 og ryddes i uge 30 og 31.

Der er den 10. maj 2011 vedtaget en lokalplan (nr. 70) for et område, der dækker det meste af det område, der siden 2015 har været anvendt til festivalplads.

Det primære formål med Lokalplan nr. 70 er at sikre, at området anvendes til landbrugs- og festivalformål samt at fastlægge områdets disponering i festivalperioden med udgangspunkt i et publikumsantal på ca. 5.600 personer.

Delområde I i lokalplanen udlægges til oplagsplads uden for festivalperioden for materiel, der anvende til festivalen. Eftersom arealet har haft denne anvendelse kontinuerligt fra før arealet blev strandbeskyttet kan denne anvendelse fortsat finde sted uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, i overensstemmelse med lokalplanen og den praksis, der har været historisk. Oplagspladsens areal kan ikke udvides uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Naturstyrelsen meddelte den 31. maj 2011 en midlertidig dispensation til anvendelse af det nu lokalplanlagte areal til festival frem til og med 2015. Kystdirektoratet meddelte i 2016 dispensation til at afholde festivalen i år 2016- 2020. Ved samme lejlighed blev der dispenseret til en større festvalplads end tidligere, idet en del af [matrikel] herefter blev anvendt til parkering og camping.

3

Det lokalplanlagte område, der blev anvendt som festivalplads i årene 2011 til 2015. Lokalplanens delområde 1, der anvendes til oplag uden for festivalperioden er markeret med rødt. Derudpver ses camping- og parkeringsområder (blå), sceneområde (gul), festivalplads (grå) og parkering/oplag (brun). Del af [matrikel], der er blevet anvendt til parkering og camping siden 2016.

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 55, Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede) ligger ca. 4 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 51 og fuglebeskyttelsesområde nr. 31. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til festivalen. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet lægger i afgørelsen vægt på, at Samsø Festival har været afholdt i mange år, også før arealerne blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet lægger desuden afgørende vægt på, at arealet efterlades i ryddeliggjort stand som fastsat i vilkåret for afgørelsen og på, at der er tale om et arrangement af kortvarig karakter.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at afholde Samsø Festival i årene 2021-2025 som ansøgt.

5

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Samsø Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Samsø, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Århus Bugt, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Samsø, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Økomuseum Samsø, [adresse], [postnr by] - [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 55

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 55 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

9

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 55 (fra basisanalysen, juni 2020)

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 21-09566-4 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3428.