Kystpraksis Strandbeskyttelse Vejle Kommune
Dispensation til midlertidigt jorddepot og dertilhørende hegning i en periode på et halvt år
Sagen kort
Et spildevandsselskab søgte i samspil med Vejle Kommune om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til et midlertidigt jorddepot med tilhørende hegn og opbevaring af maskiner på en eksisterende parkeringsplads i ca. et halvt år, som led i et kloaksepareringsprojekt, der skal lukke overløb til Vejle Fjord. Afgørelsen erstatter en tidligere dispensation, hvor depotet skulle ligge på et græsareal på samme ejendom. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at området efterlades ryddeligt og reetableres. Direktoratet lagde vægt på, at depotet er nødvendigt for kloakeringen, at alternative placeringer uden for strandbeskyttelseslinjen var undersøgt uden held, at depotet ligger på en parkeringsplads ved eksisterende vej, at det er midlertidigt, at der fortsat er fri adgang til en sti langs arealet, og at projektet tjener et naturforbedrende formål. Natura 2000-områder og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Forsyningsselskab
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
AndetHegn
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Området skal kort efter projektets udførelse efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har den 14. november 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til et midlertidigt jorddepot inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen med [matrikel], [adresse] i Vejle Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Vilkår for dispensationen:
Området skal kort efter projektets udførelse efterlades ryddeligt og reetableret til oprindelig tilstand.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
2
Redegørelse for sagen
Virksomheden Vejle Spildevand ansøgte den 14. november 2023 i samspil med Vejle Kommune Kystdirektoratet om dispensation til at etablere et midlertidigt jorddepot på et græsareal inden for ovennævnte matrikel, hvilket Kystdirektoratet meddelte dispensation til. Kommunen ansøger nu i stedet om at få jorddepotet opført på parkeringspladsen, som ligger på samme matrikel til højre for græsarealet (se fig. 3). Denne afgørelse meddelt d. 10. oktober 2024 erstatter således afgørelsen på sag jr.nr. 23/09047-4, som blev meddelt den 12. september 2024.
Depotet skal opføres i forbindelse med et kloakeringsprojekt, som fremgår af Vejle Kommunes Spildevandsplan. Ansøger oplyser, at depotet ønskes opført i en periode på ca. et halvt år fra november 2024 til april 2025.
Foruden at have funktion som jorddepot, skal parkeringspladsen også anvendes til opbevaring af maskiner og andre byggeredskaber, mens kloakeringsprojektet er under udarbejdelse.
Depotet vil blive placeret ca. 1 km fra kloakeringsarbejdet. Ansøger har oplyst, at andre potentielle placeringer til depotet uden for strandbeskyttelseslinjen er blevet undersøgt, men at den strandbeskyttede lokation er den eneste tilgængelige placering frem til april 2025. Jorddepotet vil på dette tidspunkt rykkes til en anden lokation uden for strandbeskyttelseslinjen.
Fig. 1. Kort over ejendommen. Den orange linje viser strandbeskyttelseslinjen og det orange, prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.
3
Yderligere oplysninger om spildevandsprojektet:
Med baggrund i tillæg 232 til Vejle Kommunes Spildevandsplan skal Vejle Spildevand separere hele Bredballe, over en længere årrække. I 2024 og 2025 skal et område nord og syd for Strandvejen separeres, projektet omhandler deletape 10A, 10B, 10C, 10E, 11A og 11B. Projektet gennemføres med det formål, at lukke en række overløb til Vejle Fjord og der med sikre, at der ikke længere udledes opspædet spildevand til fjorden. Projektet har også til formål at gøre kloaksystemet mere robust.
[…]
Fig. 2. Kort indsendt af ansøger som viser den planlagte inddeling af projektet i forskellige etaper i år 2024 og 2025. Området nord og syd for Strandvejen i Bredballe skal i denne periode separeres i deletape 10A, 10B, 10C, 10E, 11A og 11B.
Medmindre andet fremgår af tilladelsen, vil arealerne blive reetableret til samme stand, som inden depotet blev etableret. Det forventes at der skal håndteres op til 16.000 tons jord i perioden. En del af jorden er forurenet uden for kategori, jord uden for kategori køres direkte til godkendt modtager eller opbevares i containere.
4
Ansøger har derudover oplyst, at parkeringspladsen er hævet i forhold til det grønne areal til venstre, hvorfor parkeringspladsen kan anvendes uden først at skulle tilpasses/reguleres.
Slutteligt fremgår det af ansøgningen, at arealet vil hegnes på de områder, hvor der ikke er hybenbuske (se fig. 3).
Fig. 3. Luftfoto af arealet indsendt af ansøger. Arealet for det ønskede jorddepot er markeret med grøn firkant. De orange streger markerer områderne, hvor der ønskes hegn opsat.
Ejendommen ligger inden for et natur- og vildtreservat. Afgørelsen sendes derfor også til Naturstyrelsen til orientering.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 79, Munkebjerg Strandskov) ligger ca. 2,4 km mod sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 68. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde (nr. 45) ligger 2,6 km mod øst.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og at der er tale om en parkeringsplads. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
5
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet bemærker, at der på arter.dk er registreret følgende bilag IV-arter i det nærmeste 10x10 km kvadrat: marsvin, stor vandsalamander, løvfrø, finhval, hasselmus, almindelig delfin, odder, sydflagermus, vandflagermus, pipistrelflagermus, vågehval, dværgflagermus, brun langøre, troldflagermus, markfirben, brunflagermus, spidssnudet frø, frynseflagermus, birkemus, skimmelflagermus.
Kystdirektoratet vurderer overordnet set, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de ovennævnte dyrearter. I vurderingen er der lagt vægt på, at det ansøgte projektområde er en parkeringsplads omgivet af vej og slåede græsarealer – det ansøgte projektområde vurderes således ikke at være bilag IV-arternes foretrukne levested.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Som udgangspunkt bør aktiviteter placeres uden for det strandbeskyttede område såfremt der ikke er tungtvejende grunde til en placering indenfor. Efter praksis meddeles der dog ofte dispensation til infrastrukturelle projekter som fx nedgravning af kabler, kloakker og lignende, når projekterne ikke strider afgørende imod de hensyn, som bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen skal varetage vedrørende natur og landskab.
I den pågældende sag er der tale om oplagring af jord og byggeredskaber som led i et kloakeringsprojekt. Kystdirektoratet vurderer, at jorddepotet er en nødvendighed i forbindelse med etableringen af det nye kloaknet. Kystdirektoratet lægger vægt på, at forskellige placeringer både inden for og uden for strandbeskyttelseslinjen er blevet undersøgt, hvoraf den ansøgte, strandbeskyttede lokation er vurderet som den eneste tilgængelige i nærheden af kloakeringsarbejdet. Der lægges desuden vægt på, at oplagringen af jord sker på en parkeringsplads ved eksisterende vej.
Kystdirektoratet vægter tillige, at depotet er midlertidigt og at parkeringspladsen vil blive reetableret til oprindelig tilstand igen, når kloakeringen er fuldført. Dertil hører, at jorddepotet vil blive hensigtsmæssigt placeret i forhold til den omkringliggende, beskyttede natur i området, ligesom der stadig vil være fri adgang til stien, som løber langs arealet.
Slutteligt lægger Kystdirektoratet vægt på, at projektet tjener til et naturforbedrende formål, idet det etableres som led i et kloakeringsprojekt, der har til formål at reducere udledningen af spildevand i fjorden.
6
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til midlertidigt jorddepot og dertilhørende hegning i en periode på et halvt år.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
7
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Vejle Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Vejle, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Vejle, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Naturstyrelsen, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
10
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 79, Munkebjerg Strandskov
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-08152 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1146.