Afslag til sauna

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til opstilling af en sauna inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Hjørring kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, samt § 65 b, stk. 3, nr. 7 og nr. 8, jf. § 8, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Hotel VANDret har ansøgt om dispensation til at opstille en sauna på [matrikel], der ligger fuldt inden for klitfredningslinjen. Matriklen, der ejet af Hjørring Kommune, er en større naturgrund, der fremstår med både sandstrand og den § 3-beskyttede naturtype hede. På matriklen er der også to områder der fremstår med bebyggelse, hvoraf det ene område er ved den ansøgte placering, hvor Løkken Redningshus står.

Et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område ses på figur 1.

Et kort over den omtrentlige ansøgte placering ses på figur 2.

Et illustration af den ansøgte placering ses på figur 3.

Billeder af den ansøgte sauna ses på figur 4 og 5.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange skraverede område markerer det klitfredet areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte matrikel.

Fig. 2. Ortofoto 2024. Den røde prik markerer den omtrentlige ansøgte placering af saunaen.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På billedet ses en illustration af den ansøgte placering af saunaen.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af den ansøgte sauna.

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af den ansøgte sauna.

Ansøger har oplyst følgende;

”Vi skriver på vegne af Hotel VANDret i Løkken for at ansøge om tilladelse til midlertidig opsætning af en sauna ved Redningshuset i Løkken i perioden 1. april 2025 til 31. januar 2026 – med mulighed for forlængelse.

Vi har tidligere fremsendt denne ansøgning til Hjørring Kommune, (se vedhæftet brev) og vi har efterfølgende fået oplyst, at det er nødvendigt, at vi selv henvender os direkte til Kystdirektoratet, da kommunen ikke videresender ansøgninger af denne type.

Formålet med saunaen er at skabe en attraktiv facilitet til glæde for både vores hotelgæster, lokale borgere og øvrige besøgende i området. Saunaen vil indgå som en del af vores samlede tilbud omkring vinterbadning, wellness, og ikke mindst møder og teambuilding-arrangementer i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet.

Vi er bekendt med, at andre erhvervsdrivende i Løkken i flere år har haft tilladelse til at opstille saunaer i kystzonen – herunder også på netop denne lokation ved Redningshuset. Vi håber derfor, at vores ansøgning kan behandles med udgangspunkt i samme praksis og med fokus på ligebehandling.

Saunaen vil blive opført med omtanke for både æstetik, funktionalitet og sikkerhed og vil naturligvis overholde alle relevante krav og bestemmelser.”

I det vedhæftede brev til kommunen stod der følgende;

”Vi, Hotel VANDret, ønsker hermed at ansøge om en midlertidig bevilling til at opstille en sauna ved Redningshuset i Løkken, som vil være tilgængelig for vores gæster, andre turister og lokale borgere.

Hotel VANDret har gennem de seneste år opnået stor succes med at tiltrække gæster, der dyrker vinterbadning, og som kommer året rundt for at nyde denne aktivitet. Vi oplever en øget efterspørgsel på både vinterbadning og wellness-faciliteter, og det vil være en stor styrkelse af vores forretning at kunne tilbyde et ophold, der både inkluderer vinterbadning ved Vesterhavet og afslapning i saunaen. Denne kombination vil ikke kun forbedre gæsteoplevelsen, men også tiltrække flere besøgende til området.

Det være en stor styrkelse af vores forretning at kunne tilbyde et eksklusivt ophold, der både inkluderer overnatning, gourmet middag samt vinterbadning i havet og afslapning i sauna. men også tilbyde en unik oplevelse, som adskiller os fra andre overnatningssteder i området.

Derudover arbejder vi i øjeblikket på at introducere et nyt segment i vores forretningskoncept: møder og kursusdøgn. En sauna ved Vesterhavet vil være en værdifuld ekstra facilitetsmulighed for dette segment og vil helt sikkert bidrage til at tiltrække flere gæster, der søger en unik og afslappende ramme for deres møder, kurser og teambuilding-aktiviteter. Kombinationen af professionelle arrangementer med mulighed for wellness og natur vil gøre vores tilbud endnu mere attraktivt. Saunaen vil have en kapacitet på ca. 10-12 personer og vil være et ideelt supplement til de øvrige faciliteter i området. Vi ønsker, at både turister og lokale borgere, små grupper, skal kunne få glæde af tilbuddet.

Saunaen vil blive opstillet med fokus på funktionalitet, sikkerhed og æstetik, så den passer naturligt ind i omgivelserne ved Redningshuset i Løkken. Vi vil sikre, at alle nødvendige lovkrav og sikkerhedsforanstaltninger bliver overholdt, og at saunaen bliver vedligeholdt på bedst mulige måde.”

Ansøger har yderligere oplyst;

”Formål og brug:

Saunaen vil hovedsageligt blive benyttet af gæsterne fra Hotel VANDret, men vi ønsker også at åbne op for, at lokale beboere og sommerhusgæster kan benytte saunaen. For at sikre adgangsstyring og tryghed vil saunaen være udstyret med kodelås, på samme måde som det allerede anvendes i saunen på stranden i Lønstrup. Brugere vil kunne købe adgang online og modtage en personlig kode til døren.

Placering og periode:

Vi ønsker at have saunaen stående hele året, såfremt dette er muligt og foreneligt med gældende regler og naturbeskyttelseshensyn. Saunaen er mobil og kan fjernes midlertidigt ved stormvarsel eller i tilfælde af, at det kræves af myndighederne.

Vi er naturligvis indstillet på at følge gældende lovgivning, herunder vedrørende strandbeskyttelseslinjen, naturbeskyttelse, midlertidige tilladelser mv., og indgår gerne i en dialog om eventuelle tilpasninger, der måtte være nødvendige.”

Kystdirektoratet bemærker, at der henvises til, at andre erhvervsdrivende har opnået dispensation til opstilling af sauna på den ansøgte placering. Dette er ikke noget Kystdirektoratet kan genkende – det har ved gennemgang af arkivet ikke været muligt at finde afgørelser herom.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 202, Lønstrup Rødgrund) ligger ca. 3,6 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 202. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 1, der ligger ca. 28 km mod syd i N15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 7.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 202 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1 ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af arealer inden for klitfredningslinjen, herunder placering af bebyggelse, foretage beplantning eller terrænændringer, samt etablering af hegn.

Hertil kommer Bekendtgørelse om klitfredning § 1, stk. 1, der indeholder yderligere forbud inden for klitfredningen, herunder opstilling af telte, bænke eller faste indretninger.

Formålet med bestemmelserne er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 7, kan der opnås dispensation til placering af mindre anlæg til eksisterende turismevirksomheder i tilknytning til hovedbebyggelsen på virksomhedens ejendom, f.eks. en pavillon, en tennisbane, en swimmingpool eller en petanquebane eller borde og stole.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan opnå dispensation jf. denne lempeligere dispensationsadgang. Der er i vurderingen lagt vægt på, at den ansøgte sauna ikke placeres i tilknytning til hotellet. Tilknytning forstås jf. almen praksis som værende inden for 15 m.

Jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 8, kan der opnås dispensation til placering af faciliteter til brug for eksisterende turismevirksomheders frilufts- og ferieaktiviteter, som opføres uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse.

Typen af turismevirksomheder og de faciliteter der kan opnå dispensation jf. denne lempeligere dispensationsadgang er fastsat i ”Bekendtgørelse om dispensation til placering inden for strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen af faciliteter til brug for eksisterende turismevirksomheders frilufts- og ferieaktiviteter, som opføres uden tilknytning til virksomhedernes eksisterende bebyggelse”.

I bekendtgørelsens § 1 står der, at den lempeligere dispensationsadgang gælder for eksisterende turismevirksomheder, der ligger på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning eller naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslinjen.

Hotel VANDret er beliggende uden for klitfredningslinjen, og allerede derfor finder den lempeligere dispensationsadgang ikke anvendelse. Derudover fremgår det i bekendtgørelsens § 3, at bestemmelsen kun kan bruges til mindre sportsfaciliteter som net og mål til boldspil, bål- og grillpladser, samt enkelte, mindre legeredskaber. Efter Kystdirektoratets vurdering falder en sauna ikke ind under disse mindre faciliteter, hvorfor bestemmelsen også af denne grund ikke finder anvendelse.

Den ansøgte sauna skal derfor behandles jf. den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra klitfredningslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra klitfredningslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Kystdirektoratet bemærker, at saunaer jf. almen praksis ikke falder ind under de mindre faciliteter, der kan opnå dispensation efter ovenstående lempeligere dispensationsadgang.

Kystdirektoratet vurderer på baggrund af ansøgningsmaterialet, at der ikke i øvrigt er tale om et sådan særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Der er i vurderingen lagt vægt på, at opstillingen af saunaen vil medføre etablering af en ny virksomhed inden for klitfredningslinjen, hvilket der sjældent meddeles dispensation til. Der er endvidere lagt vægt på, at saunaen ønskes placeret fremskudt på kysten, hvorfor den vil fremtræde markant i kystlandskabet. Der er yderligere lagt vægt på, at en dispensation vil medføre en uønsket præcedenseffekt.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opstilling af sauna.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 202 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1

Afgørelsen er også sendt til:

• Hjørring Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Hjørring, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Hjørring, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
• Vendsyssels Historiske Museum, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 202 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.