Kystpraksis Strandbeskyttelse Assens Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til facadeændringer af bolig

Afgjort 19. marts 2024  · Journalnummer 24-02632-1  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til facadeændringer af en bolig i en tidligere maskinhusbygning på en landbrugsejendom i landzone i Assens Kommune. Projektet omfatter nye og ændrede vinduer og glaspartier i stueplanet, et glasparti i stedet for en port i facaden mod haven og kysten, delvis nedrivning og åbning af brændeskure samt en forstørret port med vindue i gavlen mod vejen. Kystdirektoratet gav dispensation, da ændringerne vurderes at have begrænset indflydelse på kystlandskabet. Den væsentligste ændring med større glaspartier sker i vestfacaden, som vender mod et haveareal med skærmende bevoksning mellem boligen og kysten. Direktoratet vurderede desuden, at det ansøgte ikke påvirker Natura 2000-området Lillebælt væsentligt eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Zone
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag
,

Hvad blev der søgt om

OmbygningVinduesændring

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til facadeændringer af bolig inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Assens Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ejendommen er beliggende i landzone og er noteret som landbrugsejendom, med et jordtilliggende på ca. 10 ha. Ud over stuehuset består bebyggelsen af 2 ældre stråtækte bygninger på 98 og 142 m² - begge opført i 1899, samt 4 mindre bygninger/skure på 20-30 m².

Kystdirektoratet traf den 7. juni 2023 afgørelse om at indretning af værelse i loftsetagen i bygning 2 (tidligere maskinhus ibrugtaget til bolig i 1980´erne) ikke var en dispensationskrævende ændret anvendelse i forhold til strandbeskyttelses- linjen, samt at der ikke måtte ikke isættes yderligere vinduespartier i tag eller gavl.

Kystdirektoratet bemærkede endvidere i afgørelsen, at i den i 1980´erne foretagne indvendige ombygning og ændrede anvendelse af bygning 2 til boligformål, ikke forudsatte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, idet ejendommen på daværende tidspunkt lå uden for strandbeskyttelseslinjen.

Der ansøges nu om ændringer af vinduespartier mv. i stueplanet samt af port i gavl mod vejen jf. nedenstående, hvor de ændrede facader er vist til venstre.

Øst (mod gårdsplads): 1 Vindue i nordlig del. Glasparti bag ved port.

Vest (ud mod haven og kysten): Glasparti i stedet for port. Åbning af side i nordligt brændeskur. Vindue/dør under taget. Delvis nedrivning af eksisterende brændeskur i sydlig ende. Vindue/dør under taget. Vindue/dør hvor brændeskuret var.

3

Nord (ud mod vejen): Port i gavl på 1.sal forøges ca 30 cm i bredden og 40 cm i højden og der monteres vindue bag port.

Ejendommen med bygning 2 markeret blå. Vestfacaden vender ud mod lukket have

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

Natura 2000-området nr. 112 – Lillebælt- ligger umiddelbart op til ejendommen og omfatter habitatområde nr. 96 og fuglebeskyttelsesområde nr. 47 (se bilag 3 for udpegningsgrundlag).

Kystdirektoratet vurderer, at hverken det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Der er herved lagt særligt vægt på det ansøgtes begrænsede karakter (mindre bygning) sammenholdt med områdets primære marine karakter. De naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare vil ikke blive påvirket, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

4

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter. Det ansøgte projekt vil således ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af de arter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder, at de ansøgte ændringer vil have begrænset indflydelse på kystlandskabet. Den væsentligste ændring sker af vest facaden, hvor der monteres større glaspartier, men denne del vender mod et haveareal med skærmende bevoksning langs vejen til stranden og mellem bolig og kyst. Det vurderes således, at der ikke er væsentlige kystlandskabelige forhold, der taler imod det ansøgte.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Assens Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Assens, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Assens, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

5

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-02632-1 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 965.