Kystpraksis Strandbeskyttelse Odsherred Kommune
Dispensation til udskiftning af asbesttag med tagpap, isolering af tag og ombygning af dør til vindue på klubhus
Sagen kort
En lokal hunde- og jagtforening søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udskifte asbesttaget på sit klubhus på 55 m² med sort tagpap, isolere taget med en forhøjelse på op til 10 cm og erstatte en dør i den havvendte facade med vindue i samme stil som de eksisterende. Klubhuset ligger ca. 62 m fra kysten inden for den oprindelige 100 m-zone i Odsherred Kommune, i et mindre skovområde, hvor kun den østlige facade er synlig fra kysten gennem en åbning i vegetationen. Kystdirektoratet gav dispensation og lagde vægt på, at tagpappet svarer til den del af taget, der allerede er udført i sort tagpap, at hævningen af taget er ubetydelig, at det nye vindue giver et mere harmonisk og ensartet udtryk, at bygningen ligger tilbagetrukket i et bevokset område, og at ansøger er en forening.
Fakta
- Ejendom
- Forening
- Ansøger
- Forening
- Strandbeskyttelseszone
- Afstand til kysten
- 62 m
- Synlighed
- Delvist synlig
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 55 m² | – | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udskiftning af asbesttag med tagpap, isolering af tag og ombygning af dør til vindue på klubhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Odsherred Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Klagevejledning fremgår af bilag 2.
Redegørelse for sagen
Der er ansøgt om dispensation til udskiftning af asbesttag med tagpap, isolering af tag og ombygning af dør til vindue på klubhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Odsherred Kommune.
Matriklen er i sin helhed beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen og det ansøgte ligger inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje, se figur 1.
Klubhuset anvendes af Rørvig hunde- og jagtforening og ligger ca. 62 m fra kysten. Klubhuset ligger midt i mindre skovområde, og er dermed skjult fra kysten i de fleste vinkler. Der forekommer dog en mindre åbning i vegetationen mellem havet og klubhuset, der gør den østlige facade af klubhuset synlig fra kysten, når man kigger vinkelret på klubhuset fra kysten, se figur 2.
Der er i ansøgningen søgt om at udskifte asbesttaget på det ældre klubhus med tagpap, se figur 3. Det er på mail oplyst, at klubhusets areal er 55 m2, når de udvendige mål regnes med. Tagpappet vil være sort og være ens med det tagpap, som dele af klubhuset allerede er beklædt med, se figur 4. Det er ved efterfølgende dialog med ansøger, [navn]/Rørvig Hunde- og Jagtforening, via telefon og e-mail oplyst, at der desuden ansøges om at isolere taget. Isoleringen vil i forbindelse med tagudskiftningen medføre en forhøjelse af taget på op til 10 cm med henblik på at forbedre bygningens klimaskærm. Derudover er der søgt om at erstatte en dør i den østvendte facade af klubhuset med et vindue. Den østvendte facade vender ud mod havet. Vinduet udføres i samme stil og udformning som de eksisterende vinduer, se figur 5, 6 og 7.
Figur. 1. Ortofoto 2026. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. Den gule streg markerer den oprindelige 100-meter linje. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer den ansøgte placering.
Figur. 2. Luftfoto 2026. Klubhusets placering er markeret med den blå markør.
Figur. 3. Plantegning af klubhusets tag vedlagt ansøgningen.
Figur 4. Foto af den vestvendte facade på klubhuset, vedlagt ansøgningen. Den højre del af taget er allerede udført med tagpap af samme type som det tagpap, der ønskes anvendt ved udskiftningen af resten af taget.
Figur 5. Foto af den østvendte facade på klubhuset, vedlagt ansøgningen. Døren uden glas til højre i facaden ønskes erstattet med to vinduer af samme størrelse og udformning som de eksisterende vinduer i facaden.
Figur 6. Facadetegning af den nuværende østvendte facade af klubhuset, som vender mod havet, vedlagt ansøgningen.
Figur 7. Facadetegning af den østvendte facade af klubhuset, der vender mod havet, efter ombygningen vedlagt ansøgningen.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 164, Hov Vig) ligger ca. 1,6 km mod vest. Natura 2000-området omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. F97.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om ændringer på en bygning i god afstand til Natura 2000-områder. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage bebyggelse, beplantning, terrænændringer, hegning, udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de bagved liggende kystområder for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål.
Efter naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 5, er mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, ikke omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer.
Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er landskabelige forhold, som taler imod, at taget og tagkonstruktionen udskiftes og hæves med op til 5 cm. Der er lagt vægt på, at tagpappets farve svarer til det nuværende tag, og at bygningens udtryk bliver mere harmonisk, idet dele af taget allerede i dag er udført med sort tagpap. Endvidere vurderes det, at en hævning af taget på op til 10 cm er af et så begrænset omfang, at den ikke vil ændre bygningens fremtræden i landskabet. Det vurderes dermed at løftet taget og udskiftningen af taget er ved ubetydeligt omfang, og dermed ikke omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer.
Kystdirektoratet vurderer ligeledes, at der ikke er landskabelige forhold, som taler imod udskiftningen af en dør til et vindue i klubhusets østlige facade. Der er herved lagt vægt på, at det nye vindue udføres i samme stil som de eksisterende vinduer, hvilket bidrager til et mere ensartet udtryk. Kystdirektoratet lægger desuden vægt på, at de ansøgte ændringer ikke ændrer bygningens ydre fremtræden som klubhus eller medfører, at bygningen fremstår mere markant i kystlandskabet. Tværtimod vurderes ændringerne samlet set at give klubhuset et mere harmonisk og ensartet udtryk.
Derudover er der lagt vægt på, at ændringerne ikke foretages direkte ud mod havet, men på en bygning, der ligger tilbagetrukket i et bevokset område. Klubhusets østlige facade er således kun synlig fra havet, når man befinder sig i vegetationsåbningen umiddelbart foran bygningen.
Kystdirektoratet lægger ligeledes vægt på, at ansøger er en forening.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udskiftning af asbesttag med tagpap, isolering af tag og ombygning af dør til vindue på klubhus.
Med venlig hilsen
[navn]
Miljøministeriet
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
- Odsherred Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, [email]
- Friluftsrådet centralt; [email]
- Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]
- Fredningsnævnet for Vestsjælland, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 164, Hov Vig
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-39223 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2035.