Dispensation til ned gravning af jordvarmeslanger

Ansøgning

Du har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til nedgravning af jordvarmeslanger inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Holbæk Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Holbæk kommunen har på vegne af matrikelejer, ansøgt om dispensation til nedgravning af jordvarmeslanger på [matrikel], [adresse].

Et kort over matriklen og det omkringliggende område kan ses på figur 1.

En tegning over den ønskede nedgravning af jordvarmeslangerne kan ses på figur 2.

Fig. 1. Ortofoto 2023. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Skitse der angiver, hvor på matriklen jordvarmeslangerne ønskes nedgravet.

Ansøger har oplyst, at der nedgraves ca. 300 m jordvarmeslange i en dybde på ca. 1 m.

Kystdirektoratet bemærker, at der på det ansøgte område af matriklen er registreret den § 3-beskyttede naturtype strandeng. Kystdirektoratet spurgte på denne baggrund ansøger om det ikke var muligt at placere jordvarmeslangerne tættere på huset, så man kunne undgå naturtypen. Kystdirektoratet spurgte endvidere, hvad planen var for området efterfølgende.

Kommunen svarede følgende;

” (…) jordvarmeanlægget er placeret så lang nede på grunden, da jordvarmeslangerne så er omgivet af vand, og derved fungere mest optimalt. Grunden skråner ned mod havet, og ved at anlægge jordvarmeanlægget længere oppe, ville de miste noget effekt.

De vil lade naturen indfinde sig igen.

Jeg har været i kontakt med vores naturteam der besigtigede §3 naturen for 6-12 måneder siden. De vurderede at sommerhusejerne gerne måtte klippe græsset på hele grunden, da beskyttelsen af naturen kun gælder i forhold at dyrkning/landbrug af jorden.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 155, Udby Vig) ligger ca. 3,5 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 136. Det nærmeste

4 fuglebeskyttelsesområde er nr. 94, der ligger ca. 13,5 km mod nordvest i Natura 2000-område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesevjerg og Bollinge Bakke. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 18.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 136 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94 ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, samt at der er tale om en midlertidig terrænændring. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Der er på arter.dk registreret observationer af markfirben i 2023, 2022, og 2020. Registreringerne er foretaget mellem 3 og 5 km øst fra den ansøgte placering.

Kystdirektoratet bemærker, at typisk strandeng, som den der er på den ansøgte placering er for tæt bevokset, kølig og fugtig, til at være et potentielt levested for markfirben. Kystdirektoratet bemærker, at markfirben foretrækker områder, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man kan sole sig på samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver for varmt.

Der er på arter.dk registreret observationer af spidssnudet frø i 2018 og 1982, hhv. ca. 3,5 km og 5 km mod øst fra den ansøgte placering.

Der er på arter.dk registreret observation af stor vandsalamander i 1982, ca. 5 km mod øst fra den ansøgte placering.

Kystdirektoratet bemærker, at der er tale om et projektområde, der ligger meget kystnært. Endvidere bemærkes det, at der ligger flere huse og veje mellem det ansøgte om den nærmeste sø, som kunne været et potentielt levested for de nævnte padder.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

5

Nedgravning af jordvarmeslanger betragtes som en mindre, kortvarig terrænændring, der normalt ikke kræver dispensation i forhold til bestemmelserne om strandbeskyttelse. I den aktuelle sag ønskes jordvarmeslangerne nedgravet i et område, der er kortlagt med den § 3-beskyttede naturtype strandeng. Eftersom der er tale om et gammelt sommerhusområde, kan kommunen ikke kræve at der ansøges om dispensation fra § 3. Kystdirektoratet skal derfor træffe afgørelse vedr. nedgravningen af jordvarmeslangerne.

Etablering af vedvarende energianlæg er et anerkendelsesværdigt formål, der så vidt muligt bør imødekommes. Kystdirektoratet bemærker, at området ikke udgør et potentielt levested for bilag IV-arter, samt at kommunen har vurderet, at beplantningen på matriklen gerne må slås med græsslåmaskine. Kystdirektoratet bemærker derudover, at terrænet vil blive reetableret straks efter nedgravningen, og at man vil lade naturen indfinde sig selv efterfølgende.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til nedgravning af jordvarmeslanger.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Holbæk Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Holbæk, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Holbæk, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

8

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 136 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94

(fra Natura 2000-planen 2022-27)