Kystpraksis Strandbeskyttelse Vordingborg Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til forstærkning af fundament på sommerhus

Afgjort 9. januar 2024  · Journalnummer 24-00377  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger ønskede at forstærke det fritliggende betonfundament under et sommerhus på 37 m² og dets terrasse, der ligger helt ud til stranden inden for strandbeskyttelseslinjen i Vordingborg Kommune, efter at stormfloden i oktober 2023 havde beskadiget soklen mod havet. Projektet omfatter to armerede fløjvægge med en dybde på mindst 2 m og en armeret betonplade, der skal forbinde dem med den eksisterende mur, alt sammen under terræn og bag en eksisterende stensætning. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at terrænet retableres, så sikringen ikke bliver synlig. Direktoratet vurderede, at indgrebet var dispensationskrævende på grund af dets omfang, men at strukturerne under terræn hverken direkte eller indirekte vil påvirke kystlandskabet uønsket.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Bygningen er fra
1930
Synlighed
Skjult i landskabet
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 37 m² – –

Hvad blev der søgt om

AndetOmbygning

Praksisflag

  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Den udvidede fundamentsikring må ikke fremtræde synligt, og terrænet skal retableres efter anlægsarbejdet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til forstærkning af fundament på sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] - [adresse], Vordingborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af udvidet fundamentsikring ved sommerhuset som ansøgt og beskrevet redegørelsesdelen.

Dispensationen meddels på vilkår, at den udvidede sikring ikke fremtræder synligt idet terræn skal retableres efter anlæg.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. i vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ejendommen er et sommerhus beliggende helt ud til stranden. Huset er oprindelig opført omkring 1930, ombygget og udvidet i 2000 til det nuværende boligareal på 37 m² på baggrund af Storstrøms Amts dispensation af 24. juni 1999.

Ansøger ønsker at forstærke det fremskudte fritliggende betonfundamentet hvorpå huset og terrassen hviler. Der ønskes således støbt sidevanger ud fra eksisterende fundament og en plade, der forbinder det ny med det eksisterende. De ønskede ændringer er afledt af erfaringerne fra stormfloden i 2023, der delvist beskadigede det eksisterende fundament mod havet. Anlægget placeres bag eksisterende kystsikringsanlæg (stensætning) og indgår ikke heri.

Ansøger oplyser:

Huset ligger på en sokkel, der efter sigende blev etableret for 90 år siden. Mod stranden ses soklen på et foto af det - i vores forståelse - oprindelige sommerhus/badehus.

Ejendommen blev overtaget af en advokat der efter tilladelse genopførte det i 2000-2001 og herefter i 2002 solgte det til os. Huset blev i forbindelse med genopførelsen rykket lidt tilbage, og der blev etableret en større terrasse med rækværk foran huset.

3

Med denne anmodning søges om dispensation til at beskytte og styrke husets uden at ændre husets fremtoning mod kysten

Vi er af sagkyndige på området blevet rådgivet til at støbe bag den sokkelmur, der vender ud mod vandet. Formålet er at sikre husets sokkel mod underskæring ved fremtidige stormflodshændelser, som den vi netop har oplevet.

Ved stormfloden forblev husets sokkel som beskrevet intakt, men slog revner og blev delvist blotlagt.

Sokkelfronten mod kysten påtænkes genetableret, således at situationen visuelt føres tilbage til situationen før 21. oktober 2023.

På tegning nedenfor (Skitse 1) er vist situationen før stormfloden.

4

Med gult er markeret den eksisterende betonmur. Muren er delvis beskadiget ved stormfloden. Skaderne skal udbedres, og der skal evt. monteres beslag til fastgørelse af nyt rækværk for terrassen, som ses på billedet af huset fra før stormfloden.

Skitse nr. 2:

For at sikre mod fremtidig underskæring støbes to armerede fløjvægge a’ ca. 30 cm. bredde og en dybde på min. 2 meter. Samtidig anmodes om bag den nuværende stensætning i sydøsthjørne at måtte sikre huset med samme vinge, som ses mod nord, således at der symmetrisk støbes på begge sider af huset. Sydsiden er også efter stormfloden er mere skjult af stensætning og budskads. Renderne udgraves, og der støbes mod jord. Overkant af fløjvægge svarer til som nuværende terræn, dvs. væggene bliver ikke synlige når færdigstøbte.

Skitse nr. 3:

5

Før træterrassen genopføres (bringes tilbage til udseendet før 21. oktober) støbes armeret betonplade i det med rødt markerede område. Pladen sikrer sammen- hæng med såvel de nye fløjvægge som en oprindelige betonmur mod Østersøen.

Fremadrettet vil pladen ikke blive synlig, da den dels vil blive dækket af træterrassen og dels på den resterende del vil blive dækket af sten og jord med græsbevoksning, på samme måde som før stormflod. Den samlede konstruktion vurderes herefter at være robust til at modstå fremtidige ekstreme høj-vands- og bølge påvirkninger uden at den visuelt vil ændre noget i forhold til ejendommens fremtoning før 21. oktober.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 3,2 km mod sydvest. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Uanset det ansøgte ikke direkte ændre den synlige tilstand, finder Kystdirektoratet at indgrebets omfang har en sådan karakter og omfang, at det er en dispensations- krævende tilstandsændring.

Kystdirektoratet finder efter en samlet vurdering af det ansøgte i forhold til kystlandskabet, at de strukturer der etableres under terræn ikke vil medføre en uønsket påvirkning af kystlandskabet – hverken direkte eller indirekte- samt, at der i øvrigt ikke ses at være forhold, der taler imod en dispensation.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

6

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Vordingborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Vordingborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-00377 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 858.