Kystpraksis Strandbeskyttelse Aarhus Kommune
Dispensation til midlertidig placering af grundvandsledning
Sagen kort
En rådgiver søgte på vegne af en bygherre om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til midlertidigt at udlægge en 6'' pumpeledning til bortledning af grundvand fra et byggeri i Aarhus Kommune. Ledningen skulle ligge oven på terrænet hen over et dige og en strand og ende ved en midlertidig betonklods 1-2 m ude i Aarhus Bugt, så udledningen sker under vand, i ca. 3 måneder. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at anlægget fjernes helt senest ved udgangen af juni 2024. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om et begrænset og midlertidigt indgreb uden gravearbejde, og at ledningen følger eksisterende stier og hegn og dermed fremstår mindre forstyrrende. Det indgik også, at grundvandssænkningen er nødvendig for byggeriet, og at projektet ikke påvirker Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Virksomhed
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlægget skal fjernes i sin helhed senest ved udgangen af juni 2024
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 12-12-2023, på vegne af bygherre Filias Risskov Aps, søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til midlertidigt at anlægge en grundvandsledning inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], i Aarhus Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Vilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:
- Anlægget fjernes i sin helhed senest ved udgangen af juni 2024.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2 færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Bygherre Filias Risskov ApS, skal opføre en ejendom på adressen [adresse] ([matrikel]) hvor der skal midlertidig grundvandssænkes. Vandet bortledes til havet via en midlertidig 6’’ pumpeledning, der løber fra [matrikel] og ned til Aarhus Bugt og ud i vandet. Den sidste halvdel af ledningsføringen er inden for strandbeskyttelseslinjen, se figur 1.
Figur 1. Ortofoto, april 2023. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den blå streg viser hvor pumpeledningen placeres.
3
Mellem stranden og det bagvedliggende græsareal, skal pumpeledningen over diget og derfra ned over selve stranden. Der vil ikke blive udført gravearbejde i hverken diget eller på stranden. Pumpeledningen placeres derfor oven på terrænet, se figur 2 og 3.
Figur 2 og 3. Billeder fra ansøger. Viser hvor pumpeledningen placeres i sandet hen over diget og ned over stranden.
Når pumpeledningen kommer ned til vandet, vil den blive fastgjort til en betonklods på ca. 0,5m x 0,5m x 1m, der er midlertidig placeret ca. 1-2m ude i vandet, således udledningen sker under vand.
Ansøger oplyser, at anlægget er midlertidigt og vil være etableret i ca. 3 måneder.
Digelauget og kommunen har givet samtykke til udlægning af pumpeledningen.
Strandbredden er et fredet område – Reg.nr: 00026.00 Vejlby Strand.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 233, Brabrand Sø med omgivelser) ligger ca. 8,3 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 233.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
4
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til de næste Natura 2000- område, og at anlægget er midlertidigt placeret. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et begrænset indgreb i kystlandskabet. Der lægges vægt på, at anlægget placeres midlertidigt og at der ikke foretages gravearbejde på det strandbeskyttede areal. Ligeledes lægges der vægt på, at pumpeledningen følger eksisterende stier og hegn og derved fremstår mindre forstyrrende i det naturlige landskab. I vurderingen er det endvidere indgået, at den midlertidige udlægning af ledningen sker i forbindelse med en midlertidig grundvandssænkning, der er nødvendig i forbindelse med byggeriet på ejendommen [matrikel]. Det vurderes, at det ansøgte ikke kræver tilladelse ift. kystbeskyttelsesloven, da anlægget er midlertidigt.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
5
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Århus, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Århus Bugt, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Århus, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Fredningsnævnet for Midtjylland, østlige del, [email] Bygherre Filias Risskov ApS (Digital Post)
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 233
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-09794 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 837.