Dispensation til nyt forløb af cykelsti fra Trans til Fjaltring, samt ændring af vejforløb og opstilling af cykelafmærkningsskilte

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til etablering af en cykelsti, ændring af et vejforløb og opstilling af cykelafmærkningsskilte inden for klitfredningslinjen på ejendommene [matrikel], samt [matrikel], i Lemvig Kommune.

Kystdirektoratet traf d. 18-06-2024 afgørelse om delvis dispensation fra klitfredningen vedr. et ansøgt forløb af en cykelsti fra Trans til Fjaltring. Der blev meddelt dispensation til den sydlige del, og afslag på den nordlige del, af det ansøgte forløb af cykelstien.

Den nuværende ansøgning omhandler et nyt forløb af den nordlige del af cykelstien.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensation

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Der skal indhentes fuldmagt fra matrikelejerne før arbejdet påbegyndes.

• Der må ikke foretages terrænændringer i forbindelse med etableringen af cykelstien, og flytning af [adresse], ud over det, der er nødvendigt.
• Området skal efterlades ryddeligt.
• Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til en placering uden for de klitfredede arealer.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Lemvig Kommune har ansøgt om dispensation til etablering af en cykelsti fra Trans til Fjaltring, samt en ændring af et vejforløb i forbindelse med dette. Der er også ansøgt om dispensation til opstilling af cykelafmærkningsskilte ved stien.

Den ansøgte cykelsti berører følgende matrikler, der ligger enten helt eller delvist inden for klitfredningslinjen; 32a, 7000d, 40b, 18d og 18h, alle Lynghøj, Trans, Lemvig kommune.

De ansøgte cykelafmærkningsskilte opstilles på følgende matrikler, der ligger enten helt eller delvist inden for klitfredningslinjen; [matrikel], samt 40b, Lynghøj, Trans, Lemvig Kommune.

Et kort over cykelstiens trace kan ses på figur 1.

Kystdirektoratet bemærker, at en del af cykelstiens forløb på figur 1 ligger uden for klitfredningslinjen, samt at Kystdirektoratet meddelte dispensation d. 18-06-2024 til en del af forløbet. På denne baggrund behandles kun den del af cykelstien der ligger inden for klitfredningslinjen på [matrikel].

Et kort hvor klitfredningslinjen fremgår, samt den del af traceet der behandles i denne afgørelse, kan ses på figur 2.

Fig. 1. Tilsendt fra ansøger. På kortet fremgår det ansøgte trace af cykelstien, markeret med en rød streg.

Fig. 2. Ortofoto 2024. Den orange streg markerer klitfredningslinjen. Det orange skraverede område markerer det klitfredede område. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde streg markerer den del af det ansøgte tracé der behandles i denne afgørelse. Den del af stien, der ligger længere mod syd, jf. figur 1, er der dispenseret til i Kystdirektoratets afgørelse af d. 18-06-2024.

Ansøger har oplyst følgende;

”Ny ansøgning om dispensation til cykelsti fra Trans til Fjaltring. Lemvig Kommune fremsender nu et nyt forløb af cykelstien fra Trans til Fjaltring.

Der har i områdefornyelsen for Fjaltring-Trans-Ferring været et stort ønske om at udbygge og forbedre stiforbindelserne i området – med særligt fokus på at få etableret en sammenhængende forbindelse mellem de tre byer Fjaltring, Trans og Ferring.

Vestkyststien, en del af Nordsøruten, der løber gennem 8 lande og 6000 km, er i dag meget fragmenteret på denne strækning, idet der nogle steder skal cykles på trafikerede veje og andre steder ikke er muligt at passere med en cykel. Projektet omfatter forlængelse af stien, der pt. Ender ved Trans Kirke, via [adresse] ned til Trans Ferieby, hen over Dybe Å og munder ud ved [adresse] (Høfde Q) i Fjaltring.

Tracéet er fastlagt ud fra et ønske om at skabe en sti, der både indgår naturligt i landskabet og tager videst muligt hensyn til beskyttede naturarealer mm. og samtidig giver brugerne af stien store naturmæssige oplevelser gennem et varieret landskab med slugter, åbne vidder og storslåede udsigter. Stien ønskes etableret som en asfaltsti på 2,5 meter med et toplag af majssten (”OB-belægning” som den eksisterende Vestkyststi på strækningen nord for Trans Kirke). Herved får stien udtryk som en grussti, der farvemæssigt falder naturligt ind i den omgivende natur.

(…)

Ved at anlægge stien i et område som i forvejen benyttes af mange besøgende, bliver det muligt i højere grad at styre, hvor folk færdes og dermed minimere det generelle slid i området. Det er vores vurdering, at stien vil få en stor rekreativ betydning og vil understøtte mulighederne for friluftsliv for en stor målgruppe.

Den visuelle oplevelse af området – herunder udsigter og landskabstræk – vurderes ikke at blive påvirket væsentlig, idet stien lægges lavt i terrænet og med et forløb der følger linjerne i landskabet. Stien vil udelukkende blive benyttet af gående og cyklende som vil passere gennem området i korte perioder.

Klitfredningen

Cykelstien forløber på store dele af strækningen indenfor klitfredningen. (…)

Natura 2000 og Bilag IV arts-vurdering

(…)

Den sydligste del af cykelstien ligger ca. 2,6 km fra nærmeste Natura 2000 område nr. 65, Nissum Fjord. Natura 2000 området nr. 65 har et samlet areal på 11.061 ha. hvoraf de 6.313 ha er selve Nissum Fjord og 250 ha er vandflade i de store søer.

Dette Natura 2000 område er specielt udpeget for at beskytte vandarealerne i Nissum Fjord og de tilstødende vandområder, samt de fjordnære naturarealer med de store forekomster af vandfugle herunder en række arter af svaner, gæs, ænder og vadefugle samt naturtyperne strandeng og kystnære naturtyper som havtornklit, og området er primært karakteriseret ved de store lysåbne arealer med disse naturtyper. Nissum Fjord rummer mere end 5% af de samlede arealer af strandeng og havtornklit og desuden ca. 19 % af den marine naturtype kystlagune og strandsøer inden for Natura 2000 områderne i atlantiske region.

De øvrige habitatområder og fuglebeskyttelsesområder ligger i en afstand på 12-13 km fra projektstrækningen.

Det vurderes, at projektet ikke kan medføre lokale påvirkninger eller kan påvirke andre habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Baggrunden for denne vurdering er, at projektområdet ikke er yngle-, raste- eller fourageringsområde for fugle på udpegningsgrundlaget. Der bliver ikke udledninger af stoffer eller andet fra cykelstien til naturtyper på udpegningsgrundlaget og øvrige arter på udpegningsgrundlaget lever i vand, som cykelstiprojektet ikke påvirker, grundet placering og afstand fra Natura 2000 området.

I forhold til bilag IV-arter skal det sikres, at det ansøgte projekt ikke forsætligt forstyrrer bilag IVarter i deres naturlige udbredelsesområde eller beskadiger eller ødelægger arternes yngle- og rasteområde i arternes naturlige udbredelsesområde. Det er ikke tilladt at gennemføre projekter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for disse arter. Forudsætningen for dette er, at den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter opretholdes på mindst samme niveau som hidtil.

Af habitatvejledningen fremgår det, at yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand. Nogle arter er organiseret i delbestande, som står i forbindelse med hinanden gennem udvandring og indvandring, og som benytter et netværk af levesteder over tid og rum. Netværket kan ses som et samlet yngle- eller rasteområde for samlingen af delbestande som står i forbindelse med hinanden. De enkelte lokaliteter har hver især betydning for bestanden. Nogle vil ofte have mere betydning end andre. En skade på et levested et sted i netværket kan afværges hvis det er muligt at fremme kvaliteten eller udstrækningen af levestederne andetsteds i netværket (Miljøstyrelsen, 2020).

Med kendskab til habitatarternes foretrukne leve- og ynglesteder, sammenholdt med kortlægningen af habitatarter indenfor Natura 2000- området, samt øvrige artsregistreringer, vurderes det kun at være Markfirben, Strandtudse, Stor Vandsalamander, Odder, Birkemus og diverse Småflagermus som potentielt forekommer i eller nær projektområdet. Øvrige habitatarter vil derfor ikke blive beskrevet eller vurderet yderligere, da projektområdet ikke vurderes at rumme egnede yngle- eller levesteder for andre Bilag IV arter.

Markfirben

Markfirben er udbredt over det meste af Danmark, men er mest almindelig langs kysterne, hvor den lever og yngler i åbne områder med løs, gerne sandet jord. Det kan være klitter, heder eller overdrev, hvor der samtidig er solbeskinnede skrænter, hvor markfirben solbader. Samtidig skal der være en rig urteflora, som kan tiltrække føde og fungere som skjul. Der er lavet en undersøgelse af forekomst af markfirben i området, udført af Amphi Consult for Lemvig Kommune. I den blev der registreret en del skovfirben og et par firben, der ikke blev sikkert bestemt. Ved to følgende eftersøgninger i godt vejr blev skovfirben observeret og markfirben ikke observeret.

Det vurderes, at arten ikke er i området eller er meget fåtallig og at der ikke er potentielle ynglesteder for markfirben langs cykelstiens forløb. På den baggrund vurderes, at projektet ikke kan skade yngle-, raste- og fourageringsområder for markfirben.

Strandtudse

Der er registreret strandtudser syd for projektarealet. Strandtudser yngler gerne i lavvandede vandhuller på græssede strandenge og lever ellers på sandede og grusede arealer, hvor den kan grave sig ned. Den er ikke konstateret i de nærmeste vandhuller. Cykelstien vil, med placeringen primært på dyrket mark og græsbevoksede klitter, ikke skade yngle-, raste eller fourageringsområder for strandtudse. Enkeltindivider kan dog passere projektarealet, men vil under anlægsarbejdet fortrække til naboarealer.

Stor vandsalamander

Stor vandsalamander er fundet både i vandhullet ved [adresse] og i vandhullet ved [adresse]. Vandhullerne ligger relativt tæt ved cykelstien og den kan for både voksne og unge individer udgøre en fare. Efter endt ynglesæson vil de voksne individer bevæger sig fra vandhuller til vinter-kvarter, de bevæger sig primært i aften og nattetimerne sidst på sommeren eller først på efteråret. De nyforvandlede individer af stor vandsalamander forlader først ynglevandhullet lidt senere på året og kan godt finde på at bevæge sig i terrænet om dagen, hvor risikoen for trafikdrab eller rovdyr er størst.

Derfor etableres der urtebræmmer mellem vandhullet ved [adresse] og cykelstien, så der er et rasteområde til de individer der bevæger sig fra vandhul til øvrige raste- og fourageringsområder.

Det skønnes, at cykelstien vil få en benyttelsesgrad på 20-30 cyklister per dag uden for højsæsonen, baseret på trafiktællinger og et bud på anvendelsen i middel-lavsæson. Cykelstien bliver ikke oplyst og benyttelsen i de mørke timer vil være meget begrænset, ligesom det vurderes at antallet af cyklister falder kraftigt, når vejret er regnfuldt, hvor vandsalamanderne foretrækker at bevæge sig over større afstande.

Det vurderes, at anlæggelse af cykelsti på strækningen ikke vil ødelægge yngle- raste eller fourageringssteder for stor vandsalamander, fordi de mest kritiske tidspunkter for vandsalamanderene er de tidspunkter, hvor benyttelsen af cykelstien er lavest.

(…)

Småflagermus

Diverse småflagermus kan forekomme i området, især i sommerperioder med stille og lunt vejr, så vil flagermus jage insekter i ådalen i aften og nattetimerne. Cykelstiprojektet vil ikke ændre på deres fouragerings muligheder i områder og skader derfor ikke småflagermus.

På den baggrund vurderer Lemvig Kommune at projektet ikke vil skade yngle-, raste- eller fourageringsområder for Bilag IV arter.

(…) ”

Ansøger har efterfølgende oplyst, at det i forbindelse med etablering af stien vil være nødvendigt at opsætte officielle cykelafmærkningsskilte. Skiltene bliver ca. 1 m høje.

En illustration af, hvordan cykelafmærkningsskiltene kommer til at se ud kan ses på figur 3.

Et kort over de ansøgte placeringer af skiltene kan ses på figur 4.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et officielt cykelafmærkningsskilt, der ansøges opstillet i tilknytning til den ansøgte cykelsti.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren er de ansøgte placeringer af cykelafmærkningsskiltene markeret med blå piktogrammer.

Gennem dialog med Kystdirektoratet har ansøger oplyst, at der også ansøges om dispensation til at flytte en del af grusvejen ved [adresse], da det ellers ikke vil være muligt at etablere en cykelsti pga. to gravhøje.

Den ansøgte flytning af grusvejen ved [adresse] og den her ansøgte etablering af cykelstien kan ses på figur 5.

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en del af det ansøgte trace af cykelstien, samt den del af [adresse] der ansøges flyttet. Den ansøgte ændring af vejforløbet er markeret med blå streg, mens det ansøgte forløb af cykelstien er markeret med rød streg. Gravhøjene er markeret med røde prikker. Bemærk at kortet ligger ned, så nord er i venstre side af kortet. Cykelstien placeres ud for gravhøjene omtrent hvor vejen ligger i dag, mens vejen forlægges en smule mod vest (mod kysten).

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 65, Nissum Fjord) ligger ca. 4 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 58 og fuglebeskyttelsesområde nr. 38. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 4.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der ikke forekommer kortlagte levesteder eller habitatnaturtyper i det ansøgte projektområder. Der er yderligere lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området. Kystdirektoratet har herudover lagt vægt på, at cykelstien etableres i områder der i forvejen er påvirket af trafik/kørsel; det meste af cykelstien etableres i tilknytning til eksisterende vej, mens resten etableres i tilknytning til en mark. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at det ansøgte forløb af cykelstien påvirker potentielle levesteder for markfirben, strandtudse, odder, birkemus eller flagermus.

Stor vandsalamander

Kystdirektoratet bemærker, at der er i sag nr. 23/08741 med vilkår er blevet dispenseret til den del af cykelstien der går øst om søen ved [adresse].

Kystdirektoratet vurderer ikke, at det nu ansøgte forløb af cykelstien vil påvirke yngle- eller rasteområder for stor vandsalamander.

Kystdirektoratet bemærker, at stor vandsalamander hovedsageligt flytter sig på fugtige nætter, og vurderer derfor ikke, at det ansøgte projekt vil påvirke de individer der måtte være i området. Der er i vurderingen lagt vægt på, at cykelstien ikke opføres med lys, hvorfor den antages hovedsageligt at blive brugt i dagstimerne.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Der fremgår i Naturbeskyttelseslovens § 8 et forbud mod at foretage tilstandsændringer inden for klitfredningen, hvilket bl.a. omfatter terrænændringer.

Der fremgår yderligere forbud i Klitfredningsbekendtgørelsens § 1, der bl.a. omfatter kørsel uden for anlagt vej og gravearbejde.

Udvidelse og anlæg af nye veje, stier og fortove kræver dispensation. Der dispenseres efter praksis til de ændringer og forbedringer af en offentlig vej og dens udstyr, som er nødvendige for, at der kan opretholdes tidssvarende og trafikmæssigt forsvarlige veje. Eksempler på tilstandsændringer, hvortil der ofte dispenseres, er: mindre sideudvidelser af hensyn til vejens konstruktion og sikkerhed, mindre kurvereguleringer af hensyn til trafiksikkerheden, anlæg af cykel- og gangstier i nær tilknytning til vejen, anlæg af vejgrøfter samt anlæg og vedligeholdelse af oversigtsarealer.

Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte etablering af cykelstien og ændringen af vejforløbet, falder ind under denne praksis. Der er i vurderingen lagt vægt på, at cykelstien etableres i nær tilknytning til en eksisterende vej. Der er endvidere lagt vægt på, at den del af cykelstien der ikke etableres i tilknytning til eksisterende vej er tilbagetrukket i landskabet, etableres på et markareal, og at det drejer sig om en strækning på ca. 157 m inden for klitfredningslinjen. Der er yderligere lagt vægt på, at der er tale om en mindre ændring i vejens forløb (ca. 100m), der etableres på et markareal. Kysdirektoratet har herudover lagt vægt på, at der er tale om en større national cykelrute, der hænger sammen med andre cykelstier i Europa. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte vil være til støtte for friluftslivet og at anlægget vil forbedre almenhedens mulighed for at opleve den natur, der er knyttet til stiforløbet. Kystdirektoratet vurderer derudover, at en dispensation i dette tilfælde ikke vil skabe en uønsket præcedens for andre sager.

Kystdirektoratet vurderer endvidere, at det ansøgte ikke vil have en negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er tale om en cykelsti, der etableres landværts en eksisterende vej, samt at der er tale om en minimal ændring af et vejforløb. Der er yderligere lagt vægt på, at de ansøgte skilte kun bliver 1m høje, og at de opstilles i tilknytning til cykelsti og vej.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af det ansøgte forløb af cykelstien, det ændrede vejforløb ved [adresse], og opstilling af cykelafmærkningsskilte som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

•

• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Lemvig, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Lemvig, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
• Holstebro Museum, [email]
• Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.

Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.