Afgørelse om principiel dispensation til på vilkår at kunne etablere en trampesti af 22 km længde

Afgørelse om principiel dispensation til på vilkår at kunne etablere en trampesti af 22 km længde inden for strandbeskyt- telseslinjen fra Strib til Bro Strand i Middelfart Kommune

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til på nærmere vilkår at kunne afmærke og etablere en trampesti af 22 km længde inden for strandbe- skyttelseslinjen fra Strib til Bro Strand i Middelfart Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver principiel dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til at kunne udlægge en ca. 22 km lang trampesti fra Strib til Bro Strand ved markering af forløbet med piktogrampæle, skiltning og anden markering – i alt ca. 200 fysiske markeringer.

Dispensationen er principiel og omfatter således ikke fysiske udlæg/etablering og er meddelt på følgende vilkår: at den fysiske markering af stiforløbet forudsætter at der foreligger endelig aftale om trampestiens konkrete forløb og om den enkelte dispensationskrævende markering, der giver Middelfart Kommune adkomst til opsætningen af markeringen – enten ved frivillig aftale med den enkelte lodsejer eller ved ekspropriation hertil, samt at det endelige projekt med evt. anlæg af boardwalks, spang ol. mindre anlæg samt afklaret stiforløb, og markering heraf fremsendes til Kystdirektoratets endelige godkendelse/dispensation.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Middelfart Kommune ønsker at udvide Lillebæltstien mellem Strib og Bro Strand

• en strækning på i alt ca. 22 km.

Stien etableres som en ca. 2 m bred trampesti og vil i vid udstrækning følge eksisterende stier, markveje og forløbe gennem skov. Der ændres ikke på det eksisterende underlag.

Kyststrækningen langs hvilken stien udlægges. I Bilag 3 findes detailkort med angivelse af forventet stiforløb

Projektet omfatter blandt andet:

• Ruteafmærkning med piktogrampæle. Skønsmæssigt vil dette betyde opsætning af pæle for ca. hver 200 meter samt ved retningsændringer og knudepunkter.
• Etablering af mindre broer og/eller spange til krydsning af mindre vandløb inden for kystbeskyttelseslinjen. De fleste vandløb er små (typologi 1, bredde 0–2 m) og kan krydses med lette trækonstruktioner, men enkelte steder kan kræve lidt større broer.
• Anlæg af boardwalk-strækninger på fugtige eller oversvømmede arealer for at sikre passagen og beskytte naturen. Etablering af mindre broer og boardwalk- strækninger skal vurderes nærmere, når deres præcise placering er kendt.

Middelfart Kommune oplyser om det videre arbejde med stien:

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Middelfart Kommune har udarbejdet en foreløbig væsentlighedsvurdering af delstrækning ”Lillebælt nord”, hvor Lillebæltstien forløber kystnært igennem åbne arealer og skov. Kommunen anfører:

Den ny projekterede stiafsnit Lillebælt nord” forløber på en strækning af ca. 4,3 km gennem Natura 2000-område nr. 111 Røjle Klint og Kasmose skov, der indeholder habitatområde 95.

Figur 1: Det projekterede stiforløb gennem Natura 2000 området Røjle Klint og Kasmose Skov. De farvede områder er habitatnaturtyper; lyseblå: kalkoverdrev, mørkeblå: elle- og askeskov, rødbrun: bøg på muld, brun: kildevæld, beige: strandvolde med flerårige, pink: bøg på kalk, grøn: ege-blandskov

Habitatnaturtyper, der jf. det planlagte sti-skitseforløb eventuelt bliver berørt er:

Bøg på kalk og bøg på muld

Ege-blandskov

Elle- og askeskov

Kildevæld

Strandvold med flerårige

Kalkoverdrev

Alle disse naturtyper er på udpegningsgrundlaget for området.

Trusler jf. basisanalysen:

Bøg på muld og bøg på kalk har et fald i arealandelen med store træer og stående dødt ved. Elle- og askeskov, hydrologien vurderes at være upåvirket i elle- og askeskovene. For kildevæld er trusler er tilgroning med en høj græs/urtevegetation. Strandvold med flerårige, trusler skyldes især en tilgroning med den invasive plante rynket rose. For kalkoverdrev er truslerne tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi, direkte påvirkning fra landbrugsdrift og forekomst af invasive arter.

Der er ikke nævnt trusler mod menneskelige forstyrrelser pga. færdsel. En umiddelbar vurdering er, at en 2 m bred trampesti ikke vil forringe den økologiske funktionalitet af habitatnaturtyperne. Til gengæld er der mulighed for at styre den allerede eksisterende færdsel forbi følsomme områder, så som kildevæld eller kendte fundsteder af fredede arter, så som orkideerne ægbladet fliglæbe, skov-gøgeurt, skov-hullæbe og rederod. Der er nemlig i forvejen publikumstrafik i området, fordi det et kendt udflugtsmål.

Bilag IV-arter og trusler:

Som dyrearter er der stor vandsalamander, Skæv vindelsneg og Sumpvindelsnegl på udpegningsgrundlag. Sump-vindelsnegl, skæv vindelsnegl og stor vandsalamander vurderes i Basisanalysen at have gode muligheder for stabile forekomster i området. Arterne vurderes ikke at være særlig følsomme overfor forstyrrelser af folk, der benytter trampestier.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informa- tionstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsæt- ning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Kystdirektoratet finder, at det ansøgte må anses som værende et samlet projekt, så uanset den enkelte piktogrampæl mv. i sig selv er en mindre foranstaltning, vil det ”samlede projekt” gå ud over, hvad der kan omfattes af ovenstående lempede praksis.

Direktoratet finder endvidere, at det må lægges til grund, at ”etablering” af en trampesti med henblik på at understøtte friluftslivet, vil (kunne) resultere i en øget færdsel, som vil have karakter af en tilstandsændring, som vil være dispensations- krævende. Så uanset der ikke sker fysiske ændringer af selve trampestien i form af ændret underlag, er det Kystdirektoratets vurderingen, at projektet som helhed er dispensationskrævende.

Kystdirektoratet finder, at anlæg af sammenhængende stiforløb langs kysterne er et begrænset indgreb i kystlandskabet, som har et anerkendelsesværdigt formål i at støtte friluftslivet og turismen, og der bør som udgangspunkt dispenseres hertil, forudsat væsentlige natur- og kystlandskabelige forhold ikke taler imod.

Kystdirektoratet finder på baggrund af Middelfart Kommunes redegørelse for stien overordnende forløb samt de nødvendige fysiske indgreb, der påregnes at have meget begrænset omfang og konsekvens, at de ikke ses at være forhold, der taler imod en principiel dispensation.

Kystdirektoratet meddeler således principiel dispensation til at kunne udlægge en ca. 22 km lang trampesti ved markering af forløbet med piktogrampæle, skiltning og anden markering – i alt ca. 200 fysiske markeringer.

Dispensationen er principiel og omfatter ikke fysiske udlæg og er meddelt på vilkår, at den fysiske markering af stiforløbet forudsætter at der foreligger endelig aftale om trampestiens konkrete forløb og om den enkelte dispensationskrævende markering, der giver Middelfart Kommune adkomst til opsætningen af markeringen – enten ved frivillig aftale med den enkelte lodsejer eller ved ekspropriation hertil, samt at det endelige projekt med evt. anlæg af boardwalks, spang ol. mindre anlæg samt afklaret stiforløb, og markering heraf fremsendes til Kystdirektoratets endelige godkendelse/dispensation.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Oversigt over stiforløb

Afgørelsen er også sendt til:

• Middelfart Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, dnmiddelfart- [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening Middelfart, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email]
• Fredningsnævnet for Fyn, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3. Oversigt over stiforløb

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

1.

2.

3.

4.

5.

1.

2.

3.

4.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.