Kystpraksis Strandbeskyttelse Frederikssund Kommune
Dispensation til reetablering af hegn og to klaplåger
Sagen kort
Frederikssund Kommune søgte som projektholder for et naturplejeprojekt om dispensation fra strandbeskyttelsen til at reetablere en tidligere kvæghegning med to klaplåger på en strandeng ved Roskilde Fjord. Hegningen var oprindeligt etableret af det tidligere amt omkring år 2000 og havde ikke været i brug i 10-15 år. Arealet er beskyttet natur, fredet og ligger i et Natura 2000-område med kortlagt rigkær og strandeng. Kystdirektoratet gav dispensation og vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde, fordi projektet har et klart naturforbedrende formål og skal opretholde en god naturtilstand. Direktoratet vurderede også, at hegnet ikke påvirker kystlandskabet væsentligt negativt, at tiltagene er direkte forbundet med forvaltningen af Natura 2000-området, og at afgræsningen vil gavne bilag IV-arten markfirben.
Fakta
- Ejendom
- Ubebygget
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 23. oktober 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til reetablering af hegn og to klaplåger inden for strandbeskyttelseslinjen til naturpleje af strandeng inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Frederikssund Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Frederikssund Kommune har som projektholder for naturplejeprojekt på fællesarealet for sommerhusområdet ”[..]” den 23. oktober 2023 ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til reetablering af hegn og to klaplåger inden for strandbeskyttelseslinjen til naturpleje på strandeng inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Frederikssund Kommune.
Fig. 1. Ortofoto 2022. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel.
Af ansøgningen fremgår, at Frederikssund Kommune som led i naturplejeprojektet ansøger om reetablering af en tidligere hegning med 2 klaplåger til kvægafgræsning af strandengen. Frederiksborg Amt har tidligere etableret hegn på matriklen omkring år 2000. Hegningen har ikke været i brug, de sidste ca. 10-15 år.
Strandengen rummer et areal med potentielt rigkær samt arterne Mygblomst og Skæv Vindelsnegl, som er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område Roskilde Fjord nr. 136. Området indgår som en indsats i Natura 2000 handleplanen og Frederikssund Kommune har i 2022. Kommunen har derfor fået udarbejdet et udkast til naturplejeplan for Skuldelev Ås.
Matriklen er helt omfattet af strandbeskyttelse. Arealet er registreret som beskyttet natur (§3 i Naturbeskyttelsesloven), og omfattet af fredningen af Skuldelev Ås. Arealet støder op til vildtreservatet Roskilde Fjord.
3
Fig 2. Ny linieføring af hegning (rød streg) som en del af en udvidelse af folden på [matrikel]
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
[matrikel] ligger i Natura 2000-område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 120, Roskilde Fjord og fuglebeskyttelsesområde nr. 105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
På [matrikel] har Miljøstyrelsen kortlagt habitat- naturtyperne rigkær og strandeng. Rigkær har naturtilstanden høj og strandengen har naturtilstanden moderat.
Formålet med det ansøgte naturplejeprojekt er at forbedre naturtypen strandeng, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Ansøger Frederikssund Kommune, oplyser i ansøgningen at naturplejen foretages for at gennemføre Natura 2000-planen for området. Da de ansøgte tiltag i forbindelse med naturplejen er direkte forbundet med og nødvendige for Natura 2000- områdets forvaltning, er disse tiltag undtaget fra kravet om vurdering i forhold til Natura 2000, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
4
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.
I ansøgningen vurderer Frederikssund Kommune, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arten -markfirben. Der er registreret observation af markfirben i 1995 og 2005 jf. Miljøportalen på nabonaturtypen, kalkoverdrev ca. 50-100 m mod vest fra den ansøgte placering af hegn.
Ansøger oplyser, at projektet forventes igangsat udenfor yngle- og fourageringsperioden ligesom projektet ikke etableres i områder med overvintrende markfirben. Det vurderes, at projektet med afgræsning vil fremme en lavere bevoksning med vekslende plantehøjde, der sikre området som en udvidelse af øvrige fourageringsområder for markfirben, som i den nuværende fold i syd.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet har i den konkrete sag vurderet, at der er tale om et særligt tilfælde, idet direktoratet lægger vægt på, at det ansøgte har et klart naturforbedrende formål. Kystdirektoratet lægger afgørende vægt på, at der søges om naturpleje, der har til formål at opretholde en god naturtilstand på arealet. Hegningen og klaplågerne vurderes ikke til at have en væsentlig negativ påvirkning af kystlandskabet.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse, se afsnittet ’Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse’, og konkluderet, at naturprojektet er direkte forbundet med Natura 2000-handleplanen. Det er i øvrigt vurderet, at naturplejen vil være gunstig for bilag IV-arten markfirben, og at projektet ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
5
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til hegning og to klaplåger på [matrikel].
Med venlig hilsen
[navn]
Sagsbehandler l Kystzoneforvaltning
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Frederikssund Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland v/ [navn], [email] Dansk Ornitologisk Forening, Frederikssund, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Fredningsnævnet for Nordsjælland, [email] Naturstyrelsen, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
9
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-08032-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 804.