Kystpraksis Strandbeskyttelse Hedensted Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til at etablere en shelterplads og til at tilføje anlæg til to eksisterende shelterpladser

Afgjort 4. juli 2024  · Journalnummer 23-05612  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Naturstyrelsen søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at udbygge tre primitive kystnære overnatningspladser ved Vejle Fjord, Kolding Fjord og Lillebælt i Hedensted og Kolding Kommuner med i alt fire nye sheltere i lærk (350 x 280 cm, 180 cm høje) med bålpladser samt ét nyt muldtoilet i eg med nedgravet tank, primært til havkajaksejlere og andre friluftsbrugere. Kystdirektoratet gav dispensation, da der er tale om beskedne friluftsanlæg i overensstemmelse med lovbemærkningernes mulighed for mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet. Direktoratet lagde vægt på anlæggenes størrelse og omfang, at de placeres i tilknytning til eksisterende anlæg i områder, der i forvejen er præget af aktivitet, at de delvist skjules af bevoksning og fremstår sammenhængende med de eksisterende pladser, samt at de er frit tilgængelige for offentligheden. Påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter blev vurderet at kunne udelukkes.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Stat
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Shelter og friluftsliv

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere en shelterplads og til at tilføje anlæg til to eksisterende shelterpladser inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene [matrikel], Hedensted Kommune og matriklerne [matrikel] i Kolding Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projekterne kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Naturstyrelsen Trekantsområdet har tilbage i 2012 fået opstillet en række kystnære sheltere med tilhørende multtoilet langs de østjyske fjorde og Lillebælt. Den kystnære placering var for at understøtte friluftslivet i form af havkajaksejlads. Det har ifølge ansøger vist sig, at den aktivitetsform har være støt stigende gennem de senere år, så behovet for kystnære overnatningspladser tilsvarende er vokset.

Ansøger begrunder ansøgningen yderligere:

Samtidig har det vist sig, at andre brugergrupper også i stort omfang benytter de kystnære sheltere, hvilket også er helt i tråd med Naturstyrelsens praksis med overnatning på offentlige arealer. Shelterne kan således også bruges/bookes af andre brugergrupper end kajaksejlende. Det giver naturligvis et øget pres på de eksisterende sheltere og øger behovet for flere tilgængelige sheltere langs fjorde og bælt.

Opkvalificeringen af vores shelterpladser med flere sheltere på samme plads giver samtidig mulighed for at kunne tilbyde sheltere med mulighed for booking samt sheltere uden booking til mere spontant brug. Det imødekommer herved forskellige brugers forskellige ønsker og behov.

En stor national bevilling til indkøb og opsætning nye sheltere har gjort det muligt at kunne udbygge nogle af de eksisterende primitive overnatningspladser og supplere med enkelte nye.

Naturstyrelsen Trekantsområdet ønsker derfor at udbygge de primitive kystnære overnatningsmuligheder. Der søges om at opsætte nye sheltere og et muldtoilet på 3 kystnære pladser som følger:

 Vejle Fjord: Grund Skov ved Ullerupengen (udbygning af eksisterende shelterplads med 1 ny shelter)  Kolding Fjord: Stenderup Nørreskov ved Paradisbugten (udbygning af eksisterende teltplads med 2 nye sheltere + muldtoilet)  Lillebælt: Stenderup Sønderskov ved Favnetræpladsen (udbygning af eksisterende shelterplads med 1 nyt shelter)

For alle de ansøgte sheltere gælder, at shelterne bliver opført af lærk. Taget bliver beklædt med sort tagpap. Shelters er 350 cm x 280 cm i grundplan og 180 cm høje. De ansøgte muldtoiletter er opført i ubehandlet eg. Muldtoiletterne måler i grundplan 200 x 150 cm og 270 cm i højden. Opsamlingstank under muldtoiletterne bliver en 3300 l tank, der kan tømmes af slamsuger efter behov. Nedgravningsdybden er på 130 cm i dybden og 230 cm i diameter.

Ifølge ansøger bevirker valget af lærk og eg, at anlæggene med tiden vil blive grå og derved falde ind med naturen i området.

De enkelte lokaliteter uddybes i det følgende:

3

Vejle Fjord: Grund Skov ved Ullerupengen [matrikel]

Ansøger skriver om denne placering:

På pladsen ligger i forvejen et shelter med bålplads og bord-bænke samt multtoilet. Pladsen ønskes udbygget med endnu et shelter med tilhørende bålplads placeret ved samme lysning i skoven, blot i modsatte side. Det nye shelter vil her kunne betjenes af det eksisterende multtoilet. Det nye shelter bliver i design i tilsvarende fuldtømmer konstruktion som det eksisterende shelter på lokaliteten (model Godthåb).

Det nye shelter placeres ca. 55 m nord for eksisterende shelter, i skovkanten med udsigt ud over en paragraf 3-beskyttet eng. Færdsel fra shelter til eksisterende multtoilet vil kunne ledes i skovbrynet, så hverken engen eller det beskyttede dige bliver unødvendigt påvirket.

I Grund Skov er eneste friluftsfaciliteter den eksisterende shelterplads samt et madpakkerum og en hundeskov i skovens østende. De nærmeste offentligt tilgængelige sheltere ligger ved VejleFjordskolen ca. 4 km mod nordvest samt i Staksrode Skov ca. 8,5 km mod øst. Tilsvarende gælder afstand til offentligt tilgængelige toiletter/multtoiletter.

Luftfoto af området. Der søges om at opstille et shelter omtrent ved den røde markering.

4

Plan viser eksisterende anlæg og det nye shelter – placeret nord for lysningen

Kystdirektoratets vurdering af påvirkningen på oplevelsen af kystlandskabet

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte har en beskeden påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet. Der lægges vægt på, at shelteret placeres i kanten af en mindre lysning, hvor der allerede findes shelter, bålplads og muldtoilet. Der lægges også vægt på, at anlæggene ikke spredes yderligere i området.

Kolding Fjord: Stenderup Nørreskov ved Paradisbugten [matrikel]

Ansøger skriver om denne placering:

Eksisterende plads er anlagt som teltplads med bålsted og bord-bænke. Teltpladsen udbygges med 2 nye sheltere med tilhørende bålpladser samt et fælles multtoilet med nedgravet tank (kapacitet 3300 l).

De nye sheltere placeres i en afstand af ca. 35 m, og udføres i bræddekonstruktion (NST model 7.2).

Paradisbugten er med 3 bådebroer et meget besøgt opholdssted for lokale bådklubber. Shelterne placeres i forbindelse med eksisterende teltplads, men let skjult i skovbrynet og skærmet af krat mod vind fra vest. For at sikre at kystlandskabets udtryk ikke skæmmes, bliver begge sheltere placeret lidt inde i skovbrynet.

5

Multtoilettet er forbeholdt brugere af shelterpladsen og placeres derfor skjult fra opholdspladsen. Multtoilettet skal dog kunne tømmes fra den faste kørevej til opholdspladsen, hvilket begrunder den ønskede placering.

I Stenderup Nørreskov er eneste friluftsfaciliteter de 2 eksisterende teltpladser ved henholdsvis Paradisbugten og Borgsted Banke. Det nærmeste offentligt tilgængelige shelter ligger i Sønder Midtskov ca. 3,7 km mod østsydøst. Tilsvarende gælder afstand til offentligt tilgængeligt toilet/multtoilet.

Luftfoto af området. Der søges om at opstille to shelter omtrent ved den røde markering.

6

Plan viser eksisterende anlæg og de nye shelters og et nyt muldtoilet – placeret øst for lysningen.

Ved en besigtigelse af ejendommen sammen med ansøger oplyser denne, at der ansøges om, at opstille shelters og muldtoilet langs kysten, op ad en ældre kystskrænt skjult under bevoksningen, af hensyn til, at adskille brugergrupper på stedet. Ud for lysningen er flere bådbroer, der anvendes af motorbådsklubber, som benytter det bagvedliggende græsareal som samlingssted med overnatning, grill, mv. Vandrere, havkajaksejlere, cyklister, mv. tilbydes overnatning på en ny placering langs kysten, men visuelt sammenhængende med den eksisterende plads. Pladsen bliver ikke synlig fra kystsiden, og kyststrækningen er i forvejen påvirket af flere anlæg og relativ intensiv anvendelse.

Kystdirektoratets vurdering af påvirkningen på oplevelsen af kystlandskabet

Kystdirektoratet lægger vægt på, at der er mange aktiviteter i området i forvejen, på at de to shelters er delvist skjult fra omgivelserne og på at de to shelters fremstår sammenhængende med de øvrige anlæg i området.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at påvirkningen på oplevelsen af kyslandskabet er beskeden.

Lillebælt: Stenderup Sønderskov ved Favnetræpladsen [matrikel]

Ansøger skriver om denne placering:

7

På pladsen ligger i forvejen et shelter med bålplads og bord-bænke samt et multtoilet. Pladsen ønskes udbygget med endnu et shelter med tilhørende bålplads. Det nye shelter vil her kunne betjenes af det eksisterende multtoilet.

Det nye shelter placeres i egeskoven ca. 55 m nordøst for eksisterende shelter, og bliver i design i tilsvarende fuldtømmer konstruktion som det eksisterende shelter på lokaliteten (model Godthåb).

Der ligger ikke yderligere friluftsfaciliteter i Stenderup Sønderskov end den eksisterende shelterplads. Det nærmeste offentligt tilgængelige shelter ligger ved Skibelund ca. 2 km mod vestsydvest samt i Stenderup Midtskov ca. 3,5 km mod nord. Tilsvarende gælder afstand til offentligt tilgængeligt toilet/multtoilet.

Luftfoto af området. Der søges om at opstille et shelter omtrent ved den røde markering.

8

Plan viser eksisterende anlæg og det nye shelter – placeret længst mod nord på planen.

Kystdirektoratets vurdering af påvirkningen på oplevelsen af kystlandskabet

Kystdirektoratet vurderer, at opstillingen af et ekstra shelter som vist vil have en beskeden påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet. Der er tale om opstilling af yderligere ét shelter med bålplads og bord/bænk langs kysten i omtrent samme afstand fra muldtoilettet som det eksisterende shelter. Shelteret opstilles under bevoksning på et areal, der i forvejen bærer præg af anvendelse som teltplads med bålplads i terræn, mv. På baggrund af besigtigelse har Kystdirektoratet vurderet, at arealet visuelt er sammenhængende med den eksisterende overnatningsplads. Eksisterende skovvej landværts pladsen betyder, at det ansøgte ikke kan etableres landværts den eksisterende plads.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Shelterpladsen i Grund Skov ved Ullerupengen ligger i Natura 2000-område 78, Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 67 og fuglebeskyttelsesområde nr. 45.

9

Om denne placering skriver ansøger Det nye shelter er placeret inden for kortlægningen af 9160 ege-blandskov, https://naturereport.miljoeportal.dk/781000. Kortlægningen af ege- blandskov har ingen særlige strukturelementer, men der er bl.a. observeret tyndakset gøgeurt, skov vikke, sanikel og skovhullæbe. Kortlægningen har derfor en relativ fin flora, der kræver opmærksomhed ved den endelige placering af shelter. Derudover findes der langs kysten [postnr by] med enårige planter og 1220 strandvold med flerårige planter.

I Grund Skov er der observeret følgende arter af mere eller mindre relevans for vurdering af påvirkning (NST’s kortlægning til brug for forvaltningsplanen for skoven):

  • Gråsæl
  • Vinbjergsnegl
  • Sværd-skovlilje
  • Grøn bogstavlav
  • Vinrød parasolhat
  • Skovbjørn
  • Rødlig perlemorsommerfugl
  • Brun kuldyne
  • Almindelig kantskivelav
  • Stjerne-pletlav
  • Guldhale
  • Det hvide w
  • Kejserkåbe
  • Hare

Ingen af arterne på udpegningsgrundlaget er observeret nær shelter placeringen. Af de ovenstående arter er kejserkåbe registret på den lysåbne eng og sværd-skovlilje er kendt fra område syd for lysningen.

Shelterpladsen Stenderup Nørreskov ved Paradisbugten ligger i Natura 2000- område 112, Lillebælt. Natura 2000-området omfatter her habitatområde nr. 96. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er område 47, der ligger ca. 4,5 km mod syd.

Om denne placering skriver ansøger Placeringen af de nye shelters og multtoiletet ligger uden for habitatudpegningerne, men ligger nær 9130 bøg på muld og 9120 bøg på mor med kristtorn.

I Nørreskoven er der observeret følgende arter af større eller mindre relevans for vurdering af påvirkning (NST’s kortlægning til brug for forvaltningsplanen for skoven):

  • Løgfrø
  • Vandrefalk
  • Grønbroget tudse

10

  • Springfrø
  • Løvfrø
  • Strandtudse
  • Ilder
  • Hvepsevåge
  • Sortspætte
  • Kejserkåbe
  • Hare

Ingen af arterne på udpegningsgrundlaget er observeret og heller ingen af de ovenstående arter er observeret. Shelterprojektet vurderer derfor ikke at have negativ påvirkning på arterne.

Shelterpladsen i Stenderup Sønderskov ved Favnetræpladsen ligger i Natura

2000-område nr. 112, som her omfatter habitatområde nr. 96 og fuglebeskyttelsesområde nr. 47.

Om denne placering skriver ansøger Hele skoven er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, mens det kun er den kystnære del der er udpeget som habitatområde.

Det nye shelters placering er inden for en kortlægning af 9160 ege- blandskov. Skovhabitatnaturtyperne tilstandsvurderes ikke inden for de enkelte kortlægninger, og tilstanden kan derfor kun baseres på artslisten og struktur-elementerne i kortlægningen https://naturereport.miljoeportal.dk/780066. Det vurderes ikke, at placeringen af en ny shelter vil påvirke naturtypen eller udpegningsgrundlaget for denne.

I Sønderskoven er der observeret følgende arter af større eller mindre relevans for vurdering af en eventuel påvirkning (NST’s kortlægning til brug for forvaltningsplanen for skoven):

  • Vandrefalk
  • Havørn
  • Løvfrø
  • Rød glente
  • Trane
  • Hvepsevåge
  • Hedelærke
  • Sortspætte
  • Butsnudet frø
  • Svaleklire
  • Det hvide w
  • Kejserkåbe
  • Hare
  • Skæv vindelsnegl

Særligt fokus er arterne på udpegningsgrundlaget, herunder havørn og skæv vindelsnegl. Ingen af de ovenstående arter er observeret i nærheden

11 af den planlagte shelter placering. Det vurderes derfor ikke, at projektet vil have nogen negativ påvirkning af udpegningsarterne.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Kystdirektoratet tilslutter sig ansøgers redegørelse og vurderinger, som gengivet ovenfor. Det er således Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000- området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at anlæggene placeres i tilknytning til andre anlæg og således i områder, der i forvejen er præget af en vis trafik. Der lægges vægt på, at der i forbindelse med den nøjagtige placering af anlæggene tages behørigt hensyn til den lokale flora. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af projekternes art og et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Kystdirektoratet vurderer, at der tale om beskedne anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der lægges i denne henseende vægt dels på anlæggenes størrelse og omfang, dels på at de ansøgte anlæg placeres i tilknytning til andre anlæg, og derved i områder, der i forvejen er præget af indgreb og aktiviteter. Se yderligere vurderinger af de enkelte placeringer oven for.

Endelig lægges der vægt på, at anlæggene er frit tilgængelige for de besøgende i området.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

12

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projekterne som beskrevet.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Hedensted Kommune, [email]  Kolding Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email]  Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Hedensted, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

13

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

14

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

15

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne

16

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-05612 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 776.