Kystpraksis Strandbeskyttelse Sønderborg Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til vintercampering

Afgjort 8. maj 2024  · Journalnummer 23-03074  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Sønderborg Kommune henvendte sig til Kystdirektoratet, fordi der var usikkerhed om, hvorvidt en campingplads inden for strandbeskyttelseslinjen havde dispensation til vintercamping. Kommunens udlejningstilladelse fra 2016 omfattede vintercamping med op til 51 enheder. Direktoratet konstaterede, at en tidligere dispensation til renovering af pladsen kun havde vist et areal til vintercamping på et kort uden at tage stilling til det. Henvendelsen blev derfor behandlet som en ansøgning. Kystdirektoratet gav dispensation til vintercamping efter udlejningstilladelsens vilkår. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en mindre del af pladsen, der ligger fjernest fra kysten, og at anvendelsen ikke medfører nye anlæg eller en øget belastning af kystlandskabet.

Fakta

Ejendom
Erhverv
Ansøger
Virksomhed
Lovgrundlag
,

Hvad blev der søgt om

Anvendelsesændring

Praksisflag

  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

Vilkår

  • Vintercampering skal ske i overensstemmelse med vilkårene i kommunens udlejningstilladelse: højst 51 campingenheder i perioden 1. november til 28. februar, kun kortvarige ophold, opvarmede fællesfaciliteter, bortskaffelse af affald og løbende opsyn
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Sønderborg Kommune har rette henvendelse til Kystdirektoratet om, at det er kommunens opfattelse, at der er usikkerhed om hvorvidt der foreligger en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til vintercamping på Købingsmark Strand Camping. I udlejningstilladelsen fra december 2016 er der således meddelt tilladelse til vintercamping, hvilket havde forudsat en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen hertil.

Kystdirektoratet ser ikke, at der er meddelt dispensation hertil, hvorfor direktoratet har behandlet henvendelsen som en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til vintercampering inden for strandbeskyttelses- linjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Sønderborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til vintercampering jf. udlejningstilladelsens vilkår herom.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Sønderborg Kommune udstedte i december 2016 en ny udlejningstilladelse til campingpladsen, der bl.a. indeholdt en tilladelse til vintercamping med 51 enheder. Af tilladelsen fremgår:

Vintercamping

I perioden 1. november til 28 februar må den enkelte campingenhed på campingpladsen alene benyttes til kortvarige ophold, weekends m.v. Ved kortvarige ophold forstås ophold, der sammenlagt højst må udgøre i alt 15 hverdage i perioden hertil kommer weekender og helligdage. Fællesfaciliteterne skal være åbne og opvarmede, ligesom affald skal bortskaffes. Campingpladsen skal være under løbende opsyn.

Sønderborg Kommune har i 2023 rettet henvendelse til Kystdirektoratet om hvorvidt der foreligger én dispensation fra strandbeskyttelseslinen til vintercamping. Kommunen anfører:

Købingsmark Strand Camping, [adresse] har i 2016 fået en ny udlejningstilladelse med tilladelse til vintercamping for op til 51 campingenheder.

Området fremgår af vedhæftede udlejningstilladelse med kortbilag og det omfatter ud over campingarealet et område til autocamper samt 2 hytter.

Campingpladsen er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen og vintercamping kræver derfor en dispensation fra Kystdirektoratet.

Sønderborg Kommune er ikke i besiddelse af denne dispensation.

Campingpladsen henviser til, at Kystdirektoratet i en dispensation til en totalrenovering af campingpladsen (vedhæftet), har nævnt et ”areal til vintercampering” i forbindelse med en oversigtstegning.

Det er kommunens opfattelse, at der dermed er usikkerhed om hvorvidt der foreligger en dispensation fra Kystdirektoratet til vintercampering inden for strandbeskyttelseslinjen på Købingsmark Strand Camping.

Vil Kystdirektoratet oplyse om de har givet den nødvendige dispensation?

Hvis ikke, hvad er så fremgangsmåden herfra?

3

Det skal nævnes at campingpladsen endnu ikke har udnyttet tilladelsen til vintercamping, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at have fællesfaciliteter opvarmet om vinteren.

Kystdirektoratet meddelte i juli 2016 dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en række forhold på campingpladsen. I afgørelsen var optrykt nedenstående kort, hvor det er anført, at der er udlagt et areal til vintercamping.

Afgørelsen indeholdt dog ikke en stillingtagen hertil, ligesom det ikke fremgik af ansøgningen, at der var ansøgt om dispensation til vintercamping.

Kystdirektoratet har på denne baggrund valgt af behandle henvendelsen som en ansøgning om vintercamping.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 5.500 m mod øst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

4

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder ikke, at anvendelsen af en mindre del af campingpladsen til vintercamping, er et forhold, som medfører en øget belastning af kystlandskabet.

Da anvendelsen af arealet, der endvidere ligge på den del af pladsen, der ligger fjernest kysten, ikke medfører yderligere anlæg eller andre ændringer, finder Kystdirektoratet ikke, at der er forhold, der taler imod en dispensation.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til vintercamping som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Sønderborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Direktør OCFF, [navn] [email]

[email];

5

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-03074 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 740.