Kystpraksis Strandbeskyttelse Nordfyn Kommune
Dispensation til opsætning af fire elektroniske skiver og nedgravning af elektriske ledninger
Sagen kort
En skytteforening søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opstille fire elektroniske skiver på en eksisterende skydebane i Nordfyns Kommune, to på 100-meterbanen og to i en eksisterende markørgrav på 200-meterbanen, samt til at nedgrave nye elektriske kabler. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at arbejdet kun udføres uden for fuglenes yngletid fra 1. august til 1. marts, og at skærmene monteres højst 1,5 meter over terræn. Direktoratet vurderede, at det ansøgte ikke strider mod naturmæssige eller landskabelige interesser, at der er tale om et særligt tilfælde uden utilsigtet præcedensvirkning, og at projektet hverken påvirker Natura 2000-området Æbelø, havet syd for og Nærå væsentligt eller levesteder for bilag IV-arter som stor vandsalamander.
Fakta
- Ejendom
- Forening
- Ansøger
- Forening
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Højde | – | 1,5 m | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlægsarbejder med nedgravning af kabler og installation af skærme skal af hensyn til ynglende fugle foretages i perioden 1. august til 1. marts
- Skærmene skal monteres maksimalt 1,5 meter over skydebanens terræn
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 4. juli 2022 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opsætning af fire elektroniske skiver og nedgravning af elektriske ledninger inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Nordfyns Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opstilling af fire elektroniske skiver inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Nordfyns Kommune.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Dispensationen gives på nedenstående vilkår:
Af hensyn til ynglende fugle skal anlægsarbejder med nedgravning af kabler og installation af skærme foretages i perioden 1.august til 1. marts.
Skærmene skal monteres maksimalt 1,5 meter over skydebanens terræn.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Krogsbølle Skytteforening har ansøgt om dispensation til at opstille 2 elektroniske skiver op på 100meter-banen samt til at opstille 2 elektroniske skiver op på 200meter-banen i eksisterende markørgrav. Derudover ansøges om at nedgrave nye kabler til både 100m og 200m.
Fig. 1. Ortofoto forår 2022. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. På kortet er indsat 0,5m højdekurver (brune linjer).
3
Fig. 2. Skitse over projektet fra ansøgningen
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 108, Æbelø, havet syd for og Nærå. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 92 og fuglebeskyttelsesområde nr. 76. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 16.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Sydvest for skydebanen er der kortlagt habitat-strandeng og habitat-kalkoverdrev. Det ansøgte vil ikke berøre de kortlagte naturtyper.
Habitat-strandengen er kortlagt som levested for rørhøg, der er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet.
4
Figur 3. Orthofoto 2022. Gul skravering er habitat-strandeng og orange skravering er habitat-overdrev. Skydebanen ses tydeligt nordøst i billedet.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at de beskyttede naturtyper ikke vil blive berørt og at der stilles vilkår om, at det ansøgte kun må gennemføres uden for fuglenes yngletid.
Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at skydebanen ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Stor vandsalamander yngler i er vandhul cirka 100 meter nord for skydebanen. Skoven nord for og omkring selve skydebanen er efter al sandsynlighed levested- og overvintringssted for arten. Selve skydebanearealet vurderes til ikke at være hverken leve-, overvintrings- eller ynglested for stor vandsalamander, da arten er knyttet til vandhuller og områder med dødt ved.
5
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at der i forhold til strandbeskyttelseslinjen at det ansøgte ikke strider mod naturmæssige eller landskabelige interesser i område.
På baggrund sagens oplysninger, vurderes det, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.
Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opsætning af fire elektroniske skiver inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel].
Med venlig hilsen
[navn]
Fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Nordfyns Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Nordfyn, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email]
6
Dansk Ornitologisk Forening, Fyn, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Naturstyrelsen, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
9
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 108, Æbelø, havet syd for og Nærå
[Insæt udpegningsgrundlaget fra Natura 2000-plan 2022-27] (fra Natura 2000-planen 2022-27)
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
10
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 22-19816 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 714.