Lovliggørende dispensation til beplantning

Ansøgning

Sønderborg Kommune har den 28. januar 2022 søgt om lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etableret beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Sønderborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver lovliggørende dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Den lovliggørende dispensation er ikke endelig før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se nærmere i klagevejledningen i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Sønderborg Kommune har ansøgt om lovliggørende dispensation til etableret beplantning bestående af en række elletræer inden for strandbeskyttelseslinjen på ovennævnte ejendommen. Beplantningen er blevet etableret i forbindelse med et vandløbsrestaureringsprojekt.

Følgende fremgår af ansøgningen vedr. projektet:

”Projektet har til formål at oprette naturlige, gode levebetingelser for smådyr og fisk. Ved at benytte den såkaldte ”Humbæk-metode” forventes vandløbet at blive stort set vedligeholdelsesfrit efter restaurering. Projektet omhandler en 250 m åben vandløbsstrækning. Vandløbet er vandførende hele året, og der er derfor gode muligheder for at vandløbet kan danne levested for fisk og smådyr. Strækningen er ikke målsat i Statens vandområdeplaner….

Som tillæg til restaureringstilladelsen har Sønderborg Kommune lavet en beplantningsplan for vandløbsstrækningen. På lysåbne strækninger plantes der nye elletræer, forskudt af hinanden på højre og venstre brink. Trærødderne fra elletræerne skal holde på brinkerne og danne fiskeskjul, og kronerne skal danne skygge og hindre grødevækst i vandløbet. Hvor vandløbet er unaturligt bredt i forhold til vandmængden, formes en ny profil ved udlæg af større sten på en kortere strækning. Stenene skal virke som strømregulatorer. Projektet gennemføres over en periode på op til 5 år, da der løbene skal arbejdes sammen med vandløbets udvikling og i takt med at nyplantede træer vokser. Vandløbsmyndigheden vil føre skærpet tilsyn i projektperioden.”

I ansøgningen fremgår det endvidere, at ”træerne er plantet med ca. 2 meters afstand, fordelt på de lysåbne partier af den åbne vandløbsstrækning.”

Figur 1 og 2 viser henholdsvis matriklen, hvor beplantningen ønskes lovliggjort og et kort over placeringen af elletræerne.

Figur 1. Kort over matriklen (rød prik), der viser det strandbeskyttede areal (umatrikulerede arealer ud til kysten er også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse). De grå streger markerer de vejledende matrikelskel.

3

Figur 2. Kort fra ansøgningen, der viser den omtrentlige placering af elletræerne.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om lovliggørende dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 105, Augustenborg Skov) ligger ca. 3,5 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 200.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Sønderborg Kommune har foretaget en vurdering i forhold til projektet mulige påvirkning af Natura 2000-områder. Sønderborg Kommune vurderer på baggrund af projektets karakter, at projektet ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter forringer levevilkårene for de naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget.

Kystdirektoratet er enig i Sønderborg Kommunes vurdering. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af

4 de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Sønderborg Kommune har foretaget en vurdering af projektets mulige påvirkning af bilag IV-arter. Følgende fremgår af Sønderborg Kommunes vurdering: ”De bilag IV-arter, der er naturligt forekommende i denne del af kommunen, er løvfrø, spidssnudet frø, markfirben, stor vandsalamander og flagermusarterne brunflagermus, dværgflagermus og sydflagermus.

Sønderborg Kommune har kendskab til, at der er registreret løvfrøer i lavninger, der ligger umiddelbart oven for den rørlagte strækning af vandløb 215. Disse registreringer er dog af ældre dato, og det er tvivlsomt, om der stadig findes løvfrøer på lokaliteten.

Der er observeret dværgflagermus inden for det seneste årti, små 700 m vest for vandløb 215. I forbindelse med projektet bliver der plantet træer og forbedre forholdene for smådyr, som kan forbedre levevilkårene for flagermus.

Restaureringsprojektets primære formål er at øge den biologiske mangfoldighed af smådyr i vandløbet. Kolonisering med nye arter må anses for en berigelse af naturen i lokalområdet. Insekterne tjener blandt andet som føde for padder og flagermus. Projektet medfører ikke ødelæggelse af yngle- og fourageringssteder, eller raste- og overvintringssteder for hverken løvfrøer, dværgflagermus eller andre af de potentielle bilag IV arter.

Derfor vurderes det, at projektet ikke er til skade for de arter, som er nævnt i habitatdirektivets bilag IV.”

Kystdirektoratet er enig i Sønderborg Kommunes vurdering. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. En ansøgning om lovliggørelse af allerede etablerede anlæg skal som udgangspunkt vurderes på samme måde som i de tilfælde, hvor der indsendes en forudgående ansøgning.

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår at beplantningsforbud. Praksis for administrationen af forbuddet er restriktivt, når der ikke er tale om visse former for skovrejsning, etablering af nødvendige læhegn for landbrugsdriften eller plantning til frugt- og bæravl. Begrundelsen, udover den formelle, er at

5 tilplantning i afgørende grad ændrer kystlandskabet og oplevelsen af det, i strid med formålet med strandbeskyttelsen.

I forbindelse med et naturgenopretningsprojekt er den administrative praksis, at der som udgangspunkt meddeles dispensation til naturgenopretning på baggrund af en omfattende plan for naturforbedring.

I den konkret sag er der tale om et vandløbsrestaureringsprojekt, der ikke er en del af en omfattende plan for naturforbedring. Kystdirektoratet finder dog efter en konkret vurdering, at der er tale om et særligt tilfælde, hvorfor der kan meddeles dispensation til den etablerede beplantning.

I vurderingen er der lagt vægt på, at beplantningen er etableret op ad en eksisterende beplantning langs vandløbet. Der er således ikke tale om en helt fritliggende og ubevokset kyststrækning. Efter Kystdirektoratets vurdering, vil tilplantningen derfor ikke medføre en negativ konsekvens for oplevelsen af kystlandskabet. Det er endvidere indgået i vurderingen er tilplantningen er etableret i forbindelse med et vandløbsrestaureringsprojekt.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund lovliggørende dispensation til den etablerede beplantning langs vandløbet.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Ejer af matriklen  Sønderborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]

6

 Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 105, Augustenborg Skov

(fra Natura 2000-planen 2022-27)