Tilladelse til kystbeskyttelse i form af dige, skråningsbeskyttelse af sten samt mur

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Miljøstyrelsen 
J.nr. 2026 - 48823 
[..]
Den 4. november 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
Miljøstyrelsen giver hermed tilladelse til at etablere kystbeskyttelse i form af dige, 
[..]
[..]
[..]
Ansøgningen er indsendt og håndteret af A1 Consult A/S.  
Miljøstyrelsen har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. 
Miljøstyrelsen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Miljøstyrelsen har videre vurderet, at der ikke skal foretages en 
miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.  
 
Lovgrundlag 
Etablering af kystbeskyttelse, der udføres med staten som bygherre, kræver 
tilladelse fra Miljøstyrelsen, jf. § 3, stk. 1 og stk. 5 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 
245 af 28/02/2025). I henhold til § 3 stk. 6, kan der stilles vilkår i forbindelse med 
en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3. 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere 
om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse 
udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt 
angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg 
på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 
En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3 erstatter i overensstemmelse med 
reglerne herom i naturbeskyttelsesloven, lov om skove og lov om jagt og 
vildtforvaltning og regler fastsat i medfør af disse love tilladelser, godkendelser 
m.v., som ville være nødvendige for at gennemføre foranstaltninger omfattet af 
tilladelsen efter § 3. En tilladelse efter lovens § 3 skal indeholde oplysninger om, 
hvilke afgørelser efter anden lovgivning tilladelsen erstatter. I tilladelsen til 

 
 
2 
etablering af kystbeskyttelse kan der stilles vilkår, der varetager de hensyn, som de 
inkluderede regler varetager. 
Denne afgørelse erstatter jf. kystbeskyttelseslovens § 3 a, stk. 3 en dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65 b, jf. § 15, stk. 1 
(lbk. nr. 927 af 28. juni 2024). 
Miljøstyrelsen skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig 
vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i 
bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete 
projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).    
Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k. 
 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og 
miljøvurderingsloven: 
1. 
Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse 
med det ansøgte. 
2. 
Der må ikke uden Miljøstyrelsens tilladelse foretages udvidelser eller 
ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
3. 
Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra 
udstedelsen af denne tilladelse. 
4. 
Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Miljøstyrelsen 
([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande ([email]) og 
Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal 
samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at 
projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver 
anlæggets endelige position.  
5. 
Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig 
stand.  
6. 
Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden 
tilladelse fra Miljøstyrelsen overdrages til andre.  
 
7. 
Anlægget eller dele heraf kan af Miljøstyrelsen kræves fjernet, for ejers 
regning, såfremt:  
• 
anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. 
• 
anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks 
genetableres, eller 
• 
vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. 
Miljøstyrelsen ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande 
([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes 
umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. 

 
 
3 
I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand 
så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som 
muligt.  
Der skal tilsendes Miljøstyrelsen ([email]), Beredskabsstyrelsen– 
Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) 
dokumentation for reetableringen.   
Fælles bemærkninger: 
Miljøstyrelsen skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for 
tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, 
der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden 
lovgivning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for 
et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt 
ansvar.  
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions 
sikkerhed eller stabilitet. 
 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
Når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, skal en række hensyn i 
lovens § 1 varetages. Følgende fremgår af § 1, stk. 1:  
§ 1. stk.1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved 
at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde 
eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af 
følgende hensyn: 
1) Behovet for kystbeskyttelse. 
2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a. 
3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet. 
4) Rekreativ udnyttelse af kysten. 
5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten. 
6) Andre forhold. 
Miljøstyrelsen har ved afgørelsen foretaget en vurdering af ovenstående hensyn. I 
den konkrete sag har særligt behovet for kystbeskyttelse til beskyttelse af 
øvelsesterrænet vægtet højt, ligesom anlæggenes tekniske og miljømæssige kvalitet 
er vægtet højt. Udformningen af projektet har i øvrigt efter Miljøstyrelsens 
vurdering iagttaget hensynene til opretholdelse af den rekreative udnyttelse af 
kysten og sikring af den eksisterende adgang langs kysten.  
Nedenfor foretages en nærmere gennemgang af de enkelte hensyn: 
 

 
 
4 
Hensyn nr. 1: Behov 
Det oplyses i ansøgningen, at der på strækningen syd for molen opleves erosion af 
kysten, og på det sidste stykke mod molen er den eksisterende jordvold delvist 
borteroderet. I bagarealet ligger et øvelsesareal, hvor der uddannes værnepligtige i 
brand og redning. Desuden er der et tidligere genanvendelsesanlæg med to åbne 
vandtanke, som grundet erosionen kun er ca. 4 m fra stranden. Endvidere fremgår 
det af ansøgningen, at projektområdet generelt er lavtliggende. Ved en vandstand 
svarende til designhændelsen i kote +2,07 mDVR90 oversvømmes en stor del af 
området, herunder hele molen, pladsen ved slæbestederne, området omkring 
tankene og en del af vejen nord for molen. Derfor er der også behov for 
højvandsbeskyttelse nord for molen.  
Miljøstyrelsen vurderer, at der er behov for at beskytte området mod erosion og 
oversvømmelse. En beskyttelse mod en 100 års-hændelse om 50 år vurderes 
hensigtsmæssigt. Strækningen er udsat for moderat erosion jf. Kystatlas, og der er 
oplevet erosionshændelser syd for molen. Endvidere finder Miljøstyrelsen det 
hensigtsmæssigt, at området også fremtidssikres mod oversvømmelse. 
Miljøstyrelsen har tillagt det vægt, at områdets anvendelse og funktion skal 
opretholdes.  
 
Hensyn nr. 2: Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske, natur- og 
miljømæssige kvalitet 
Mht. vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige 
kvalitet lægger Miljøstyrelsen i sin praksis generelt vægt på, at kystbeskyttelse ikke 
må have en negativ indvirkning på nabostrækninger. 
Nord for molen etableres en mur bestående af stålpæle og betonelementer. 
Miljøstyrelsen vurderer, at denne ikke vil påvirke kystens udvikling, da den står på 
land bag ved eksisterende skråningsbeskyttelse. Ved eksisterende slæbested og på 
tværs af molen erstattes muren af en mobil løsning. Det anføres i 
ansøgningsmaterialet, at der påtænkes udarbejdet en beredskabsplan, som 
fastsætter procedure for installation af mobile lukninger, procedure for jævnlig test 
af beredskab og fastlæggelse af ved hvilke vandstande og/eller vindforhold, de 
mobile lukninger skal etableres.  
Syd for molen etableres et dige med tæt lermembran og på forskråningen af denne 
etableres en skråningsbeskyttelse af sten, som kommer i forlængelse af ældre 
stenglacis og mole. Anlægget bliver mere fremskudt end først antaget, idet der ikke 
kan graves i den eksisterende jordvold, som er forurenet med PFAS. Miljøstyrelsen 
er enig i, at gravning og omplacering af materiale i jordvolden skal undgås. 
Miljøstyrelsen vurderer også i den konkrete sag, at der er behov for at beskytte 
digets forskråning med en skråningsbeskyttelse for at undgå erosion af det 
kystnære dige og på grund af de kystnære anlæg på øvelsesterrænet og den 
forurenede jord. I den konkrete sag er der dermed ikke plads til at flytte et dige 
længere tilbage.  
Ansøger har ift. læsideerosion oplyst, at der vurderes ikke at være risiko for øget 
erosion mod syd som følge af anlægget. Dette begrundes med, at den 
fremherskende sedimenttransportretning ved Thisted Bredning er østgående. 
Endvidere oplyses, at ud fra historiske luftfoto ses en mindre fremrykning af kysten 

 
 
5 
syd for molen, og at dette indikerer, at projektet forgår på luvsiden (opstrøms) af 
molen. Erosionen, der sker på lokationen, er akut og grundet storme med en 
kombination af højvande og bølger. Det oplyses, at for at beskytte 
skråningsbeskyttelsen imod erosion placeres tåen af anlægget i -0,5 m DVR90.  
Miljøstyrelsen vurderer ud fra ansøgers oplysninger, at idet skråningsbeskyttelsen 
etableres i luvsiden af molen, og idet luftfotos gennem årene viser, at molen ikke 
har medført læsideerosion mod syd, vil projektet heller ikke medføre læsideerosion 
mod syd.  
 
Hensyn nr. 5: Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten 
Anlæggets mere fremskudte placering kan hindre adgangen langs kysten. Dette er 
blevet adresseret i et af høringssvarene. Det fremgår af ansøgningsmaterialet og af 
ansøgers svar på høringen, at der er etableret en sti bag ved skråningsbeskyttelsen, 
som også kan sikre adgangen langs kysten.  Miljøstyrelsen lægger vægt på, at 
adgangen langs kysten dermed er opretholdt. 
 
Hensyn nr. 6: Andre hensyn 
Naturbeskyttelse, strandbeskyttelseslinjen 
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 15, at der ikke må ske ændringer i tilstanden 
af strandbeskyttede arealer. Forbuddet i § 15 gælder dog ikke for kystbeskyttelse, 
hvortil der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse. Dette følger af § 1, stk. 
1, i bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer (BEK nr. 1066 af 21. august 
2018). Hensynene, som varetages i forbindelse med naturbeskyttelseslovens § 15, 
skal fortsat varetages i tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven. 
Projektet omfatter højvandsmur inden for eksisterende øvelsesområde, hvor der er 
bygninger og asfalterede veje. Skråningsbeskyttelsen og diget syd for molen sker i 
forlængelse af eksisterende anlæg. Miljøstyrelsen vurderer derfor ift. landskabet, at 
kystbeskyttelsesanlægget vil udgøre en begrænset landskabelig påvirkning.  
Idet formålet med projektet er at sikre Beredskabsstyrelsen øvelsesterræn mod 
oversvømmelse og erosion, og at det dermed fortsat skal kunne fungere, finder 
Miljøstyrelsen, at en dispensation ift. strandbeskyttelseslinjen kan inkluderes i 
tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven. 
 
Vandplanlægning 
Kystbeskyttelsesprojektet etableres ud til vandområdet ”Limfjorden”, DK 
Vandområde ID 236. Ifølge vedtaget genbesøg af vandområdeplan 2021-2027 er 
den samlede økologiske tilstand dårlig for projektområdet, mens den kemiske 
tilstand er ikke god. Målsætningen for dette område er, at der skal være god 
økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for den økologiske og 
kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at 
etablering af skråningsbeskyttelsen ud mod vandområdet ikke vil hindre 
målopfyldelse af god økologisk tilstand eller god kemisk tilstand. I forbindelse med 
anlægsarbejdet kan der forekomme kortvarig ophvirvling af sediment ved 
udlægning af stenmaterialer. Der kan desuden forekomme en mindre fane i 

 
 
6 
vandsøjlen som følge af støv fra stenmaterialet, som er rent, i forbindelse med 
udlægningen. Miljøstyrelsen vurderer, at påvirkningerne vurderes at være 
begrænset i omfang samt varighed og forventes ikke at medføre væsentlige 
forringelse af vandkvalitet eller hindre opfyldelse for målsætningen for 
vandområdet. Anlægsarbejdet vil endvidere foregå fra land, som der oplyses i 
bemærkninger til høringen. 
 
Havstrategi 
Det ansøgte vurderes ikke at forhindre at målsætning for Danmarks Havstrategi II 
kan opfyldes, jævnfør strategiens 11 deskriptorer. Miljøstyrelsen har lagt vægt på, at 
havbunden alene bliver minimal påvirket. 
 
Havplan 
Projektet foregår i ”Generel anvendelseszone G136” i Danmarks Havplan.  
Formålet med udlægning af området til generel anvendelseszone at sikre, at der 
inden for området er mulighed for bl.a. fiskeri, sejlads samt aktiviteter og anlæg, 
der ikke planlægges for med havplanen, herunder fx havneudvidelser, 
kystbeskyttelsesanlæg, turisme og rekreativ anvendelse. Miljøstyrelsen vurderer, at 
projektet ikke er i strid med havplanen. 
 
Efter en afvejning af hensynene i kystbeskyttelsesloven finder Miljøstyrelsen, at der 
kan gives tilladelse til at beskytte øvelsesterrænet mod oversvømmelse og erosion.  
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er 
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn 
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Miljøstyrelsen efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at 
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet 
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Det nærmeste Natura 2000-område, som har udpegninger på søterritoriet ligger 
ca. 10 km fra projektområdet. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 16 
Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Det nærmeste Natura 2000-område på 
land ligger ca. 5 km fra projektområdet (Natura 2000-område nr. 27, Hvidbjerg Å, 
Ove Sø og Ørum Sø).  
 
Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 2. 
Miljøstyrelsen har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig 
påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV-arterne odder og marsvin. 
Miljøstyrelsen vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af 
naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har 

 
 
7 
betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV 
arterne spættet sæl og odder. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der ikke skal 
udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. 
Miljøstyrelsens vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger 
og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
Miljøstyrelsens vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, 
skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og afstand til Natura 2000-områderne.  
I forhold til bilag IV-arterne er der ikke registreret yngle- og rasteområder i 
nærheden af projektområdet. Der er endvidere ikke registreret bilag IV-arter i 
nærområdet. Derudover vurderer Miljøstyrelsen, at arter kan søge væk fra 
projektområdet, mens anlægsarbejdet foregår og ramning af pæle foregår på land 
og ikke på søterritoriet. Det er lagt til grund, at der er en begrænset periode, hvor 
der rammes fra land. Den samlede anlægsperiode forventes at være ca. 14 uger, og 
pæleramningen forventes at vare ca. 3-10 arbejdsdage. 
 
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)  
Miljøstyrelsen skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af 
projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og 
programmer og af konkrete projekter (VVM). 
Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til 
lovbekendtgørelsen.  
For at kunne foretage denne vurdering har Miljøstyrelsen bl.a. indhentet udtalelser 
fra andre berørte myndigheder.  
Miljøstyrelsen har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne 
væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en 
miljøkonsekvensvurdering af projektet.   
Miljøstyrelsen har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at 
anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. Ved denne 
vurdering har vi lagt afgørende vægt på, at projektet gennemføres inden for et 
mindre afgrænset område. Anlægsperioden er endvidere begrænset på 14 uger og 
heraf udgør pæleramningen 3-10 arbejdsdage. Arbejdet udføres inden for 
almindelig arbejdstid og efter gældende krav til bygge- og anlægsstøj. Endvidere 
vil projektet ikke forstyrre natur eller arter.   
Screeningen fremgår af bilag 1.  
Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden 
samt Miljøstyrelsens almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i 
overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 
19/07066). 
Miljøstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis 
denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet 
i 3 på hinanden følgende år. 
 
 

 
 
8 
Projektbeskrivelse  
Tilladelsen omfatter kystbeskyttelsesanlæg nord og syd for molen, se figur 1. 
Levetiden for betonkonstruktioner, skråningsbeskyttelsen og stålkonstruktioner er 
50 år. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Figur 1: Nord for molen: Sort linje: Højvandsmur; Lyseblå linje på tværs af mole: Mobil 
løsning; Brudt lyseblå linje nord for molen: Vedligeholdelse af stenglacis. Blå areal ved 
molen: Slæbested (udgår). Syd for molen: Grøn linje: Dige, Gul linje søværts diget: 
Skråningsbeskyttelse; Gul linje vinkelret på kysten: Perimeterhegn (udgår)  
 
Nord for molen 
Der etableres en mur, som består af 56 stålpæle med betonelementer imellem. 
Topkote er +2,4 m DVR90.  
Pælene rammes fra land og på land, og der udføres således ikke ramning direkte på 
søterritoriet. På tværs af molen og ved eksisterende slæbested etableres mobile alu-
skots i topkote +2,4 m DVR90.  
Nord for molen vedligeholdes også det eksisterende stenglacis.   
 
 

 
 
9 
Syd for molen 
Syd for molen etableres en skråningsbeskyttelse med et dige. Den samlede bredde 
af skråningsbeskyttelsen er ca. 15,5 m målt vandret fra land til skråningens tå. En 
lille del af skråningsbeskyttelsen vil være placeret under vandspejlet, hvorfor den 
synlige bredde over vand vil være mindre. 
Skråningsbeskyttelsen af sten har en længde på ca. 108 m. Hældningen er på det 
stejleste sted 1:2. Topkote er +2,4 m DVR90 og bliver ført ned til kote -0,5 
mDVR90. Anlægget opbygges af dæksten, filtersten og geotekstil, se bilag 3.  
Bag skråningsbeskyttelsen etableres et dige med en tæt lermembran (300 mm 
lerkappe). På kronen etableres et muldlag, hvor der etableres græs. Friktionsfyldet 
forventes ikke at kunne udgøre det for en tætning af diget, men er alene et ikke 
sætningsgivende fyldmateriale, eksempelvis sand. Der bliver mulighed for at gå 
oven på diget. 
 
Sagsgennemgang 
Efter Miljøstyrelsen modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos 
Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande, 
Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og 
Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og 
Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Thisted Kommune samt sendt til 
orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, 
Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforeningen for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen 
Marin Natur og Geodatastyrelsen, samt naboer. 
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.  
 
Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande skrev den 10. september 2026 følgende:  
”SIFA/BRS har ingen sejladssikkerhedsmæssige bemærkninger til ansøgningen 
om kystbeskyttelse ved [adresse].  SIFA/BRS henviser 
generelt til bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved 
entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.”  
 
Derudover har styrelsen henvist til et vedhæftet vurderingsskema for 
sejladssikkerhed, som kan bruges til vurdering af sejladssikkerheden og evt. 
Efterretning for Søfarende 
 
Naboer skrev den 2. oktober 2026 bl.a. følgende: 
”Vi kan i dag gå langs stranden mod Thisted ad afmærket rute igennem 
Beredskabsstyrelsens område. Det har en meget stor herligheds værdi for alle 
som færdes dagligt året rundt, også turister fra det lokale hotel. 
Med Beredskabsstyrelsen ønsker om at beskytte kysten, forventer vi ikke det får 
indflydelse på hvordan vi som borger kan færdes langs fjorden som tidligere.” 
 

 
 
10 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Miljøstyrelsen modtog følgende 
bemærkninger ift.:  
 
Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande 
”Det bemærkes, at de ansøgte arbejder udføres fra landsiden, og at der ikke 
forventes, arbejder eller entreprenørmateriel fra vandsiden. Projektet vurderes 
derfor ikke at påvirke sejladsen i området. Entreprenøren gøres dog opmærksom 
på at indberette til efterretninger for søfarende hvis det bliver relevant.” 
 
 Naboer 
”Projektet medfører ikke permanente ændringer af de eksisterende 
adgangsforhold. Ifm. anlægsfasen opsættes byggepladshegn, der hindrer adgang 
langs med stranden, da man ellers kommer direkte ind på byggepladsen. Efter 
projektets gennemførelse vil det fortsat være muligt at færdes langs stranden og 
benytte den eksisterende afmærkede rute gennem området. Projektet medfører 
således ikke ændringer i naboers eller øvrige brugeres mulighed for passage 
langs fjorden.” 
 
Miljøstyrelsen bemærker i forhold til naboernes bemærkninger, at der under 
hensynet ”Adgangen til og langs kysten” er tydeliggjort, at der bliver mulighed for 
at gå oven på diget. 
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
• 
afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering 
(VVM) 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
• 
Miljøstyrelsens afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 

 
 
11 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har 
beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige 
brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, 
som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 
medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 

 
 
12 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen videresender herefter anmodningen til 
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen 
kan imødekommes. 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Miljøstyrelsen eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret 
bestemmer andet. 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
Kystzoneforvaltning 
[email] 
 
 
Vedlagt:  
Bilag 1 – VVM screeningsskema. 
Bilag 2 – Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 
Bilag 3 – Snittegninger af anlæggene  
 
Kopi: A1 Consult A/S, Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, 
Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn 
Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Etablissement- 
og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Thisted Kommune, Danmarks 
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, 
Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for 
digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur og 
Geodatastyrelsen, samt naboer. 
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
13 
Bilag 1 - VVM screeningsskema 
Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k, og 
der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om 
projektet er VVM pligtigt. 
 
VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er 
beskrevet i lovens bilag 6. 
 
Vurdering af miljøpåvirkning 
Vurderes det som en 
mulighed, at 
projektet/anlægget kan få 
en væsentlig indvirkning 
på miljøet med hensyn til 
følgende kriterier? 
Ja 
Nej 
Bemærkninger 
1. Projektets 
karakteristika: 
 
 
 
 
 Dimensioner  
 
X 
Nord for molen: 
Højvandsmur på ca. 176,8 m i kote +2,4 m 
DVR90 bestående af betonelementer og 58 
stålpæle. 
 
Mobile alu-skotter på tværs af molen og ved 
eksisterende slæbested 
 
 
Syd for molen 
Skråningsbeskyttelse af dæksten, filtersten, 106 
m lang, topkote +2,4 m DVR90. Bredde er op til 
15,5 m.  
 
Diget bag skråningsbeskyttelse opbygges af 
friktionsfyld, lermembran, muldlag og græslag, 
106 m højde +2,4 m DVR90. 
 
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at 
anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige 
indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har 
vi lagt afgørende vægt på, at projektet 
gennemføres inden for et mindre afgrænset 
område. Anlægsperioden er begrænset på 14 
uger, og ramning på land vil tage mellem 3 og 10 
dage. Arbejdet udføres inden for almindelig 
arbejdstid og efter gældende krav til bygge- og 
anlægsstøj. Endvidere vil projektet ikke forstyrre 
natur eller arter i området.  

 
 
14 
 
 
Kumulation med andre 
projekter 
 
X 
Rådgiver er bekendt med et renoveringsprojekt 
for garagen nord for molen samt et kloakprojekt, 
begge indenfor samme matrikel. Det er oplyst, at 
udførelsesperioderne for projekterne er ikke 
planlagt samtidigt, så der forventes ingen 
kumulative effekter af støj. Projekterne har 
ingen kumulative effekter udover tilkørsel af 
materialer i anlægsfasen. I driftsfasen er der 
ingen kumulative effekter. 
 Anvendelse af 
naturressourcer 
 
X 
I projektet anvendes primært sten, beton, og 
stål. Det oplyses i ansøgningen, at alle materiale 
leveres som rene materialer.  
Stenmaterialer hentes fra Norge/Sverige, og hvis 
muligt Danmark og forventes leveret til Thisted 
Havn.  
 
De forventede materialemængder til projektet er 
ca. følgende: 
  
• 
Sand/jord: 705 m³ tilført materiale 
• 
Sten: 1.810 m³ 
• 
Beton: Ca. 38 m³, fordelt på 157 stk. 
betonelementer og 69 lbm betonfod 
• 
Stål: Ca. 9,1 ton, svarende til ca. 1,16 m³, 
ekskl. beslag og bolte 
  
Stålmængden omfatter følgende: 
• 
36 stk. HE200A-profiler, L = 3,0 m. 
• 
22 stk. HE200A-profiler, L = 4,5 m. 
• 
38 stk. stålplader, 50 × 10 × 600 mm. 
• 
50 stk. stålplader, 50 × 10 × 900 mm. 
• 
22 stk. stålplader, 50 × 10 × 1.200 mm. 
• 
Hertil kommer 110 stk. stålbeslag med 
en tykkelse på 10 mm samt tilhørende 
bolte. 
 
 
MST finder, at der benyttes almindelige  
materialer til projektet, og at dette ikke vil få en 
væsentlig virkning på miljøet. 
Affaldsproduktion  
 
X 
  
Det vurderes, at der ikke vil være en større 
affaldsproduktion. Af udbuds-materialet 
fremgår det, hvor mange mængder der skal 

 
 
15 
anvendes, hvorved affaldsproduktionen holdes 
nede. 
 
Det forventes at der bliver ca. 10 m3 
overskydende jord, som indeholder PFAS over 
detektionsgrænsen, men under 
jordkvalitetskriteriet. Ansøger er i dialog med 
Thisted Kommune omkring håndteringen og evt. 
bortskaffelse af overskudsjorden. 
Forurening og gener 
 
 
X 
Støj fra gravearbejdet. Der arbejdes inden for 
almindelig arbejdstid dvs. kl. 7 til 18. 
 
Stenarbejdet vil blive udført fra land med 
gravemaskine. 
 
Anlægsfasen består af ramning af 56 stålpæle 
med betonelementer imellem. Pælene rammes 
fra land og på land, og der udføres således ikke 
ramning direkte på søterritoriet. Ramningen vil 
medføre midlertidig støj på land i 
anlægsperioden, men arbejdet udføres inden for 
almindelig arbejdstid og efter gældende krav til 
bygge- og anlægsstøj.  
 
 
Risikoen for ulykker, 
navnlig under hensyn til de 
anvendte materialer og 
teknologier 
 
X 
Anlægsfasen anses som almindeligt 
anlægsarbejde med det normale risici, der må 
forventes ved den slags anlægsarbejde.  
 
Entreprenøren pålægges at udarbejde en plan 
for sikkerhed og sundhed (PSS), som godkendes 
af den tilsynsførende. 
2. Projekters placering - 
den miljømæssige 
sårbarhed i de geografiske 
områder, der kan blive 
berørt af projektet, skal 
tages i betragtning, 
navnlig: 
 
 
 
- nuværende 
arealanvendelse 
 
X 
Øvelsesterræn og eksisterende strand. 
-naturressourcernes 
relative rigdom, kvalitet og 
regenereringskapacitet i 
området 
 
 
X 
Da det drejer sig om udvidelse af en 
kystbeskyttelse i et bebygget område, vurderes 
der ikke at være naturressourcer i området som 
vil blive væsentligt negativt påvirket af projektet.  
 

 
 
16 
- det naturlige miljøs 
bæreevne med særlig 
opmærksomhed på 
følgende områder: 
 
 
 
a) vådområder 
   
 
X 
Ikke relevant 
b) kystområder  
 
 
X 
Projektet ligger ud til Thisted Bredning og er 
nødvendig af hensyn til beskyttelse af 
beredskabsstyrelsens øvelsesterræn. Der er 
anlæg på strækningen i forvejen i form af mole 
og skråningsbeskyttelse.  
c) bjerg- og skovområder  
 
 
X 
Ikke relevant 
d) reservater og 
naturparker  
 
 
X 
Ikke relevant 
e) områder, der er 
registreret eller fredet ved 
national lovgivning; særligt 
beskyttede områder 
udpeget af medlemsstater i 
henhold til direktiv 
79/409/EØF og 92/43/ EØF  
 
 
X 
Det nærmeste Natura 2000-område, som har 
udpegninger på søterritoriet ligger ca. 10 km fra 
projektområdet. Det drejer sig om Natura 2000-
område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og 
Bulbjerg. Det nærmeste Natura 2000-område på 
land ligger ca. 5 km fra projektområdet (Natura 
2000-område nr. 27, Hvidbjerg Å, Ove Sø og 
Ørum Sø).  
 
Miljøstyrelsen har i denne sag vurderet, at 
projektet ikke vil medføre en væsentlig 
påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag 
IV arter.  
Miljøstyrelsens vurdering, af at der ikke skal 
udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. 
projektets begrænsede omfang og afstand til 
Natura 2000-områderne. Endvidere, at der ift. 
bilag IV-arterne ikke er registreret yngle- og 
rasteområder i nærheden af projektområdet. Der 
er endvidere ikke registreret bilag IV-arter i 
nærområdet. Derudover vurderer Miljøstyrelsen, 
at arter kan søge væk fra projektområdet, mens 
anlægsarbejdet foregår og ramning af pæle 
foregår på land og ikke på søterritoriet.  
Da ramningen sker på land og ikke i vand, 
vurderes undervandsstøj at være meget 
begrænset. Havpattedyr i danske farvande 

 
 
17 
omfatter primært marsvin, spættet sæl og 
gråsæl. Der er ikke kendskab til registrerede 
forekomster af marsvin, spættet sæl eller gråsæl 
i umiddelbar nærhed af projektområdet. På den 
baggrund vurderes anlægsarbejdet ikke at 
medføre en væsentlig påvirkning af havpattedyr. 
 
f) områder, hvor de i 
fællesskabslovgivningen 
fastsatte 
miljøkvalitetsnormer 
allerede er overskredet  
 
 
X 
Projektet vurderes ikke at have væsentlig 
indvirkning på miljøkvaliteten i området i 
forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes 
bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke 
medfører væsentlig forøget anvendelse.  
g) tætbefolkede områder  
 
 
X 
Mod syd er der 4 beboelser, plejehjem og hotel. 
På den modsatte side af vejen er byområdet 
Dragsbæk. Ramningen vil medføre midlertidig 
støj på land i anlægsperioden, men arbejdet 
udføres inden for almindelig arbejdstid og efter 
gældende krav til bygge- og anlægsstøj.  
 
 
h) vigtige landskaber set 
ud fra et historisk, 
kulturelt eller arkæologisk 
synspunkt. 
 
X 
Det fremgår af ansøgningsmaterialet at 
vandrestien i området bliver opretholdt, og at 
passage bliver muligt langs diget.   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
18 
Bilag 2 
Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 16 – Løgstør Bredning, Vejlerne 
og Bulbjerg 
 
 
 

 
 
19 
Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områd nr. 27 – Hvidbjerg A, Ove Sø og 
Ørum Sø 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
20 
Bilag 3 – Snittegninger 
 
Syd for molen 
 
 
 
Eksempel Snittegning A-A 
 
 
 
 

 
 
21 
Nord for molen 
 
 
Eksempel på sektion af Københavnervæg