Tilladelse til kystbeskyttelse ved Skagerrak kablerne - [matrikel], Vust - Jammerbugt Kommune

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2026 - 16349 
Ref. [..] 
Den 3. marts [postnr by] A/S 
[adresse] 
[postnr by] 
Tilladelse til kystbeskyttelse ved Skagerrak kablerne - [matrikel] - Jammerbugt Kommune 
 
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at kystbeskyttelse i form af pude 
bestående af ral og småsten (herefter ralpude) på [matrikel] i 
Jammerbugt Kommune. 
Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, 
kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter 
kystbeskyttelsesloven. 
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en 
miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.  
 
Lovgrundlag 
Etablering af kystbeskyttelse, der udføres med staten som bygherre, kræver 
tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 3, stk. 1 og stk. 5 i kystbeskyttelsesloven (LBK 
nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 3 stk. 6, kan der stilles vilkår i forbindelse 
med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3. 
En tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3 erstatter i overensstemmelse med 
reglerne herom i naturbeskyttelsesloven, lov om skove og lov om jagt og 
vildtforvaltning og regler fastsat i medfør af disse love tilladelser, godkendelser 
m.v., som ville være nødvendige for at gennemføre foranstaltninger omfattet af 
tilladelsen efter § 3. En tilladelse efter lovens § 3 skal indeholde oplysninger om, 
hvilke afgørelser efter anden lovgivning tilladelsen erstatter. I tilladelsen til 
etablering af kystbeskyttelse kan der stilles vilkår, der varetager de hensyn, som de 
inkluderede regler varetager. 
Denne afgørelse erstatter jf. kystbeskyttelseslovens § 3 a, stk. 3 en dispensation fra 
klitfredningslinjen i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65 b, jf. § 8, stk. 1 (lbk. nr. 
927 af 28. juni 2024), dispensation fra skovbyggelinjen i medfør af 
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og en dispensation ift. 
naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 65, stk. 2.  

 
 
2 
 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har vurderet, at 
eksisterende lovlige anlæg kan vedligeholdes, uden at det kræver en dispensation 
fra skovlovens § 38. jf. § 11, stk. 1. Såfremt det vurderes, at den beskrevne 
foranstaltning er nødvendig vedligeholdelse af ledningerne, kræver det dermed 
ikke dispensation fra skovloven. Kystdirektoratet skal i den forbindelse bemærke, 
at SGAV er kompetent myndighed ift. skovloven. Derfor har Kystdirektoratet lagt 
deres bemærkninger til grund, hvorfor projektet ikke forudsætter inklusion og 
vilkår ift. skovloven.  
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere 
om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse 
udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt 
angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg 
på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 
Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, 
samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 
21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af 
konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).    
Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. k. 
 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og 
miljøvurderingsloven: 
1. 
Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse 
med det ansøgte. 
2. 
Tilladelsen udløber 1. april 2036. 
3. 
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller 
ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 
4. 
Kørsel og oplag begrænses til ubevoksede arealer, som i forvejen fungerer 
som vej, parkerings- og vendeplads. Endvidere kan der foregå kørsel på 
stranden mellem aflæsningspunkt og kablerne under anlægs- og 
vedligeholdelsesarbejdet (se bilag 3). 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
5. 
Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra 
udstedelsen af denne tilladelse. 
6. 
Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet 
([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande ([email]) og 
Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal 
samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at 
projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver 
anlæggets endelige position.  

 
 
3 
7. 
Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig 
stand.  
8. 
Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden 
tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.  
 
9. 
Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers 
regning, såfremt:  
x 
anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. 
x 
anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks 
genetableres, eller 
x 
vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. 
Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande 
([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart 
efter anlæggets permanente fjernelse. 
I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt 
på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt.  
Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Beredskabsstyrelsen– Sikre 
Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) dokumentation for 
reetableringen.   
Fælles bemærkninger: 
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de 
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og 
godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold 
til anden lovgivning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for 
et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt 
ansvar.  
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions 
sikkerhed eller stabilitet. 
Kystdirektoratet bemærker endvidere, at findes der under et anlægsarbejde eller 
en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag omfattet af § 29 g, stk. 1 
og 2, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i § 28, og arbejdet 
skal standses. 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage 
en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står: 
§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at 
reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller 

 
 
4 
andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende 
hensyn: 
1) Behovet for kystbeskyttelse. 
2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a. 
3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet. 
4) Rekreativ udnyttelse af kysten. 
5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten. 
6) Andre forhold. 
 
I Kystdirektoratets konkrete vurdering af ansøgningen har behovet for at beskytte 
kablerne og den tekniske og miljømæssige kvalitet vægtet højt. Projektet vil dog 
også medføre, at hensynene til den rekreative udnyttelse af kysten og sikring af den 
eksisterende adgang langs kysten er opretholdt.  
 
Hensyn nr. 1 Behov 
Det oplyses i ansøgningen, at kablerne udgør en direkte forbindelse imellem det 
danske og det norske elmarked, og dermed er med til at opretholde 
forsyningssikkerheden. Det oplyses også, at stranden ved Bulbjerg er meget 
dynamisk, og især i forbindelse med efterårs- og vinterstorme oplever Energinet, 
at kablerne bliver fritlagt på stranden. Hver gang kablerne er fritlagt, er der en øget 
risiko for, at der opstår personfarlige situationer. Samtidig er de fritlagte kabler 
sårbare, og der er en øget risiko for skader og brud. På grund af kablernes store 
kapacitet er både planlagte og akutte nedlukninger af strømmen forbundet med 
store samfundsmæssige omkostninger og kan medføre ustabilitet i elnettet. 
Endelig anføres det, at grundet kablernes nuværende tilstand, er det usikkert om 
der kan repareres på kablerne i tilfælde af skader. Det betyder, at eventuel skade 
kan have konsekvenser for den danske forsyningssikkerhed af el. 
Kystdirektoratet finder, at der er behov for kystbeskyttelse, idet kablerne har en 
vigtig funktion i forhold til forsyningssikkerheden. Endvidere er det lagt til grund, 
at kablerne har været blotlagt, hvilket kan ske igen, såfremt der ikke gennemføres 
kystbeskyttelse.  
 
Hensyn nr. 2 
Mht. vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige 
kvalitet lægger Kystdirektoratet i sin praksis generelt vægt på, at kystbeskyttelse 
ikke må have en negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt nabostrækninger.  
I ansøgningen er 4 løsninger undersøgt som er: 1) høfde, 2) tildækning af kabler 
med sten, 3) sandpude og stenkastning og 4) ralpude. Endvidere har det været 
undersøgt, om kablerne kan graves ned. Nedgravningen vurderes ikke muligt pga., 
da det kan skade kablerne. Endvidere vil det medføre et gravearbejde inden for 
klitfredet areal og habitatnaturtyper inden for Natura 2000-området. 
Det er løsning 4, som udgør det konkrete projekt, og om denne oplyses følgende: 

 
 
5 
”Som nævnt etableres skråningen med en hældning på ca. 1:10 ved indbygning af 
materialet. Det forventes at der vil ske en indledningsvis udjævning af skråningen 
ved bølgernes omfordeling af materiale. Det forventes at en langtidssituation kan 
indfinde sig med en hældning på ca. 1:40 (lidt stejlere end havbundens hældning 
på 1:50-100, umiddelbart ud for ralpuden). I en sådan situation forventes puden 
stadig at have en tykkelse på ca. 1 m inde ved klitten, ca. 0,5 m ved kanten af 
udlægningen, og så strække sig yderligere 20-30 m søværts. Denne udjævning vil 
også betyde en stor grad af integration af materialet, uden markante overgange 
mellem indbygget materiale og den eksisterende strand, hvorved luvside 
akkumulering og læside erosion forventes at være yderst begrænset.” 
Kystdirektoratet vurderer, at hensynet til den tekniske, natur- og miljømæssige 
kvalitet er tilgodeset. Ralpuden er i forvejen en fodring med naturligt 
forekommende materialer, selvom dele af ralpuden består af småsten. På grund af 
ralpudens opbygning og sedimentkornstørrelse, vurderer Kystdirektoratet, at 
anlægget på en kyst med høj dynamik og bølger i begrænset grad vil påvirke 
nabostrækninger negativt.  
 
Hensyn nr. 6: Andre hensyn 
Naturbeskyttelse, klitfredningslinjen 
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 8, at der ikke må ske ændringer i tilstanden 
af klitfredede arealer. Forbuddet i § 8 gælder dog ikke for kystbeskyttelse, hvortil 
der er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse. Dette følger af § 2, stk. 1, i 
bekendtgørelse om klitfredning (BEK nr. 1061 af 21. august 2018). Hensynene, som 
varetages i forbindelse med naturbeskyttelseslovens § 8, skal fortsat varetages i 
tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven. 
Ralpuden ligger inden for klitfredningslinjen. Kystdirektoratet vurderer ift. 
landskab og terrænændringen, at en fodring, som består af et materiale, der er 
naturligt forekommende på kysten, også vil betyde, at den landskabelige påvirkning 
er begrænset. Det fremgår bl.a. af kommunens kortlægning af 
landskabskarakterområder, at der er i området er sandstrand med ralaflejringer. 
Dette understøttes også af billeder fra lokaliteten.  
Idet formålet med projektet er at sikre fire højspændingssøkabler, der allerede har 
været blotlagt som følge af erosion, og at skade på kablerne kan have konsekvenser 
for det europæiske elmarkedet, vurderer Kystdirektoratet, at en dispensation ift. 
klitfredningslinjen kan inkluderes i tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven. 
 
Naturbeskyttelse, skovbyggelinjen 
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke må placeres bebyggelse, 
campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede 
skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. 
Forbuddet i § 17 gælder dog ikke for kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvortil der er 
meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse. Dette følger af § 1, stk. 1, i 
bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer (BEK nr. 1066 af 21. august 2018). 
Hensynene, som varetages i forbindelse med naturbeskyttelseslovens § 17, skal 
fortsat varetages i tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven. 

 
 
6 
Kystdirektoratet finder, at projektet ikke har karakter af bebyggelse eller lignende. 
Desuden vil ralpuden ikke reducere skovenes værdi som landskabselement. 
Endvidere påvirker projektet ikke skovbrynene som værdifulde levesteder for 
plante- og dyreliv. 
 
Naturbeskyttelse, naturbeskyttede områder 
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 3, at der ikke må ske ændringer af søer, 
heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og 
biologiske overdrev. Forbuddet i § 3 gælder dog ikke for kystbeskyttelse, hvortil der 
er meddelt tilladelse efter lov om kystbeskyttelse. Dette følger af § 6, stk. 1, nr. 1, i 
bekendtgørelse om beskyttede naturtyper (BEK nr. 695 af 3. juni 2023). 
Hensynene, som varetages i forbindelse med naturbeskyttelseslovens § 3, skal 
fortsat varetages i tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven. Der skal foreligge særlige 
omstændigheder, før der kan gives dispensation, når ændringen af tilstanden er 
væsentlig eller i modstrid med at opretholde naturtypen som et beskyttet 
naturareal. 
Jammerbugt Kommune har den 20. januar 2026 meddelt dispensation til 
midlertidigt oplag af fodringsmateriale. Denne dispensation er annulleret og 
erstattet af tilladelsen efter kystbeskyttelsesloven.  
Arbejdsområdet er placeret inden for naturtypen hede. Der er stillet vilkår om, at 
kørsel og oplag begrænses til ubevoksede arealer, som i forvejen fungerer som vej, 
parkerings- og vendeplads. Endvidere kan der foregå kørsel mellem 
aflæsningspunkt og kablerne, se bilag 3. 
Kystdirektoratet finder, at der foreligger særlige omstændigheder i og med at 
beskyttelse af kablerne har samfundsmæssig betydning, og samtidig er projektet 
kortvarigt. Endvidere foregår projektet på et areal, som i forvejen er forstyrret af 
kørsel og parkering. Kystdirektoratet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er 
færdsel i klitnaturtyper med vegetation. 
 
Vandforekomster 
Projektområdet ligger ud til Nordlige Kattegat, Skagerrak (vandområde ID: 221). 
Miljømålene er god økologisk og god kemisk tilstand. Samlet økologisk 
tilstand/potentiale er modratet, og der er ikke-god kemisk tilstand.  
 
Kystdirektoratet finder, at udlægningen af ralpuden ikke forhindrer opfyldelse af 
de økologiske og kemiske mål for kystvandene. Desuden vurderes det endvidere 
ikke, at tilstanden forringes. Ralpuden lægges op ad skrænten på strandbredden, 
og der benyttes rene naturmaterialer fra nærliggende grusgrav. Kystdirektoratet 
vurderer dermed, at der ikke vil være risiko for, at der sker udvaskning af 
miljøfarlige forurenende stoffer fra sten eller friktionsmaterialer, og dermed er der 
heller ikke risiko for overskridelse af miljøkvalitetskriterierne eller en yderligere 
forringelse af miljøtilstanden. Endvidere vurderer Kystdirektoratet ikke, at der i 
forbindelse med anlægsarbejdet sker en tilførsel af næringsstoffer. Den udlagte 
ralpude vil over tid indgå i den naturlige kystdynamik. 
 
 

 
 
7 
 
Havstrategidirektivet 
I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set 
ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed 
ikke medføre en forringelse af havmiljøet. 
Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger ligeledes vægtet, at 
det er en udlægning af ral og småsten på strandbredden. Havbunden bliver dermed 
minimal påvirket. 
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede 
oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
Kystdirektoratet har samlet vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte 
projekt med den begrundelse, at der er behov for at beskytte højspændings-
søkablerne og dermed sikre forsyningssikkerheden. 
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er 
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn 
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at 
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet 
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 16, Løgstør Bredning, 
Vejlerne og Bulbjerg. Projektet ligger inden for habitatområde nr. 16 og ca. 3 km 
fra nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 13.  
Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 2. 
Den konkrete målsætning for naturtyper og arter er generelt, at den samlede 
forekomst af naturtyper, arter- og fugles levesteder i Natura 2000-området, uanset 
om de er kortlagt, skal være stabil eller i fremgang, såfremt de naturgivne forhold 
giver mulighed for det.  
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en 
væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arterne stor 
vandsalamander, spidssnudet frø, strandtudse og markfirben. Kystdirektoratet 
vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og 
levesteder, eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige 
konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for de nævnte bilag IV 
arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en 
konsekvensvurdering for projektet. 
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede 
oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra 
sagsområdet. 

 
 
8 
Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en 
konsekvensvurdering, skyldes bl.a., at der hverken i anlægsfasen eller driftsfasen 
vil ske en fysisk forstyrrelse af habitatnaturtyperne. Endvidere er anlægs- og 
driftsfasen af begrænset varighed og omfang og foregår uden for habitatnatur. 
Derudover er det oplyst, at anlægsarbejdet og vedligeholdelsesarbejdet udføres i 
vinterhalvåret (oktober-marts), hvor der er størst risiko for stormvejrshændelser 
og behov for at kunne sikre kablerne. Det er også i den periode, at der er færre 
besøgende i området. Endvidere er det i vurderingen lagt vægt på, at arealet, 
hvorpå oplaget af materialer skal ske, i forvejen er forstyrret af kørsel og parkering, 
og at der er tale om et areal med meget slid. Dette ses bl.a. på luftfotos, hvor 
arealet forekommer sandblottet. Dermed beskadiges vegetationen ikke ved det 
midlertidige oplag. 
 
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)  
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering 
af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer 
og programmer og af konkrete projekter (VVM). 
Vurderingen sker under hensyntagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til 
lovbekendtgørelsen.  
For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet 
udtalelser fra andre berørte myndigheder.  
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne 
væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en 
miljøkonsekvensvurdering af projektet.   
Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at anlægget er 
af begrænset omfang, og at anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige 
indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har Kystdirektoratet lagt afgørende 
vægt på, at anlægsperioden er kortvarig (tre til fire uger), består af naturlige 
materialer, som hentes fra nærliggende grusgrav. Derudover er det lagt vægt på, at 
det ikke vil forstyrre naturområder og arter i området. 
Screeningen fremgår af bilag 1.  
Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende 
viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, 
hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis 
(sagsnr. 19/07066). 
Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis 
denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været 
udnyttet i 3 på hinanden følgende år. 
 
Projektbeskrivelse  
Tilladelsen omfatter anlæg af ralpude på 1766 m2 til beskyttelse af 4 søkabler 
(Skagerrak (SK) 1-4). Længden af ralpuden mod skrænten bliver op til 130 meter. 
Der breder sig ca. 20-30 meter fra skrænten. 

 
 
9 
 
 
Ralpuden udlægges med en skråningshældning på 1:10 mod øst, nord og vest, og 
afsluttes op mod klitten mod syd. For at begrænse opstrøms sedimentaflejring, og 
nedstrøms erosion til et minimum, afgrænses ralpuden mod øst og vest med en 
stump vinkel i forhold til klitlinjen, Puden udføres af ral og småsten i størrelse 40-
150 mm og vil fremstå meget lig med den omgivende strand nær klitrækken. Der 
vil være behov for tilførsel af ca. 2.000 m3 ral og småsten. Påfyldningen skal ske 
ca. hvert 3. år med en tilføres på 500-1.000 m3. Vedligehold vil foregå på samme 
måde som beskrevet for anlæg. Det forventes på grund af efterårs- og vinterstorme 
at vedligehold udføres i vinterhalvåret fra oktober til marts. I figur 2 vises 
tværsnitstegningen af ralpuden.  
 
Figur 2: Principsnit af udlagt pude af ral og småsten på strand over kabler. Stiplet linje indikerer 
forventet udjævning af ralpuden i langtidssituationen. Kilde – ansøgningsskema om tilladelse til 
kystbeskyttelse, pkt. L 
Anlægges opføres fra land, og materialet køres til området med lastbiler via 
adgangsveje og til parkeringsplads og til projektlokaliteten med gummilæsser. Der 
benyttes eksisterende veje til Ellidsbøl Strand. 
Anlægsperioden vil strække sig over 4 uger. 
 
 
Figur 1: Placering af arbejdsområde og ral/stenpude. Anlægget kan blive op til 
130 m lang. Kilde – VVM-screening (oversigtskort) 

 
 
10 
Sagsgennemgang 
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos 
Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande, 
Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og 
Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og 
Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Jammerbugt Kommune samt 
sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk 
Forening, Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforeningen for digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen, 
samt naboer. 
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.  
 
Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande skrev den 27. januar 2026:   
”Beredskabsstyrelsen (Sikre Farvande) har ikke bemærkninger til kystbeskyttelse 
ved Skagerrak kablerne - [matrikel] - Jammerbugt Kommune, da 
aktiviteter/projekt ses at foregå på selve stranden og derfor ikke vil påvirke 
sejladssikkerheden.” 
 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 25. februar 2026 bl.a. 
følgende:  
”at eksisterende lovlige anlæg kan vedligeholdes, uden at det kræver en 
dispensation fra skovlovens § 38. jf. § 11, stk. 1. Såfremt det vurderes, at den 
beskrevne foranstaltning er nødvendig vedligeholdelse af ledningerne, kræver det 
altså ikke dispensation fra skovloven. Idet der ikke skal dispenseres fra skovloven, 
er det ikke relevant at tale stilling til erstatningsskov i medfør af bekendtgørelse 
nr. 60 af 21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrørende 
kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.”. 
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 10. februar 2026:   
”Etablissement- og Terrænkommandoen har ingen bemærkninger til høringen 
vedrørende; tilladelse til etablering af ral- og stenpude på stranden ud for [matrikel] - Jammerbugt Kommune.” 
 
Jammerbugt Kommune skrev den 11. februar 2026 bl.a. følgende: 
”Jammerbugt Kommune har ingen bemærkninger til nedenstående henvendelse.”. 
 
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
x 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
x 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
x 
afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering 
(VVM) 

 
 
11 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
x 
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår 
retlige forhold.  
x 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
x 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på 
www.borger.dk og www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk 
eller www.virk.dk typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem 
Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i 
Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. 
for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 
x 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af 
natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager 
væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager 
væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer 
mindst 100 medlemmer. 
x 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af 
natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager 
væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager 
væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer 
mindst 100 medlemmer. 

12
x
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
1) miljøministeren,
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af 
natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for 
arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og 
som repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret
bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Kystzoneforvaltning – Kystdirektoratet 
[email]
Vedlagt: 
Bilag 1 – VVM screeningsskema.
Bilag 2 – Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. nr. 16, Løgstør 
Bredning, Vejlerne og Bulbjerg
Bilag 3 – Kort over arbejdsområde, adgangsveje og kørsel langs stranden
Kopi: Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre 
Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement-
og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Jammerbugt Kommune, 
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, 
Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforeningen for 
digelag i Danmark, Dansk Sejlunion og Geodatastyrelsen, samt naboer.
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

 
 
13 
Bilag 1 - VVM screeningsskema 
Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k og 
der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om 
projektet er VVM pligtigt. 
VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i 
lovens bilag 6. 
 
Vurdering af miljøpåvirkning 
Vurderes det som en 
mulighed, at 
projektet/anlægget kan få 
en væsentlig indvirkning 
på miljøet med hensyn til 
følgende kriterier? 
Ja 
Nej 
Bemærkninger 
1. Projektets 
karakteristika: 
 
 
 
 
 Dimensioner  
 
X 
Det samlede projekt omfatter pude bestående af 
ral og småsten (herefter ralpude), der fylder et 
areal på 1766 m2. 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at 
anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige 
indvirkning på miljøet. Ved denne vurdering har 
Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på, at 
anlægsperioden er kortvarig (tre til fire uger), at 
projektområdet er mindre, og at det ikke vil 
forstyrre naturområder og arter i området. 
Kumulation med andre 
projekter 
 
X 
KDI har ikke kendskab til igangværende 
projekter i området. 
 Anvendelse af 
naturressourcer 
 
X 
Puden udføres med ral/småsten i fraktion 40-
150 mm. Det drejer sig om 2000 m3 i 
anlægsfasen. Materialet hentes fra nærliggende 
grusgrav. 
Vedligeholdelsen vil bestå af udlægning af 500-
1000 m3 materiale i hver kampagne i løbet af de 
10 år. Dette baseret på, at der ifølge beregninger 
(reference) vil forsvinde ca. 250 m3 af det 
udlagte materiale om året, og hændelser enkelte 
år med 500 m3 materiale (småsten), der 
forsvinder.  

 
 
14 
KDI finder, at der benyttes almindelige 
materialer til projektet fra nærliggende grusgrav, 
og at dette ikke vil få en væsentlig virkning på 
miljøet. 
 
Affaldsproduktion  
 
X 
 Det oplyses, at efter projektet er udført vil 
entreprenøren fjerne eventuelt affald på 
parkeringspladsen. 
 
Forurening og gener 
 
 
X 
Anlægsfase: 
Varigheden af anlægsfasen er estimeret til 4 
uger, hvor der skal køres 170 læs materiale, ca. 1 
lastbil i timen til aflæsningspunkt, se figur 1 
ovenfor. Derfra køres med gummilæsser 
(forventet 20-30 tons) til projektområdet.  
Den eksisterende parkeringsplads vil fungere 
som vendeplads for lastbilerne. 
Der kan forekomme støj og forstyrrelse i 
forbindelse med de forskellige aktiviteter 
forbundet med projektet. Maskinel støj vil være 
fra gummiged på 80-85 db, samt almindelig støj 
fra lastbilkørsel frem til aflæsningspunktet. Der 
vil blive opsat en pionervogn og et lys til at lyse 
aflæsningspladsen op. Dette vil være tændt i 
mellem kl. 7 og 16 på hverdage. 
Vedligeholdelsesfase: 
Vedligeholdelse vil tage 1-2 uger pr. kampagne. I 
løbet af 10 år forventes der at være 3 kampagner. 
 
Periode: 
Anlægs- og vedligeholdelsesarbejde planlægges 
udført i vinterhalvåret (oktober-marts), hvor der 
er størst risiko for stormvejrshændelser. 
Ligeledes af hensyn til parkeringsforhold for 
strandgæster, samt af hensyn til strandens værdi 
som rekreativt område.  
KDI vurderer, at projektet mht. forurening og 
gener ikke har en væsentlig virkning på miljøet. 
Begrundelsen er, at der er en begrænset 
anlægsperiode, og at projektet ikke ligger i et 
tætbefolket område. Det samlede projektområde 
er endvidere afgrænset fra parkeringsplads til 

 
 
15 
stedet, hvor kablerne ligger – en afstand på ca. 
300 m. 
 
Risikoen for ulykker, 
navnlig under hensyn til de 
anvendte materialer og 
teknologier 
 
X 
Anlægsfasen anses som almindeligt 
anlægsarbejde med det normale risici, der må 
forventes ved den slags anlægsarbejde.  
2. Projekters placering - 
den miljømæssige 
sårbarhed i de geografiske 
områder, der kan blive 
berørt af projektet, skal 
tages i betragtning, 
navnlig: 
 
 
 
- nuværende 
arealanvendelse 
 
X 
KDI vurderer, at stranden fortsat kan anvendes 
efter projektets etablering. 
-naturressourcernes 
relative rigdom, kvalitet og 
regenereringskapacitet i 
området 
 
 
X 
KDI vurderer, at ralpuden med tiden vil indgå i 
den naturlige sedimenttransport på 
strækningen. 
- det naturlige miljøs 
bæreevne med særlig 
opmærksomhed på 
følgende områder: 
 
 
 
a) vådområder 
   
 
X 
Ikke relevant 
b) kystområder  
 
 
X 
Projektet ligger ud til Jammerbugt og er 
nødvendig af hensyn til beskyttelse af kablerne. 
Der anvendes ral og sten i en lidt grovere 
fraktion, som er forekommende på kysten.  
c) bjerg- og skovområder  
 
 
X 
Ikke relevant 
d) reservater og 
naturparker  
 
 
X 
Ikke relevant 
e) områder, der er 
registreret eller fredet ved 
 
X 
Det ansøgte projekt vil finde sted inden for 
Natura 2000-område nr. 16, Løgstør Bredning, 

 
 
16 
national lovgivning; særligt 
beskyttede områder 
udpeget af medlemsstater i 
henhold til direktiv 
79/409/EØF og 92/43/ EØF  
 
Vejlerne og Bulbjerg. Udpegningsgrundlaget 
fremgår af denne afgørelse (se bilag 2). Der er 
endvidere kendskab til forekomst af bilag IV 
arterne stor vandsalamander, spidssnudet frø, 
strandtudse og markfirben. 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at 
udpegningsgrundet for området ikke vil blive 
væsentlig påvirket af projektet, grundet 
projektets begrænsede omfang og varighed, og at 
der ikke vil ske en direkte eller indirekte fysisk 
forstyrrelse af habitatnaturtyperne eller arterne. 
Det er endvidere Kystdirektoratets vurdering, at 
anlægsarbejdet og senere vedligeholdelse ikke vil 
påvirke fugle generelt i området, idet 
anlægsfasen er begrænset. Dels er området ikke 
egnet som yngleområde for dværgterne. 
Endvidere bliver stranden jævnligt overskyllet, 
og der er i forvejen forstyrrende færdsel pga. 
nærliggende parkeringsplads, hvilket også gør 
det usandsynligt, at havterne yngler i området.  
Projektet finder sted inden for et stort klit- og 
kystområde, hvor fugle kan raste og søge føde 
under anlægsperioden, som er af kort varighed.  
f) områder, hvor de i 
fællesskabslovgivningen 
fastsatte 
miljøkvalitetsnormer 
allerede er overskredet  
 
 
X 
Projektet vurderes ikke at have væsentlig 
indvirkning på miljøkvaliteten i området i 
forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes 
bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke 
medfører overskridelse af de elementer, hvor 
miljøkvalitetskravene er overskredet. 
g) tætbefolkede områder  
 
 
X 
Området er ikke tæt befolket. Det bestræbes, at 
projektet ikke udføres i højsæson. 
h) vigtige landskaber set 
ud fra et historisk, 
kulturelt eller arkæologisk 
synspunkt. 
 
X 
I forbindelse med kommuneplanen har 
Jammerbugt Kommune foretaget en 
kortlægning af landskabskarakterområder. Det 
oplyses, at der er i området er sandstrand med 
ralaflejringer. Endvidere, at området består af 
klitlandskab med adskillige østvendte 
parabelklitter. De største klitter er op til 4 x 1,6 
km i udstrækning, derudover er der også 
adskillige mindre parabelklitter. 
Kystdirektoratet vurderer, idet projektet vil 
foregå på stranden, vil det ikke påvirke 
klitlandskabet. Fodringssedimentet består 
endvidere af ral og småsten. 

 
 
17 
Bilag 2 – Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 15 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
18 
 
 

 
 
19 
Bilag 3 – Kort over kørevej fra aflæsningspunktet og hen til kablerne 
 
 
Figur 3: Kilde - Energinet